týsdagur 21. november 1933síða 4

Sa ÉR A onga nåttårliga grund hevði fyri politikki! Allir menn, allir Før- oyingar, sambandsmenn, sjálv- stýrismenn, javnaðarmenn, fiski- menn so væl sum reiðarar ynsktu eitt: mesta rætt at veiða við Grønlands strendur. Tá ið menn, flokkar, vóru farnir at togast um henda spurning, var grund til at spyrja: vóru ongar særligar interessur til staðar við Eysturgronland? Tað skuldi verið logið, um so var, lí tað er rætt, at hæði Onglendingar og Norðmenn veiða væl við Eysturgronland. Talarin vildi tí vóna, at menn kundu koma á samt um al gera nakað fyri, at eisini okkara fiskimenn kundu fáa part burtur úr ríkidominum við Eysturgrønland. Táið málið kom aftur úr neynd, varð hetta uppskot við- tikið: 1) >Laglinget bemyndiger vinnunevndina til at forhandle med Fiskeriorganisationerne om Udsendelse af et godt udrustet, vel bemandet Fiskerskib til at undersøge Mulighederne for Fiskeri i Østgrønland i Sæsonen 1934. 2) Lagtinget garanterer Under- skudet af det under Punkt I nævnte Fiskeriforsøg med ind- til 10.000 Kr.« - == == Ansvarhavandi bladstyrari fyri Suduroyar-siduna: P, M. DAM TE] Getuljós. Ein skuldi ikki trúð, at einum nýtti at ganga við lykt í hond- ini ella í lummanum í Havnar býi áður klokkan 12, men so er ikki. Vit vóru eitt kveldið til fund í líkningsneyndini heimi í býarslýrissalinum; men at koma út haðani, úr ljósinum út í myrkrið, var hættisligt! Ja, í myrkrið, tí har var, sum svenskarin kvað: »og nalten var saa mørk, som at krypa i en sekk<. Tað er aldeilis skila- leyst, at tað skal vera so bøla- myrkt í gøtum okkara, nú ljós er at fáa, og eingin skal siga okkum, at ikki ráð eru til tær neydturvuligu lyktir — og so afturat uttan fyri ein »officiel- lan« bygning, og tað sjálvt „Byens Hus“. Latum okkum fáa tað neyð- Teir, sum rinda tann nógva skattin hava tá rætt til at krevja tad, og so fáa vit onnur gott av tí eisini. „SMIRIL“ Harri blaðstjóri! Nakað síðan skrivaðu lygum um, hvussu óhoskandi tað var, at »Smiril« onga trappu hevði, og at tað á mangan hált var ólagaligt fyri ferðafólk og heill „óanstendigt“ fyri konufólk at hanga og darla í einum ússaligum togsliga — og livsfarligt er tað við. Kg vil við hesum reglum biðja leir, sum fyri »Smiril« ráða, hugsa um hetta og royna at fáa »Smi- rili« eina trappu, so fólk slepp- ur upp og niður á sámuligan hátt. Halda tygum (ad fer at bata? Ein bygdamaður. # + Spurningur tygara kemur í blaðið tyrsdagin, og vóna vit, at tað fer at bata nakað skjótt — lygum vita, at alt gongur seig- liga her hjá okkum! Nú skulu teir ikki fáa frið fyri okkum. Blaðstj. Alle vegne fra. Ny Ben for de tyske Bern -- Et fransk Blad gengiver et Billede, der, efter hvad der paa- staas, í vid Udstrækning uddeles til Børnene i Tyskland. Det viser en lille Dreng, der med foldede Hænder knæler foran et Billede af Rigskansler Hitler, Under Billedet staar en Tekst, der i Oversættelse lyder saaledes: Kære Gud, led og vogt med din mægtige Haand vort Fædre- land. Giv vor Fører Klogskab og Magt, velsign hans Arbejde, saa Tyskland igen kan vokse sig mægtigt, som det var en Gang! Vi skal holde Øje med Torvald! Fhv. Borgmester og Overpræ- dent Jens Jensens Enke fyldte forleden 75 Aar. I den Anled- ning havde »Politiken« en Sam- tale med Fødselsdagsbarnet. In- tervieweren spurgte bl, a.; — Hvem sælter De højst in- Licitation. Leverance af Tommermateriale, Tag- og Beklædningmateriale m.v. til en Skolebygning i Fugle- fjord udbydes. — Nærmere Op- lysninger fans hos undertegnede som modtager Tilbud indtil Lør- dag den 25. ds. Kl, 19. beundrer ham og har altid gjort det, jeg har jo kendt ham fra den Gang han var Cigarruller... — Unskyld: Sorterer. . . ! — Ja, det kan godt være, jeg er ikke inde i, om det er bedre at sortere end at rulle, men han var i hvert Fald allerede den Gang en dejlig Mand. Jens sagde saa til lil mig: — Vi skal holde Øje med Thor- vald, han bliver nok noget stort, Paa et Sindssygehospital ved New York indfandt sig for- leden en Herre, der spurgte, om en eller anden Palient var stukket af fra Hospitalet. — Nej, svarede en Sygeplej- erske. — Det var mærkeligt, sagde Manden. Hvorfor det? spurgte Syge- plejersken. — Jo, jeg skal sige Dem, sva- rede Manden, der er en, der er stukket af med min Kone. Pompeji var en stærkt befæstet By. Nye interessante Udgravninger. Í den sidste Maaneds Tid er der ved Udgravningerne af Pom peji kommet hele Huse og mange værdifulde Kunslgenstand frem for Dagens Lys. Byen har været omgivet af en Mur, som viser, al den har været en af de bedst befæstede Byer i Oldtiden. Der er udgravet et lille Hus, som er usædvanlig vel bevaret, og som antagelig er blevet fuldført fan Dage før Vesuvs Udbrud. I Herculanum har man udgravet en Vinforrelning, i hvilken hele Inventaret, selv om det er en Del forkullet, er vel bevaret, Endelig har man fundet Tu- sindvis af Vaser i alle mulige Former og Størrelser, Forskel. — Deres Søn kender bogsta- velig ikke Forskel paa Genetiv og Dativ! — Det siger De ikke, Hr. Læ- rer! Nu skal jeg tage mig af den Laban! Hvad var det, De sagde, turvuliga ljós í okkara gotum ! denfor Arbejderpartiet? at de to Fyre hed? PRIMA KUL bedst og billigst hos KOKS — Stauning, lød Svaret. Jeg Telgr.-adr.: LAFURÓ $ Keypur upp fisk av øllum slagi til útflutning. NNE ENES Y Husholdningskul, Dampkul, Cinders, Koks og Brænde VALDEMAR LUTZEN TELF. 16, 68 & 176. emesen SENE AVAVAVAVAVNS OLAFUR V. DAVIDSSON —— TORSHAVN Utvegar salt i heilum lastum. Bid um tilbod. ÍÓVAVAVAVAVÆV Til Salg. Kutter „Vilhelmina“ staaende paa Kongs- havns Bedding (ikke istandsat efter Strandin- gen) og en 60 Hestes Skandia Motor, saa godt som komplet, sælges. Skriftligt Tilbud, samlet eller særskilt for Skib og Motor, indtil Lørdag førstkommende til FÆRØERNES GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENING g0000000000000000000000000 AVNAR KOL- & CEMENTHANDIL KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. agtighed, og hvad vi kan vente os ved større Drift. Prøveudtagning er et langt vanskeligere Arbejde, end man skulde tro ved første Øjekast, og er et af de Problemer om hvilket der endnu ikke er op- naaet Enighed blandt Teknikere. lieDe foreløbige Analyser af Færøkullene viser, at vi her har noget, som vi har Pligt til at undersøge grundigt, saa meget mere som det i hvert Fald drejer sig om en Kulmængde paa ikke langt fra 1000 Millio- ner Tons. Det første Spørgsmaal, vi maa besvare, er, hvad det vil koste at bryde et Ton brugbare Kul. Vi vil for vor Begyndelsesdrift vælge Rangabotn, der ligger paa den sydlige Del af Trangisvang- dalen i en Højde af 290 Meter over Havets Overflade. Her har yi alle gunstige Betingelser. Vi kan ved skraat opadgaaende disse Gallerier vil være selv- drænerende, hvad der er af overmaade stor Betydning, og her ligger et Minefelt paa 10 Millioner Tons. kelse kan vi pr. Mand her bryde noget mere, end man kan paa Mand arbejdende i Minen regne med en Gennemsnitsproduktion af 1,65 Tons pr. Skift. Baserer vi Arbejdslønnen paa de engel- ske Minearbejderes Løn, omreg- net til det dansk-færøske Pristal, d. v.s. 8 Kr. pr. Mand pr. Skift, (hvilket er en høj Løn paa Fær- Minegallerier følge Kullaget, Paa Grund af Kullagets Tyk- de dybt liggende engelske og polske Miner, og vi kan pr. øerne), vil Arbejdslønnen pr. Ton brudt Kul repræsentere Kr. 4,85. Beregner vi derefter de andre Omkostninger, som Raamalterialer, Tømmer, Kraft- forbrug, Reparationer, Forrent- samme, som Erfaringen kender dem fra England, er vi i alle Tilfælde paa den sikre Side, og ning af Kapital, kommerciel og teknisk Ledelse til at være de vil alligevel faa en Produktions- omkostning pr. Ton Kul paa Kr. 9,50. Nu ligger Arbejdsstedet ret bekvemt for Udskibning. Kul- lene kan løbe ved egen Vægt ad Tovbane de tre Kilometer ned til den udmærkede Tveraa Havn, hvor middelstore Skibe paa 3 a 4000 Tons har al den Plads, som de behøver, og vi vil saa være i Stand til at have Kullene om Bord til en Pris af lidt over 10 Kr. pr. Ton. Hvad Prisen angaar, er Be- driften saaledes konkurrence- dygtig, da Gennemsnilsprisen paa de engelske Kul ligger om- kring 13 Kr. ved Minen, hvortil kommer Jernbanefragt og Ud- giver et Tal pan 16 til 17 Kr. forskellen fra dansk Havn vil maaske andrage en Krones Penge mere pr. Ton, ikke mere, snarere mindre. Men hvorledes stiller saa Fær- økullene sig, hvad Kvalitet an- gaar, i Sammenligning med en- straks være med, at de i visse Henseender bedre andre, gode som Spitsbergen Kullene og Høganæs Kullene i Skaane, Der er jo to Slags Kul, Glans- kullene og den mere overvej- mængden lader sig vanskelig bestemme Úlgevarar: Jaynaðarmannafelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn. | Telefon nr. skibningsomkoslninger, og det | mange Aar har f. 0. b. for gode Kul. — Fragt- | at Forholdstallene Færøerne og til | eller 1 til 4. — gelske og polske Kul? Vi maa | baandet fra Matkullene, og man paa det rene | er derfor í Stand til at foretage sig alle mulige Blandinger for er knap saa gode, til Gengæld | Eksport. — og under alle Omstændigheder altid lige saa ende Mængde af de noget daar- ligere Matkul, af de men Forholds- to Kulsorter paa Forhaand. — Folk, der i Kul deroppe til lokalt Brug, mener, udvundet Glanskullene forefindes nogle Steder separate, andre Steder blandede med Mat- kullene, men Glanskullenes Ka- rakler og Udseende er saaledes, at de med aller største Lethed lader sig udskille paa Sorter- (Fortsæltes),