týsdagur 3. oktober 1933síða 1

-FØROYA- SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI BRODURSKAPUR Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið Porto. JAVNAÐUR 3 Nr. 40. | 20 oyr, á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst 5 og skrivstovunt. . ge teim orðum, at hetta mål ikki | der ikke var »indenlandske« | med Kølerum. Denne letsaltede | listiske og faglige Arbejderbe- Å Fiskur, fiskiskapur hevur nakran nevniverdan tydn- | Sild nok lige ved Færøerne, | isafkølede skotske Sild forsendes vægelse. $ Í . (| ing, tekur D. Thomsen málið kunde Færingerne Í al Fald over hele Verden, og har f. Eks. For disse Aar af hendes Liv å | 00 VISIT amenn. stu 4 fiske prima Sild i Drivgarn paa | í alien erobret Markedet fra | vil Annie Besant altid blive = } ——-— upp til umreðu og vísir á tl de nærliggende Fiskepladser | den norske Sild. mindet í engelsk Arbejderbe- i ? Í »Dimmalætting« fyri 23. í nógv kann gerast, og hval ið | udenfor det skotske Søterrito- I 1892 begyndte Islænderne at | vægelse. sammen med Hynd- hesum stendur upptikin år »Da- kann gerast, Het ergull atvinna, | rium eller ved Ísland. Om Grøn- eksportere fersk Sild i Is til man og John | Burns var hun h. , ; : her er arbeiði at fúa, tað ræður | land spurgte jeg ham ikke | Skotland, í 1894 var der en lille | forrest í Agitationen for det nye gem Nyleder, en se um vilja og dugnaskap — mesttad | denne Gang. Damper »Cimbrin« i stadig Fart | >Socialdemokratisk Forbund« ' eitt interview — sum ein danskur kk | Før Ra líð torvar; Der er fanget baade skotske | mellem Islands Østland og Skot- | og for Socialisme í Fagforenin- bladmadur hevur haft vid fyri- SART: POSINERIK AD VALKAR: og islandske Sild ved Færøerne, | land med fersk Sild i Is. Jeg | gerne. Da Dokurbejderne í Lon- 5 stødumannin á rannsóknarferð UK til al læru ax pørum. og man ved, at der findes Sild, | hører, at del ikke altid gaar saa | don i 1889 for første Gang gik »Dana«s, harra dr. V. Tåning. Sjalveng er Peers: der gyder sin Rogn i de færøske | godt med at skaffe tilstrækkelig | til Strejke var Annie Besant en Har sigur vísindamaðurin dr. urin ikki at gloyma, men Wa: Sunde og Fjorde. Hvis man fersk Fisk til m.s. »Ih. Stau- af deres livfuldeste Agitatorer. ; aL: | ; Ron leyst fæst peningur eins væl til | tager nogle Prøver af de fær- | ning«. Hvorfor ikke fylde op | Senere blev det særlig Skole- i Tåning, at framvid ollum Eyst- sildaveiði sum til torskaveiði. øske Sildetønder, vil det sikkert | med fersk Sild direkte fra Fiske- | arbejdet, hun tog sig af. Fra urgrøulandi gongur ein ryggur, være let at konstatere, om der | pladserne paa Færøerne? 1887—90 var hun Medlem af Barriere, sum lyppir fyri, al Harra Dithlev Thomsen sigur f ogsaa findes en særlig færøsk Silden kan bruges til mange | Skoleraadel, valgt af Arbejderne. tann flógvi Atlantshavs sjógvurin | í grein síni í >Tingakrossur | Silderace. En grundig videnska- | Ting. De 300 Tdr., som ligger Men 1889 indtraadte en Ven- ikki sleppur at landinum. Innan | millum annað soleiðis: belig Undersøgelse, som af Dr. | her, burde sorteres, det bedste | ding, der blev bestemmende for fyri henda ryggin gongur so hin ; | Fåning toreslaaet, vil selvfølge- sælges i hele Fønder, noget sen- | Resten af Annie Besants Liv. kaldi ishavs streymurin. ið ikki I de færøske Blade findes ofte | lig være nødvendig. Forøvrigt des til Røgerierne i Hamborg Hun traf den teosofisk-spiritist- Ed ; =. | Beretninger om de mange Mil- | lovede Dr. Tåning at skrive en og Antwerpen, og noget hakkes | iske Fru Blavatsky. Denne loyvir fiski at liva har. Fiski- lioner Kroner, som Islænderne | Afhandling om, hvad der alle- | til Sildesalat, som er blevet en | Dame havde dengang i adskil- } skapur við Eysturgronland er ti tjener paa deres Sildefiskeri. | rede forefindes af videnskabelige | stor Handelsartikel her. lige Aar prædiket en Lære, som ikki møguligur fyrr enn ein | Ogsaa paa Færøerne kun der | Oplysninger om denne Sag. Li- Men først og fremmest bør | hun paastod at faa forkyndt om , kemur væl uttanfyri ryggin. Ti | tjenes mange Penge paa Silden. | geledes bør man vide hvad de Færingerne gaa grundigt til | Nælterne af indiske Vismænd, kann ikki vvirhøvur talast um | Mange Færinger har indset, at | skotske Fagmænd, baade de | Værks med at lære af deres | der kom til hende fra Tibet i i fiskiskap vid Grønland — ultan dette er rigtigt, og saa begynder videnskabelige og de praktiske, Naboer baade praktisk og viden- | overjordisk Skikkelse. Teosofi I , | de saa smaat at fiske Sild ved | mener. skabeligt hvorledes man kan | kaldte hun denne Lære, og hun | å vestursíðum. Færøerne. De anskaffer sig No- I 1922 var Indtægterne af det | gøre Sildefiskeriet til en løn- | støttede Propagandaen for den Er hetta so, er alt tað nógva | ter og Garn, Tønder og Salt, | islandske Sildefiskeri 7'/, Mill. | nende Næringsvej. med Iandlinger af mirakuløs tosið um al senda skip yvir til | men galt gaar det alligevel. Sil- | Kr. og fra 1900—1927 er der Dethlef Thomsen Karakter, af hvilke adskillige Eysturgrønlands til rannsøknar | den kan ikke sælges, og naar | fisket Sild ved Island for 135 L dog senere paastodes at være i burturspilt, ogøll tey hvøssu orð den ulligevel bliver solgt, er Mill. Kr. Nordmændene lærte Svindel. | | ' sum fallin eru millum okkara Prisen i Reglen saa lav, at Sil- Drivgarnsfiskeriet al Hollæn- Annie Besant Annie Besant blev grebet af i ; deforretningen giver Tab, un- | dere og Skotter í Aarene 1880 . den teosofiske Læres Tanker partaflokkar, talaði út í tómum dertiden stort Tab. 1900. Der blev sendt en Mængde —— om et altomfattende guddom- 1 heim ja, um tað er sol? Vi- Færingerne er rolige, besin- | unge Nordmænd til Skotland og Vi meddelte i en lille Notits, | meligt Princip og Sjælevandring á sindamaðurin hevur talað, men | dige Folk. De farer ikke op som | Shetlandsøerne. Hvorfor gør at den kendte Teosof Annie | eg den dermed følgende For Føroyingar, ið hava verið í Ís- | Trold af en Tønde, de siger | Færingerne ikke ligesaa? Det Besant er død i en Alder af SK kastelse af den kristelige Tanke landi í år, vita at siga frú Norð- ikke noget, Men ec gl udhok Far jo dog shellænderne. der Aar, — Da der omsg her hos om evig Fordømmelse. | ; hava vitiað Evst dende. Næsle Aar prøver de | lærte Færingerne Kutterfiskeriet, | Gennem den teosofiske Lære PERU SUM Jf ; að . igen, del kunde jo dog være, at | som nu er Færingernes eneste | 98 endnu er mange, der kender | førtes hun til Forbindelse med urgrønland år út og år inn, al de denne Gang var heldigere. Næringsvej. Med en shetlandsk | hendes Navn, vil det maaske | Indien. Hun oprettede Skoler alt havið framvid Eysturgrønland Men nej, det bliver aldrig | Drivgarns-Dæksbaad kan man | interessere at høre lidt om og virkede paa anden Maade ! er ríkt, har er fiskur í mongd, | godt, før der kommer grundig | sejle Jorden rundt, og de smaa denne mærkelige Kvinde, der í | blandt det indiske Folk, skrev teir vila einki um hesa barrieru, | Orden i Tingene. norske Damp- og Motorhaade, sín Tid var mede omtali ogsaa en Del Bøger med Til- sum goymir hitt kalda vatnið | - Det er mindst 2 forskellige som fisker Helleflynder og alle vi knytning til indien. ínni vid land og heldur hill Slags Sild ved Island, den ene mulige andre Fisk hele Vejen Annie Besant (udt. Besnt), Fra 1907 var Annie Besant ; = . | gyder i Marts—April, den anden | op til Island, er heller ikke dyre | blev født 1847 og opnaaede alt- | øverste Leder af det teosofiske | Nogva atlantshavsvatnið burturi. først í Juli. Den islandske Sild | Redskaber. Det gælder for Fær- | saa den høje Alder af 86 Aar. | Samfund. Í denne Kgenskab | Þitt er vitskapur, eitt annað er | er ikke ganske den samme Slags | ingerne at tage fat pan nye | Hun var af irsk Slægt, og den | foretog hun talrige Agitations áralangar royndir. som den norske eller den | Næringsveje, inden Spanien luk- Temperamentfuldhed, som san rejser Verden rundt, ogsaa i skotske. ker for Klipfisken med Import- | ofte forenes med det irske Blod, | Danmark har hun talt paa disse ; Jeg har spurgt Herr. Dr. Ve- | vanskeligheder eller hoj Told. gav sig da ogsaa adskillige Ud- | Rejser. É Hesin sami vísindamaður | él Tåning, Lederen af Dana- Om den bedste Tid for Silde- slag i hendes Liv, Et mærkeligt Kapitel i Fru i hevur við ein mann frá »Krisle- ekspeditionen, som lige er kom- fiskeriet har jeg tidligere skre- Kun 20 Aar gammel blev hun | Besants senere Aar er hendes , An. | met hjem fra Ísland og Grøn- | vet. Den skal indskrænkes til 1 gift med Præsten Frank Besant. | Opdagelse af og derpaa følgende lig Dagblada sagt viðvíkjandi | jand med en lille Vísit pan | eller 2 Maaneder hvert Aar, Í Otte Aar varede dette .Egteskab. | Opdragelse af en indisk Dreng, ; sildaveiði her við oyggjarnar, at | Færøerne, om Sildens Biologi | naar Silden er fedest og bedst. | Annie Besants frittænkende | som hun hævdede skulde blive „nógv tala hevdi verið um stórar | ved Færøerne, og om han ikke | Det retter sig efter, hvornaar | Aand kunde ikke forene sig | Verdensfrelser. Denne Dreng er møguligheilir fyri sildaveiðu vid | hos = Autoriteterne, Lagtinget, | den færøske Sild gyder sin Rogn. | med de kristelige Dogmer, saa- | nu voksen. Hans Navn er þr Førovar; men tær rovndir leir Bladene og Fiskerne havde | Men Færingerne fisker og salter | ledes som de forkyndtes af Krishnamurti. Fornylig talte han í á Dani høvdu gjørt í so mála, EL stor interesse. for silden paa hesten alle lider af hendes Ægtefælle. Pilsidsi saa | Í Norge og blev transmitteret i a. 1 Sildefiskeriet som ny Nærings- | Aaret. Det er galt, for saa har | hun ingen anden Udvej end at | over Oslo Radio, ; tyktust ikki at vísa á, at her vej paa Færøerne. Dr. Tåning | man ingen Sikkerhed for, at søge Skilsmisse. De allersidste Aar har der ; vóru so góð líkindi, sum menn | er en meget høflig og dygtig | den færøske Sild er af god Í Datidens England var et | været Tavshed om Annie Be høvdu meinta. — Videnskabsmand, som nødig ud- | Kvalitet. Galt er det ogsaa at | sandant Skridt fra en Præste- | sant. Utvivlsomt har de haarde á Stutt, avkubhað, ljóðar henda taler sig nedsættende om nogen. | blande store og smaa Sild sam- frue forargeligt nok. Værre ble lider øvet sit Iryk paa hendes frågreiding til hitt danska blaðið, Han beklagede, | at der hidtil men i samme Tønde. Køberne det, da Annie Besant i de kom Haab om bedre Forhold for og soleiðis er tud vid frágreið- has drag sa LD re Penge tl Sr kk Mi fe mende Anv kom I Forbindelse Menneskete. "Hun var 18 DO ingum til donsk blød um foroysk Få 8 Ung Á ndersagelse at NEJ Je — de vrid A Ul] med den kendte Ateist Charles | ogsua meget gammel. Ved Bude Á dens Biologi ved Færøerne og | nogen Pris. Secunda Sild kan Bradlaugh og sammen med | skabet om hendes Død vil de vidurskifti i sini heild — og ofta | vilde meget anbefale, at der til | paa Færøerne koges til Sildeolie | ham aabent agiterede for Fri- | mange Mennesker, hun Verden verri enn so, ofta so galið, mis- | saadanne videnskabelige Under- | og Sildemel, eller eksporteres | tænkeri. over kom i Berøring med, føle, vísandi og ógreitt, sum hugsust søgelser hele Aaret rundt blev | fersk eller røget. Saa meget kunde det bigotte | at Verden er blevet en kurakter- kann, ansat en ung Zoolog ligesom „ Angaaende Behandlingen af | England ikke taale. Myndighe- | fuld Skikkelse fattigere. Den = 5 1. paa Ísland. Jeg henledte hans | Silden kunde der skrives et | derne skred ind mod Annie | socialistiske Arbejderbevægelse Vit hava tiverri einki at bera Opmærksomhed paa, at der for | langt Kapitel. Af Nyheder kan | Besant og gjorde det pan en | vil, uden Hensyn til, om man fram her, hesum spurningi við- vikjandi, men vit loyva okkum lað, Dethlev Thomsen hevur skrivað í »Tingu- at vísa á konsul krossurc. — Í slaðin fyri, sum hin danski vilskpsmaðurin, ul sópa spurningin sildaveidan við Feroyar burtur í ein krók við henligger 300 Tønder Færøsild her i København, som er aldeles usælgelige, saa at der straks er et Materiale, som Undersøgelsen gynde med, hvis altsaa Inleres- Tiden allsaa kunde be- sen og Pengene kan fremskaffes, — Doktoren udtalle endvidere, at hvis del skulde vise sig, at jeg meddele, at Islænderne i Aar har engageret en Mængde skotske Sildepiger, der skal lære dem at gane Silden, saa at alle Indvolde samtidig tages ud. Der- efter Skolterne Silden i Lage med meget lidt Salt, pak- ker den meget stramt i Ton- derne og forsender den i Skibe salter Maade: de fra- Retten til at op- saare grusom kendte hende drage sin Datter. Svagere Aander blevet knust. derimod Kampen op mod Livet. Hun begyndte at studere i Lon- don. Og hun gik ind i den da frembrydende engelske socia- vilde være Annie Besant tog 8 billiger eller fordommer hendes takke den unge begejstrede Annie Be- sant for den Ukuelighed, hun udviste, da det gjaldt at slaa de første Slag for Socialismen og de engelske Arbejdere. nes teosofiske Virksomhed,