týsdagur 7. november 1933síða 3

þe Fiskivinnan undir Grenlandi. Viðvíkjandi fiskivinnuni undir Grønlandi vidt6ok loglingið sam- mælt helta álit: Da Lov Nr. 151 af 26. April 1933 om Adgang for danske Fiskerskibe til at drive Fiskeri i de grønlandske Farvande kun er gældende for et Aar, er der fra Sambandspartiets Medlem- mer i Lagtinget fremsat Forslag om, at Laglingel i indeværende Samling indgaar til Regeringen med Ansøgning om at faa Loven forlænget. Lagtinget har nu i en Aar- række behandlet det paagælden- de Forhold og søgt Loven for- længel fra Aar til Aar. Angaa- ende Behandlingen sidste Aar henvises til Lagtingslidende 1933, Side 92—95. Det fremgaar her- af, at der er afgivet to Belænk- ninger, hvorefter Laglinget ind- gik til Regeringen med Ansøg- ning om, at der ved Lov blev givet danske Statsborgere Ret til at drive Haandlinefiskeri paa det grønlandske Søterritorium. Der blev desuden ansøgt om Adgang for færøske Fiskere til endnu en Havn foruden Færin- gehavnen og nye Havn som Basis. den Endelig blev der ansøgt om, at der forsøgsvis muaalle blive givet færøske Baadfiskere Tilla- delse til al paa bestemte Strækningeri Fjordene med Færingehavnen og den nye Havn som Dasis. drive Fiskeri Regeringen har ikke imøde- kommet Lagtingel paa alle Punk- ter, idet Lov Nr. 151 af 26. April 1933 kun hjemler danske Fisker- skibe Ret til at drive Fiskeri i de grønlandske Farvande langs Vestkysten mellem 62%40' og 65% 15" nordlig Bredde udenfor den Linie, der forbinder de yderste Øer, Holme, Skær og Rev. Loven bemyndiger derhos Re- geringen til at afholde Udgifter- ne ved eventuel Anlæg af Havn med dertil hørende Station, Ra- dioanlæg og Personale. — Undertegnede Udvalg, hvortil Sagen er henvist, er udtale, at det er af den allerstørste Betydning for hele vort Samfund, at der gives vore Fiskere de bedste Muligheder for at drive Fiskeri ved Grønland. Saaledes som Forholdene har udviklet sig, kan det desværre betragtes som givet, at Fiskeriet ved Færøerne med den af Fæ- ringerne benyttede Fangstmaade — Haand- og Langline — er umuliggjort veddet af fremmede Fiskere drevne — Trawlfiskeri. Færøske Fiskere er paa den Maa- de fortrængt fra de hjemlige Farvande og har været nødt til at søge til fjernere Have. En Tid ydede de islandske Farvande tilstrækkelige Fangster; men i de sidste Aar, da Sommer- og Efteraarsfiskeriet i de islandske Farvande hyppigere har slaaet fejl, har de færøske Fiskere, der paa Grund af Kapitalmangelikke har været i Stand til at optage Trawlfiskeri i større Stil, været enigt i at |, UR SUDUROY har for en stor Del nelop sin Aarsag i, at Raaproduktet — Torsken — fanges med Haand- line, hvorved Torsken i levende Tilstand kommer ombord i Fis- kerfarløjet, hvor den straks slagtes. Dette kan kun ske under Haandlinefiskeri, medens Fisken ved Trawlfiskeri som Regel er kvalt, inden den kommer inden- bords. Haandlinefiskeriet har des- uden den overmaade store For- del, at det ikke virker ødelæg- gende paa Fiskebestanden, hvor- imod Trawlfiskeriet er et for Fiskebeslanden meget gende Redskab. ødelæg- Der har i de sidste Aar været megetslore Forekomster af Torsk ved Grønlands Vestkyst. Men da det til visse Tider af Fiske- sæsonen har været sparsomt med Forsk ude pan Fiskebank- erne, medens der er iagltaget store Slimer indenfor den ved Lov Nr. 151 af 26. April 1933 fastsalle Grænse, har Fangsten for de færøske Fiskerskibe ikke været saa stor, have været, ifald det var tilladt af fiske indenfor denne Grænse, Det vilde af over- som den kunde derfor være maade stor Betydning, om de færøske Fiskerskibe kunde faa Tilladelse til at drive Haand- linefiskeri overalt paa Sølerrito- riet ved Grønlands Vestkyst. El saadant Fiskeri vil øves uden mindste den grønlandske da Haandlinefiskeriet som rede anført ikke virker ødelæg- gende paa Fiskebestanden. Hvor stærkt de grønlandske Ønsker er fremme i Befolk- kunne ud- Skade for Befolkning, alle- den færøske ning, vil ses af den færøske Folkeadresse til Regerin- gen med ca. 6000 Underskrifter, der fremkom som en Tilslutning til Laglingets enstemmige Be- slutning af 10. Oktober 1932, Pkt. 1 (Se Lagtingstidende 1932, Side 91) Skrivelser fra Føroya skipara- og navigator- felag og Føroya Fiskimannafelag af henholdsvis 4. og 6. Oktober samt Kravene om fri Adgang for danske Stalsborgere (færøske Fiskere) til at drive Haandline- fiskeri ved Vestgrønland bliver mere og mere bereltigede nødvendige at efterkomme, idet Grund af det saavel og man paa for Skibsfiskerne som Baadfis- kerne totalt mislykkede Som- merfiskeri ved Island i de sidste Par Aar maa regne med en langt større Deltagelse i Grønlands- fiskeriet. Man man derfor regne med, at en langt større Del end hidtil af vor Kutterflaade bliver tvunget lil at søge op til Grøn- land, sandsynligvis samtidig som de Bandelag, der til Dato har søgt til de islandske Fjorde, hvor- fra de har drevet Fiskeri, ikke kan fortsætte der, men mana søge nye Felter, Da det paa Grund af Kapital- lille Samfund, er det formentlig unødvendigt at gøre Regeringen opmærksom paa, denne er fuldt fortrolig med Arbejdsløs- hedsproblemet. Derimod man ikke undlade at bemærke, at det maa formodes at staa i Re- Magt konstant Ar- da skal geringens og Rigsdagens at afværge, bejdsløshed holder sit Indtog paa vore Øer, Fiskere Adgang tilat drive Baad- fiskeri fra Land i Vestgrønland. Man gaar derfor ud fra, at der foruden Færingehavnen vil blive stillet en nordligere Havn til fri | taadighed for de færøske Fisk- al en ved at give færøske ere, hvorfra disse kan drive »aadfiskeri. Af praktiske Grunde maa man desuden meget hen- stille, at der ogsaa gives Fiskerne andre Støllepunkter, som er bedre egnet end Færingehavnen for Baadfiskerne. Navnlig skal man paapege Kokøerne, som efter Fiskernes Udsagn vil være fortrinligt egnet for Baadfiskerne, og da der ikke bor Grønlændere dér, maa man i Betragtning af Sagens store Betydning forvente, at Regering og Rigsdag vil efter- komme vore Fiskeres Ønsker. Endvidere skal man henstille, at der tillige gives færøske Baud- Tilladelse til at Fiskeri fra Angmagssivik i Suk- kurtopdistriktet. Det er nodvendigt, at Fisker- fiskere drive ne stilles under lige saa gunstige Forhold det skal ventes, at Fiskeriet skal som paa Island, om blive lønnende. Da det af Hensyn til et løn- nende Baadfiskeri bliver nød- vendigt fra færøsk Side at bygge Huse saalænge samt Oplagsskure til Udrustning for Fiskerne til at bo í, Fiskesæsonen varer | + . | og Fangst, er det nødvendigt, at | der i de Havne, for- venter bliver stillet til fri dighed, er fornødne Arealer og | som man Raa- Pladser for Beboelse og Oplags- skure samt evenluelt andre An- læg. Det er ogsaa sandsynligt, at vil lade deres Baadmateriale forblive paa de færøske Baadfiskere Grønland hele Aaret for at und- gaa frem og tilbage. Det er under en anden Sag | vedtaget at yde Tilskud fra Lag- tinget til Opførelse af Oplags- den dyre Transport skure m. v. i Færingehavnen. Da mange af de færøske Fis- kerskibe errelativt smaa Kuttere kunde der at lade disse Skibe vinterfortøje i en af de anførte Havne, [det Udvalget heuviser til det saaledes anførte, skal man frem- ogsaa være Tale om sætte følgende Forslag. 1) Laglinget indgaar til Rege- ringen med Andragende om, at der udstedes en Lov, hvor- efter der gives danske Stals- borgere Tilladelse til at drive Haand- overalt paa det grønlandske og Langlinefiskeri Fiskeri med Færingehavnen og den nye Havn samt Kok- øerne eventuelt ogsaa Ang Sukkertopdi- Jasis, mangssivik i striktet som Á Føroya leytingi 1933. Samtykt til „streymtariff““ við Vágs elektricitetsverk. (Framhald). Kr. Djurhuus segði, at fleiri, ið hovdu protesterad, vildu spara og vinna við lí nýggju »tariffini«e. Tað var av sterslta lýdningi at spara kol og kokes. Hann vidgekk, at menn høvdu haft góðar grundir til at ivast um harra Lystbeks tøl. Men í hesum tilfellinum hevði neyndin við hon tók ikki bert efti Lystbeks konfererað roknskapin, so uppstilling. Viðvíkjandi greið- unum segði hann, alt meginpart- urin var forsýnaður, og teir, sum ikki áttu greiðir, kundu fáa tær frá kommununi uppá avbelaling. Talarin helt, at Dam hevði vidgingid, at um brúkið vaks, vildu menn koma at vinna aftur meir enn meirkostnadin á málarunum og at tað var gott, > um elektriski streymurin varð nýttur ístaðin fyri kol og kokes. Nolsoe segði seg at kenna til lað, ið Dam hevði sagt. Men eingin hevði talað við hann, og hann trúði, at mólsleðan nú var fallin. Tað passaði vist, sum Hann helt tað fordeil við al »tariffina« og Lystbek segði. vera ein slóran taka ta mælti til at slemma fyri henni. P. M. Dam hevdi ikki viðgingið annað enn, nýggju segði, at hann at um streymbrúkið vaks sum ætlað, vildi meirkostnaðurin við Tað var jú roknistykki. Men Tað var tað stóra spursmálið. Men í tilfelli fordeild. málarunum vinnast aftur. eitt einfalt vaks streymbrúkið? ollum var málaraleigan Oræltvist Hann undr- aðist yvir, at Nolsøe ikki merkti nakað til uni. Talarin málti siga tað mól- mólstoðuna í seinast- salta. Hann hevði nýliga verið í Vági og borið eina mótmælis- adressu aftur við sær til nevnd- ina, og seinri hevdi hann, sum nevnt, fingið bræv um tað sama. Mótstoðan var líka stór enn, tað var givið. Tingið átti lí at bíða við at taka stødu til málið. S. P, Zachariasen, ið var lim- ur í nevndini, tók dømi frá Klakksvík. Har vóru lær fastu avgiftirnar hogar. Fólkið var ímóli at byrja við. Men nú hevði móltstoðan lagt seg. Síðani elektricitetsprísirnir vóru lækk- aðir har, var brúkið vaksið nógv, so nógy, at verkið hevði vunnið nógv tað. Talarin mælti til at góðkenna »tariffina«, Við við atkvoðugreiðsluni varð Studning frá Metr.: býtisgrunn,: Nordtoftir 200 - 673,00 Klakksvík 300 - 1012,50 Haraldssund .. 100 - 375,00 Trøllanes 100 - 926250 Mikladalur 100 - 231,00 Húsum og Syðradalur 200 - 577.50 Funningsbotn . 200 - 690,00 Oyndafjørdur 200 - 549,75 Hellurnar 150 - 384,18 Lorvik 200 - 568,50 Norðagotu 200 - 419,25 Gotugjógv 100 - 262,50 Syðragetu 200 - 390,62 Rituvík... 200 - 618,75 Nes og Avuvík 100 - 300,00 Nes-Salttangarå 250 - 1243,13 Salllangará og Lambareiði 150 - 316,37 Selatræ 100 - 412,50 Eidi 200 - 1587,50 Haldórsvík 200 - 723,00 Langasand.... 100 - 312,37 Streymnes 200 - 525,00 Hósvík 200 - 600,00 Kollafjørdur 200 - 552 Kaldbak 100 - 33750 Hoyvik - Hvita- nes 200 - 525,00 Velbasl. (brúgv) 515,00 Vestmanna 120 - 450,00 Nólsoy 200 - 460,50 Hestoy (brúgv) 547,50 Slætlanes 200 - 450,00 Sandavágur 300 - 885,94 Miðvágur 300 - - 731,5 Seyrvágur 200 - 450,00 Gásadalur 100 - 262,50 Skopun 200 525,00 Húsavík . 100 189,00 Skarvanes 300 787,50 Sand 100 187,50 Skúvoy 200 675,00 Sandvik 270 - 806,25 Trongisvágur (3 brúgvar) 862,50 Øravik 200 - 430,00 Hov 300 937,12 Hov (brågv) .. 150,00 Porkeri 150 - 393,73 Øgrum-Lopra 200 - 600,00 Famjin 100 - 300,00 Famjin (brúgv) 150,00 Eykastudningur: jørnuvik 187,50 Velbastaður 150,00 Endurnyggjan av studningi: Funningur 250 - 525.00 JJÚ - 3668,08 Sevmyru 830 - 1965,73 Vágur (s) 300 - 900,00 Lorshavn 1670 - 3894,60 Kvivik 500 - 1462,50 - (brúgvog (åselist av JÚ m vegur) vegnevnd.) Studningur til ídrátt. Petersen í útheim- Lærari Poul nesi, ið hevur verið í inum fyri at gera seg kunnugan við og duguligan til at kenna í nútímans idråttarhått- skrivað til ídrátt og hugsan um, ídráttur gur al skúlum g ímillum ungdóm her á landi. Hann ræður særliga til, at okk- flestum um, hevur tingið langa frågreiding um ber framm sína hvussu hann heldur at fram í el fara o ara lærarar gerast duiligir til at leiða idrålt (gymnastikk) uttan dýra reidskapin og særligt leik- limihús, og ber hann fram tankan um, at ein særligur »tariffin« góðkend. Javnadar- | ídráttarráðgevari verður ásettur nødt til at søge hen til endnu | mangel ikke er muligt at forny Seterrilorium. ið i fjernere Fangstfelter, og har nu | og forøge den færøske Fisker- 2) Lagtinget andrager om, at | Menninir M. 8. Viðstein og | til at ferðast kring landið fyri á i de sidste Aar drevet Fiskeri í | flaade í samme Forhold, som der foruden Færingehavnen | P- M. Dam stemmadu ikki. at læra lærarar og ungdóms- Farvandene omkring Grønlands | Fiskernes Antal øges, og de gives færøske Fiskere fri forarar tann »fria fdrållin«. Vestkyst. I dette Fiskeri har der gamle Kuttere udrangeres, vil Adgang til en Havn i Nær- A. Samuelsen, ið greiddi frå Amtskommunalir vegir. Til amlskommunalar vegir er 1933—31 riti, hell, at umsóknin skuldi verið stílað til lærarafel- agið. Loglingið kundi einki gera man allerede nu stan overfor heden af Sukkertoppen eller hesum Arbejdsloshedsproblemet her paa Øerne. Det kan saaledes befrygtes i de sidste Aar deltaget ca. 70 Kuttere og Skonnerter med en samlet Besætning pan ca. 2000 Holstensborg med gunstige Besejlingsforhold og tilstræk- hesin fyri árið givin Mand. Hele Fiskeriet er fore- | at en forholdsvis stor Del af kelig Oplagsplads for den for | studningur: við hana. Honum dámdi einki, ganet med Haandline. vore unge Fiskere allerede til Fiskeriet nødvendige Ud- Studning frá | 94 tingið skuldi fáa stríð av At den færøske Klipfisk hidtil | næste Aar vil blive arbejdsløse. rustning og Materiel, Metr.: býtisgrunn.: | hesum, og helt hann, at tað var har kunnet klare sig som et flot | At en konstant Arbejdsløsheds- | 3) Lagtinget andrager om, at | Svínoy 200 kr. 511,50 | betri, at amtmadurin hevdi sýtt Nr. Li Konkurrencen imod andre | klasse paa Færøerne vil fan en der gives færøske Baadfisk- | Viðareiði ..... 300 - 549,00 | umsóknarmanninum at fara klipfiskeproducerende = Lande, | ødelæggende Virkning for vort ere Tilladelse til at drive Í Múli „.,....,. 100 - 253,87 | niður til Danmarkar, Talarin