týsdagur 5. september 1933síða 2

kulosens Lighed med Syfilis lyder meget bestikkende, men er en falsk Analogi, det er ren Tilfæl- dighed. Men endelig, og det synes jeg er det farligste, gaar Læge KEn- Mælketeori helt Bestræbelser, gelbrehts paa tværs af de der har ført til Mælkekontrollen og imod al Hygiejne. Det kan jeg ikke tro, der vilde blive vundet noget ved. Og hvorledes vil han bære sig ad med at fremstille en saadan Vakcine. Det forstaar jeg slet ikke. Johan Skjoldborg hin vida gitni yrkjarin og høv- undurin skrivar i »Politiken« eina athugaverda grein, sum sjálv- andi mest hevur boð til øll tey, sum fáast við skúla, men annars hevur boð til øll tey, sum hugsa eitt sindur. Johan Skjoldborg hevur sjålv- ur verid skulalærari, og hann hevur — eins og nógvir felagar hansara — kent hvussu torført tað mangan var t. d. at læra born bibliusøgu og trúnarlæru eftir teimum bókum, sum nytast skuldu í skúlanum. — Teir vóru hugsandi menn, sum høvdu lísið nógv, og sum innan í sær høvdu kent tann iva, sum kemur upp i einum menniskja, ið byrjar af fáu eyguni upp og ikki longur vit ganga í blinda — leiddur av øðrum. Tá nú talan verður um eina broyting av teim bókum, sum Í skúlanum skulu nýtast, vekir tað gleði hjá flest ollum teimum, sum fáast við skúlaarbeiði. Tað sigur segsjålvt, at so hvert sum manna- ættin gongur frameftir, må alt í verðini fylgja við, og einaferð må: lad koma so langt, at eisini skúlin verður lyftir upp úr tí øld- argomlu legu, hann hevur ligið á. Sjålvsagt er tað, at bøkurnar mugu broytast, nóg so leingi hava vit nýtt alt tad til fødi fyri barnasålirnar, tíðir síðan átti at verið í hvussu er frá grundum broytt um ikki púra burtur koyrt. Her er sjálvsagt ikki bara meint við bí- bliusøgu og tílíkt, men við so mangt annað — ja næstan alt, sum skúlin nýtir í starvi sínum. Ein og hvor veit, at tíð skal til alt, og at íkki alt kann koma í senn, og lí er tad at høvund- urin í síni grein bara tekur eitt upp til viðgerar: bibliusøguna. Hann sigur í hesi grein, sum hann nevnir Om Samson og Nebukaneser: Hvor er det godt for en gam- lem Skolemester at se, hvorledes der nu endelig er Udsigt til en Revision af Skolens Lærebøger i Religion og Historie, saa de bringes mere i Overensstemmelse med Videnskab og Virkelighed, Tilfældet. vel f, Eks. et Folke- som det til al det er, i hellig Historie, selv staar at læse i Bibelen. Det er en underholdende For- tælling, den Samson, der slog Tusind Filistre ihjel med en Asenkjæft, og da han efter end nu et Sud evenlyr kan om Samson blive betragtet Stedet om fun Lov for det som del, om sum fyri langar | | da rent det Stykke Arbejde blev terstig, »flakte Gud en Kindtand i Kjæt- ten, san der kom Vand ud« (Dommernes Bog 15,19). Det var ogsaa Samson, der for at hævne sig paa sín Svigerfa'r, der var Filister, fangede 300 Ræve, som han bandt sammen ved Halerne to og to, antændte dem og slap dem løs hen gen- nem Filisternes Kornmarker og Vinhaver midt i Høstens Tid. Og det var endelig ham, der til sidst væltede et Filistertempel fyldt af Mennesker, der alle omkom og knustes, san der døde den Dag flere Filistre, end Samson havde slaaet ihjel i levende Live. Dette Eventyr er fantastisk ved sine Overdrivelser, men ikke særlig helligt. Det hørte dog med tl de bibelske Hislo- rier, Børnene skulde kunne det i min Tid. Naar vi var færdige med For- tællingen om Samson, citerede jeg til Forstanelse af en Morul Erik Bøghs Digt, at det hændle i Fjor, og det hændte i Aar (det hænder vel ogsaa ad Aare) at Manden lod sig bedaare, thi hvad ikke Alverdens Filistre formaar, der formaar en Filister- Dalter. Børnene og jeg yndede Even- tyret om Samson, men vi tog det ikke som en særlig hellig Historie, kun hvad den var for os. Men de Gamle i Sognet var ikke saa fri — at de turde gaa san naturligt til den Slags bibel- ske Fortællinger — som os. Jeg mindes følgende: Der var Ek- samen i en Klitskole ved Jam- merbuglen. Læreren havde faaet Opgaven i Religion: Nebukane- ser. Og Børnene fortalte, ledet af Læreren, om den mægtige østerlandske Majestæt, der i sit Hovmod sprængtes, Gud log hans Forstand og lod ham løbe ud i Skoven som vild, hvor han levede som et Dyr, og Haaret og Neglene voksede saa frygle- | > igt paa ham, saa han lignede Ð et Uhyre. Den almindelige Befolkning, som hører sligt, første Gang over, at saadan noget Religionsundervisnin- skal høres studser hører til sen, og at Børnene i det til Eksamen. Det ene af Skolekommissionens Medlemmer havde aldrig før hørt om Nebukaneser, han var i det hele ikke meget vidende, men en velstaaende Bonde, og han fandt Fortællingen upassende nærmest vanviltigt. Han forbav- sedes højligt. Og efterhaanden som han sidder og hører videre paa Fortællingen om Nebukanc- ser, bliver hans Ansigtsudtryk mere og mere forbavset. Sagen at Læreren var han var ogsaa den, periodisk sindssyg, saa somme Tider i sin Sygdom kas- tede mod Bøger og Blækhuse rundt om i Skolestuen. Endelig bøjer Skolekommis- sionsmedlemmet sig over til sin Sidemand, en Nabolærer, og hvisker: i Dag er taabelig. ikke han (Læreren) Det er slopper sært, at Præslen det Sludder. Ja. men det staar i Bibelen; hvisker Nabolæreren tilbage. Nej, det maa De Sørenme ikke bilde mig ind! Mine Skolebørn og ingen Skade af al høre læse om Sagnene og Eventyrene i Jødernes gamle Litteratur, for vi troede ikke paa det altsam- men som helligt í særlig For- For øvrigt findes der jo vidunderlige, gribende jeg log eller stand. ganske dre). Børnene og jeg tog alle Fortællingerne, saadan som de virkede uvilkaarligt paa vore Sind efter den Samvittighed og Udvikling, vi havde. Men der var andre, og der er andre, som kommer under sandelig Tvang, Forvildelse og Fordummelse, naar de skal lage det gamle Testaments For- lællinger og Moral bogstaveligt som Guds Ord. Det er jo ogsaa ganske ukriste- ligt. Da jeg selv var Barn i Skolen og hørte om Patriarken Jakob, frastødte dette Menneske mig i højeste Grad. Og del gør han endnu, Og del fælesle var, at hvis jeg vilde være et sæde- ligt Barn og et kristent Menne- ske, var jeg forpligtet til at synes godt om ham, ja, at han netop var et menneskeligt Ideal, en Grundpille, der var med at bære den relle Religion og Moral. Da jeg blev Skolelærer og Medlem af Folkekirken, be- stræbte jeg mig en Tid for at komme til den rette Opfattelse af denne fremragende bibelske Personlighed. Men efter nøje Undersøgelser og ærlige Over- vejelser vendle jeg tilbage til min Barndoms umiddelbare Ind- tryk og Opfattelse af denne gennemførte materialistiske Stræ- ber, der benyttede ethvert nok san tarveligt Middel til at for- øge sine Indlægler, ja veg ikke tilbage for i Kgeninleresse at lyve for sin gamle, blinde Fader — at han kunde faa sig til det! — og undlod ikke at snyde sin Svoger, enddog ved Hjælp af Troldoms Kunsler. Det er ikke kristelig Moral. Selvfølgelig er vi alle Menne- sker, og vi bør i Sandhed dømme hinanden mildt. Og det er sandt, at enhver Fremtoning, enhver Person fra Forliden ubelinget har Ret til at betragtes i »Sam- tidens Situalion«. Det er kun, naar man skal tvinges til at synes godt om noget, som man ærlig talt tykkes ringe om — saa skal man jo ligefrem gaa imod sin Samvittighed. Og delte er ikke raadeligt. Det er nemlig Sandheden, der skal gøre os fri. Og at vi maa tage de bibelske og andre Fortællinger med den Samvittighed, vi har, og med det Lys, vi har i os selv, og den Belysning, Udviklingen har givet os — det gør vi i Sandhedens, Frihedens og Frigørelsens Navn — bort fra den lavloftede, fal- tige Almuetro og Tanke. Vi kan ogsaa sige í Jesu Navn. Det højeste Navn, jeg kender. Undskyld, at jeg som gammel Skolelærar tillader mig at frem- drage, hvorledes jeg bar mig ad i min Religionsundervisning for el halvthundrede Aar siden. Allerførst afskaffede jeg de befalede Lærebøger i Religion — og det taler til Avtoriteternes Ære, at de tillød det stiltiende. Det var ikke, for at Undervis ningen skulde være gudløs eller lignende, men tværtimod for at vi skulde trænge dybere og dybere ind i det virkelige reli- siøse. Jeg anskaffede et Nyt Testament til hvert Barn, og saa læste vi sammen indenad, snart í Matthæus, snart i Lucas (efter en Anvisning af den fremragende Præst Otto Møller), saa vi fik en sammenhængende, fortlø- bende Fortælling om den mærk- værdige Tømmermand fra Na- zareth. Denne Roman fængslede os mere end nogen anden Roman. Ved paa denne naturlige, udog- matiske Maade at fordybe os í Jesu Liv og Lære kom vi til at elske ham, der gik omkring og Fortællinger i det gamle Testa- ment (som Josef og hans Brø- gjorde godt, Han blev vort Ideal. Og vi gik trygge ud i Livet med ham ved vor Side, mere lrygge end om vi kunde opremse mange Skriftsteder, Salmevers og hele Kalekismussen. — Undskyld, men det er af min Erfaring, jeg taler. Og deter i al Beskedenhed et Forslag ... Og saa god Lykke med Lære- bøgernes Revision, og venlig Hilsen fra en gammel Skole- mester. Johan Skjoldborg. K. F. U. M. Som det vil ses af omstaaende Annonce Uge Mode for Drenge og unge Mænd i Menighedshuset. Det er Tanken at afholde saa- er der i denne danne ugentlige Sammenkomster i Fremtiden. For flere Aar siden er der rettet Henvendelse fra Færøerne til Landskontoret for K. F. U. M. i Danmark om at sende en Sekretær til Thorshavn, Landskontoret har imødekom- met delte Ønske ved at sende Sekretær Jens Christensen, og at det man lykkes at omplante Verdens- bevægelsen K. F. U. M. paa fær- øsk Grund og efter færøske For- det er nu dennes Haab, hold. NDER Forudsætning af U forventet Tilladelse af- holdes der Bazar i Klaks- vig tit Fordel for KLAKSVIG KIRKE Søndag, den 15. og even- tuelt Mandag, den 16. Oktober. De, der vil vise os den Ven- lighed at stotle Bazaren med større eller mindre Gaver, bedes indsende disse til een af os un- derlegnede. — Gaver, som kan tænkes at være egnede til Bort- lodning, man dog være os i Hænde senest den 15. September. Til Bazaren er alle hjerteligt velkomne. KOMITEEN bestaar af: Fru Henrikke Askham — Sigrid Biskopsto — Vitalia Dahl — Hanna Frederiksen — Sigga Malena Hansen — Cathrine Malene Jacobsen — Hanna Waag Jacobsen — Caroline Joensen — Henriette Joensen — Jacobine Joensen — Malene Joensen — Samueline Joensen — Sanna Joensen — Susanne Joensen Johanna Lydersen Juliane Matras Thomine Matras — Sigga Mikkelsen — Henrikke Mørkøre — Oluffa Niclasen — Anna Sofie Olsen Elisabeth Olsen Ellen Olsen — Esther Petersen — Marie Juul Petersen Birgitte Rasmussen Petra Rasmussen — Maria Samuelsen — Marie Waag — Marie Zachariasen Købmand S. F. Hansen Skibstømrer J. F. Jacobsen og Pastor N. J. Rasmussen. 7. Thorshavns kommunale Efterskole (Husflidsskole) begynder som vanlig 1. Oktober. De, der ønsker al deltage, bedes henvende sig til Hr. Peter Poul- sen inden 10. September. »Føroya felag móti tuberklasjúku“ ønsker herved at udtrykke vor Taknemelighed overfor alle, saa- vel Købere, Sælgere som andre, der paa forskellige Maader har været med til at fremskaffe det gode Resultat, der i Henhold til nedenstaaende Opgørelse frem- kom ved Foreningens Blomster- dag den 3. Juni i Aar. En særlig Tak til kestret G. H. M. i Thorshavn, der ved sin kønne Musik atter Hornor- i Aar gav Blomsterdagen sil festlige Præg. P. F. V. Anton Andresen. Antal Bygd Blomster Kr. Famien 92 8,40 Tveraa 953 99,61 Vaag 805 — 85,68 Sumbø 241 17,94 Kvalbø 254 25,72 Sundvig 113 11,40 Skuø 200 20,23 Skopen 160 — 18,06 Sand 237 27.31 Skaalevig 127 1442 Husevig 200 19,00 Servaag 435 45,79 Midvaag 364 — 36,89 Sandevaag 400 2835 Bo-Gaasedal 45 1,30 Nolsø 110 10,05 Vestmanhavn 592 359,29 Kirkebe-Velbestad 162 — 17,94 Kollefjord 280 28,73 Kalbak 105 11,29 Kvivig 303 — 30,75 Saxum 40 3,95 Haldersvig 318 31,75 Kvalvig 222 322,90 Thorsvig 62 6,16 Sanatoriet, Hvidenæs og Højvig 500 — 50,60 Nordredal 102 10,20 Sydredal, Strømø 20 2,00 Myggenæs 110 1,16 Fuglefjord 500 — 30,70 Andefjord 119 1253 Funding 97 9,51 Eldevig 32 3,09 Gjov 120. 12,60 Ridevig 236 2385 Gote 240 238,97 Lervig 160. 15,70 Solmunde 265 — 26,60 Glibre, Saltangeraa 110 11,00 Strænder 417 4252 Næs, Tofte 247 — 24,86 Selletræ 97 6,55 Ejde 404 = 16,06 Klaksvig 735 84,95 Fuglø 96 9,06 Svinø 147 1445 Sydredul, Kalsø si 370 Husum 150 14,20 Kunø 218 2111 Viderejde 153 — 15,80 Norddeble 213 321,60 Mygledal 128 1229 Svinaaer 34 3,75 Arnefjord 42 4,30 Øre 100 9,95 Fundingsbotn 57 5,50 Hestø 109 ; 11,00 Porkere 126 — 12,85 Thorshavn 3802 550,16 Tilsammen 16725 1863,57 Det bemærkes, at Bøsserne velvilligst er aabnede og Ind- | holdet optalt af »Føroys Banki«, Thorshavn. sære