mikudagur 3. januar 1934síða 4

» rindingin ikki verður islig, skal kunna »pantasl«, at um ikki útpantningin er hend innan 1. februar 1935, fara »pantabrøvini« úr gildi. Studningur til „Fællesudvalget for Edruelighedssagen“ Tingið hevur tey seinastu árini frá- játtað felagsnevndini fyri haldsarbeiðinum studning. Við- tikið var at veila fráhaldsarbeið- inum í Førovum ein studning uppå 500 kr. Reyðakrossi viðlók tingið at veila ein studn- ing uppá 500 kr. Løgtingssøgunevndina hevur lingið í ár veitt ein studn- ing uppá 2000 kr. Norðmenn- inir Scheel (deyður), Agerhold og fyrrverandi amtmaður Bærent- sen eru løgtingssøguskrivararnir. Norðmenninir til 1615, Bærent- sen frá 1615 til 1816. Syslumansembætid í Vágoynni. Um hetta mål var ein stórur ordadråttur. Talan um, særliga frá embælismonnu- num, at niðurleggja sýslumans- embætid í Vágum. Tingið var ló mæla frá at niðurleggja mansembætið og viðtók uppskot at sýslumaðurin hevur verið samt um al sýslu- um at ráða til, kom at sita í Seyrvági. Ansvarhavandi blaðstyrari fyri Suðuroyar-síðuna: P. M. DAM Eisini tygum vilja vissur í, at tað gerast loysir seg at lýsa, hert tygum royna eina lýsing í Føroya Social-Demokrat“. Ringið til skrivstovuna måltr. 51. stund- og | Kommunens Kasse | bigaaet, Bekendtgørelse. kommunale an- den som I Henhold til Lov af 12. Marts 1923 om Beskatning paa Færøerne opfordres de Personer, sættes til personlig Kommuneskat í Thorshavns Kommune (Sogn), til enten selv eller ved dertil betroet Fuldmægtig, dog i san Fald under Fuldmaglgiverens eget Ansvar, inden 15. Januar 1934 eller for deres vedkommende, der er forpligtede til at autoriserede IHandelsbøger, inden Udgangen af Januar Maaned at angive deres Indkomst for Aaret 1933 i Overensslem- melse med de af Kommissionen til Skatteyderne udleverede Ske- maer med dertil knyttede Vejledning. — Opmærksomheden hen- der i deres Næringsvej sædvanlig benytter Ret fil ved Selvangivel- skal skal en føre 1934 ledes paa, at Personer, et andet Driftsaar end Kalenderaaret, har sen at benytte Driftsnaret, De saaledes udfyldte indleveres til Thorshavns Ligningskommission. Det tilkendegives udirykkelig, at den, der forsømmer rettidigt at selvangive sin Indkomst i Overensstemmelse med forannævnte Lov, fortaber Retten til at gøre Indsigelse mod sin Ansættelse i Skat, med- mindre han kan godtgøre, at Ansættelsen overskrider hans virkelige Indkomst med mere end 25 pCt. — Er Forskellen større end 25 pCt. skal han betale Skat af den virkelige Indkomst med Tillæg af 25 pCt. Skemaer blevet for- Skema, da ved Skemaernes Omdeling maatte være forlange sil Den, der man selv paa Byraadskontoret mulige Fejl ved Omdelingen er uden Indflydelse paa foranstanende Bestemmelser. Personer, der er pligtige til at føre autoriserede Handelsbøger, samt skattepligtige Dødsboer, skal sammen med Angivelse af deres Indkomst indsende Drifisregnskab og Opgørelse over Status | ved det paagældende Drifisaars Begyndelse og Slutning. Selvangivelser, der ikke indkommer inden de ovennævnte Frister i den foreskrevne Form og i behørig underskreven Stand, har ikke Krav paa at komme i Betragtning. De Arbejdsgivere, som paa omdelte Blanketter er opfordret til at meddele Oplysninger om udbetalte Lønninger m. m. til deres Per- sonale, maa inden 15. Januar 1934 fremkomme med disse Oplysnin- ger, hvortil de har Pligt i Medfør af ovenciterede Lovs $ 34, idet bemærkes, at saadanne Oplysninger i Tilfælde af Vægring kan frem- tvinges af Justitsministeriet ved Dagbeder. Opmærksomheden henledes paa, at den, der til Skade for Kommunen mod bedre Vidende gør en urigtig Selvangivelse eller meddeler urigtige Oplysninger til Ligningskommissionen om sine Indtægler Lejlighedsforhold, straffes med Skats Beløb 10 Gange. Formue- og at bøde den besvegne eller Thorshavns Ligningskommission, den 28. December 1933. IE FEIRSIASIR la | | Ællll 72 Skridt fra Statsvejen nedad ved ANDRÉ ANDRESENS Reparationsværksted, De Bøgøta og De er LEVERING ALVYAUOW hvor faar deres Ovne, Komfurer, HISIAd HURTIG istandsat. Rør, m. m. | fa ll ES 3 IK BE |S2462| ll WE = til | COKES BRÆNDE N Hd WZ Kommunalur Dre DESIE arbeidsformadur verdur at 2400 kr. Aldur Plássið sum annar kommunalur seta frá 15. januar 1931. Árslonin er ikki undir 25 ár. hella plássið mega verða sendar til býráðs- 1934 kl. 18. Umsóknir um skrivstovuna innan 8. januar 28. desember 1933. Tórshavnar byráð, x A 3 9 x Høvundar og utgevarar, leløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tað so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir á føroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annadkvørt skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens vid Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 148. einstakur maður ella kvinna! Ulgevarar: Javnadarmannafeløg, Blaðstjóri við ábyrgd: H.M. Prentsmiðju B. Z. Tórshavn. Jacobsen. Jensens, Siden af, og Fale og Luftdrømme satte han sig ved tillokkende havde han altid nok af, indtil han havde faaet Karen til at lage til Hovedstaden. Godsejersønnen havde vundet Sejr, — En merk Novemberdag | pakkede lille Karen sine Ejen- København. lejet til Hus dele og rejste til Der var i Forvejen hende et Kvistværelse i et paa en af Vesterbros Sidevilla- veje, en Soldat var mødt paa Banegaarden og havde ført Værelse, Buret, og Í 4 det omtalte Duen. jo í hende til Nu Godsejersønnen var nogle Timer senere for at byde | Karen Velkommen til Hoved staden. Nu vidste han, at de ikke kunde ses i Lyset, hans Forældre boede jo saa langt ude paa Landet, | indfandt sig | Í Det var Begyndelsen til Ka- | kunde ikke overlade ham til | rens Livslragedie | fremmede Menneskers Omsorg, Hun kendte ikke eet Men- | trods sin støre Synd havde hun neske i den store By. Hendes | ikke glemt den Gud, hendes eneste Lyspunkt var Værtinden, | Forældre havde lært hende at hun boede hos, og som straks | kende, og hun kunde ikke gøre fik Sympalhi for den naive unge | en Ulykke paa sig selv og Barnet. Pige fra Landet. Hun syede | Saa vilde hun hellere ydmyge Dametøj, som sin Levevej, | sig for Forældrene; thi vilde de og Karen tog flittigt Andel deri. | ikke have noget med hende at Men et Aar senere, havde Karen | gøre, san vilde hun helt fortvivle. en lille Dreng, og Godsejersøn- | Hun lagde Barnet paa Sengen i nens Interesse for hende var nu | det tarveligt udstyrede Værelse kølnet. | og satle sig til at skrive til sine Stakkels Karen. Hendes Tan | Forældre, at de maatte tilgive | ker fløj til hendes Barndoms- | hende, hun vilde ikke dække ijem, hvad mon hendes Foræl | over en eneste Synd, hun vilde dre vilde sige, hvis de vidste, | skrifte alt, saa kunde hun fan jun var saadan en stor Synder- | Fred i sin Sjæl igen. Hvis For- inde og havde gjort dem san | ældrene vilde tage sig af Dren | stor en Skam, De havde jo altid | gen, vilde hun begynde forfra været saa stolte af hende og | og tage en Plads for kun al troede, hun skulde blive noget | leve for sit Barn og tjene Penge mere end de andre Born. Hun | til ham. Nu havde hun i saa san paa sin lille Dreng, hun | ung en Alder faaet noget at tilbage til København blot vende som turde leve for — del var, hun ikke føle sig ung mere igen men Nej! Hun var Efter nogle fan Dages Forløb | nødt til at blive i Toget fik hun Svar fra Forældrene; | hvad skulde hun dog gøre, naar da de havde læst hendes Brev, | alle de nysgerrige Blikke, hen- var de knælet i Bøn til Gud og | des jævnaldrende derhjemme, havde takket ham, fordi han | hendes Skolekammarater, vilde havde bevaret deres Barn í hen- | sende hende, Mer og mer trængle de fortvivlede Tanker des store Sorg og Nød, saa al hun ikke havde fortvivlet og | ind paa hende og nu var der gjort en Ulykke paa sig selv og | kun een Station tilbage. Darnet. Karen skulde den føl- Der var ingen, der tog imod gende Dag rejse til Jylland med | hende paa Banegaarden, det Darnet, hun var i rigtig godt | havde hun selv ønsket, thi For- Humor ved Afrejsen, hendes | ældrene havde forlængst solgt Værlinde havde været hende | deres Landejendom og var flyt- behjælpelig med at søge Plads, | tet til den nærmeste lille Stati- og saa snurt hun kom tilbage, | onsby, som var saa velkendt af skulde hun tiltræde den. hende. Dér havde hun været til Men efter som Toget skred | Marked i sin Barndom og kun frem, begyndte Karen at æng- | haft de faa Penge i Femører, stes. Hvorledes skulde hun | som hun om Søndagene havde faaet af sin Fader, og naar hun Skoletaske til (Fortsæltes), kunne se sine gode Forældre i saa skamfuld havde hun broderede en ny Øjnene, aldrig følt sig før, kunde hun | sine Veninder, 5