Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-10-31, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 31. oktober 1933síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

for Deres eget Parti har De navnlig følt Dem knyttet til og lært af? Næst efter P. Knudsen, der vel nok er den, der har øvet størst Indflydelse paa mit Liv, maa jeg nævne Sigvald Olsen, Gustav Bang og Nina Bang og Borgbjerg. Udenfor min egen Kreds har jeg betrag- tet J. C. Christensen med en vis Beundring, baade for jævn Klogskab og for ordholdende Adfærd. Man kunde altid stole paa ham, naar han havde givet et Løfte. Det samme gælder i høj Grad P. Munch. — Hvorpaa beror en Politi- kers Magt over Mennesker? Paa, at de, han henvender sig til, føler, at han selv tror paa de Idéer, han forfægter, og at han ikke handler i egen In- teresse, men for de Interesser, han har paataget sig at varetage. Et lykkeligt Liv, en eventyrlig Oplevelse. — Hvorledes vil De selv for- Hemmeligheden ved, al blevet politisk Fører af klare De er et Format ud over det alminde- lige? — Det er ikke fot Hemmelighed. Jeg har fra tidlig Ungdom efter at være loval overfor andre. Jeg har an- set Ærlighed for et Princip, der ufravigelig maatte jeg har onsket at være ordholdende overfor Venner overfor Modstandere, har jeg ikke skubbet Arbejde og Besvær fra mig. Maaske vil jeg tidligere end andre, har jeg alligevel haft et lykke- ligt Liv, fordi jeg har arbejdet for en Sag, som jeg elsker og mig nogen 5 > stræbt følges, som saa og være opslidt men saa tror paa, og fordi jeg gennem min Gerning har hjulpet saa mange. Jeg har haft den Lykke Mennesker, mine egne Klassefæller, at se Kammerater vokse i Kultur, blive dygtige og flittige, og jeg ser en Ungdom op i Stræben efter mere Oplysning, flere Kundska- ber og dermed Midlet til endnu mere Virksomhed for Folkels Fremgang og Højnelse. Jeg kan ikke nægte, at naar jeg ser tilbage paa de tidligste Aar, jeg har Erindring om, saa føler jeg, at mit Livs 60 Aar er en eventyrlig Oplevelse. føj og vokse ærlig Forholdet til Kongemagten. Sluttelig falder Talen paa S0- cialdemokratiels og Statsministe- rens Forhold til Kongemagten, et Forhold, der ofte optager den brede Offentlighed Statsministeren siger herom: Paa detle Omraader bøjer vi os for Kends- stærkt, og som paa andre gerninger. Kongemagten bestaar, anden Re- slem- moderne Tid, tillægge vi end anser for bedre den og om geringsform mende kan jeg Spørgsmaalet nogen stor Betyd- med dog ikke ning. Naar Kongen, som Tilfældet er, underkaster sig Parlamen- tets Afgørelse, og naar han an- erkender, at Regeringen skal dannes i Overensstemmelse med Folketingets Flertal, jeg, Hovedsagen er i Orden. saa SYNES ønsker en Hen- syn til Kongemagten, saa maa Hvis Parlementet Forfalningsændring med den behandles sædvanlig Maade, og saa opnaar man nok paa en passende Ordning. Men hid- til har baade vi og andre taget Forholdene, som de er, og jeg har ikke personlig haft større Vanskeligheder, end man for modentlig vilde faa ogsaa under et andet Syslem. Ogsaa paa delle Omraade gælder Loyalitet og Ærlighed som vigtige Prin- ciper fra begge Sider. Etkammersystemet. — Landstinget erstattet af et Erhvervsraad. — Har Regeringen Planer om Forfatningsændringer? — Regeringen antydede alle- rede i sit Program ved Ministe- riets Dannelse, at den ønsker at faa Forfatningen ændret, saa- ledes at Landstinget udgaar, og der er fremsat den Tanke at fan det erstattet af et Erhvervs- raad eller noget lignende. Denne Tanke kan jeg bifalde, ligesom jeg ogsaa mener, al der er Sym- pati for den i Ministeriet. Et saadant Organ, der mentlig maatte fremgaa af Er- hvervsorganisationer for saavel Arbejdsgivere Arbejdere, naturligvis raadgi- medens for- som være tigsdagen eller Folketinget, som vel bliver Kammer, maa være af- Jeg tror, at dette Or- man vende, eneste gorende. gan, som skulde udtale sig om Erhvervsforhold og økonomiske Anliggender, vilde faa megen Værdi og sikkert ogsaa Indfly- Det vilde paa en helt anden Muade, end Tilfældet er med Landslinget, blive et nyttigt Supplement til Folketinget sikre en sagkyndig Forberedelse til Behandlingen af de vigligste Anliggender. Landstinget i sin nuværende delse. og Form er Udtryk for Forsøg paa at bevare hæmmende Indfly- delse overfor det Folketing, der vælges hyppigere end Landstin- get og af andre Vælgeraargange. Etkammersystemet suppleret med el Erhvervs- eller Økono- miraad vil í Modsætning hertil sikre Folkestyret og understøtte Folkets Krav om Indflydelse paa de Handlinger, der berører Statens ske Interesser. Folkestyret unaturlige og Borgernes økonomi- > for men videst skal frigøres Hæmninger, Folket den mulige Adgang til at gøre forskellige Opfattelser gældende. skal sikres de Eydna. Óll, ið eru vænta, at lívið skal veita eydnu og ung, gleði og hugsa sær eitt langt lív við getum. — Í ljósum, greiðum hesi tíð vaknar eisini hin vakri dreymurin um egið heim, bygt á trúfastan kærleika. Hesin blíði ungdómslongsil er natúrligur fyri eillhvort sunt menniskja. Kortini mega vit minnast, al mál okkara er at læna — og tað eru mong, ið av Gudi eru kallað til at avrika teirra lívs- gerð uttanfyri heimið ella stiðja og hjálpa ødrum í heimi teirra. — Mong ein systir ella dóttir hevur »offrad« sín ungdóms- kærleika fyri at hjálpa einum ella fyri at vera ein stytta og troyst beiggja fram í verðini fyri síni gomlu foreldur. Onnur hava fingið teirra upp- gávu við sjåkrasongina, á einum barnaheimi ella í einari skúla- stovu og tey virka síni verk í stillum. Tað gongur eilt satt vælsign- ilsi út frá tílíkum menniskjum. | Lívið og søgan tala teirra tíðiliga mál í so mála. Fann, ið finnur eydnuna her á foldum, er hann, ið roynir al gera onnur menniskju eydnurík, Og hann, id íkki hevur fingið sítt men hevur egna heim, | fingið sín gerning í heiminum hjá ødrum ella f einum størri flokki, eigir at minnast: »Da jeg Lykken vilde eje, flygted den paa mine Veje; men da jeg vilde Lykken bringe, kom den til mig paa Englevinge,« mn. Sildeliskeriet. Kære lr. Redaktør! Tak for Deres velvillige For- stanelse af min gode Vilje til at hjælpe de færøske Fiskere til De godhedsfuldt anerkender i De- nye Indtægtskilder, som res ærede Blad af 3. ds., sam- tidig med at De optrykker en af mine Artikler i »Tingakross- ur« om Sildefiskeri. De skriver meget rigtigt, at det gælder om Vilje, Dygtighed og Sammenhold, ikke mindst om Viljen til at lære af andre, og De beklager ogsaa med Relte, at Færingerne ofte møder Misforstaaelse og Uvilje hernede, Jeg tror, at disse mange og store Misforstaaelser ikke skyl- des Ondskab eller Mangel paa snarere Mangel Sympali, men paa Forstanelse hernede af de særlige Forhold paa Færøerne, Mangel paa Kontakt med Moder Natur i det nordlige Atlanter- sit Præg paa hav, der sælter færøsk Sind og færøske hvervsforhold. Det Harmoni er vanskeligt at bringe ind i Forholdet mel- lem Danmark og Færøerne. Jeg er ikke Politiker, men jeg tror dog, at Vejen bør gaa gennem nemlig Næ- ringsveje. Vi bør alle være enige et neutralt Omraade, Udviklingen af de færøske om at skaffe Færingerne nye og gode Indtægter, uden at vi der- for ødelægger det bærende Kr- hverv, Kullerfiskeriel. en af de Malere til at hænge et Billede op i Lag- Kunde vi ikke faa udmærkede færøske linget af en færøsk Fisker, der ved sin farefulde og anstræn- gende Gerning skaffer Føden til hele den færøske Befolkning? Kald ham Jogvan og lad ham Malen og lille Søn Jógvan! Den nationale faa sin med, deres Kærlighed til Fiskerfamilien bør danne Baggrunden for færøsk Erhvervspolitik. Det skal færøske Socialdemokrati Tak, ikke har ødelagt »Færingernes eneste have fordi det selvmorderiske Strejker, det ikke manglet paa Opfordringer dertil. Den Fisker skal Lov til al Vrøvl og lange de bedst mulige Betingel- Levevej« ved skønt har færøske have gøre for- ser, men helt at ødelægge Kut- terfiskeriet, nej, det vil Jógvan dog ikke. Og til al bande som en Tyrk tederen vil have Lov og skælde ud, saa det er grue- ligt, for at Afløb indestængte der kan give sig tilstrækkelig Ud- Maade Pengemangel, fan for sin Energi, ikke slag paa anden pan Grund af men mere eller mindre bevidst føler han sit samfundsmæssige An- svar overfor Jógvan og hans Familie. Rederen har ofte haft støre Tab ved at fortsætte Ud- rustningen i disse vanskelige Aar hvor kun Banken er blevet Mil- lionær, og Rederen skal derfor ogsaa have Tak for sin Trofast- hed mod Kutterfiskeriet. Samfundsfølelsen er i Orden, og det er den, der skal bygges paa hvad enten man kalder den Nationalfølelse eller Hjemstavns- kærlighed, har den Kontakt med de dybeste Instinkter i Folkesjæ- len og er Betingelsen for Sam- arbejde, Udholdenhed og Frem- gang. Saa er der een Ting til. Sam- tidig med at berøre disse pyko- logiske Fænomener tillader jeg mig at bemærke, at Færingerne er saa skrækkelig alvorlige og ofte vender det laadne ud, naar de skal forhandle, skønt de ind- vendig er »tydir og blidir«, naar Her i langt man kender dem rigtigt. Danmark kommer man med højlig Velvilje og godt Hu- ikke her mør. Færingerne taaler nogen Slags »Spol«, men maa man gerne bruge lidt god- modig Ironi og Diplomati. Jeg har slaaet paa disse Strenge i mine private Henvendelser til forskellige Autoriteter og Publi- kum, tilsyneladende med temme- lig gode Resullater baade i Grøn- land, paa Færøerne og heri Kø- havn. Jeg anbefaler derfor Me- toden som politisk Brugsgenstand ogsun paa Færøerne. Det skal glæde mig meget, hvis jeg lejlighedsvis kan gøre lidt Gavn for Færingerne. Jeg gør det for min egen Fornøjelse, og fordi jeg kender Færingerne saa godt, baade fra Island og fra over 30 Ophold jeg skal derfor ikke have nogen paa Færøerne, og Slags Tak derfor. Med venlige Hilsener til Jógv- an, Malen og lítlu Jógvan. Deres forbundne Dethlef Thomsen. Aina Cederblom. Korrespodent Frk. Cederblom skriver, i Tidens Tegn Tidens Tegn's fra Thorshavn eller Aina for 25. September følgende: Aina Cederblom allikevel nektet adgang til Grønland? Efter å ha drevet om i 20 døgn. (Fra vår egen korrespondent). Thorshavn, 24. september. Den færøiske fiskeskonnert »Magicienne« er igår kommet hjem fra Grønland til Vestman- havn og var fullt lastet. Med skonnerten fulgte den svenske frøken Aina Cederblom, som var funnet drivende i sin lille båt ved fiskebankene. = Frokenen hadde forsøkt á komme frem fil Amerika, men del viste umuligt á komme iland. Á komme iland på Grønland var blitt nektet henne og hun hadde drevet omkring på havet i 20 døgn før»Magicienne« font henne. Hun vil komme hit til Thorshavn om et par dager. først nu Jeg er Desværre er dette kommet mig i Hænde. en af Skonnerten »Magicienne«'s Mandskub, have sin Interesse, at jeg prøver pan, at faa lidt af den virkelige Sandhed dette vedrørende frem, Som det har stanet í de fær- øske Aviser, blev Frk, Ceder- og det kan manske blom bjærget af »Magecienne«s Besætning; da vi kort efter skulde sejle ind til grønlandske Havn Godthaab, mente Kaptaj- nen, al det maaske var bedst, at Frk. Cederblom blev udenfor i sin Baad, indtil han havde talt med de stedlige Myndigheder. Ved Ankomsten til Godthaab bad han Kolonibestyreren om Lov for Frk. Cederblom til at gan i Land i Godthaab. Dette Ønske blev straks imødekommet ogen af Koloniens Baade sejlede ud for at hente Frøkenen. Hun blev modtaget med stor Gæst- frihed og om Aftenen blev der gjort Fest for den modige Sohelt. Dette er den rene Sandhed. — Og jeg tror, at del vil bedre vore Udsigler for større Rettigheder ved Grønland, hvis vi altid holdt os til Sandheden og var lidt for- siglige med at referere de mange Rygter Forholdene paa Grønland. den om M. Mørk. Husmoderkursus. Omkring Midten af næste Maa- ned begynder Husholningssko- lens 14 Dages Husmoderkursus. Kursuset afholdes saavel for Husmødrene i Thorshavn som og særlig for dem fra Bygderne. Kursuset, der omfatter Under- visning i Havebrug, Syltning, An- retning af Grønlsager etc. er billigt og Understøttelse kan faus. Under Opholdet bor Kursus- deltagerne paa Skolen. Tað, id oydir samlivid menn- iskjanna millum, er oftast tanka- loysi. — Vit svara hvørt ødrum illa aftur, verða firtin av lítlum og ongum. — Stutt sagt, vit gera einki fyri at fata hvønn annan ella bera yvir hvort við ødrum. Soleiðis hevur ofta verið land- anna millum; ein ella annar av leim ráðandi hevur sagt okkurt, sum ein annar er vorðin firtin um, so eru londini rokin saman í barduga. Verst er ofta í hjúnabandinum harøkist ofta stórt stríð av ongum. Maðurin: Hetta kaffi er ikki drekkandi, tað er ísakalt. Nei, her er einki skil á nokrum. Konan: Allíð skal tú finnast at, einki er tær í lagi; nei, nei, lú er ikki góður við meg longur (hon grætur). Hann fer og smellir dyrnar aftur. Soleiðis ganga árini og tann kærleiki tey hava borið hvort til annað doyr, og at end- anum verða tey at hata hvert annað. — Og bornini, hvussi er við teimum? Jú tey missa kær- leikan og álítið til foreldrini, Heimið verður teim eitt fremm- ant stad og tí søkja tey út til onnur, fáa vinir og vinkonur hvort av sínum, og endin verður ofta vánaligur. — Hver hevur so lað stóru, skyldina? Jú, tað nógv fyri at skulla síga tað; men tað eru foreldrini. — Við klandri og ófriði um oll tey smáu ting- ini, ið tey ikki áttu at latið við seg nomið, hava tey spilt alt fyri børnunum, sum tey ló elska meir enn seg sjålvi, Veri tí varin við at ansa ov nógv eftir lí, ið einki hevur uppá seg, 8 é