týsdagur 5. desember 1933síða 3

x så „Tretornet Demokrat“. I teirri konservativu pressuni, á fundum og manna millum hoyra vit oftum teir sokallaðu »borgarligu«, stórmannaverjur- nar, »bedyra«, at teir eru demo- kratar. Men — her liggur hund- urin grivin — demokratiid, fólka- valdid, må skipast soleidis sum hjå hinum vida gitna manninum ið býlti fiskin: Tú ein lítlan, eg ein stóran, eg ein stóran, tú ein lítlan. Kann demokratiið ikki borga fyri hesum býlingarhálti, má lað rúka fyri einaveldinum, fa- cismuni ella nazismuni. Í Føroyatidindi nr. 46 síggja vit, at sjålvt hitt øtiliga huldu- manna »n—id«, id árla og síðla ber upp vapnini í stríði fyri »hilt borgarliga lidid«, ikki aftrar seg vid at trina fram sum »lre- tornet Demokrat«. »n's« stríðs- høgg hava tykist okkum at vera ramliga nazistisk. Vit hildu ti eygu okkara mistaka seg og lósu um aflur, um tað ikki stóð »høj- benet«, »stivbenet« etla allramest >trebenet Demokrat«. Men so- vist stóð har hilt glitrandi lys- ingarorðið: ,tretornet“, góður, betri, bestur demokratur! Ein skal sum kunnugt hoyra nógv, áðrenn oyruni delta av einum. Men hilt lítla sum »lretornet Demokrati«! Tað er við at vera ovbodid. Nú — vit vilja ikki koma Dan- bjørg upp í leikin, í orðadrátli- við hetta sproglærda »n—id«, Hann er maður fyri ti. Vit vóna, at hann eigir eina hvørja stóra leksikon, »Salomons« ella »Store Nordiske«. »Meyers« bætar ikki at leita til fyri at fáa greiði á ti stóra lærdómi >n'<s. Tað skal meira til enn so. Vit royndu hana og einar tvær tjåkkar enskar aftrat, men okkum bætti ikki. Vit sluppu ikki yvir tað versla. Tað skuldi væl ikki verið hugsandi, at tey fremmandu fremmandorðini eru komin skeivt fyri? Nei, nei — nú vóru vil lika við at ivast um, at skrædan, formurin, hitt ytra, hin lærdi búni »n's« er ekta — kjarnin er tað tess verri ikki. Tað er ti sum sagl best at lata Danbjorg um at melta hin >hoga> vísdóm »n'«s. Vit vildu fyri so vítt latið honum »n—id« alt sum lad er upp í hendur. Tó kunna vit ikki halda okkum heilt, men megu laka í nakað, har »n—id« talar, so vanlig fólk kunna vera við í pråtinum, vilja við nøkrum >n—ið< | SM Kom og overbevis Dem om SN Besta at bedste Frugt og Chokolade dog faas i AMUNDSENS FORRETNING TVERAA he er fo Se ll Br Se jólagóða og tinganest hjá THEODOR GREGERSEN TVØROYRI 0000000000000000000000 orðum og tølum hjálpa >Sand- | tornet Demokrat! Eingin Hitler 8 Jú) g heden« aftur á føtur, har lad, hetta albrynjaða »n—id«, hevur sett hana á hovdið. Høvdu góðseigararnir, ið skriv- aðu til Fríðrik sælta, »at ved Demokratiets vilde Landet skælve i sin Grundvold, teformerne vilde bringe Landet nær sin Undergang og gøre Kf- terslægten ulykkelige, høvdu hesir stórmenn, ið hava »besid- »yvirlærda«, Indførelse det en stor politisk Fremsynet- hed«, høvdu leir, sigur hitt »tre- tornede demokratiske« fingið loyvi til »et Øjeblik ai forlade hinsidige Tilvæ- relse, vilde de hurtig hava faaet Lejlighed til at erkende, at Vir- keligheden i langt højere Grad, end de tænkte sig det, havde overgaaet deres bekymrede Anel- ser«; (slik er talan fyri ein »tre- »n-10«, deres gjørdi tað betri). Og hin >tre- tornede« heldur áfram: >den nuværende danske Regering er den fuldkomne Levendegorelse af de Vissioner, der svævede foran Godsejernes Øjne, og den Statsgæld, en forfejlet Politik har bragt Danmark, vil, derom er der ingen Tvivl, gøre mange Slægtled ulykkelige. Hevdi tuð ikki verið vorðið heill ødrvisi, um góðseigaraveldið, sum og »Stavnsbaandet«, »Hoveriet«, »Træhesten«, »Ridefogdens Pisk« 0. s. fr. råddi enn? lá hevdi landið blémad og fólkið verið lukkuligt ífylgju »lretor- pede« demokratisku »n«s hugsjon! Hvussu nógv tår man »n« ikki hava fell ikki slapp at »stavnsbundet« ella al yvir, at (a0 vera »ride Træhesten«, less hevdi vegna, al lad ikki verið nóg íðin >Hoverislavec! Ella hvussu sålarfegin mundi »n-id« ikki verið, um fað hevði noyðst at verið konuleyst, tí tað íkki átti heila ella hålva mørk í óðal! Ella tað kann væl ikki hugs- ast, at hin demo- kraturin« hevur droymt um, i ráddi, so »trytornadi fall góðseigaraveldið sjálvur at verið stórbóndi her á landi ella góðseigari í Danmark? NB. stalsskuldin! Hvussu er her vorðið hjá »Godsejerne« og hjá ti Latum unum, ið lala: »nuværende Regering«. okkum hyggja at tøl- 1925—26 (javn. sl.) yvirsk. 1mil. 1926—27 -— 6,9 - 1927—28 (góðs. st.) undirs. 3 - 1928 —29 10,9 - 1929—30 (javn. st.) yvirsk. 12 - 1930—31 1931—32 2,6 - 7,8- Meðan góðseigara stýrið hevur okt milliónatalið av statsskuld- ini herviligt, hevur javnaðar- manna stýrið í ley 8 árini, 4að stutsskuld- milliónum. Hetta »Offentlighe- den« eigur at fåa »Ørene fulde hevur sitið, minkað ina vid 73,9 er »Sandheden«! af Socialismens Velsignelserc, og vil bera ongan 6tta fyri, »at dens (Offentlighedens) Øjne har konstateret, at Løfterne, bragt ud i Livet, blev til Forbandelse for Slægt og Efterslægt<. Sí tey valini i seinastu Onglandi og » Nordanlondum, og tey syna, at javnadarmenn eru fleir menn, »man nu kræver til at forestaa Samfundets Interesser«. Diktatur og stórmannaveldið lýsir hin upplýsta fjøldin í bann. Hetta má nýta at hjartarótum hjá monnum sum >nc Tað jarmar áfram sítt >trý- tornaða demokrati«: Arbeiðararnir skulu fáa loyvi Teir nýla so nógv golt av samfelag- at bera byrdir tornar tað. inum — hval nyta teir foroysku arbeiðararnir: arbeiðsloysishjálp, innvalidurentuhjálp, O.s.fr.?? krisuhjálp — Tað er eingin grund at »priviligera« teir, geva teimum framíbjárætt, heldur >n-ið<. Men hvor hevur borið byrðirnar, so hann hoknaði undir teim? Og hvor ber tær? Arbeiðarin. Hans- ara »previlegium« hevur verið at sitid á berum, hálv- og heil- svoltaður, meðan teir stóru, ka- pitalistarnir, veldisharrarnir, hava sitid í rúmum og fríum korum, rakandi til sín úrslitið av sveittabrotum minnimansins. Hina socialistisku »inficeringina« ið »n—id« kallar fyri »kræve- hævende<(?), hevur í londum sum Danmark veilt arbeiðaru- num nakað av sómdum fyri sveiltan. Men at hetta skal vera hent og framvegis vil henda, rekur hin »trytornada demokra- tin« úr sínum góða skinni: Hann ger eitt gallróp móti hesi >pre- Her hjá okkum er borgin enn vard, og lí ræður um at rópa varskó í góðari tíð. Her er at kalla oyði við ollum sum eitur hjálp frá samfelaginum til tann strevandi flokkin — og tað má ikki ske, lad vil spreingja peningavaldid, prædikar >n—ið< og hansara líkar og rópar út til ta neyðstaddu láturverju kapita- lismunnar: samfundsbærende Politik (góðs- eigarar og stórmannaveldið) kendte det fulde Omfang af sin saglige(?) Styrke, vilde Socialis- viligering«. . . hvis blot den mens Forlis være indtruffet for længe, længe siden . . . Kendte den blot det fulde Omfang af Styrke hesin litli låturverjari at enda uppí saman. Men suffini hvussu hvussu sin egen . suffar og gellini, ólátað tey Tað kapitalistiska samfelagið er farið umkoll, spælt sár tey eru, ill og runga, tey hjálpa einki. »fallit«. Tað er eins og hitt stirðnandi trollið undir ti reis- andi reyðu sólini, ið boðar um hila, lívd og frídóm til oll menn- iskju á eini jørd, id hevur yvir- øllum, sum nú oyðir og rotar burtur 160 av men brennur, yvirflóðina, meðan milliónurnar liggja í andaleypi undir eini lívssjón svarandi til hungra, og »n'«s »trylornada demokrati«: tú ein litlan, eg ein stóran o. s. fr. 0. S. fr. 0. Ss. fr. Ansvarhavandi blaðstýrari fyri Suðuroyar-síðuna: P. M. DAM Hvorfor gaa over Aaen efter Vand hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som er bedre og billigere, fra Fabriken HINI FØROYSKU KOLINI (Fortsat). Kullenes Brændværdi er i Hovedsagen bestemmende for Kullenes Værdi, og i Sammen- ligning med gode engelske Kul er Glanskullenes Brændeværdi cirka en Syvendedel til en Sjette- Ord, Værdi af omkring 6100 til 6200 Kilogram del mindre; med andre Glanskullene har en Kalorier pr. Kilogram, og Mat- kullene har lidt over to Tredie- dele af Brændeværdien af en- gelske Kul, altsan 5100 til 5500 Kilogram Kalorier pr. kilogram, alt efter Askeindholdet. — Begge Kullene indeholder omkring 11—12% Fugtighed. De er af en yngre Formation end den tilsvarende engelske og polske Kulkvalitet, nemlig fra den ældre Tertiærperiode, og indeholder derfor forholdsvis megen Ilt; men Færøkullene har imidler- mange ypperlige Egenskaber. — Kullene brænder med en klar, lidet sodende Flamme, Kaminer og Ovne behøver derfor ikke at renses nær saa hyppigt som ellers, og endelig lader de sig trans- portere uden alt for stor Smuld- dannelse, lave Pro- Naar vi tager de duktionsomkostninger og den lille Fragtforskel med i Betragt- 100,000 Kilogram Kolorier kunne præ- ning, skulde færøske steres billigere end 100.000 en- gelske og polske Kilogram Kolo- rier i dansk Havn, Hvad Anlægs- og Driflskapi- tal angaar, kan vi her kun tale omtrentlig. En Kulminedrift maa for al betale sig ikke være for lille; vi vil derfor regrie med en Aarsproduktion af 75000 til 100.000 Tons, det vil sige fra 3 til 3% af vor samlede Kul- import. Til el saadant Anlæg man vi beregne op imod 1 Million Kro- ner. Af denne Sum vil godt og Trediedel vel en repræsentere Arbejdsløn paa Færøerne. Om- kring en anden Trediedel, eller vil være Staal- her í Danmark; maaske noget under, Arbejdslon for Jern- og konstruktioner Køb af Raa- Resten vil dække materialer fra Udlandet og Drifts- kapilal. Pengeanbringelsen er altsaa produktiv, og analyse- rer vi Arbejdslønnen nærmere, i Stand til at Mand 200 ser vi, al vi er omtrent 500 Aar Mand permanent. beskæftige i et halvt eller cirka Et Punkt, vi ikki maa glemme er det viglige, at vi har Kullene fremme i Dagen oppe paa Fjæl- det og kan saaledes straks pro- ducere salgbare Kul under For- arbejderne, og vi undgaar paa Maade de Skakter, der binder store Kapi- den dybe og uhyre taler, for man naar ned til Kul- lene, Jeg kan her anføre, at det store engelske Firma Pease & Partners brugte op imod 27 Mill. Kr. stor Kulmine i Yorkshire i Midt- til Anlæggelsen af en england, før den første Ton Kul blev bragt til Overfladen. Lad os nu kortelig overveje, hvad de færøske Kul først og fremmest vil betyde for Færø- erne. Her har vi at bestille med et flitligt stræbsomt og nøjsomt Folkefærd, Statistiken viser, at den aarlige fattige er de tillige. Gennemsnils-Indtægt pr. Familie kun færøsk Arbejderhustru maa der- for være et økonomisk Geni for er 800 å 900 Kroner; en | at faa det til at gaa rundt. — Kullene vil betyde en efter fær- øske Forhold udmærket Indtægt for en Arbejderfamilie. Købe- kraften vil mere end fordobles for disse Familier, og vi her i Danmark vil ogsaa have Fordel af detle. — Man vil faa et Kuldepot, der kan tjene til Forsyning for de utallige Trawlere af alle Natio- ner, der til Stadighed ligger og og fisker deroppe paa el af den Halvkugles nordlige rigesle Fiskerifelter, nv Handel vil komme til Øerne, igen mere Fortjeneste og større Pengecir- 15000 Tons Kul, der aarlig forbruges paa Færø- kulation. De erne vil kunne faas til en Pris, der vil spare de fattige Oboere over 1/4 Mill. Kr. aarligt. Disse Tal taler tydeligt nok for sig selv. Det vil endvidere betyde, at Ge KE GEL fr