týsdagur 7. november 1933síða 1

FRÆLSI 20 oyr. á 3. og 4. Nr, 4. | Tíð okkara. niður al Tá hugsa um tíðina vit liva í og ein selur seg samfelagsskipanina, eru lað ikki ljósar myndir, ein sær fyri eygu sínum. — Verri enn nú er, kann neyvan verða. Arbeiðisloysi rásar í ollum londum; okkurt um tjúgu milli- ónir menn ganga arbeidisleysir, har umframt eru konur og børn leirra, so ein sær, hvussu stórur partur av mannaæltini livir í vesældómi vegna arbeiðisloysi. — Menn í ollum samfelagsløg- um eru raktir av hesum ringu viðurskiflum, t d. fiskarar, bøndur, keypmenn o. s. fr. Afturat ollum hesum kemur nú åttin fyri kríggj. Tyskland p DP p hevur nú gjørt seg leyst úr fólkaforbundinum; har er nú hin gamli keisaraandin vaknað- framferð nazislanna er ur, og verri enn viðurskiflini í forðum, tå »Inkvisitoen« ráddi. | Otti og ráðaloysi ræður í verð- ini, 16 at verðin ongatíð hevur verið fylri av »framtidarideum« enn beint nú. Tó kann einki vinna fram, alt rennur skallan móli tí garðshorninum, ið eilur oll framstig verða dripin av hesum. »kapitalisma« og sjálvræði, Men nú fer tó at ljósna, tí nú liggur hin øgiliga »kapitalisman« á deyðastrá. Og hver er lað, ið hevur givið henni deyðamein? lú, tað er »frælsi, javnaður og br6durskapur« (Socialisman). Hetta verður nokk at ana nakað enn, ræði, »kapilalisman«, og tær tungu tidirnar fyri ar- beiðaran eru nokk ikki lidnar enn; men ló síggja vil nú glæm- una av frælsissólini, ið nú rísur. — Nú er komin, at Guds líka bjørt og flovandi yvir ríkan og tann líðin sól verður at lýsa fátækan, yvir arbeiðara og ar- beiðisgevara. Yvirnátúrlig evni. dali I einum í Sundfjord í Noregi hendi nýliga nakað, ið progvadi, at ein 4 ára gamal drongur óivað målti eiga synsk við abbanum evni, Saman var hann og viljaði skyldfólk i Tá fólkið á garðinum leygarkvoldið skuldi grannadalinum. reka neyt heim úr skógini sak- nadist »bjøllukålvurin«, Tá drong- urin sunnumorgunin lá vakin í seingini undir liðini á abbanum. sigur hann knappliga. Nú síggi eg ein kålv, ið gongur inni í skógini á einum mósa. Hann hevur fingið fótin inn í »bjøllu«- bandið hann gongur einsamallur. men skamt í frá ein annar kálvur man vera, Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. avsláttur -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT 30 oyr. å forsiduni, Við størri lýsingum fæst i þrísinum. Tá abbin greiddi bóndanum frá hesum, spurdi hann dreingin, um hann kundi síga hvonn lit kálvurin hevði. Hann er reyður, svaraði drongurin, So till og brålt maðurin hoyrdi , hella, og lá hin burtur vilsti kálvurin var reyður, fór hann frá húsum í stundini út at leita eftir honum, og hann fann kálvin mosastrekki frå lí i einum bleytum nakrar kilometrar slaði har um leygardagin hinir kálv- arnir vórðu funnir. Kálvurin heyði fingið bæði frambeinini inn í »bjøllu-bandid«, og eins hevði sagt, var og drongurin ein annar kálvur eitt petti burt- uri frá har. Drongurin var á fyrsta sinni á garðinum, og hann hevði ong- antíð sæð kálvin áður. Og staðið, hann gekk, kundi ikki hómast frá garðinum. So vítt kunnugt er hetta fyrsta ferð, al drongurin bevur lagt hesi evni fyri dagin. m—n. Tuberculosestationen. Som et nyt Fremstød í Kam- pen mod Tuberculosen her þaa Tuberculosestatio- Øerne agter nen, der de sidsle Aar har vir- ket ved Rejser rundt om i for- skellige større og mindre Bygder, Løb, afholde Konsulationer i de cen- i Vinterens forsøgsvis at tralt beliggende Bygder, Klaks- vig, Tveraa og Vaag. Hensigten med dette Tuber- culosestationsarbejde i disse Byg- der er følgende: 1) At modlage til Undersøgelse de Patienter, der henvises til Stationen af de stedlige Læger og kun Patienter med Lægehenvisning vil blive modtaget. At føre Kontrol med de Pa- tienler, der henvises til Sta- tionen i det Omfang Statio- nen finder ønskeligt. Pati- der er udskrevet fra T. B.-Afde- efter enter, Sanalorium og lingen, kan ligeledes, Samraad med den praktise- til fortsat Kontrol af Stationen, rende Læge, henvises 3) Kontroøllerende Undersøgel- se uf den henviste Tuber- culosepatients Familie og andre Paarørende i det Om- fang Stalionen skønner nød- vendigt, Í) Besogi de til Stationen hen- viste Hjem af Stationens Sygeplejerske for at vejlede Familien i de Forholdsreg- ler, der event, maa træffes for at undgan Smitleover- førelse og iøvrigt være Hjem- mene behjælpelig med hy- giejniske Raad, „lastin verður gjørd so, at JAVNAÐUR Tirsdag hin 7. novembir 1933. Egentlig Behandling af de tu- berculose falder derimod ikke ind under Stationens Opgave, Detle Arbejde ydes i enhver Henseende vederlagsfrit. Det er foreløbig Hensigten, at de omtalie besøge Bygder 9: hveranden Maaned og Tidspunk- tet for disse Besog vil í hvert | Tilfælde annoncerel i enkelt bliver nærmere Bladene. Saafremt disse Konsulationer | vinder Tilslutning og efter Sta- lionens Skøn vil faa den for- ventede Betydning i Kampen mod Tuberculosen, er det Hen | sigten at fortsætte med dette Ar- bejde og event. yderligere udvide dette, Sanatoriet, Okt. 1933. Erik Lynge. Nøvn. Nøkur få krossurc: lá ið tað í Demokrat« hevur staðið atfinn- orð til >Tinga- »Føroya Social- ing um nýlan av nøvnum, so veit »Tingakrøssur« — og tað stóð eisini týðiliga í blaðnum at tað ikki vóru nøvn sum Essa á Reyni, Kristin í Geil Q. S. fr., ið meint var vid, ti hesi nøvn eru eingin skomm fyri nakran; men tå id Andreus Samuelsen = uppi í linginum neynir mann t d. Rasmus á Frælsinum, so er tað fyri, eins og børn hava til sid, at skíra 5 mannin; og lá ið blød, ið refe- ? rerað frá linginum, skriva Kristinn á Tippinum, so er or- søkin hin sama sum hjá A. S., kenna Suður- oyar sýslumann ella Kristian í ti allir Foroyingar Kristian Djurhuus ella Olavstovu; men Kristian á Tipp inum eru tad fá, ið kenna. Føroysk uppfinning. lað kann íkki sigast um okkum her á landi, at vit eru »forvandir« við at síggja ella hoyra um foroyskar uppfinn- At tað ymist, 10 ger seg galdandi, man ingar. her kann vera vera eyðsæð — men fyrst er tað peningur, 10 tvørrar, Ráðini | lítil ongantíð hoyrdist, at Føroying- hetta eru einans yvirhovur, og urin var »ébeskedin« í orðs týdningi. Í hesum dogum hevur ein kendur bilmaður her í Havn, Fridtleif Johannesen, gjort eina lítla, men góða uppfinning. Tað er viðvíkjandi bilum. Tuð tekur bil og nýta spakan. Eftir uppfinningini ofta langa tíð at tøma ein bert við at standa í laslini er nú helta avhjálpt harvið, at hon | Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum og skrivstovuni. Telf. 143. kann koppa og hvølva farmin tad falda og praktiska »ambod«, ið bert við at nýta sera ein- verður forkað aftur og fram og »lystrar« umgangandi. At bilmenn í Havn eru fegnir um hesa uppfinning, ið lættir leim um arbeiðið, er sjálvsagt, og sæst best av ti, at Fridtleif longu hevur fingið hópin av ordrum frá at kalla ollum chat- forum her í býnum. m—n. Amerikas Planøkonomi. Det kniber for Amerikanerne at forstaa, at den økonomiske Genrejsning ikke kan gennem- Maaned naar blot man sætter tilstrække- føres paa en eller to, lig Propaganda og Reklame ind for Sagen. Roosevelts Genrejsningsplan har ulvivlsomt været en »best men alligevel voksei Dag til amerikanske Økonomieksperter vil seller«, Tvivlen fra Dag hos om, al varig Bedring finde Sted. Det er lykkedes at gennemføre kortere en ganske vist Arbejdstid næsten overalt, men dette har kun i ringe Grad ført til Lonstigning eller Beskæfti- 5 5 Der er Hundrede Tusin- gelse. der, som er hævet op til Mini- mallonnen: 12—15 Dollars om Ugen hvorved man har skabt ny Købekraft; men denne hal endnu ikke ført til en betydelig Forøgelse af Omsælningen, som er en nødvendig Forudsætning for, at man kan betale højere Lønninger, og Regeringen tøver stadig med at sætte de af alle Nationaløkonomer anbefalede offentlige Arbejder i Gang. Selv den nationale Selvforsy- ningsapostel, Mr. Moley, der ikke er faldet i san dyb en Unaade, som forskellige Tele- grammer lod formode, vil maa- ske en Dag indsé, at Amerika isoleret Enklave ikke er nogen i denne Verden, og at dets Gen- rejsningsprogram kun vil fan Held med sig, hvis det gaar Fakt i Takt med en national Genrejsning i andre Lande. Der er Tegn gn paa, at Verdens- depressionen har naaet sit lave- ste Punkt i Forsommeren. Hvis delte er rigtigt, og hvis den be- gyndende svage Opgang fortsæl- tes, hvad der vel ogsaa er Sand- synlighed for, saa er del muligt, at Roosevelts Program, hvor for- ceret og krampagtigt det end er i mange Henseender, vil faa Sukces, navnlig hvis man, som det sér ud til — til Trods for Wall Streets forbitrede Mod- stand —, i stærkere Grad læg- ger Vægt paa at understøtte Reflationen ad ren bankteknisk Vej for al genskabe Ligevægten mellem Arbejdslønnen og Pris- niveauet, Sker det ikke, og holder Pris- stigningen Verden over sig ikke, da vil U. S. A. sikkert, ligegyl- digt hvor mange Kampagner det iværksælter, komme til at | BRODURSKAPUR Porto. Bladid 7. árg. staa overfor et nyt endnu og alvorligere Sammenbrud paa Efteraaret. | H | | Kræft. | | | Denne Sygdoms Navn har en | særlig uhyggelig Klang i de | fleste Menneskers Øre og | med Rette; thi medens Læge- | videnskaben i de sidste Aar- hundreder har gjort Kæmpe- skridt i Dekæmpelsen af mang- foldige Sygdomme (spec. af de saakaldte Infektlions- eller Bak- teriesygdomme, ikke mindst af Fuberkulosen, hvis gamle Navn ; | »læring« havde en lige saa | uhyggelig Klang), er man des- værre ikke naaet særlig langt í frygtelige Bekæmpelsen af de Kræftlidelser, der med den for- længede Gennemsnitsalder nu | om Slunder hører til de aller- | hyppigste Dødsaarsagel hos voksne Mennesker! Grunden hertil maa utvivl somt søges i det manglende Kendskab til Kræftens Aarsag samt i det for Kræftlidelserne ejendommelige Forhold, at de oftest indtræder snigende, umær- Varsler, paa el keligt, uden tydelige saa de først konstateres Fidspunkt, hvor de er uheld- bredelige Naar finde det er saa vanskeligt at Aarsagen (maaske rettere Aarsagerne) til Kræft, hænge dette sikkert sammen med den højst mærkelige Maade, hvor= paa Sygdommen udvikler sig, idet først en lille Gruppe hidtil ( eller et eller Organismen forandrer | | | normale andet Sted í sig, bliver »ondarlede«, bliver til ret »Kræftceller«, som dernæst ter deres Angreb paa Organis men vel at mærke ikke altid straks, men underliden forst efter flere Aars Forløb; søgei | man derfor Aarsagen paa det Tidspunkt, da Sygdommen (Svul sten, Saaret) viser sig, d. v. s. giver Symptomer, kan den op- rindelige Aarsag være forsvun- 8 5 det mindste Spor uden at have efterladt sig H t Under den energiske øgen | efter Aarsager har man dog | særlig hæftet sig ved Irritations- | momentet, der i mangfoldige | (men langt fra alle!) Tilfæld« | er meget paafaldende. Man har saaledes bl. a. iagt- taget en vis Sammenhæng mel Blærekræft "og Blæreirrita- tioner (Sten, etc.) i | ældgamle ægyptiske Mumier. De | lem Orm de | Indfødte i Kaukasusbjergene be | nytter om Vinteren et Varme- | bækken med Trækulsgloder, | som bæres paa Maven under | store, vide Uldkapper; de faar | meget ofle el typisk Kræftsaar paa Underlivet ud for det Sted, hvor Varmebækkenet er anbragt, I Kina, hvor Husbonden faar serveret sin Ris koghed, er Spi- hyppig hos sjælden serørskræft meget Manden, derimod hos Kvinden, der først faar sin Por- afkølet, naar Manden har spist! I England var Hudkræft meget almindelig hos de unge Lærlinge í Skorslensfejerfaget, idet de blev stærkt irriteret af tion hen eg —