týsdagur 22. august 1933síða 4

Kosakkerne og den russiske Re- volution. I Anledning af „Stille flyder Don" Anden Del. Med Henblik paa Udsendel sem af anden Del af Michail Sjolochoffs store Kosakromun »Stille flyder Don" skriver Magister Axel Broe om Bo gen og om de historiske Kends gerninger, der ligger til Grund for dens Handling. Med den største Forventning vil enhver, der har læst „Stille flyder Don", det menneskelig! be vægende Værk med de mange festlige, koloristske Billeder al Donkosakkernes Liv hjemme í Landsbyen og ude í Verdenskri- gen, have modtaget Underrelnin- gen om Udgivelsen af Fortsæt- telsen, det andet, men ikke sidste Bind, der í dette Foraar er ud- kommet í Oversætlelse fra Rus- sisk. Faa kender Kosakkerne saa godt som Michail Sjolochoff, der selv er Donkosak og selv har deltaget som aktiv Soldat i Ver- denskrigen. Han kender Kosak- kernes strenge og stolte Tradilio- ner som Bønder og som Krigere. Han kender deres Pligliolelse Kosakdreng. over for Sammenholdet og Sæd og Skik og deres heflige, liden- skabelige Kærlighedsliv. Ian ved, hvor hurtigt de kan skifle fra Ømhed til Vildskab, han kender deres lykkelige Evne til Festivi- tas, og han ved, hvor rørende de kan være overfor Kone og Børn og det, der kalder paa de- res nalurlige Beskyttelsestrang, deres Mandssind. Kosakkernes Liv í Landsbyen er grundlagt paa ærværdige Traditioner, der í Ho- vedtrækkene folger Linjerne for en selvstændig selvstyrende Bondebefolkning. Trods det frem- medartede i Temperamentet er der alligevel saa mange Træk i deres Livsfølelse, der er fælles med Hverdagslivet her i Landet, at man føler sig fortrolig med mange af Episoderne i Fortæl- lingen Nogle af Scenerne kunde Exner have malet. Tag nogle af Scenerne ud af andet Bind. Eor Eksempel Bed- stefaderens Hustruens Glæde over den hjemvendte Soldat; el- ler det lille rørende Billede af Barnets søde Skyhed over for Faderen, han ikke har set længe, som han ikke genkender i Krigeruniformen, og Faderens skælmske Tilnærmelser til den lille. Exner kunde have malet dem. Der er den samme Ijem meatmosfære af Mildhed og In- derlighed som i den gamle dan- og i] og og ske Malers mest rørende Inte- riører. Men samtidig er det en moder- ne Bog. Nutiden lever i den med sit voldsomste Liv. Ogsaa i andet Bind er der Idyl ler, blussende Elskov, rørende Familieliv, Gilder og Vildskab og Hverdagens Ivile. Der er Skil- dringer af Sæd og Skik, af Klas- seforskellen i Landsbyen og den Hævd, hvorefter den slyres. Men noget mere er kommet til: For- tællingen om, hvorledes den nye Tids Aand, i mange Skikkelser, som Storme gaar hen over de gamle Traditioner og opløser et solidt opbygget Samfund. Der be- gyndes ved den russiske Vest- front i 1916, et Tidspunkt, hvor Hærens Opløsning var begyndt, og der afsluttes hjemme ved Don i Foraaret 1918, hvor en rød Ko- sakafdeling skydes ned af Lands- 'byens traditionstro hvide Kosak- ker, Mellem disse Begivenheder der Februarrevolutionen, bragte Czarismens Fald, og Ok- ligger toberrevolutionen, der styrlede det borgerlige Regimente og førte til en Række indbyrdes Krige. I Begyndelsen optræder mange af de Personer, vi lærte at kende i første Del. . I Slulningen er ad- skillige af dem blevet dræbt un- dervejs. Der er ikke mere nogen Kosaklandsby med fælles Præg. Der er hvide Kosakker, og der er røde Kosakker, og Kosakker der ved, om de er røde eller hvide. Kosaksamfundet er i Op- løsning. Den sociale Revolution er undervejs og har rejst Broder mod Broder. I Billedet af det stærke Slægts- samfunds Opløsning afspejler sig det gamle klassedelte, borgerlige Samfunds Jangsomme Undergang, dels Rystelser og Modstand. Det er en gribende patelisk Skildring: Det er den ny Tids Aand, som trænger sig op lil Lyset fra en dyb, mørk Afgrund af Sorg eller Lidelse. Delte er Hovedindholdet af Sjo- lochoffs Roman, det er der- for, den er blevet en Verdensbog. Vor Tids Bog Sjolochoff har indført historiske Skikkelser i sín Bog. Her skal ikke foretages en nær- mere, krilisk Anmeldelse af dens menneskelige eller kunstneriske Værdier — andre maa tage den Opgave op Hensigten her er i Hovedsagen at give en kort Oversist over de historiske Kends- ikke og gerninger, der ligger til Grund for Bogens voldsomme Optrin. Sjolochoff har haft den Dri- stighed at indføre historisk kend- te Skikkelser i sin Roman. Her er Portrætter af Kercnskij. den veltalende Evenlyrer, der svajede som et Siv for Blæsten, søgle Stølte, hvor han kunde faa den, selv hos Arbeiderne, for til Slut at svigte dem i Forsøg paa al sikre det splidaglige Borgerskab Magten; af General Korniloff, den lille iltre General, der gik Stor- industriens Ærinde, og som for at kunne genindføre Jerndiscipli- nen og Dødsstraffen i Hæren gan- ske stille lod Tyskerne indtage Riga. Korniloff prøvede paa aft styrte Kerenskij, men hans Ko- sakker vendte om paa Halvvejen til Petrograd, de vilde hjem og nægtede at gaa i Borgerkrig. Her er endvidere et Portræt af den snu og dygtige Kosakhelman Ka ledin, der drømte om at førene alle Kosakker under et, og som derfor arbejdede sammen med baade Korniloff og Sydruslands, Kosakomraadets Storindustrielle Ogsaa han blev svigtet af Kosak- kerne, der delle i røde og hvide Afdelinger, dem, der blot vilde hjem til Kone og Børn og til Jorden den elskede Jord — der var blevet forsømt under Krigen. Det er altid dristigt í en Roman at indføre virkelige Skikkelser mellem de opdigtede, fordi Forfatteren løber den Ri- siko, at Historien tager Magten fra Romanhandlingen. Men Sjo- lochoffs Dristighed er blevet løn- net med Held, hans Lykkestjerne har ikke ham. Thi for det første er jo hele Værket Hi- storie, og for det andet behøver man ikke at have historiske For- udsætninger for at lilegne sig det. Navnene spiller ingen Rolle for Romanlæseren. De dækker kun over saa og saa mange Bevægel- ser, sociale, politiske og privat- ærgerrige Bevægelser for al kom- me til Magten. I dybeste For- stand er det Sjolochoffs Hensigt sig og svigtet at vise, hvorledes Opløsningen skrider frem, fordi Kosakkerne trækker i fra saa mange Sider og tvinges lil al lage Standpunkt ved Begivenhedernes Magt. Saaledes maa den Del af Roma- nen anskues, som er Historiekro- nik Til Forslaaelse af Kosakkoloni- ernes Forfald maa det ogsaa hu- skes, at Klassedelingen i Kosak- omraadel var vidt fremskredet, Der var 2 Millioner Kosakker i Donomraadet, og af dem var de 1,8 Millioner Mønder. Men en halv Million af disse ejede ingen Jord. Hertil kom en Mængde indvandrede Kolonister, der ikke havde Kosukprivilegier, og disse Splittelseselementer fremmede de revolutionære Tendenser i Ko- sakomraadet, da de Røde begynd- te at husere. Et vældigt Romanstof, De, som har læst første Del, vil endnu tydeligt huske dens mange fængslende Skikkelser, Storbønder Smaabønder, de gamle og unge, Kvinder og Mænd og vel særlig Grigorij og den elskovsglade Pige Aksinja, der af sin heftige Natur slyngedes fra den ene Mand til den anden og salte Lidenskaberne i Bevægelse, hvor hun end færdedes. Der var Glans og Ild over disse livfyldte Skikkelser, og denne Glans og Ild er overført til andet Bind, hvor Sjolochoff følger sine elskede Ko- sakker gennem alle Livets Glædel og Trængsler i en haard Tid. Et vældigt Romanstof. Men yderli 1 og gere interessant og som et Bil- lede paa hele Tiden er det al følge, hvorledes disse Enkeltskik kelser af Begivenhedernes Magt slynges ud i en kaotisk Hvir- vel, hvor de gaar op i en fælles Skæbne. Fællesaanden paa godt og ondt, om hvid eller rød, sam ler Menneskene i Grupper, del ikke tager Hensyn til Privatin teresser. Med et uforligneligt Me. sterskab har Sjolochoff i Slutop- trinet givet et overordentligt virk- ningsfuldt Billede af Kollektivi- tetens Grusomhed og Storhed, di den røde Kosakafdeling nedsky- des lil sidste Mand uden Naade Ung Kosakpige i sin maleriske Na tionaldragt. Det er stor episk Digtning 03 et Epos over dem, der ofred? Naade og Barmhjertighed for at være trofaste mod Fædrenes E6, den Trofasthed, den Ed, som Í Aarhundreder gjorde Kosakkern til et selvstændigt, stolt og strengt Følk Axel Broe. Lysingar Føroya samvirkandi neytatrygging. Til at krevja inn tryggingargjold Iýsir »Førova samvirkandi SBEINGKAIE Á h neytatrygging« hervið eftir monnum. Teir mugu luku eina heila p -oð » bygd ella heila oyggj uppá seg — best um maður kann taka eina heila sýslu uppá seg. Lenin er 10%, av tí, sum inn verður kraft. Menn biðjast venda sær áðrenn 1. okt. lil Carl Johan Bech, Tórshavn, kassumeislari. Fælles Ungdomsmede. Fælles Ungdomsmøde í Menighedshuset Torsdag den 24. ds. KI. 8. Provst Dahl og Sekretær Christensen taler, | | Høvundar og útgevarar, feløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir å føroyskum ella donskum måli, eiga tit at fregnast eftir okkara prisum. Tad vil loysa seg afturat ti at tit fåa slik arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur maður ella kvinna! 0 2 E3 * HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL KUL COKES BRÆNDE ETS at eilt kilo av prentusvertu er í virði eins og eilt kilo av gulli, um hon verður nýtt til lýsingar og kunngeringar. Men tað hóskar tíverri ikki altid. Tað velst um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri at vera vísur í at prentunarsverta verður væl nýtt og at tað er lønandi at lýsa, eiga tygum at senda lýsingar til „Feroya Social-Demokrat“. Tann ið lýsir mikið, selur nógv. cd EG Lýsið i Føroya Social-Demokrat"! Úlgevarar: Javnaðarmannafelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H.M. Jacobsen. Prentsmidju B. Z, Jensens, Torshavn,