týsdagur 7. november 1933síða 2

SEE a i Soden ved at blive sendt ind for at rense de talrige Kamin- skorstene! En almindelig lagtlagelse er det endvidere, at Kræft ofte op- staar i Tungen ud fra det Sted, hvor der findes en irriterende Tandstump, Læbekræft hos Men- nesker, der til Stadighed har en Pibe Mundvigen etc. elc. Atdøde Professor Fibiger ved Københavns Universitet var en- delig den første, der (Aar 1912) efter aarelangt og genialt Forsk- erarbejde paaviste eksperimen- telt fremkaldt Kræft, idet det lykkedes ham at fremkalde Kræft hos mere end 50 pc. af fodret hængende Ii Forsøgsrotter, der blev med Kakkerlakker, som var in- ficeret med en bestemt Slags Indvoldsorme; senere frem- kaldte han hos ca. 90 pClL af Forsøgsmus en Kræft- svulst, efter at de 3—4 Maane- der var blevet penslet med Tjære paa Ryggen. Da der sla- dig var ca. 50 pCt. af Dyrene, der ikke fik Kræft, antog man som Forklaring, at der max findes en særlig Disposition, for typisk at Kræft kan opstaa. Det mangelfulde Kendskab til Kræftaarsagerne hindrer imid- | lertid ikke, at Behandlingen af Kræft gør store Frem- skridt; saaledes har den tidligere eneraadende operative Behand ling efterhaanden maattet afslaa store Omraader til den moderne stadig Straalebehandling (Nontgen og Radium). Dette gælder bl. a. al Hudkræft, hvor Radiumsbestraa- ling praktisk talt giver Helbre- delse i 100 Underlivskræft hos Kvinder me- Procent! Og ved ner man, at en rationel Radi- | umsbehandling har faaet Hel- bredelsesprocenten til at stige til 60—65 pCt. — vel at mærke ved en tidlig Behandling! Endnu kommer dog alt for ofte Kræften for sent til Be- handling, idet Folk ikke i Tide søger Læge, skønt de i nogen Tid har bemærket en lille Knude, lidt Blødning af og til, lidt Udflod, har haft lidt Kvalme, ubestemte Smerter etc. — alt for ofte staar vi Læger over før det ganske ufattelige, at Lægfolk mener sig berettiget til at dømme om Sygdom og Sygdomsbehand- ling — — »det gaar sanmænd nok snart over, Naturen klarer nok sig selv« etc. etc.! Dr. A. (»Fyns. Tid.«). En 8-aarig Jødedreng sparket ihjel af nazistiske Kammerater. — »Fyns Soc.-Dem.« bringer et Interview med en franskfødt, 15-aarig Jøde, der er flygtet fra | Tyskland og nu opholder sig hos en Familje i Odense. Den flygtede fortæller bl. a: Jeg havde en lille Dreng, en dejlig lille Dreng paa 8 Aar. Han gik i en god Skole og var eneste Jøde i sin Men | ingen havde hidtil generet ham Klasse. Grund. af den Drengen vart lærelysten og glad for saavel Skoleg merater. Saa kom Nazi-Revolutionen! — Efter den Tid fik min lille Dreng en anden Behandling. Det Chikanerier og ang som Lærere og Kam- begyndte med Forhaanelser, det udartede sig til Prygl, daglige Prygl, og til Slut til rene Mishandlinger. Tilsidst kunde Barnet ikke udholde det Jængere, han kom grædende og vY XXX vvvv 4 Åb 45. 4 AIS BALSLEV á G00 THORSHAVN XIX XIXIXIXIRIRIXIXIRIRIXIXIXIXIRININIRIRI RN Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slays Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet PFyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. på ” DAÐA Telefoner: Nr. 20 á 237. Trælastforretningen: 4 An As Av ÁR ÁR ÁR ÁR ÁR ÁR ÁR Ár AA pS Nr. 194. på ETT TFF FIS AR. Åb. 5 Åb. ÅD 4. AD. 4. 4. 4. 455 forslaget hjem hver Dag. Det var for galt, det var umenneske ligt, det var ren Raahed. Derfor tilsidst til ham, at han skulde blive hjem- me, han skulde ikke gani Skole sagde jeg mere, ikke saa længe det gik saadan til. Men i Juli Maaned blev der fra Skolens Side sendt Bud efter ham. Han skulde møde sidste Dag før Sommerferien og faa sine Karakterer og Papirer ud- leveret. Intet ondt anende sendte jeg ham derhen. Fortælleren tav en Stund. Saa kom det: — Aa, hvor mit Barn saa" ud! De skulde have sét. Drengen kom tilbage gennempryglet som aldrig før, mishandlet, med Blo- det drivende ned ad Ansiglet, Han græd og jamrede, ja skreg højt af Smerter. Han holdt Hænderne paa Maven sig i Lidelse. Vilagde ham i Seng og vred og sendte Bud efter Lægen. Denne kom, og han bekræfte- de Drengens Beretning om Aar- sagen til Sygdommen: Mishand- linger; Spark — Spark i Under- livet, meget Spark. Maaske var noget sprængt, siden alvorlige det smertede saa voldsomt. Om Lægen vilde udstede At- test herfor? Saa vilde Faderen gaa til Politiet med en Anmel- delse. Men nej — det turde Lægen skam ikke! Han turde ikke læg- ge sig ud med Hitlers Boller. tel » Man brugte engang gør det vist for Resten endnu, omend maaske ikke saa hyppigt — den Vending i daglig Tale: „Ja, du kan tro, at jeg skal konfirmere dig!" B Jeg kender ikke Oprindelsen til denne VYtring, men det er ogsaa ligegyldigt. Det, som det kommer an paa, er, hvad man mener med den, thi del kan jo naturligvis ikke være noget saa formasteligt som at gaa Præsten i Bedene og give de unge Men- nesker en bedre Konfirmation end den, de faar i Kirken Der kunde ligge en frygtelig Trusel i Ordene, som fik det lil at løbe koldt ned ad Ryggen paa den ulyksalige Synder, paa hvem de var mønlet, saa han fik Gaasehud over hele Krop- pen og saa med blandede Fø- lelser og bange Anelser den al- lernærmeste Fremtid i Møde. I teglen laa der dog blot et Ønske om at give det unge Menneske noget andel og fornuftigere at tænke paa end de Skarnssire- intedning til Løf Kon- ekstraordinær J. P. Jacobsen, Gennembrudsmanden i 1870. Jeg husker endnu tydeligt, da min Mor engang „konfirmerede“ af nogle Utuske- mig paa Grund streger, jeg havde lavet Stuearrest og blev lukket inde aa mil Værelse, og da vi boede aa tredje Sal, var der ingen Mulighed for at snyde mig ud af mit Fængsel gennem Vinduet il Friheden og Kammeraterne Det var ingen lystelig Situation or en Dreng paa omtrent 14 Aar, der hidtil kun havde in- teresseret sig for at lege, kun agel meget overfladisk paa Lek- ielæsning og betragtet Skole- vang som et meningsløst On- de, opfundet af Lærerstanden for at give Beskæftigelse til en Mæng- de mere eller mindre fortræf- felige Mennesker. Og dog blev denne „Konfirmalion“ af en vis Betydning for hele mil senere Liv, thi jeg mener at kunne da- tere min Bogser Kærlighed til fra hin skæbnesvangre Dag Í min Vrede over min ublide Skæbne kastede jeg mig over n Bog, der tilfældigvis laa í Væ- relset, idet jeg ræsonnerede, at kedsommeligere end Sluearresten i sig selv var, kunde det da al- drig blive at kaste Øjnene i Bo- gen Det var J. P, Jacob: sens „Marie Grubbe", en Ro- man, jeg ellers med den slør« ste Ringeagt vilde have gat langt uden om, saa længe der endu eksislerede en Indianer« roman eller Sørøverfortælling, som jeg ikke havde fordøjet. Nu skete imidlertid det store Under, at , Marie Grubbe" fængs- lede mig, saa jeg, til min Mors uhyre Overraskelse, ikke lige med det samme ønskede at for- lade mit Fængsel, da Frihedens Fime endelig slog. Min Mor lroe- de. det var Stædighed og Trods fra min Side, og jeg lod hende blive i Trøen og læste videre Det var, som om en hel ny Verden med et Slag aabnede sig for mig. Jeg blev ikke saa lidl af en Læschest. Fandt sman Ju lelys frem for i al IHemmelig« hed al læse ved deres svage Skin om Aftenen, naar Mor havde fjernet Petroleumslampen fra mit Værelse i den 'Tro, at jeg nu | sov de Uskyldiges trygge og styr- kende Søvn. Og denne Læselyst fulgte mig senere í mange Ung- domsaar, saa jeg endog benyt« tede den Tid, jeg gik paa Ga- derne fra og til min Virksom- hed til at sluge Johannes Jørgensens , Livets Træf, Knut Hamsums „Sulí“ og „Pan“, Holg Drachmanns „Forskrevet“ Henrik Pon. toppidans ,Muld" og „Det forjæltlede Land" og mange andre Romaner af Datidens Dig- terkuld. Det var jo i de frede. lige og hyggelige Tider, da Fod- gængerne godt kunde gaa og sove paa Gaderne og altsaa udmærket godt kunde gaa og læse. Hvis man nu gjorde det, saa skulde Politiet nok komme og „konfir- mere" En. Det er da heller ikke min Me- ning her at ville anbefale dette til den Ungdom, der nu skal staa til Konfirmation. Men jeg vil, saa stærkt som det er mig muligt, raade den til at læse og atter læse. Jeg ved meget vel, at mange vil protestere. Tiden er en an- den nu, vil de sige; i vore Da- stærke Nerver, hurtige Hænder, trænede Muskler og i det hele taget Fysik den vig. tigste Betingelse for al leve det forcerede og forjagede Liv, som den moderne Teknik har skabt, og som har gjort Tilværelsen materialistisk i højere Grad end nogen anden Tid før. Men de glemmer, al saa længe der har været nogen Kultur, saa længe iar Aandsarbejdet været Grund- laget for alt andet Arbejde, for alle Fremskridt, for al Udvik- ing. Derfor skal den Unge læse. I ge ei “or at danne sin Aand, for al træne sin lIljerne, for al nære sin Fantasi skal han læse. Ikke Hot den Faglitteratur, som er nødvendig for at dygliggøre sig til de faglige Opgaver, der stil. les den Unge paa den Bane, han forbereder sig til, naar Konfir- mationen har sat sit Skel mel. lem Barndommens sorgløse Tid og det Liv, der er de Voksnes, og som nu skal leves, men ogsaa, og i høj Grad, Skønlitteraturen, Klassikerne saa vel som de mo- derne Forfattere, Livsskildrerne saa vel som Skønhedsdyrkerne, Fantasiens Mestre saa vel som tealismens Skribenter. Den, der vil lære, maa læse, den, der vil personlig Udvikling, maa lukke Bogen op, den gode Bog, Digter- værket, der kan vække, løfte og forsone, Rejsebeskrivelsen, Dyre- skildringen, populære videnska« belige Arbejder. Fru Osa Johnson, den modige ameri- kanske Afrikarejsende, der sammen med sin Mand har foretaget talrige Kamernjagter paa Storvildt i Jung- lerne. ITvilken ung Mand vil ikke fin- de Næring i rigt Maal for sin Sporlsaand, sin Fantasi, sit Ud syn, silt Mod ved at følge Knud tasmussen paa hans arkli- ske Opdagelsesrejser? Og hvil- ken ung Kvinde vil ikke med Beundring og Stolthed følge Martin Johnsons modige Hustru paa hendes og Mandens Kamerajagter paa Storvildt í Afrikas vældige Jungler? Eller giv et ungt Menneske Kip- lings eller Roberts eller »rehms Dyreskildringer i Haanden, og han vil føle sit Hjerte banke for alle de Skab- ninger, som Gud satte i Luften, paa Jorden og i Vandet paa den femte Dag i Skabelses- historien, før Mennesket blev (il Saaledes vil enhver god Bog give vor Karakter, Viden, Dannelse, Fantasi, Følelse et Plus Den unge Mand eller Kvinde, der tidligt lærer at forstaa, al et velforsynet Bogskab ikke al- ene er en Pryd í et Værelse, men ogsaa el rigt Skatkammer, hvors af man uopholdelig kan øse, fjerde og uden at det udtømmes, vil være bedre rustet til at lage Kampen op med Tilværelsens forskellige smaa og store Problemer, end den, der tror, at Mennesket kun er Krop. Vidar Bruun, Selverhvervende i Kvinders Statistik. Fra »Statistisk Maanedskrift« kan vi endnu supplere de tidligere frem« for den gittø Kvindes Selverhvervs Indtægter med nogle Oplysninger om Forbokdet mel. lem Indtægter og Bernetallut. 55 Pro- komne Redegørelser cent af Ægteskaberne, hvor Hustru- en har Selverhverv, er barnløse, 800) Ægtepar, hvor Hustruen har eget Er. hverv, har 1 Barn, 8600 har 2 Børn, 1300 har 8 Børn, der er kun 786 Æg- teskaber, som glæder sig ved flerø Børn, Statistiken konstaterer, at Ægtepar. renes samlede Indtægter og Hustru. ens specielle Indtægt daler, naar Bør. neantallet stiger, Man faar saaledes ot vide, at mens de barnløse Hustruer gennemsnitlig tjener 1382 Kroner, og har 3-Børns Æg Indtægt af henholdsvis 934 Kr. og 4130 i Aars- deres Mænd 4466 Kr., eskaberne kun en indtægt. De sidste Oplysninger viser vel egentlig ret tydeligt, at Kvinderna ef. ter bedste Skøn tager Hensyn til Bør- nenes Krav paa deres Omsord, og de vælger ofte en mindre Indtægt for bedre at kunne varetage Barne- plejen ogsaa, end de tager den større Indtægt, og inder Børnene skøtte sig selv, Man man dog ikke forveksle dø Arbejdsforhold, der har fastlagte Ar- bejdåstider, Akkordarbejde o.s v., der kræver den bestemte Arbejdstid, her er intet at skønne om, men det man tages, som Erhvervsarbejdet kræver st, — det kan ikke sammenlignes med de mange »liberale Erhverve, som Statistiken omfatter, og hvor Ar- bejdersken selv paa forskellig Maade kan være med bestemmende for, om hun vil have flere eller færre Timers Erhvervearbejde, Alt i alt maa det interessere stærkt, at en Statistik som denne om de fak- tiske Erhvervsforhold for gifte Kvin- der er fremkommet netop for Tiden, hvor der ivrigt diskuteres om gift Kvindes Arbejdsret og Frihed, Der er meget at lære af denne Statistik. Skabet til Alt-mulig- Brug. Ikke saa erhvervende unge Pige starte med at sjældent maa den selv- møblere sit Værelse fra Fami'iens Pulterkammer; i hvert Fald være glad til, om der bliver hende tildelt nogle af Hjemmets kasserede Møbler, Stole og Arter af mde. Der, hvor det kniber at slan af 3orde, Bogreoler or andre dohave kan det saa gaa an paa Fordringerne til baade det prak- tiske og til Udseendet, er, naar der skal indrettes Plads til baade Gang- klæder og de nødvendige Køkkenred« skaber, saa der kan præsteres een og anden kammeratlig Servering eller lign. Ligeledes Linnedet, Skotøj og alle de andre Ting, som selv dan mindste Form for Hjem maa have. Som en Model og Idé for, hvorledes saadan et Alt-mulig-Skab kan være er ovenstaaende velegnet, Det vil røgte alle Formaal godt og ikke væra uoverkommeligt i Pris, især nyttigt, fordi det altid er egnet til et Hjems Behov, om ogsaa Hjemmet kommer til at bestaa af flere, I gamle Dags var det Kommoden, »Bruden« bragte med sig i sit lille Hjem, naar hun ikke ellers fik »Medgift«, ikke saa øjældent er den samme Dame tilfreds med at flytte sit Alt-mulig-Skab med sig. ed *