týsdagur 31. oktober 1933síða 1

A i me 4 p FRÆLSI Staunings politiske Virksomhed. Fra Pødselen i Tagværelset, gennem Barndoms- og Ungdoms- aarene. — Manddomsgernin- gens Dage. Krigstiden og Efterkrigstidens bevægede politiske Perioder. Ad Lovlighedens Vej frem til den socialistiske Stats Gennemførelse. I Anledning af Hr. Stalsminis- ter Staunings 60 Aars Fødsels- dag den 26. Oktober gengives her efter »Frederikshavns Soci- aldemokrat« Uddrag af et Inter- view med Ministeren: Í et Interview, som Redaktør Chr. Toupe har taget med Stals- minister Stauning i Anledning af Statsministerens 60 Aars Fød- selsdag den 26. Oktober giver Statsministeren et karakteristisk Billede af sig selv og siger sin klare Mening om vor Tids poli- tiske Tildragelser og hele politiske Udvikling. I nogle indledende Ord skri- ver Inlervieweren: Intet dansk Navn er vist i Dag mere kendt, saa langt dansk Sprog tales og danske Forhold kendes, end Navnet Stauning. Det falder naturligt at indlede med Spørgsmaalet: — Kender De noget til Deres Slægts og Navnet Staunings Op- rindelse? Hr. Stauning svarer: — Begge mine Forældre var Københavnere, og jeg kom til Verden i Holmens Kanal Nr. 30, paa Kvisten, det vil sige, Kvisten er kommet senere, den Gang var der et Tagvindue. Min Fars Slægt antages at stamme fra den vest- jyske By Stauning. En Stauning, der har foretaget nogle Undersø- gelser, paastaar, at min Stamfa- der er Præsten Peder Povel Pe- tersen Stauning, der blev Præst i Stauning omkring 1670. Hans mange Børn gik ud fra den lille vestjyske Landsby medtugende Navnet Stauning. Fornylig bar jeg besøgt Stauning By og Kirke. I Kirken findes en Mindetavle. over en Række Præster, der har virket her efter Reformationen. Paa den nævnes Peder Povel Pe- lersen Stauning, og i øvrigt viser Inskriptionen, at Slægten har spillet en Rolle i den lille Bys Kirkeliv. — Har nogen af Deres For- ældre eller andre Opdragere be- tydet noget afgørende for Dem i Barne- og Ungdomsaarene? — Begge mine Forældre har betydet meget for mig, baade fordi de gav mig en Opdragelse efter solide og hæderlige Grundprin- ciper, og fordi de ansporede mig til at lære det mest mulige. Selv følte de Savnet af god Be- læring. Min Mor var et livligt Gemyt, nok saa paavirkelig af Stemninger som Far, meget in- teresseret, stærkt optaget af den gryende Arbejderbevægelse, og Jeg var ikke ret gammel, da hun sendte mig med de voksne til Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. -FØROYA- Vid størri lysingum fæst politiske Møder. »Drengen kan hava godt af at følge medi Tide«, sagde hun. Jeg kan vidst godt sige, at min Mor havde temme- lig højtflyvende Planer med mig. Jeg var hendes eneste Barn. Hvor Armod havde til Huse. — Har særlige Begivenheder i Deres Barndom eller Ungdom haft Indflydelse paa Deres Op- fallelse af Samfundsforholdene? — Den maatte præges af Ti- dens hele Armod. Naar jeg gen- kalder i Erindringen, hvor fan Øre der var til Husly, Klæder og Føde, og naar jeg mindes, hvor usle vore Kuar var, saa undres jeg over, at det kun er el halvt Hundrede Aar, siden vi sad bæn- kede i mit Hjem i en skummel Baggaardslejlighed med Rugbrød og Fedt som de daglige Retter paa Bordet. Men der var dog en enkelt Begivenhed, der virkede særligt stærkt paa mit Sind, nem- lig Smedestrejken i 1885, hvor Kampen gjaldt en Timeløn af 25 Øre, og Slaget tabtes. Mit eget Liv, mine Forældres Liv, Nøden og Elendigheden, der grinede frem hos Slægtninge og Venner, maatte føre mig som alle andre, der tænkte ud over det øjeblikkelige, ind i Arbejdet for en Samfundsreform, hvor- under Arbejderklassen hævdedes op baade i aandelig og okono- misk Forstand. .. — Var der i de Aar nogen af Deres Kammerater, der gav Ud- tryk for, at de venlede sig noget særligt af Dem? Naa ja — det Kammeraterne snakkede om mig som kommende Rigsdagsmand, vel nok fordi jeg ivrigt dellog i Debatterne paa Fabriken og un- dertiden ogsaa paa vore Møder, Og saa gik det jo iøvrigt saa- dan, at efterhaanden som jeg kom ind i Fagforeningsarbejdet, i Sygekassebevægelsen og i po- litisk Organisationsarbejde, blev jeg fuldt optaget af det. Men jeg med Interesse i, hvad man kan kalde det kulturelle Arbejde indenfor Fagbevægelsen, og fik saa den Idé, at kunde bruges i Propagandaens Tjeneste. Og da vi i de Tider havde et helt godt Personale paa Arbejdernes lingsbygningen pan Enghavevej, skrev jeg Skuespillet Løgne«, der er et Udsnit af det Liv jeg kendte, skete, af deltog Scenen Teater i Forsam- »Livels Paa Sceneni Scheibelins Skikkelse. — De var jo selv Scenen? — Ja, det var jeg, og det var vist ogsaa en Tid, hvor jeg tænkte paa at Der dæmrer jo saa mange Idéer i et ogsåan paa blive Skuespiller. 20--25aarigt Hoved. Jeg optraadte i nogle enkelte Dilettantforestil- undertiden linger en Vise ved en Foreningsfest, og sang Dengang „en elendig Taler". Hvornaar fik De Deres forste Tillidspost? [ 1895 blev jeg, 22 Aar gammel, Medlem af bundels Hovedbestyrelse og Aaret efter Formand for Cigarsorterer- nes Fagforening. Og ved samme Tobaksarbejderfor- i JAVNADUR Tid begyndte man lejlighedsvis at benytte mig som Taler, sær- lig paa Grunlovsdag og Majdag. Mit første egentlige politiske Foredag holdt jeg i Esbjerg. — Mine Venner sagde, at jeg varen elendig Taler, tør og stam- mende. Og nogen stor Taler er vel aldrig blevet. Skriver De Deres Taler? Oprindelig gjorde jeg det, delvis i alt Fald lang Tid aldrig ud over en Dispositi- jeg » senere i on. Nu gør jeg det megel ofle af Hensyn til Eftermælet Nu betyder det jo noget mere, hvad Dagen derpaa forstaar De. jeg siger, end i sin Tid. Stauning og P. Knudsen. Paa et Spørgsmaal om Stau- nings Samarbejde med P. Knud sen svarer Stauning: Jeg lærte meget af P. Knud- sen. De Aar har spillet en afgø- rende Rolle for mig. P. Knud- sen var med Liv og Sjæl knyt- tet til Partiet, og hans Aand, Tro og Kraft forplantede sig til mig. Fra mit 25. Aar blev jeg fortro- lig med Organisationsapparatet. Navnlig havde det den største Belydning, at jeg hed til i det daglige Samarbejde med P. Knudsen at overvære de Forhandlinger, han førte med de mange der kom til ham for at drøt- te politiske Problemer. Eflerhaan- havde Lejlig- den blev jeg ofte personlig draget ind i disse Drøftelser, og det var P. Knudsen, som sin Efterfolger, der foreslog mig da han i 1909 var bleven valgt til Borg- Mellem- tiden var jeg bleven Folketings mester i København. I mand og blev jo ogsaa P. Knud- sens Efterfølger som Formand for Rigsdagsgruppen. — Var der ikke fremmedar- tede Forhold for Dem at komme til, da De blev opstillet i en saa udpræget Landskreds som Fakse- kredsen? — Absolut! Jeg havde færde- des meget lidt paa Landet, Landboforhold og kendte jeg ikke stort mere til, end hvad jeg havde læst i Partiets Program og Pro- gramskrifter derom. den rent teoretiske Indstilling, al Slordriflen var den rette. Par- Jeg havde tiet havde vel allerede begyndt at interessere sig for Husmands- men min Sympati var for Stordriften under Stats- bevægelsen, kontrol. Jeg var enig med Gustav Bang, der havde skildret, hvor var i Forhold til andre Lønarbejderes, ussel Husmandens Løn og det gælder jo iøvrigt den Dag i Dag, at Husmanden, hans Kone og Børn faar uhyre lidt for deres Arbejde, selv om de har en re- lativt behagelig Stilling. Tiden og Udviklingen har i nogen Grad ændret min Opfattelse, og naar blot Husmandslodderne bliver tilstrækkelig store, og de nye Husmænd hjælpes over de al- mindelige Begyndelsesvanskelig- heder, byder denne Driftsform ikke blot samfundsmæssige For- dele, fordi man faar mere ud af Jorden, men vist ogsaa rent menneskeligt en lykkelig Udvik- ling. Blot synes jeg, at Kredse af Husmænd burde slulte sig sam- men og opnaa Stordriftens og | | Í Tirsdag hin 31. oktobir 1933. | A Ga SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið og skrivsltovumnt. Teknikens Fordele ved Fælles- skab f. Eks. om Maskiner. „Jomfrutalen“ i Folketinget. De Række i Folketinget? Kom straks i forreste Det kan man ikke sige. Jeg havde ikke i videre Kredse den- Agitator, Formand gang noget Navn som 1910 blev kom jeg indefra, og da jeg i for Gruppen, fra Organisationsarbejdet. holdt De Jomfrutale i Folketinget? Hvornaar Deres g under Fi- 1906, var stærkt præget af, at | Det gjorde jeg nanslovdebatten i og den ø mn g ré e præsenterede en udpræget Land- kreds. Jeg talte om Landarbej- dernes og Skovarbejdernes elen- dige Forhold i det hele taget. Og i de første Aar beskæftigede jeg migen Del med Tyendeløven og lignende Spørgsmaal. Efterhaan- den fik jeg ogsaa andre Opgaver paa vidt forskellige Felter, deri blandt Skolevæsenet, ogi Tidens Løb har jeg snart sagt beskæfti- get mig med alle mulige For- hold, i første Række vel nok Er- hvervsspørgsmaal. Hvilke af de politiske Af til- Betydning for gørelser De har deltaget i, lægger De størst følgende Tiders Udvikling? Neutralitetspolitiken under Verdenskrigen og Krisepolitiken i den senere Tid. Jeg tror, al et eller ningerne vil sætte sig Spor frem andet i Kriseforanstalt- i Tiden, men ikke mindst er Soci- alreformen et uhyre stort Resul- tat. Den vil være grundlæggende for social Opfaltelse og Lovgiv- ning i den kommende Tid og er paa sin Maade et Middel, hvormed Indflydelse øves paa Fordelingen af Samfundsgoderne. Hvilke er de mest tiske Begivenheder, De har væ- drama- ret med til? Paaskebegivenhederne i 1920 og det, man kalder Kan- slergade-Forliget af 1933. Var der ikke blevet bøjet af i 1930, vilde Generalstrejken være kom- met. Hvad der var opnaaet der- ved, hvad den havde ført ud i, kan jeg naturligvis ikke vide, men al Generalstrejken var blevet fuldt ud effekliv, gen Tvivl om. Medens General- nærer jeg in- strejker i andre Lande ofte er brudt sammen, er det min Over bevisning, at den danske Fagbe vægelse fast Fundament af Tillid, Skoling og hviler paa et saa Disciplin, at vi havde faaet en virkelig og velordnet General- strejke. Var Harmen over Ministeriet Zahles Afskedigelse saa alvorlig i Arbejderkredse, at den kunde have baaret en Generalstrejke? Det tror jeg. Men dertil kom, at de Krav, vi opstillede om Af- blæsning af Storlockouten og af anden faglig Karakter vilde have sikret Fodslaget. Men langt interessantere end Paaskebegivenhederne finder jeg vis Forstand i en Kanslergade Forliget, hvor det lykkedes at faa Venstre med til saa betyd- ningsfulde og omfattende Spørgs- maals Løsning. Det er saa langt den største politiske Begivenhed, jeg har været med til. Naturlig- vis mener jeg ikke, at Venstre verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. Blaðið Porto. 143. 7. årg. dermed er blevet noget andet end det var. Jeg tænker kun paa de Resultater, der kan opnaas i Kraft af visse Situationer. Jeg tror trods alt paa det in ternationale Samarbejdes Gen- optagelse, ganske simpelt fordi det er en Nødvendighed for alle. Men iøvrigt tror jeg, det bliver nødvendigt at opretholde en ud- videt Kontrol med den interna- tionale Handel, fordi den øver en afgørende Indflydelse paa Pengevæsnet. Man handler rigtigt ved at værne om det socialdemokra tisk-parlamentariske System. I Længden vil intet Folk være til Det vil før eller senere vende tilbage til Folkestyret, reste Grundlag fol fredsstillet under Diktatur. som er det sik alle Befolk- ningsdeles Liv og Virksomhed. Det er min Opfattelse, at man kan gennemføre den socialistiske Stat ad uden Diktatur. Igennem den de- Lovgivningens Vej og mokratiske Udvikling glider vi mere og mere over til Samfun- Forhold af samfundsmæssig Betydning. Der dets Kontrol med sker en fremadskridende Nvor- lentering overfor Besiddelsen. Naturligvis skal Staten ikke overtage enhver Mode eller Sko- tøjsforretning, men den skal have Kontrol med Produktionen og dens Fordeling. Vi vil udvikle os jævnt ind i et mere og mere so- cialt Samfund og dermed ind i den Socialisme, som jeg tror er Der Aar, før en Diktalur overvinder nødvendig. vil gaa mange den Modstand, det altid vil møde, megen Ulykke vil flyde deraf. Jeg tror, det er forstandigere at bruge disse Aar til en rolig Udvikling. løvrigt maa Socialdemokratiet Lande udvikle i de enkelle sig paa Nationens Grund. Landet, hvori vi er født, Folket, som vi staa vore Hjerter nærmest. Ud af al- er opvokset iblandt, maa men Forstaaelse indenfor Natio- nerne udvikles det internationale Samarbejde. Der skabes fastere Forhold, som i højere Grad ude- maa lukker eller endog begrænser Ar- Samfundet Hanke med disse Forhold gennem udvidede for, bejdsstridighederne. maa have Haand i Regler hvordan Forligs- mandsforslag behandles af Orga- nisationerne. Nodssituationer. Tvungen Voldgift tror kun er anvendelig i Lockoutloven var jo en Slags tvungen Voldgift. løvrigt tror jeg, Arbejdsgiverne burde lytte til Arbejdernes Øn- sker om en vis Indflydelse paa Bedrifternes Ledelse. En saadan vil gøre Arbejderne mere inte- resseret i Produktionen, i de rette Arbejdsmetoder osv. Viser man Arbejderne den Tillid, at de faar Lov til at tale med om de prak- tiske Arbejdsvilkaar, Tilrettelæg- ning af Administration og Pro- duktion, tror jeg for det første, at det vil være af økonomisk Værdi, men tillige: Tillid avler Tillid. — Hvilke Politikere i og uden» rs tk