týsdagur 26. september 1933síða 4

J. Poulsen undirstrikaði attur, at tað var sóknarstýri í Sjóar- sókn sum ynskti lærarahús bygd. Tá Niclasen tók til Fuglfirðingar, var tað aflur eitt domi uppá, hvussu lítið skil hann hevdi á tí, hann talaði um. Fuglfirðingar vóru júst í ár inni á tingi við umsókn um lingsins viðmæli til statsstudning til eini lærarahús. Amtmaðurin: 250 kr. eru av skúlastjórnini settar sum grund- arlag fyri pensionsåsetingini. Lógin gav lærarunum rætt til eina húsagóðgering sum svaraði til, hvat ið eini hús kostaði at leiga til ógiflun persón (annar- lærari) og til ein giftan persón við familju (fyrstalærara). Hann vállaði tað, sum framsogumað- urin hevði sagt um, al dómur lá í trætu millum ein lærara og kommununa um húsagóðgering. Lærarin vann, í lí at húsagóð- geringin varð hækka til at sam- svara við, hval húsaleiðan var áslaðis. Ansvarhavandi blaðstýrari fyri Suðuroyar-síðuna: P, M. DAM (Fortsat fra 2, Side). Hans Fallada. Født den 21. Juli 1893 i den pommerske By Greifswald. Søn af en Jurist. Opvokset i Ber- lin og i Leipzig, hvilket vil sige, at jeg tilbragte de første atten Aar af mit Liv i Byer. Alligevel blev jeg aldrig noget rigtigt By- menneske, men længtes altid ef- ter Landet, efter grønne Træer, efter Dyr og Vand og de store Vidder. Jeg antager, at dette maa betragtes som en Arv efter mine frisiske og hannoveranske For- fædre. Naar jeg husker tilbage og sam- ler mine personlige Barndomsop- levelser med del, andre siden har fortalt mig om mig selv, bliver jeg klar over, at jeg maa have været en skrækkelig Svæk- ling. Ængstelig og tudevorn; al. tid syg. En gnaven Enspænder- natur, som holdt sig for sig selv og ikke brød sig om andet end at være sammen med sine Dyr. Det var især Kaninerne, jeg havde kastet min Kærlighed paa, og dem tog de voksne en skønne Dag, fordi det hed sig, at de var fulde af Utøj Forfatteren til ,Lille Mand — hvad nu.“ Jeg faldt altid ned ad Trapper. Jeg havde altid Uheld med mig, faldt altid ned ad Trapper, fik altid Fingrene i Klemme, blev altid revet omkuld af løbske He. ste Naar jeg en enkelt Gang forsøgte at snyde under Afhørin- gen i Skolen, kunde jeg være sikker paa at blive grebet med det samme. Det var derfor gan- ske naturligt, at jeg fandt paa at redde mig over i Bøgernes Eventyrverden. Med det fyldte fjortende Aar havde jeg slugt alt læseligt, der kom inden for min Rækkevidde, iberegnet baade Z0- la og Boccaccio, som naturligvis var strengt forbudt. Min Vane at begynde Dagen Klokken fire om Morgenen slammer fra den Tid, da jeg, saa snart en ny Dag nærmede sig, vaagnede op i Ræd- sel og salte mig til at tygge de forsømte Leklier igennem. Intet Under, at det aldrig lyk- kedes mig at faa Studentereksa- men! En skønne Dag indsaa mine Forældre det haabløse i at ofre flere Skolepenge paa mig. Jeg blev sendt paa Landet som Landvæsenselev paa et Gods i Thiringen og kom foreløbig til at virke som Karikatur. Bleg, svagelig, fummelfingret tilbragte jeg de første seks Uger med at sprede Møg. Min højeste Ærger- righed var dengang at overbevise de polske Høstpiger om, at saa- dan en ung Bysplejs godt kunde due til Landbruget. At jeg selv gjorde mig ærlig Umage kan ses deraf, at jeg blev ved Arfejdet. Til min store Tilfredsstillelse opdagede jeg, da jeg en Nat holdt Vagt ved en Ko, der skulde kæl- ve, al her var noget, jeg forstod mig paa. Paa en eller anden mystisk Maade vidste? mine Hænder Besked med delte be- stemte Arbejde. [Efter den Nat blev jeg en meget brugt Fødsels. hjælper for Køer og for Ileste. Først da følte jeg mig hjemme i Landbrugel men ikke Slavefo- god, Jeg fandt nye Glæder i Land. livet: Herlige Timer, naar man en Søndag Eftermiddag var ude at fiske Foreller, eller naar man om Aftenen gik sin sidste Runde gennem Slaldene, eller naar man sad paa Selvbinderen, som klap- rende banede sig Vej gennem det gyldne Korn, eller naar man var ved at slaa Græs or- dentlig maatte hænge i for ikke at sakke bagud for de andre — herlige Timer! Forvalter — og Aar var det I mange Hans Falladas Drøm at komme tilbage til Landet. „Lille Mand hvad nu“ har givet ham saa mange Penge, at han har faget sit Ønske opfyldt. Ovenfor findes et Billede af hans us. Alligevel kom jeg bort fra Landlivet. Det unge .„lenneske, der havde Plads snart paa det ene, snart paa det andet østelbi- | ske Gods, havde efter Godsher- rernes Mening ecn stor Fejl: Jeg egnede mig ikke til at være Sla- vepisker! Og saa maalle jeg til. bage til Byen: Kontorist, Boghol- der, Regnskabsfører i Korn- Foderstofbranchen eller hos Roe- dyrkere. Del gik op og del gik og ned. Mange Aar gik det mere ned end op Ind imellem, i Aarene 1920 og [922 blev mine første Romaner til. Debutbogen, „Der junge Go- deschal. en kneben Sukces, men absolut ekspressionistisk. Nu helt ulæselig forældet. Derefter , Anton und Gerda", en Fiasko for min Forlægger, Rowohlt og alligevel tror jeg, at dette er min hidlil bed- ste Bog. Seks Aar, hvor jeg ikke mere havde Lyst til al skrive. Opgav enhver Tanke om videre Forfat- terskab. Alt er ingenting og bli. ver Lil ingenting. Onde Aar. Bit- re Aar. Syge Aar Tigger-Aar. Vente- og trods alt — Læreaar. Saa begynder det langsomt at lysne, Man begynder helt for- fra Man møder en Kvinde, Kvinden I en lille holstensk 3y slaar vi os ned. Jeg tager c og fat som Abonnentsamler og AÅn- nonceagent for Lokalbladet. Lidt efter lidt faar jeg Lov at skrive en Smule: Filmsanmeldelser og brækkede Ben. Man lever fra Haanden og i Munden; ser ingen Udvej til no- gen Sinde at komme til at leve | anderledes; maa være glad til at kunne leve fredeligt her i en Af- | krog med Kone Barn. Saa har Bladet en skønne Dag faaet en Indbydelse til en Fællesrejse og til Sylt. Stor Jubel! Redakløren har ikke Tid til at gøre Brug af Indbydelsen. Saadan gaar det til, at jeg kommer af Sted. We- sterland er altfor luksuøst for en lille Reporter; men i Klitlerne træffer jeg en kæmpestor, sol- brun Mand: „Rowohlt!“ — ,,Fal- lada — —}“ | Efter seks Aars Forløb mødes Forlægger og Forfatter Bogen „Bauern Bonzen und Bomben" Og da Bogen er udkommet og har givet en Smule økonomisk Rygslod, be- gynder Længslen efter Landet igen al drage i een. Berlin med sit Lyshav, sit brusende Stor.» stadliv, sine Menneskemasser havde staact som en evig Til. lokkelse, saa længe man endnu sad i den lille Provinsby. Den lokker ikke mere, nu man først er herinde. Endnu bor jeg i Ud. kanten af Byen, men min Have med Blomster, Buske og Træer, Arbejdet med Jorden danner al. lerede nu den Modvægt, jeg maa have mod den Verden, der lever paa Papiret. Og hvis alt gaar vel, bliver jeg ikke her i Udkanlen af den store By. Om kort eller længe vil jeg vende tilbage til Landet: En Bondegaard ved Skov og Vand; en Kostald; Jord, som gi- ver Afgrøde...Det enkle, natur- lige Liv, Markens Grøde — og saa om Aftenen den anden Ver- den, den Verden, der bliver til paa Papiret, men forhaabentlig skal bringe Bud om Dagens enk. le, naturlige Liv. Hans Fallada. Passagerliste. Med S/S. »Tjaldur« ankom hertil 25. September 1933: Fru Dahl Olsen, Frk. Lis Dahl Olsen, Harri Postmester Nolsøe, Tvøroyri, Frk. Olsen, Vestmanna, Harri Ingeniør Carlsen, Raa- hauge Andersen, Ole Arge, Fuld- mægtig Joensen, John Olsen, Vestmanna, Fru Juliane Hansen, Betty Michelsen, Brynhild Jo- ensen, Svínoy, Anna Hansen m. Barn, Weyhe, K. Olsen, Frk. K. Mouritzen, A. Poulsen, Dagny Nolsoe, A. Augustinusen, Naina Scharla. Harri H. S. Joensen, E. Hansen, J. P, Hammer, Erik Simonsen. Fra Danmark. Den kooperative Husmoder- forenings Arbeide. Da den kooperative Husmoderfor- ening blev dannet, var der adskillige Skeptikere, som udtrykte deres Tvivl om, hvorvidt Foreningen var i Stand til at gøre Medlemmerne aktive Ii Arbejdet, saa Foreningen ikke blot blev en selskabelig Forening. Det gennemførte Program har tilfulde gjort disse Bekymringer overflødige. I en Række forskellige Udflugter har Bestyr«lsen formaaet at samle en stor Kreds af Medlemmer, som interesseret har opnaaet saavel en nyt- tig Viden om den kooperative Virk- somheds Betydning som faaet set ad- sjællandske foretaget Om- smukke været omkring i den t der har Køreture skilligt al Natur, id vellykkede egnen Man beset Fællesforeningens Prøvelager paa Islands Brygge og derude faaet konstateret, at der ikke Fællesforeningen er Stil. | Hensyn til Udvidelser og har indenfoe stand Mme Idéer, der kan tilfredsstille Husmød- renes Krav til Beklædning, Isern- kramvarer 0, 8. v.; der er saa mange Felter indenfor Omraader, at det er vanskeligt at nævne dem alle. Husmødrene var enige om, at Virk- somhederne virkede langt mere im- ponerende, end man havde tænkt sig. Det gjaldt det kooperative Gartneri i Taastrup, som ogsaa er besøgt, Hovedstadens Brugsforening har i dette Gartneri en meget virk- ningsfuld Reklame. Men ikke alene de kooperative Virk somheder har været besøgt; man har ogsan vist Medlemmerne af Husmo derforeningen den smukke Husassi- stenternes Fagskole i Fensmarkegade, hvor Forstanderinden, Frk Marie Christensen, bød Velkommen og for- klarede Skolens mangeartede Opga- ver for de Besøgende, Det store, ko- operative Stævne, der afholdtes pan disse samme igen: „Hvordan lever De? Hvad bestil» ler De? Hvad skriver De paa?“ — , Ingenting!" Et Fjerdingnar efter er man igen i Berlin, lever af Kontorar- bejde og skriver samtidig paa Roskilde Højskole vakte ligeledes megen Interesse om Husmoderfor- eningens Opgaver, og det selskabe- lige Stævne med den dejlige Køretur til Bregnerød Kro, hvor Fru Grethe Bastholm sang smukt og musikalsk danske Foikesange, er ogsaa værd at nævne, Endvidere har man været paa Fri- landsmuseet i Ly ngby, hvor alt blev set og beundret, Endelig har Hus- mødrene været Gæster paa Mælkeri- et »Enigheden« og pau Lautrupgaard. Ogsaa denne Tur havde samlet man- ge Medlemmer, der med den største Interesse vurderede det, der blev fo- revist. Alt í alt kan man sige, at den kooperative Husmoderforening i sin korte Levetiq har formaaet at præste- re adskiligt mere oplysende og un- derholdende Arbejde, end mangen ældre Forening naar at bringe frem paa længere Tid, Man haaber paa fortsat Fremgang og Interesse om Foreningens Opza- ver, Alle Hovedstadens Brugsfor- enings Udsalg modtager Indmeldel- ser, og Bestyrelsen har lødige og gode Planer for Efteraarets og Vin- terens Arbejde, saa der er al god Grund til at foreslaa Tilslutning til Foreningen, —?, KUL TLF. 208. HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL COKES BRÆNDE Den hæklede Pellerine. GARN 1 KNALDSTÆRK BRUG FARVE Den kan hækles í Luftmasker 1 lange Lokker, saa bevarer den sin Lethed Men den skal forarbejdes af Garn, der paa afgørende Maade lader den skille fra den mørke, stilfulde Kjole, Fint virker det, om Pellerinen har samme Farve som Skindhandsker- ne med brede Kraver og som Hattens ganske enkle Pynt. Høvundar og útgevarar, feløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tað so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir á føroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annadkvørt skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur maður ella kvinna! 161 Ég | og kunngeringar. senda lýsingar til Úlgevarar: Blaðstjóri við ábyrgd: NEO Á at eitt kilo av prentusvertu er Í virði eins og eilt kilo av gulli, um hon verður nýtt til lýsingar Men lað hóskar líverri ikki altíð. um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri at vera vísur í at prentunarsverta verður væl nylt og al tud er lønandi at:Íýsa, eiga »Føroya Social-Demokrat"”. Tann id lýsir mikið, selur nógv. £3 | £3 Ed Tað velst lygum at = Er Javnuðarmannalelog. Jacobsen. H. M. Prentsmíðju B. Z. Jensens, Torshavn, |