týsdagur 5. september 1933síða 1

'FOROYA : LDEMOKRAT FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR aVsla ir | prisinun, | og SKrIVSTOVUNI ell, 9 a TEY GOMLU okkara politisku partaflokkar. Ein navngivin eldri borgari í blaði ellisrentulogina Havn skrivar i hesum eina grein um og løgting okkara. Ein skuldi » trúð, at oll um, at ein tilik lóg er í hægsla vóru á einum máli grad neyðlurvulig — hvat eisini er sagt í hesum blaði — og at bert eitt er at finnast at, og tað er: at ellisrentan, sum tey gomlu fán, er ov lítil. — Hetta tykist eisini okkara by- hevur sent eina ráði, sum lí umsókn til ríkisstýrið um al fáa lógina broytta, so at renlan verður nakað hæðkað. Til alla ólukku skal ein tílík um- sókn ganga fgjognum logtingið, og tann viðferð, hon fekk har, prógvar ólukkuna. Vit loyva okkum at spyrja, — ja, tað ljóðar kanska nakað groft: »Hvat í hesi víðu verð rakar tað løgtingid, hvat Havnar býráð ætlar at gera við sínar egnu pengar? Hval hava løg- tingsmenn, t. d. av bygd, al gera við at mótmæla eini tilikari umsókn ?« Og soleiðis spyr mang- ur madur her i Havn. Framsøgumadurin hjá loglings- ins sambandsflokki, O. Jo- ensen, talar hart at hesi umsókn og unnar henni legu í pappírs- Ð kurvini. Og har situr ein byý- ráðslimur úr Havn á tingi og ger ikki alt, id gerast kann fyri, umsókn, tá hon tilika hansara at ikki henda kemur á ting, fær eina Tad er plikt at gera alt; sum tet viðferð. møguligt er, til gagn fyri hetta skal gera tað! — einaferð mál, hann Men samband, hval skal væntast har! samband er nú Sjålvstyrisflokkurin, sum vit einaferð í okkara óvitsku hugsaðu var ein flokkur, ið virkaði fyri framsligi, ein demokratiskur flokkur, sligna nidur, letur ein av sinum letur hesa sak verða floksmonnum mótmæla ollum, sum eilur ellisrenta, uttan harð- liga at finnast at hesum mót- Veit slíkur mæli ! hesin flokkur tá ikki, at atburður er ein nagli, hann til sina líkkistju ? . } Nær sjálvstýrfsflokkurin lærir, at nú oder gel egnu kemur lann stund, tå er liðugil við al sveima uppi í luftini? / Nú má hann sleppa sær niður á jørð! nú er tann stundin { komin, at:hann må | ansa sabr, so grundin ikki fer undan lhonum, og hann sokkur! hitt fólkið Mær eyguni upp og sær, Fann stund, lá almenna at hesi.n flokkur ikki er teirra flokkur, tann stuðul, tuð kann líta við aðrir taka ræðið. á er úli honum, og Tann líð má koma, lá fólk okkara ikki longur orðum, orðum og aftur Ð livir av orðum ! Sjálvslýrisflokkurin má ikki verða við at: lala leir førn orðið, ið ikki sum eru fólksins menn, ikki ræltum slaði, tí á logtingi mugu og hava hjartað á ongar aðrar interessur koma til 5 | Fey gomlu orða enn fólksins! mugu lívgast, og hava vit eina lóg, sum vil tað, skulu vit ikki »krilisern« hana men virka fyri at gera hana betri og betri. Maður tøkur teljast í ikki loyvi til at nevna nøkur få ella menn, hvørs inn- tåsundum hava hundrað at vera nóg mikið ella ov nógv, tuð er 80 skammuligt, at orð ikki finnast fyri ti! Ansið tykkum, at titikki spenna bogan so hart, at hann brestur aftur í andlitið á tykkum ! tílíkt er hent fyrr. Sagt er, at ikki stendur belur 5 til her á landi, enn at eisini sambandsflokkurin fer at royna at ansa sær! So sigst at vera vorðið, at hann er ein „Kolos paa Lerfodder“! Slá beinini undan honum, og hann liggur eftir rommum tú ? slættur fram hvat sært Tomt, púra og innanholað ! Tey demokratisku sum eru komin inn á ting í ár, uppskot, og sum vit vita ríkisstýrið vil fremja, skulu tit ikki kasta aftur. tað stalskassin so verður latin aftur Tí gera til og hin danski og lås sett fyri tá liggur sambandið har! Tað verður eins og sjódregil, lá sól stígur úr kavi, bara breidugeislin liggur eftir, um ikki »Forudsælningerne er lilslede>, so eisini hann er burtur ! Í hvussu er, gerið tó ikki tá vanlukku og skomm fyri tykk- allar, til tað, at víkjandi broyting av frá fellur fyri bakka! um løglingsmenn, alt tit gera umsóknin, við- 5 ellisrentu- lógini, Havnar byarstyri Tuberklasjúkan. | Millum herja og hava herjuð mannaælt lær nógvu sóttir, ið ina, er ivaleyst tuberklasóttin, „bróstsjúkan“, ein hin versta Hon menniskjuni og hevur lagt heilar hevur týnt væl út millum ættir í oyði. Tað er stutt síðani, al spirin, tað livandi kykt, sum er atvoldin í hesi ræðuligu, oyðandu sjúku, varð funnin, og síðan hava vit- skapsmenn, lærdir granskarar í tað stóra mål at finna ráð móti sótt mongum londum, sett sær ini, Hin tyski vilskapsmaðurin dr. Robert Koch, sum fann sótt- arspíran helt seg hava funnið ráðini móli sóltini, men tað sýndi seg al vera eill mistak. Tó | hevur tuð »medicinid« hann | fann, >tuberkuling, og sum hann hugsaði skuldi lekja sjúkuna, sýnt seg at hava stóran tydning | á annan hátt hesi sjúku við- víkjandi. Hesir nógvu granskarar hava selt upp ymsar hugsanir, Teorier, viðvíkjandi málan at kova sjúk- una og hvussu hon smittar, men | heilt á samteru teir ikki komnir enn. Sjúkrahús og heilsubótar- hús, sanaloriir, eru bygd uppi á høgum fjøllum, (i hin kalda, lætta luftin skuldi verða heilsugevandi og drepandi fyri ella landinum har skógir eru, tí ley sjúkuna, niðri á tí slætta sjúku treingja til lýlku, og skóg- luftin er góð fyri ley. Ymisk hevur hugsanin verið, sum sagt, og er tað enn. Viðvíkjandi smittu, so hava menn verið eins ójavnir í hugsan um hana og viðvíkjandi luft og hita fyri tey sjúku; 16 eitt vóru leir yvirhovur á einum máli um, og tað var at sjúkun tykist at liggja í ættini og í hús- um og á tann hátt kundi oyða alt vóru leir samdir húsið. Eisini um, ut hon kundi beinleiðis flytast frá manni til manns t.d. við at fleiri nýttu sama flat ella sum mangan varð gjørt, somu pípu!! Eilt annað var, ið allir settu fram sum ein avgjørdan sann- leika, ein hin versta smittu-kelda var mjólk og neytakjøt um te) ikki vóru gjørd óskaðilig vid kók ella sering". — — - tað, tey rópa „pasteuri- Nú hevur ein danskur lækni C. Engelbreth sett fram sína hugsun um, hvussu tað hongur saman vid tuberku- losuni og hvussu hon smittar, og hann vinnur fram til nakað heilt nýtt. Um ta bók, hann hevur skrivað og har hann setur sína hugsan fram, skrivar >Social-Demokra- ten«; Smitter Lungetuberkulose kun ved Kys. Læge C. Engelbreth fremsætter en opsigtvækkende Teori, Er Mælkekontrollen en Misforstaaelse? kendle Dermatolog Den (Læge i Hudsygdomme) C. En- gelbreth harpaa Axel Andersens Forlag udsendt en Bog om Men neske-Tuberkuløsen og fremsæt- | ler heri nogle Teorier specielt | om Lungetuberkulosens Spred- ning og Helbredelse, som er eg- net til at vække den allerstørste Opmterksomhed. Halvdel beskæftiger Forfalteren sig med I Bogens forste Spergsmaalet om, hvorledes Tu berkulose-Smitlen overføres, og her forkaster han helt den ran dende Teori om Sløvsmitte og Draabesmitte til Fordel for sin egen Teori, der gaar ud paa, al Overføring det Lungetuberkuløsens er nøje knyttet til erotiske Kys mellem en Syg og en Rask. Som Bevis for denne Teori henviser han bl.a. til den Kends- serning, at Sygdommen optræ der i Ungdomsaarene fra Køns modningen til det 35. Aar, medens Børn det er meget sjældent, at smittes i Tiden fra Skolealderens Indtræden til Pubertetsperioden en Tid, hvor de netop færdes udenfor Hjemmet og altsaa skulde Inhalati være særlig udsat for onssmitlen. (Inhalation: Indaan- ding). Tuberkulosekurvens Lighed med Syfiliskurven. Hvorfor er det netop de Mennesker der rB og Draaber? Hvis rigtige, skulde man vente al 5 unge gaar og indhalerer sennem Ston skriver Læge Engelbreth. disse Teorier var finde Lungetuberkulosen temme- lig ligelig fordelt over alle Al- dersklasser. Hvorfor netop Ung dommen? Ud fra Inhalations- læren er det en Gaade. Dernæst paaviser Forfatteren, at Ungdomstuberkulosen har nøjagligt samme Kurve som S) flis. De to Sygdomme stiger med samme Hast og har begge Alderen 20—25 Aar, for derefter at falde jævnt Nu er Syfi Maksimum i med senere Alderklasser. liskurven kendt i sin Oprindelse den skyldes en erotisk Kontakt infektion. Er der da en Analogi hertil ved Tuberkulosen? Det el der, og den er let at paavise, skriver Forfatteren. Og han fortsætter: »Den ero kilden til Spred tiske Konlakt, som til Lungetuberkulosens ning er det blandt den modern« Ungdom grasserende Kysseri Ingen vil benægte, at Kvs fra en bacillær Ftisiker (Tuberku lose-Patient med afsondrende Lungesaar) er uhyre smittefarligt. Naar dacilmasse en man betænker, hvilken bacillær Ftisikel kan huse i sin Mundhule, hvad man jo har gode Beviser for i g Fliigges Forsøg og i Omskærings tuberkulosen, er det en given Sag, at Kys fra en saadan Mund sikker Overførelses er en rel maade af 1D,« — »Naar man dernæst betænker, at Ftisikere ofte ser helt sunde ud, at mange gaar med en bacillær Lungetu- berkulose i længere Tid uden at ane det, og at Kys hører til de »uskyldige Fornøjelser«, som gerne indrømmes Ungdommen, er det ganske ligetil, at denne saa almindelige erotiske Kontakt man og skal blive Sprednings faktoren for Ungdomstuberku losen«. Nedgangen i Dødeligheden skyldes Ismejeriernes Opkomst. Det næste Afsnit af Læge En- gelbreths Bog er næsten endnu mere opsigtsvækkende, idet han heri hævder, at Menneske-Tu- berkulosen kan udryddes med Vakcination i Munden med tu- berkuløs Mælk. Som Støttepunkt herfor anfører han bl. a., at Aarsagen til Nedgangen i Tu- berkulosens Dødelighed i de ci- skriver sig fra Han mener altsaa, at der gennem de vilicerede State Ísmejeriernes Opkomst. bevarede Baciller í Mælken gives Befolkningen en naturlig Vakci Naar af voksne nation mod Sygdommen. nemlig indtil 95 pCt. Mennesker reagerer positivt over- Fuberkuloseprøven, betyder det ikke siger han, at viallesammen er luberkuløse, men at der lige Befolkningen findes udbredt omvendt i en almindelig Uimod- tagelighed, som er opstaaet ved lette, symptomløse Infektioner med Kvægtuberkulose-Baciller fra det almindelige Næringsmid- del Og saa hedder det Mælkevakcine. Man kan altsaa slaa Ungdoms- tuberkulosen med dens 30,000 farlige Infektioner for Alderen 15—35 Aar ned ved at vakcinere 30,000 unge Mænd og Kvinder, 15 Aar. naar de er lað er sjálvsagt, atein hugsan sum henda, ið kollveltur so nógv av lí, sum allir hava verið á einum máli um, má meta mótstoðu, og herskrivar »Social- Demokraten« Skarp Afvisning. Paa tværs af Mælkekontrollen og al Hygiejne. Det indrømmes, at disse Teorier vil vende op ogned paa maa ele Samfundets Stilling til den farlige og ondartede Lungetu- erkulose, hvis de holder Stik og vi har derfor gjort Forsøg aa at afæske nogle kendte Tu- erkulose-Spicialister, deres Me- ning om Læge Engelbreths Re- sultater. Da kendte Bogen og dens Bevistø- ingen imidlertid endnu relse, var der almindelig Ulyst til at udtale sig allerede nu. Det » lykkedes dog al faa en af vore fineste Tuberkulose-Eksperter til at give Kommentarer paa den Betingelse, at hans Navn maatte være unævnt. Selvfølgelig spredes Tuber- ved udtaler han: kulose Kys, men fuldstændig at ville gøre det af med Inhalationssprednin- gen anser jeg for en meget farlig Historie, Henvisningen til Tuber- mt mg