týsdagur 9. januar 1934síða 4

» fo aftur, al har tað trinur fram sum »den gamle af Dage«, verjandi sínar fornu afturhaldsvinir og heldur, at vit eru ov ungir at fala, al lað er javnaðarstýrið, ið hevur skylduna fyri ta ræduligu okjan av statsskuldini, lá bóndaslýrið saman við teimum konservativu ráddu fyri borgum í Danmørk. Táið vit halda fram tann kenns gerning, al javnaðarslýrið í lev | átta árini, ið hevur minkað stalsskuldina lað hevur sitid, við yvir 70 milliónum ja, so skulu teir ikki hava æruna fyri tað, heldur >n Nei, heið- urin og æruna skulu afturhalds- leir høvdu 10. flokkarnir hava. reitt so væl upp fyri javnaðar- monnunum: Skuld og skuld ein herlig uppreiðing! | Hella góða sprongd- og sprák- lærda verður ikki minni stuttligt, tað meistrandi hevjar karaklerfingur »pIn« har verdugt og sín viðvíkjandi okkara danska. okkara eru nevniliga Í grein komnar nakrar prentuvillur, har vit herma upp aftur nokur orð | úr>næsins donsku grein. Soleiðis | hava orð hansara: >Tretaarnete fingið »o« íslaðin fyri »an«. Vi- »Privi stoner« ell »s« Oy nogv, legering« (Privilegium) e fstadin »n«—io | fyri >ic. >Facismuc vil vist skal helst hava hina donsku stavselingina. lað er kostiligt at síggja, hvussu hetta lærda »n« trútnar í harmi yvir hesar prentvillur, ið tað vil hava til óvilan hjá okkum í dansk- | við | undantak av ti foroyska formi- | - er talan um ari stavseling. At her ikki num »facismuni« okkara stavseting, men einans herming ella uppaflurlak a »n«s egnu orðum, stundar tað sær ikki at gáa eftir, líka so | líið sum tad lykist at minnast tað sjálvt í blaðnum framber rætt Men vil »n«-10 frammanundan ingar av prentuvillum. verdiga unna hesum sæla einfellni at kunna, | Danir barnsligum hetta »gøre sig« Í sum tflikum særliga vissum fað verunliga el tilfelli, at barndomi er við at vitja aflur SIÐA, kritikki, lad er so gamalt, al Tveroyri. Vegarbeiði. Menn hava í seinastuni arbeilt uppá Sevmvruvegin. Hesin vegur kemur al kosta kommununi um 0— 11000 kr. Við ødrum arbeiði er at kalla hjá Mestu, og eru lí tíðirnar ógvu- liga berligar og tungar hjá ar- beiðaraflokkinum á Tveroyri. »Førova Sociul-Demokrat« fer eigasort leim nú at hava um 100 haldarar her. Hvalbæ. Her hevur áðrenn jól verið hildin bazarur. Nógv var givið og gav hann væl a peningi, ið gekk lil ta kirkjuna, id er væl komin á veg til at vera liðug. rå id sjovedur er, er her á slaðnum lítið at forvinna. til hann, nýggju einki Tað hjálpti væl hjá mongum, at eitt sindur av fiski hevur verið í heyst åt móti jólum. Egvi. Hovbingar leingjast eftir båta- havnini og vegasambandi við hinar bygdirnar. Tað má av sonnum sigast, at henda bygd er meir enn forsømd av fólks- ins valdu ålilismonnum: eingin havn, eingin kirkja, einki vega- leir søkt til ling og stat hava søkt og tud Iyri sumband. men hevur verið sum at lala deyvum oyrum. Ein innanbiggjar vegstump fingið jålladan frá Ætlunin er at hava tei tinginum Í ár. byrja uppá hann í teim fyrstu døgunum. Våg. Her er stødugt drállur um elektricitetsmálið. og hill heiðraða gjørdu jú so Sóknarstýrið sambandsløg- imoli ting væl småmanninum, al kom at hann galda ein part av slórbrúkinum hjá tí ríka og stóra. Hella hevur ført (il, al hevur latið kappað og seg elektriciletinum farið aftur til oljulampuna. Ein hópur av húsum kvilta 0 frå og et ! umvendur vegur! Sóknarslýrisval slendur fyri durum. Arbeiðaraflokkurin er sterkt upptikin av spurninginum, lað eydnast at leir um man lara meirlut Teir reka »støru« frå anum í sóknarslýrinum. hava annars dugað væl at mjølva hval ið við skafti, havnaavgift (eflir- sína koku, bæði víkjur stødu yvir 50.000), eleklricitels- prísi 0. o. Fyri timburmenn hevur verið væl av arbeiði her í ár. Eyri hin alminduliga arbeiðarin (sjó arin) hevur verið minni Ívri hendurnar, Menn fáast við at arbeiða uppá kirkjuna. Men hon verður ikki liðug á hesum sinni — hin góði skal vita nær! A Markere er ílla Hvussu her kemur at enda, er at sign. At mangir vorðið. ikki. gott ”» lálækir menn, arbeidarar og fiskarar, koma al líða vansa her, er givið. Keypmenninir her sigast ann- ars al hava vunnið væl í år, | Ansvarhavandi bladsiyrari fyri Sudurovar-siduna: P. M. DAM Føroya skipara- og navigatørfelag heldur årsndalfund í avhalds- håsinum i Torshavn friggjadagin | 19. januar 1934 kl. 7 s. p. | | Dagsskrá: Í. Frásoga frå farna ári. 2. Roknskapurin fyri 1933. ” 3. Nevndarval. Í. Limagjald bestamanna. 5. Légbroytan. 6. Krav um at vissa skipar- anum, at hann fær løn sina, 7. Lønersåttmåli 1931. 8. Ymist. Stjórnin. Eg koyri | | við nýggja persónbili mínum | soleiðis: | TIRSDAG: — Skålavik—Sands Skopunav og aflur. ONSDAG: Skopun—Sands | | | ur úr Skálavíkar og úr aftur Skála- vík frá >Smirlic. TORSDAG: håll dag, men har afturat år Skål- suma sum tirs- avík frå >Smirlic. LEYGARDAG: Skopun-—Sands-- Skålavikar og aftur, harafturat hvørja ferð »Boroyanes« kem- Havn Skopun—Sands, uttanfyri hesa ætlan fast bilurin altíð við ul til lele- fonslødina í Skopun. Til Húsa- VENJA sæl vikar verður farið tå nakað er at fara vid og tilber. Erlingur Dalsgarð. Tuberkulosestationen afholder konsulation i Tilslut ning til S/S. »Tjaldur«s Ankomst til Tveraa den 15. ds., Vaag | den 15. ds. samt i Klaksvig den 17. ds. LYNGE Bekendtgørelse. Í Henhold til Lov af 12. Marls 1923 om den Beskalning paa Færøerne opfordres de Personer, som skal an- sælles til personlig Kommuneskat í Thorshavns Kommune (Sogn), til enten selv eller ved en dertil betroet Fuldmæglig, dog í saa Fald under Fuldmaglgiverens eget Ansvar, inden 15. Januar 1934 eller for deres vedkommende, der er forpligtede til at føre auloriserede Handelsbøger, inden Udgangen af Januar Maaned 1934 al angive deres Indkomst for Aaret 1933 i Overensstem- melse med de af Kommissionen til Skatlteyderne udleverede Ske- Opmærksomheden hen- kommunale maer med dertil knyttede Vejledning, ledes paa, at Personer, der i deres Næringsvej sædvanlig benytter et andet Driftsnar end Kalenderaaret, har Ret til ved Selvangivel- sen al benylle Driftsuaret. De saaledes udfyldte Skemaer skal indleveres til Thorshavns Ligningskommission. Det tilkendegives udtrykkelig, at den, der forsømmer rettidigt at selvangive sin Indkomst i Overensstemmelse med forannævnte Lov, fortaber Retten til at gøre Indsigelse mod sin Ansættelse i Skat, med- mindre han kan godtgøre, at Ansættelsen overskrider hans virkelige Indkomst med mere end 25 pCt. Er Forskellen større end 25 pCt. skal han betale Skat af den virkelige Indkomst med Tillæg af 25 pCt. Den, der ved Skemaernes Omdeling maatte være blevet for- biganet, man selv paa Byraudskontoret forlange sit Skema, da mulige Fejl ved Omdelingen er uden Indflydelse paa foranslanende Bestemmelser. Personer, der er pligtige til at føre autoriserede Handelsbøger, samt skattepligtige Dødsboer, skal sammen med Angivelse af deres | Indkomst indsende Driftsregnskab og Opgørelse over Status i ved det paagældende Driftsaars Begyndelse og Slutning. indkommer inden de ovennævnte Selvangivelser, der ikke Frister í den foreskrevne Form og i behørig underskreven Stand, har ikke Krav paa at komme i Betragtning, De Arbejdsgivere, som paa omdelte Blanketter er opfordret til at meddele Oplysninger om udbetalte Lønninger m. m. til deres Per- sonale, maa inden 15. Januar 1934 fremkomme med disse Oplysnin- ger, hvortil de har Pligt i Medfør af ovenciterede Lovs & 34, idet bemærkes, at saadanne Oplysninger i Tilfælde af Vægring kan frem- tvinges af Justitsministeriet ved Dagbeder. Opmærksomheden henledes paa, at den, der til Skude for Kommunen mod bedre Vidende gør en urigtig Selvangivelse eller meddeler urigtige Oplysninger til Ligningskommissionen om sine Indtægter eller Formue- og Lejlighedsforhold, straffes med til Kommunens Kasse at bøde den besvegne Skats Beløb 10 Gange. Thorshavns Ligningskommission, den 28. December 1933. 90000000000000000000000000 S HAVNAR KOL- & CEMENTHANDIL g : : NE KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. Javnaðarnannalelog. M. Jacobsen. Ulgevarar: Dladstjori við ábyrgd: (IL. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn. fremmede Land Val td af Sagnen Nu var di endelig kom mel fra Borde, en Slægtning af hendes Mand Det vart modlog lid, da kom og den dem. paa udvandrende Skandinaver kunde Areal Skov al for sman Penge for al opdyrke det faa el Staten Det var dengang meget haarde Tider derovre, og Karen forstod, at Guldet ikke kom flyvende af sig selv. Karen og hendes Mand fik en Skovlod i Nærheden af hans Slæglnings, og de maalle nøjes med at slaa et Skur op af nogle Træer fra Skoven. Detle skulde nu være hendes Iljem i det fremmede. Der vík en lille Tid, saa var alle de opspared« Penge borle, og hendes Mand havde endnu ikke fanet noget at bestille, han vilde ikke ned værdige sig til al være Skov- arbejder. Nu saa Karen rigtig den bitreste Nød i Øjnene, der var inlet andet for hende end at søge sig en Plads, thi Tilvæ- relsen som en Slags Vildmen- neske kunde bun ikke udholde. Hun søgle ind til Byen i Skun- dinavernes Kvarter, og snarl fik hun meget mere Arbejde, end hun kunde overkomme; men for hendes Mand var der ikke andet end at han maatte be- synde med al lage Arbejdet med Frærødder. Detle Vivendelse af Eks Oprykning al foregik med plositions stof, og en Dag kom han (il farlig Skade derved, blev bravt Hospital og døde et halví paa el Var efter. 3. Kapitel. En Maaned efter sin Mands lille hun Død fødte Karen en Pige til Verden. Nu slod alene i Livets Kamp, men det aller kunde ikke nytte al fortvivle, Hun havde lært mange Menne- sker at kende, saa at hun ved sit Arbejde kunde tjene til Li- vels Ophold, og del, som í den Tid ga frisk var de kærlige Breve, hun mod- Livsmod, | | | | Karen tog fra sine gode Forældre, og Forhaabninger om, al lille og blev et godt Menneske, hende S hendes Dreng voksede op Aarene gik. Karen havde lært Folk pet hende til al faa sine Haand- ut kende, som havde hjul- arbejder anerkendt. Nu sad hun hell det, Skovlodden havde hun forkengst solgt og købt et lille pænt Træhus, hvor hun havde indrettet sig et lille Hjem. Men hun skulde endnu ikke være fri for Provelser. Paa Egnen, hvor hun boede, opstod store Eksplosilioner og Íldebrande, saa hele Dyer blev Aske, Karens og OgsUl lagt í lille Hjem gik med. Som saa | være hende til lidt Hjælp. | mange andre sad hun nu gan- | Hjemmefra havde hun modta- ske blollet for alt, hun havde | get Brev med gode Nyheder, mange Lidelsesfæller, men hun | hendes Dreng var blevet saa at han var blevet antaget Skib. trøstede sig sladig med havde jo sin lille Pige, og Kam- | stor, pen maalle lages op pauny. som Kadet paa ct stort Med sin lille Datter kom Ka- | Karen ren lil et Pensionat, hvor hun | al tænke, at selv om hun ikke kunde gan til Huande for Op- | havde opnaael noget i Livets holdet til sig og Barnet, men | Mørke, kunde hendes Børn ogsaa her skulde hendes Skæbne | maaske blive lykkelige. møde et mørkt Punkt. I Pensio- Nogle Aar var aller gaaet, natet kom til at bo en ældre | Karen og hendes Datter havde Mand, som i mange Aar havde | ved deres Flid opsparet en lille levet ude i Prærien, han var ret | Formue, og nu begyndte Læng- Han hendes | velhavende, friede til Ka- | selen efter Hjemmet; nu blevet gamle, ren, og hun blev hans Hustru, | Forældre var men snart følte hun, at hun í | og Karen vilde gerne gengælde Stedet for en Mand havde faaet | dem noget for deres Kærlighed en Tyran, Hun levede dog med | til hende, ham i nogle Aar, saa mualle (Fortsælles), hun søge Skilsmisse, og aller mautte Karen begynde forfra, Men lille | jo snart bleven stor og kunde nu var hendes Pige |