týsdagur 5. desember 1933síða 4

VV Á oven eiga at ferdast og taka góðs við „Tjaldrinum“ og „Havhestinum“ "| SKIPAFÉLAGIÐ FØROYAR BRRARARRRÐARAARARA Koncertur. Sunnukvøldid 3. desembur helt felagið „Ljómur“ koncert, leik, í »Sjønlekarhøllini«, Har beyðst fólki tónleik og sang. Tað er sera stullligt og virðismikið, at býur okkara kvinnur og menn, sum fyri at geva okkum so nógv vakurt og vilja nýta teirra frístundir til at kynstri, teirra standa til. — Sjónleikur falla burtur og fer skjótt at verða ven saga blott«, og tí er tað nógv vert, at ley, ið hava hug til tónleik sang, onkuntíð nakað gott. Vit eru ikki forir fyri at >be- døma« lónleik, ein bæði stuttlig og hugnalig lota lón- eigur eru for ofta knoppu menna seg í tí evnir og hugur tykist at skulla evnir og og ro) na seg og syna okkum sang og men var tað fyri okkum at sita har uppi og lurta eftir. Ivaleyst kundi ein og annar hava okkurt at finnast at, vit duga lað ikki, Vil ikki gera tað — um vit so dugdu. Ein maður at ein mentaður »fagmadur« men og okkum, segði við var her uppi og vitjadi stutt síðani, segði, at gleðiligt var at hoyra, at nú vóru Føroyingar forir fyri at spæla »klassiskan« musik, her var eitt stórt fram- stig hent. Og hetta er ivaleyst satt. Salónorkestrið spældi í. d. stykkir at Offenbach, Ivanovici, E. Bach, Suppé og Kempnei (vid saxofon). Lítla frúgvin Rigmor Restorff spældi klaver, og harrarnir O. Bech og P. Al- berg sungu m. a. »Gluntarne«. »Ljémur« eigur tokk fyri kveldið! stóra Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- ligste billige af al Toiletsæbe. vilja | | heldur aðalfund leygardagin 16. desember 1933 | kl. 8 s. p. við tí í 5 25 í Føroyingur, ið | | vil peika Bøkur. Nú líður móti jólum, og nú koma skjótt jólabokur, álma- nakkar og annað tílíkt til jóla- lestur og nýlslu hjá okkum øll- um. — „Jól í Føroyum" er á gåltina, og í gjár kom hin før- oyski álmanakkin inn um dyr- nar og bað um hús og um blíðskap. Sættu ferð er hann nú komin, hesin henti „bóklingur“, sum maðurin plagar at siga. Ein ál- manakki er ein góður vinur, sum vit oll dag og dagliga heita á at finna ráð, og vilan hjá. - Útróðramaðurin hyggur eftir oll tey, id brøv mána-líðum, og skulu senda, annað postvóðs hyggja eftir postgjaldi, oll hava vit okkurt at leita eflir Hent bók! í henni. Arbejdernes Lommebog 1933. Henda bók hevur verið lil ummælis fyrr her í blaðnum, og á hana aflur í ár sum eina sera henta bók fyri ein og hvonn. Hon er givin ål av socialde- mokratiska bókahandlinum og fæst í ollum bókahandlum, eisini Vil vísa ollum partafelagum ætla her. ú hana, um leir annars sær at keypa lummabók komandi ár. Fiskemarkedet. „Foroya felag< meddeler: Lissabon: 1.—1 150 Tons, af islandsk skotsk 1. Beholdninger af landsk Klipfisk 192 norsk 39, af skotsk 1. uforandret. Markedet livligt. 20.—11.—33 Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 530 Tons, af islandsk 258, af norsk 215. Kliptisk islandsk 1850, af 100, Priser for færøsk Kliplisk 86,88 50 kg, af islandsk 82,81, Sterling 39,81. Tilførsel. Beholdninger af færøsk norsk Ptas. pr. af norsk 85,90. Barcelona: Priser uforandret, af alle Klipfiskesorler 2000 Tons. —11.—33. »Store- fra Frankrig Found- Ingen Fra Færøerne »Disp« 312, »Bisp« 251, fra fra New 1068. Genua: 220 sund« Ís- land »Campana« 8, land »Fantoft« Lýsingar 00G000C Havnar arbeidsmannafelag og logbroyting. logini åsettu dagsskrå Stjórnin. '90000000000000000DDGDDCDDD HAVNAR KOL- & CEMENTHANDIL KUL TLF. 208. 00000000 COKES 000000000006000000000000 5 oO Q Q Q Q Q g BRÆNDE O Q Q Q oo fyri Fiskaúlfluttnings- J. November: Tilførsel af portogisisk Klipfisk 240, af is- Tons, af Priser Beholdninger 1250, af SÆ Keyp danska frukt! [ff ————wwweeee VN Cox Orange ....... Nomnetit . ....... Mølleskov Signe Tillisch Belle Boshop Pederstrup Belle Flour .... 0 NN 0 SM | Mackintosh Jonathan ..... TELEFON 146 Gravenstener, av besta slag 70 oyr. pr. '/2 …… + - aen ÅD = = - - … 45 = <- -. = …… 40 - - se … 0 - -) -- se. 85 = = a … 80 + = a“ a - Ææ" Í heilum kassum heilt bíligt. Amerikansk súreplir: FRUKT- á GRØNTFORRÆTNINGIN - ÁARVEGUR Aftaná at krambúðin er aa: kg mi 60 oyr. pr. '» kg 70: 1 TELEFON 146 Telefon 102. ls afturlatin: OR Lysing Tad verdur her gjørt streym er lækkadur frå frå 3000—9000 yvir 9000 kunnugt, at I. desember 0—3000 hwt pr. tekniskan prísurin fyri í ár soleiðis: hwt. 6 oyr. ) (Frá sama degi fellur burtur hin serligi prísurin fyri streym um nállina). Tórshavnar býráð, 30. november Jolatræs-føtur fåast i handlinum hjå teimum, ið selja jolatrø, og hjá André Andresen, sum ger fteir. Havnarfólk! Bygdafólk! Fáið bílætir tygara sett í rammur hjá A. EIRIKSTOFT (við Ebenezer). Gott. Skjótt. Bíligt. 1933. Jólatro eru nú komin við „TJALDUR““. Fleiri koma við „TJALDUR“ næstu ferð. — Um nakar ynskir jólatro á bygd, biðast tey siga frá sum skjótast. FRUKT- á GRØNTFORRÆTNINGIN Tlf. 146. AARVEGUR Tif. 146. Aftaná at krambúðin er afturlatin: Telefon 102, Lýsið i ,, Føroya Social-Demokr.“ Ulgevarar: Prentsmiðja B. Z. Javnaðarmannafelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H.M. Jensens, Jacobsen. Tórshavn. Venskabsbaandet mellem de at Klippeger og Moderlan da forste til at lanliske det vil knyttes fastere Færø boerne vil være de indrømme, at vi hjælper dem til at hjælpe sig selv.”) For betyder Danmarks Vedkommen Færøkullene mindst lige saa meget. Vi har her en Kul reserve, vi kan trække paa, (til økonomiske Priser; vi er ikke | længer saa totalt afhængige af andre kulproducerende Lande; og det vil endnu være i frisk Minde, hvad den store Kulstrejke | i England í 1926 og í de følgen de urolige Aar betød for os Og hvorledes holdt andre kul producerende Lande os ikkt da Kniven paa Struben; de vidste at Kul maatte og skulde vi have, ”) Hesa hava vit Føroyingar hugsan saknað, so tað er gott, at hon kemur fram her. Blaðstj, og hvorledes maatte vi ikke underskrive Kontrakter, der bandt os for Åar, og som næsten kostede os vor bedste Kunde, England. Vil Minedrift paa Færøernt betyde mere for os som Nation | lene paa Færøerne s og end netop det at kunne udvinde Kul til at brænde under vore Dampkedler eller i vore Huse? Svaret herpaa er, at hvor man har billige Kul og mange af dem, aabner der sig allid nye Muligheder. Vi finder Kul sammen med tore Mængde liges af fortrinligt ildfast Ler, om der findes ved Høganes Minerne; | heri har vi en Basis for en ny og rentabel keramisk Industri, Leret det fjernes sammen med Kullene og har vi gratis, man Produktionsomkost- Vi kan endvi- indgaar i ningerne af disse, dere bruge Le af Aluminium; de økonomiske 'abrika- i fuldt vil Betingelser for denne F tion er ligeledes til Stede Maal. Det 200 til 250 Metal til Vi har en tørrede Ler | give fra Kilogram | Aluminium en fordel- | agtig Pris. Alumini umsindustri her hjemme, men vi maa indføre Metal, vi skal Ilvorfor i Stedet for, Ud- fremstille bruge, fra landet ikke Metallet | det ofte el selv, som Lande, hvor vi allerede har en ufavorabel Handelsbalance. Endelig kan vi omdanne Kul til Olie og Benzin. specielt efter at al tage Det er begyndte Sagen. Premierminister ret til Fremstilling | Donald i Parlamentet hvert eneste kg Tilfældet, at kobe hos Den nye lene Feknik er í de sidste faa Aar ganel frem med mægtige Skridt, Englænderne sig alvorligt af knapt et Par Maaneder siden, at den engelske Ramsay Mac- offentlig- gjorde Regeringens Beslutning i 5 8 8 om at stille syv Millioner Pund Sterling til for Byg- Anlæg til Benzinudvinding af Raadighed ningen af mæglige Olie- og deres Kul; og Englænderne, der som Regel er i Besiddelse af sund Konservalisme paa saa- danne Punkter, er som bekendt ikke villige til al prøve noget nyt, før de er sikre i deres Sag. Færøkullene egner sig efter de engelske Negeringseksperter, der er mine gode Venner, og som jeg har konsulteret og mod- taget Rapporter fra, fortrinligt til Olie- og Benzinfremstilling, lige saa godt som gode engelske Kul, og giver de samme Mæng- der — Mine fenlliggjorte, foreløbige Beregnin- Ton for Ton. of- ger er ikke alene godkendte af det men delt viste engelske Institut, sig endda, at jeg havde værel den Procent tolv og at Matkullene er en ti á paa Side, næsten lige saa godt egnet, hvad sikre Udbyttet angaar, som Glanskul- lene; det betyder uhyre meget. Af Glanskullene ledes opnaa 0,55—0,6 Tons Olie, vil vi saa- og Matkullene 0,5—0,55 Tons pr. Ton Kul, der bliver udsat for Brintningen. Ganske vist forbruges der i Processen om- kring 1'/,;—2 'Tons mindre vær- difulde Kul til Brintfremstilling, Varme og Krafl, men disse Kul er billige og kan ikke bruges til andet, de egner sig i hvert Fald ikke til Eksport, dertil er Aske- mængden for høj. (Fortsættes),