týsdagur 15. august 1933síða 4

1 ti , > + #7 7 7 Að 5 på Fo = $ SE" sl Vore Landboforhold. VII. Der er pan mange Steder af Øerne Hindringer i Vejen for, et man under de nuværende For- hold paa en let Maade kan komme til Opdyrkningsjord af Statsgod- set i Udstrækning al Trølovens Mini- mumsgrænser kan opfyldes, oftest begrundet i at Statsgodsel udgør en saa ringe Del af Byg- dens samlede Marketal. Det vil derfor være nødvendigt at gøre Udveje for at de berigtigede Krav om Jord til Opdyrkning kan ske Fyldest. En Lov, der tillader Ekspropriation for Statens Reg- ning af Odelsjord til Opdyrk- ning vil derfor allerede nu være sandan Fordring om 3 nødvendig. Igenoverdragelse fra Staten lil Trømænd skal saa ske under samme Form og med de samme Rettigheder til at faa Laan som for Trøer af Statens Fæstegods. Et maa endnu berøres í denne Forbindelse, nemlig vor uprak- tisk virkende og ubevægelige Godsadministalion, som saa ofte har været Anledning til at An- søgere om Opdyrkningsjord i Aarevis har maattet vente paa et Resullat af deres Andragen- der. En Omordning heraf er paalrængende nødvendig. Vi skal ikki foregribe Laglingels eventuelle Arbejde paa Løsnin- gen af denne Opgave ved nær- mere at anvise den Vej, man her har at gaa. Det vil formentlig være ind- lysende, at Opdyrkningen kom- mer til at lage anderledes Farl, hvis man slaar indpaa det Spor, vi har tilladt os at paapege Spørgs- maalet om, hvor man skal tage Penge fra til de omtalte Opdyrk- ningslaan, vil naturligvis blive rejst og her maa visom vor Op- fatlelse Staten bør træde til gennem Slals- laanefonden eller ved Oprettelse af en særlig Fond i delte Øje- hævde, at enten med. Der er saa meget mere Grund til at tro, at dette Spørgs- maal kan løses paa en tilfreds- stillende Maade, naar man holder paa at Jorden skal være Statseje. At vort Samfund i Længden vil føle sig mest belrygget ved en saadan Ordning føler vi os for- Det vil ikke af Tro- Savn visset om. manden blive følt som et at han ikke faar Jorden til Odel, han kan komme til at besidde den under meget frie Former og naar den frie Brugsret af Jor- den sikres ham og Efter- kommere, vil han ikki forlange mere. Uden Tvivl vil dette have at de Mænd, sidder Jorden under denne Form, Samfundel hans til Følge, der be- > efterhaanden som skrider fremad i Kultur mer og mer vil komme til at føle sig som virkelige Lemmer paa Sam- med aabent Øje Samfundet Borgere og med Del i Arbejdet fundslegemel, for de stille til sine Vilje til al Krav, maa tage for disse Kravs Gennemførelse, Ved en Trølov af den Karak- ter som forannævnt har man kun taget Sigte paa Stalsgodset. I midlertid er det vel paa Tide at faa nogen lignende Bestem- melser om Opdyrkning af Odels saaledes at man godset, ogsån her som Regel holdt paa at stykke ud i passende Drug. Det vilde selvfølgelig føre til at enkelte Godsejere maatte sælge deres Andel og ikke blive deltagende i Opdyrkningen, í hvert Fald mana man ved Lovbestemmelser søge al hæmme den forkastelige Frem gangsmande, der stadig bliver brugt, at en enkelt Godsejer faar sin Del udlagt Steder. Hvorvidt Ekspropriationslóv maa paa forskellige man ved en gan san vidt, al Staten kunde lade eks- propriere Arealer af Odelsgodsel, hvor det ikki er i Forbindelse med Statsgods, for at udstykke til Fæstebrug er vi ikke i Stand til paa nærværende Tidspunkt at have nogen Mening om, men vi kan ikki andet end udtale Ønskeligheden af at dette kunde ske. Forholdene har ført med sig, at det nu oftere er kommet pan Tale ved udstykke de større Kongsgaarde Fæsteoverdragelse al i mindre Brug og især gæller dette for de Bygders Vedkom- mende, hvor Adgang til Fiskeri er let. At der virkelig er meget der taler for en saadan Udstyk- ning kan man ikke se bort fra. Uden Tvivl man gennem smaa Brug kunne bringe mere ud af Jorden, hvad jo ret beset Stalisliken viser ogsaa í Danmark £. Eks, at vilde mana være Opgaven; det er Husmandsbrugene, der er de mest rentable, En væsentlig Omstændighed, der taler for en saadan Udstykning er, at alle de større Gaarde her til Lands lider under Mangel paa Arbejds- kraft. Steder, Selvfølgelig vil der være hvor man mua holde paa større Drug, nemlig hvor Ydgangen lil at drive Fiskeri er mere besværlig. Forhold De offentlige man gøres saa fri som muligt, saa Fæsteren ikki paa nogen Muade føler sig hindret i den fri Ud- øvelse af sin Bedrift. — Vi har hidlil tion: Landbrugskonsulentposten, haft en Institu- som der ofte har været spurgl om, hvad Meningen har værel med. At en saadan Institution maa anses for ønskelig og gen- nem en Lov burde faslslaas som blivende er vel de fleste landbo- interesserede enige om. Men for at Landbrugskonsulenten kan gøre det tilsigtede Gavn, naar del bliver udøvet paa lignende Maade fordres, at Virksomheden som i det øvrige Kongerige, dog muligvis med de Ændringer som vore særlige Forhold gor nod- vendige. Giftgas og anden Galskab. Af Forstander Vilhelm Rasmussen. (Fortsat). Værre endnu er dog Lewisil, Den kaldes med Føje »Dødens Professor Lewis. opkaldt Dug«, og kun een Timillionte- del i Forhold til Luften udkræ- ves for at sprede Lidelse og Død. Med 1000 Bomber fyldt med denne Gasart kan to Han- delsflyvemaskiner gasdække hele London, Langt farligere endnu er dog den Gasart, der kaldes Kakody- lisocyanid: thi den dræber ved el eneste Aandedrag. De allerfarligste Giflgasarter blandt dem man kender - mange værre kan jo være Hem- meligheder — er de Gifte, der gaar gennem fluden som t. Eks. Blytelraætyl. Det er hundrede Gange stærkere i sine Virknin- Stryknin, og Mængde Krampe og Døden, end ganske gel smaa fremkalder Mod alle disse Rædsler gives der ingen tilforladelig Beskyt- telse, selv om vore militære | Sagkyndige nok san meget fab ler om Værn mod Gaskrigen. Man taler og skriver om Kæl- derrum, hvor Befolkningen kan søge Værn mod Sprængbomber. Men i et Rum Kongens Nytorv kan der kun Plads til ca, 80,000 Men- saa stort som blive | 5 Stillinger som Brandmænd under Thors- havns Kommune besættes fra 1. September med et aarligt Hono- rar af 150 Kr. De, der ansætles, man være pligtige til at deltage i 12 aarlige Sprojleprover for- uden ved Slukning af opkom- mende Idebrand m. v. En af de antagne Brandmænd vil blive ansal som Assistent med el Honorar, der senere vil blive fastsat. Det be- des i Ansøgningen opgivel, saa- fremt kun Assistentpladsen søges, Oplysning højere Ansøgninger med om Alder og Beskæftigelse stiles til Thorshavn Byraad og ind- sendes til Politimesteren inden Lørdag den 19. August d. A. Thorshavn, den 8. Aug. 1933. Sundorph. Til míni viðskittarfólk! Míni viðskiflarfólk í bý og á bygd kunnu hvonn dag fáa feskt lambakjøt, skinsakjøt, væl úr hondum greiddar rullupylsur av ferskum lambssíðum, og sallaða tálg. Vorurnar goymast í feska egnum kolirúmi, so at alt er goll og Ospilt. Virðiligast J. Lambaa. Máltr. 89. Føroya felag móti tuberklasjiku afholder ordinær Generalfor- samling i Klubben Mandag den 28. ds. Kl. 8. Bestyrelsen. Almenn vaksinasjón kommunuskúlanum 1933 kl. verður i miðkudagin 16. august á S.þ. Eftirlit av koppunum verður 30. august kl. 2 s. p. í sama stað. 9 Tórshavnar byråd, 11. aug. 1933. nesker, der hver faar een Kv.- Alen at staa paa. Stor-Koben- havn skulde altsaa have 10 saadanne Kæmpe-Kældere med Betonlofter over 2 m tykke. Men hvorledes skal de mange Men- ned i Kælder- nesker komme rummene og holde ud at staa op, til Faren er forbi? Luft? laserer ganske vist om Hvorle- Man fan- »Skor- stene« pan 60 m's Højde, gen- des skal de fan nem hvilke frisk Luft skal suges ned i Rummene ved Hjælp af elektrisk drevne Maskiner. Men er disse »Skorstene« ikke Vej- ledninger for Fjenden, der siger Her ) res? Og hvordan ham: skal der bombarde- gaar det, naar Elektricitetsværket er Staa? Eller dersom Huse er styrtet ned over gauet í hvad skal der ske, Adgangene og spærrer de ulyk- kelige inde? Blot en Revne i nok til al elonloftet er give Giftgasserne Adgang. Og hvad koster Anlæget ikke —; og saa er det virkningslost. Et andet Raad, som man giver fra militær Side, er, at man ved Giftgasangreb skal blive oppe í de øverste Etager og tætte Vin duer, Døre, Nøglehuller o. |}. saa Giften ikke kan trænge ind. Men hvad hjælper det overfor de lette der Vejrs? Brandbomber ved den umnude lige Hede huder til al springe omkring Stedet, hvor de er faldet ned? Gasarler, stiger til Hvad hjælper det, naar faar Men saa er derfjofGasmask- erne til hele Befolkningen. Det vil koste ea. 20 Mill. Kr. at for- syne Stor-Københavns Beboere med Gasmasker, og det hjælper alt sammen ikke det fjerneste. Bombardementet kommer om Natten, men hvor er saa Mask- erne? Skal man have dem ved Haanden i Soveværelset? Selv om det er opnanet, passer Masken ikke mere. Spæde Børn forandrer sig fra Dag til Dag, Børn lidt langsommere, alligevel meget. Ja selv Voksne forandrer Nogle bliver tykkere, saa Masken ikke andre slørre men io sig. mere kan komme bliver tyndere, saa Masken ikke paa; mere slutter tæt. Alt skal gaa i en Fart; Giflgas kan virke i et Nu. Moderen dør, medens hun er i Færd med at give sine Børn Masker paa. Men sæt, at alt alligevel lyk- kes san er det dog forgæves. Ved lidt Nysegas kan Fjenden bevirke, at alle maa tage Mask- komme til at indaander de de erne af for al nyse; dræbende Gasarter. Selv uden Nysegas kan det blive galt. Opfinderen af Gifl- gassens Anvendelse, Meyer, skriver herom: »De Stof- fer, hvorpaa Gasmaskernes Be- skyltelse beror, tilintetgør kun en bestemt Mængde af det miske Kampmiddel. Efter at de beskyttende Stoffer er mættet og og saa Professor ke- derfor gjort uvirksomme, gaar Giflgassen uhindret gennem Mas- »Vi vil at Gasbeskytlel- kerne«. Han fortsætter: (derfor) . . . se, sesmidlerne ikke yder en almen Beskyllelse, men kun visse Stoffer... Ved hyppig Vek- slen af Giflgasarterne er det alt- overfor saa mulig at ophæve Beskyttel- sesmidlernes Virkning«. Hvad det betyder, jeg blot belyse ved et eneste Ek- sempel. Det stammer fra lo Læ- ger, der har fortalt om en rigsk Soldats Lidelser. Hans Hud var helt forbrændt af Fosfor, saa skal øst- den hang i Laser og maalte træk- kes af hans blodige Kød. Efter otte Dages Forløb døde han fuldstændig flanet. Det er, hvad der venter os. Til Giftgasarternes Ødelæggelse kommer, hvad der kan anstifles af Ondt ved livsfarlige Bakterier, der fremkalder Tyfus, Kolera, Pest eller lignende Sygdomme. Der er store Labratorier i Stor- magtsstaterne, i hvilke der dyr- kes snadanne det gælder i Krig, siger de mili- lære Auloriteter, om Fjendens Tilintetgørelse. Maalet helliger Midlerne, selv de mest djævelsske. Hvem skal standse Epedimi- erne, naar de først er brudt løs? De fremragende Læger, der her udtalt sig beroligende om disse Spørgsmaal, synes at glem- me, at Læger faar nok at bestille paa anden Maade under en Bys Bombardemenlt, der ikki bliver Tid til hygiejniske For- anstaltninger. En forbryderisk Galskab har grebet alle Landets Militære. Der gives intet andet virksomt Middel herimod førelse af fuldstændig Afrustning Oprettelse af Fredslilstand mel- lem alle Nationer og Samarbejde til alle Menneskers fælles Bedste. Ved Flyvemaskiner, Radio og andre Samkvemsmidler, ved fælles Sprog, Basic English, ved Siden af Modersmaalene, fælles Mønt, Maal og Vægt maa saa end Gennem- ved Menneskene = uundgaaelig føres sammen (il en rationelt sam- virkende Enhed — hvis de ikke paa Grund af Naboskabet væl- ger at ødelægge hverandre, En Gang i Tiden vil Giflgas, Brandbomber, Sprænggranater og andet forbryderisk Djævel- skab blive betragtet som Vidnes- det der beherskede Menne- om middelalderlige byrd Mørke, skeheden i det højt oplyste Ty- vende Aarhundrede. Skændsel desto mere jo Krigen er en for Menneskeheden, større Værdien af det rationelle Samarbejde bliver, og jo gru- sommere Krigsmidlerne er blevet. Passagerliste. Med S.S »Tjaldur« ankom her- til 14. August: Harri Christensen, Rasmussen, Dr. Mathiasen, Dr. tasmussen og Frue, Direktør Petersen og Frkn. Alice & Else Petersen, Harri Bager- mesler Restorff og Frue, Arnhold Knudsen, Frue, Jensen med Frue og Barn, Ma- skinmester Samuelsen, Qustgaard og Frue, L. Hedaa, M. Apol, Bernhard Arge, Fru Gultesen, E. Weishaupt, Nordberg, Frk. Ebba Joensen, Petersen, Edith Poulsen, Elli Jensen, Marie Amalie Simonsen, M. Søster Evensen, Poulsen, Johannesen, Ingeborg Hansen. oO Q O O : Q O | Ø O O Oo O Ó HAVNAR KOL- á GEMENTHANDIL KUL TLF. 208. 00000000000000 000000000000000000000000 VUVVVV VVU VVUV . MA AE HD. 08 TI IA I COKES BRÆNDE S00000000000000 Lýsið i Føroya Social-Demokrat”! Úlgevarar: Javnaðarmannalelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn, Baklerier — for