mikudagur 3. januar 1934síða 3

Fælles Front til Værge for vore Interesser, (Sluttel). Hertil kommer at en Fersk- fiskepris paa 11 Øre pr. kg í Virke- ligheden, samfundsmæssig set, er et Tab pan 1 Kroner paa Skippundet, hvilket fremgaar af følgende: Ved en Pris pan 11 Øre pr. kg, hvad enten den leveres til Saltning (uden Ho- ved) eller til Ferskfiskeeksport (med Hoved) vil 13 Centner Ferskfisk uden Hoved give 13 Kr. mindre end om den blev solgt med Hoved. 13 Centner Fisk uden Hoved vil imidlertid, forarbejdet til Klipfisk give i Arbedsløn: Flæk- ning, Rengøring, Sallning og Omsaltning ca. 5 Kr. Vaskning for Saltet, Tørring og Pakning ea. 16 Kr. Samlet Arbejdsløn: 21 Kr. I foranstanende samme Pris pr. kg for Fisken, leveret med eller uden IHoved, til Ferskfiskeeksport eller til Forarbejdning til Klipfisk, vin- der Fiskerne og Arbejderne 1 Kr. pr. Skippund ved at Fisken bliver forarbejdet til Klipfisk. Skal der, samfundsmæssig set, være den mindste Smule Fordel med Ferskfiskeeksporten, Ferskfiskeprisen ligge mindst 3 Øre pr. kg højere end Prisen taafisken, der leveres til Fisken af Tilfælde med man pan Klipfiskeforarbejdning. Tiderne er daarlige. Vi Fiskere har allermindst Raad til at afse selv den mindste Fortjeneste. Vi samledes derfor for at drøfte Situationen. Hr. danske Fiskere blev Mødet, men de ikke møde, hvilket vi var ked over. Vi mente, at del ikke vilde være uden Betydning, al være Kollegaer kærte vore Kaar og de faktiske For- Thomsen og de indbudt til gad desværre megel danske hold her oppe at kende. Vi var derfor særlig kede af, at de und- lod at overvære vore Forhand- linger. Paa dette Møde blev der ved- taget at stifte et »Altr6dramanna- felag«, under ingen Om- stændighed at sælge vor Fisk til en mindre Pris pr. kg, end der gaves paa Pladser paa samt andre Færøerne. Dette gjaldt ikke mindst med Hensyn til Fersk- fisken. Skulde der for Fremtiden blive Tale om Eksport af Fersk- fisk, maatte denne op i en Pris, der gav en ogsaa samfundsmæs- R SUÐUROI NU SI | | SÉ 2 | VIGS BENE „Mær „Mær ringja mit lív í Nú dóttur, 1 Kom, vat nú £ = ar { ! ll | SUE sig sel Fordel posilin at lade Fisken virke til Klipfisk. Det skal til sidst noleres, al vor Sammenslutning medført den ønskede Prisstigning for den Ved- til Saltning sløjede Fisks kommende. Ferskfiskeprissporgsmaalet bli- aktuelt lil næste Aar. Men dette kan vel ogsaa løses. Utrédramadur. ver først VID ÁRASKIFTI Sum rúmdarglógvið friðað mót himni pílgrímslið og stirdar sálir biðja, tey vónbrot uttan mið. gránað er — í fjør eg brúður stóð.“ Svá biva kemst mær sum vón við stjórnuró. himnaklokkur tónum fet ein endaleysur flokkur í endaleysu verð. ársins spíra, brúðarkransur tin lat stjórnuleiðir stýra. vígda vín. So nígum våra lundir vid livs og deyðans fundir.“ fremfor (æn SKE ls SLAN nú hárið árið P. M. DAM. || || | i i = HE HER Kl Føroya løytingi 1933. Telefonmål. Johan Poulsen (framsogumað- ur) segði, at neyndin heyði kannað starv millumtinganeynd ar og heyði einki at finnast al. Hann bar nevndarinnar vegna fram uppskot um at: sela sum vanligt millumtinganeynd al taka sær av telefonmålinum millum tingseturnar 1933 —34. Hann greiddi annars frá, al eina menn oftum høvdu haft á máli, al telefonlakstirnir vóru ov hogir. mælti hann takstirnar. Men sum statt var, frá at lækka 5 oyru í lætting fyri tær bíligu samtal- urnar vildi týða yvir 5000 kr. Ein lækking av teim dýraru samtalunum (60 oyru) við 10 oyru lýddi yvir 6000 kr. Til- samans um 12.000 kr. Nevndin hell eingi líkindi vera fyri at lækka, lí telefonin stóð fyri kadal I støðum, t. d. stórari víðkan, t. d. yvir Skopunarfjorð. Vågoynni, var verkið lastn0«, leggjast sum skjótast. »yvirbe- so nýggjar linjur máltu Kring um landið tørvadi telefonini stóra umvøling. Hertil kom spurn- ingurin um Suðurovyakaðalin. Skuldi hann verða lagdur, kom hann at kosta ógvuliga nógv. »Smiril« hevði fingið 25000 kr. av lelefonpeninginum og upp- tele- 10,000 »Smiril«s undirskoli. skot var frammi um, at fonin skuldi galda árliga kr. av Framsøgumadurin greiddi vid- ari frå, al biðið lingið ifjør hevði millumtinganeyndina slóð ganga burtur frá nú- verandi skipan. Nú kanna eflir, um telefonin seg við al fara inntøk- urnar og úlreiðslurnar við Havnarsloðini gjøgnum felags- kassan. Um Havnin eins og stoð- lætli verða hinar kommunurnar tók ina, vildi fyri lingid. lað eingin Havnin hevði stórar lønirnar fyrimunir, tað var salt: vóru stórar og góvu skalt og aðrar fordeilir. Men um Havnin tók støðina, vildu inntøkurnar boð, festblankeltir« o. s. fr. klára mælti ti frå við slødini: I. d. »ekstra- gebyr«, kunna útreiðslurnar. Nevndin broyting. nakrari Hann talaði so um byrådsins umsókn viðvíkjandi alarmklokkum, ein málti síðani greiddi hann frá eini um- spurningur, neyndin meinti úlselast. sókn frá J. P. Bærentsen i Í rongisvági, ið bað um eina le- lefon til hús síni inni í Trongis- vågsbotni, ein telefon, ið um- sóknarmaðurin segði, vildi hava almennan týdning, td. fyri Hvalbingar á veg til Tveroyri ella Hvalbæ eins og fyri torv- fólk. Men skuldi harra Bærent- sen al gjalda vanligar »avstands- kom telefonin al kosta honum um 140 kr. Hella hevði ein arbeiðsmaður ikki ráð til. Bærentsen bjóðaði at galda 60 kr. Men nevndin helt seg held- ur ikki í hesum føri kunna ganga við til at seta takstirnar niður. P. M. Dam undirstrikaði, at fólk gramdu seg yvir. at tele- fonin var ov dýr, og at mangur less vegna hvepli seg undan at nógv, sum hon verið nýti, um vóru lægri. Tað var lí um tingid ikki peningaliga sæd hevdi vunnid lakslirnar eitt sind- harmaðist yvir, at nevndin íkki hevði hildið seg kunna bera í uppskot at lækka ser fyri J. P. Bærent- sen. Tað var full ål rætt, sum umsóknarmaðurin hevði ftíkið at henda telefon kom at hava almennan tydning. Í Trong- isvágsdali varð skorin ein hópur summarið var li altíð fólk farið har inn, og tað hjá teimum at telefonina. Bæði Sandvíkingar tíðum upp á Tvøroyri. seint farið frá húsum óveður kundi Tað hevði verið lagaligt inni, um takstir«, nýla hana so annars hevði takstirnir ein spurningur, við at lækka ur. Hann fram, av torvi. Um hevdi verið lókt kunnað nytt Hvalbingar og gingu Oftani var myrkur og koma á. at kunnað kroka har bod kundi fingist til húsa, so fólk ikki livdu í ótta. Tað var eisini ein órættur ikki at royna at hjálpa einbýlismanninum, ið annars hevði lad so trupult og tvørligt viðvíkjandi ollum sam- bandi við onnur menniskjur, og uðrar bygdir. Samfelagið skyldaði at stydja og hjálpa ti- líkum monnum — tud varð gjørt í oðrum londum, har menn sóu og skillu týdningin av, at landið varð gronkað. Tingið helt verri vid neyndini eisini í hesum máli, so J. P. Bærentsen fekk onga tele- fon. tess Broytan av „konkurslógini“. verið samtykt lóg, ið kann verða uppá væntað- Í tvey ár hevur Henda lógin hevur bert Men reiðararnir hava aftur í ár borið málið inn ynski um at víðka at hon tryggjar an fong. verið fyribils. á ling við lógina soleiðis, »pantid« betur. Uppskotið var tikið vid um at skoyta uppí lógina, at um aftur- KAREN — Ovre i Vestjylland ligger en gulmalet lille Landejendom med Ved som vender ud mod Landevejen sidder tre Fløje, Stuehusgavlen, en lille Pige og modelle- rer forskellige Smandyr af en Klump Ler, som hun har tet í sin Faders Mergelgrav. Den lilles Hun sidder der saa fredeligt med Leret; hen- Navn er Karen. og del er godt, at hun ikke ved hvorledes hendes saa omskit- tende Livshistorie skal blive. hun el lille mange Som hun sidder der, er levende Billede pan en Landsbypige, som saa Malere har gengivet paa Lærre- det. Men hun er alligevel ikke en ganske I et yoksel op, almindelig Bondepige. spartansk Hjem er hun faderen er Landmaa- ler og Moderen en Degnedatter, men Karens Skolegang er kun som en Bondepiges, andre Ta- lenter, som hun har fanget í Vuggegave, man hun selv ud- og dertil er flitlig. fan flere af end den danne, hun ogsaa Karen 5 Øre, som hendes Fader har for Skik Søndag, lave sit Ar- meget Penge kan ikke at give sine Børn hver og hun mana derfor bejde af nogle primitive Ting, som ikke koster Penge. Naar hun skal lave et Broderi, man hun nøjes med at faa el gam- melt Strømpeskaft, som har flere forskellige Farver og er ringede, saaledes som man brugle dem pan den Tid, Det gik storartel med al trække det og fun el lille Sty kke al sy Sækkelærred det það, men del val ogsaa umnadelig tilfredsstillende tot den lilles Forældrene Fanlasi. kunde godt se, at hun havde Evner, men de havde seks Børn i Flokken, saa der var mange, der skulde have Mad hver Dag — og der blev ikke taad til nogen eksira Uddan- nelse for Karen. Da hun var fyldt fjorlen Aar, Hendes første Plads kom hun straks ud at tjene. var saadan, at hun skulde sove hjemme om Natten og den føl- gende Morgen gan et lang! Stykke Plads. Men var altid saa glad, saa man ofte Vej til sin Karen hende disse mødte syngende Salmer, som hendes Barnesjæl endnu længtes efter. Men Karen havde ikke Lyst til altid at blive der hjemme pan Hedeegnen. Hun havde Længselen efter at komme ud i Verden, Da hun var fyldt 16 hun Aar, skulde Mil bort fra sit i Huset hos sin rejse mange Hjem og være ] 8 blev Karen eel Aar, saa havde hun lært san meget, saa hun fløj paa selvstændige Vinger ud i Livet. Maal, vilde Karen havde sat sig et vilde lære nogel og hun blive til bejde. nogel ved sil eget Ar- Stilling Ilus- llendes første det fremmede var som holdningselev paa el stort Gods, hvor der var Tjenestefolk i Men sin Gerning og Massevis. Karen passede blandede sig aldrig med nogen, som vilde føre hende paa Afveje. Hendes gudfrygtige Forældre havde lært Gud, af hver han Mor- gen, hun stod op, og hver Aften, hende at bede til vilde bevare hende, > hun gik til Ro, og deres Røst hørte hun endnu og var lydig imod den, Nu syntes hun, al Moster. Der hun havde drevet det til noget stort, hun fik jo ti Kroner maa- nedlig i Løn — og for hende Formue. ' Nu taad til at købe nyt Garn og Kannevas, saa hen- var det en stor kunde hun faa des Lyst og Evne til Broderi- kunsten kunde blive videre ud- Naar de Piger havde Lyst til at gaa ud dannet. andre unge og more sig, sad Karen hjemme og broderede, og indtil hendes tyvende Aar gled Aarene uskyl- digt og rent hen. San medle hun sin forste onde Skæbne — naturligvis í en Mandspersons Skikkelse, og han var ikke hendes lille uer- farne Person værdig. Det var en Gæst, som ofte kom paa Besog paa det Gods, hvor hun opholdt sig og havde været de sidste to Aar. Han efterstræbte hende allevegne, sad hun i Ha- ven med sit Haandarbejde, saa = 56