týsdagur 9. januar 1934síða 3

Upplýsningar viðvíkjandi kommunuvalinum. Kommunuvalini standa fyri durum. Menn — eisini fyri sóknarstýrislimir eru oftum ymiskir á máli um ymsar spur- ningar valinum viðvíkjandi. Ein kann soleiðis hoyra talan um, al menn, ið ikki hava goldið skaltin, kunnu verða upp- stilladir, hóast leir ikki kunna velja. Summir halda, at rindingin av skattinum fyri fyrra hálvárið av árinum frammanundan val inum er nóg mikið fyri at sleppa at velja, meðan aðrir meina, at tey Irý fjórðingsárini megu skall- rindast o. s. fr. Flestir hava haft tað uppfalun, at: allar eftirstødur, ið eru eldri enn ár, megu eisini vera gold- nar fyri at:sleppa til valborðið og at ein skal galda hesar eftir- støður fyrst, áðrenn talan kann verða um rindan av seinasta árs skatti. Undirritaða felag hevur fyri lagt amlinum hesar og ymsar aðrar spurningar kommunuval- inum viðvíkjandi. Amtið hevur verið so beinasamt at greitt spurningarnar. Táið tað sjálvandi er av størstu interessu fyri veljararnar at vila greitt besked í nevndu ivaspur- fyristandundi vali loyvir felagið sær ningum lí viðvíkjandi, hervid at kunngera ein úrdráll av lí týdningarmesta í amltsins svartim. Í brævi av 25. ar amtid millum annað: novembir skriv- »] Anledning af Foreningens Skrivelse af 19. November 1933 indeholdende nøgle Forespørg sler anganende kommunal Valg- ret og Valgbarhed skal man oplyse folgende: ad. 1. Efter S 5 í Bekendl- gørelse af 17. Juli 1931 om kom- munaie Valg i Landkommuner ne paa Færøerne skal ogsaa Personer, der ikki ved Valglister- nes Affaltelse har betalt den dem paahvilende Kommuneskal, medtages paa Valglislerne, men slettes. snafremt Skatten ikke er berigtiget inden Valgnævnels Møde paa Ugedagen før Valg- dagen. Til Valgbarhed man det her- efter alene være en Belingelse, at forfalden Skat er berigtigel inden dette Tidspunkt, men ikki at Skatten er betalt ved Kandi- datlistens Indgivelse til Valgnæv net, jfr. Lagtingstidende 1930 S. 201. UR SUÐUROY ad 2. Af $35, 2 Silk. fremgaar at al den til Inddrivelse ved Ud- pantning forfalden Skat for det forudganende Kalenderaar skal være berigtiget inden Ugedagen før Valgdagen, jfr. herved Skalle- lovens 8 30, hvorefter Skallen for Aarets Á. Kvarlal forfalder til Inddrivelse ved Udpantning 6 Uger efter Udløbet af Novem- ber Muaned og saaledes mu være betalt, saa fremt Kommu- nevalget finder Sted efler 11. Januar 1954. ad 3. ikke være berettiget til at efter- Et Forstanderskab kan give Skat foratskaffe en Person Valuref. finde Sted efter Skatteeftergivelse man Skatteved tæglen og Kommuncbestyrelsen de í Praksis sædvanlig fulgte Regler, men der kan selvsagt intet være til Hinders for, at Forstanderskabet fremskynder disse Sagers Afgo relse, naar Valg er forestanende. Hvis Skalten for hele 1933 efler- gives borlfalder Valgrelten...... Ad 4. Efter Amtels ning man ogsun paalignet per Forme sonlig Skat til Kommunen, med hvis Betaling der er givet Hen- stand Udsæltelse, og ikke er endelige betragte som Restance og følge- lig udelukke Valgel, jfr. »svarel« og »erlagt« henholdsvis 2 Sik. 1953 elle som betalt inden Valglister- Berigligelse, være al Ordene i Vulglovens $ 2 og $ 5, Í brævi av L desember skrivar umlið: >I Anledning af Foreningens 29. November 1933 skal "man det til Bevarelsen af kommunal Valg- ret ved Valget i Januar—Febru- ar 1931 efter Amlels Formening Skrivelse af meddele, al ikke kræves, at den paagældende har betalt sin Skat for 1932 og tidligere, kun for Aaret 1933.....« men Og í brævi av 21. desbr. 1933 skrivar amlið miklu avgerð fyri hann, ið av hesa týdningar- eini ella aðrari grund hevur gamla eftirslødu: Í Skrivelse af 13. Desember 1933 har Foreningen udbedt sig en Udtalelse fra Amtet en Skalleyder for al om, hvorvidt berettiget for Aaret bevare sin Valgret er til at betale Skatten KAREN (Fortsat). Smul- veje i Byen, hun vilde ikke nu Ja, Karen kendte alle Jude sig se i Gaderne, hun vilde snige sig om i Gyderne. Toget standsede og Konduk- ranbte tøren »Holsterbrø«, san nødig hun end vilde, mantle hun slige ud, der var ingen Vej uden om. Rejsen havde været meget trættende, og hun var endnu svag efter de sløre Sinds- Tid. hvilede bevægelser i den sidste Karen satte sig lidt og sig, hun havde jo Barnet ul bære paa, saa begyndte hun at- io Sind gik hun fra Gyde lil Gyde, ind- ter sin Vandring. Trist til hun havde nanet Sønderport, saa var hun forbi de Nysgerri- ges Blikke, Gensynet med Forældrene. Hen- men nu forestod des Knæ begyndte at ryste, hvad skulde hun sige. Endelig stod hun ved det lille Hus, som hun san tit havde sel før, og en sagte Banken pan Døren kunde næppe høres. Ilendes kære milde Fuder lukkede op, og el stort Smil bredte sig over hans den lille Dreng tog i sine Arme og Ansigl, han gik ud i Køk- kenet til Moderen, som i stille Grand havde trukket sig tilbage. Nu var var Karen glad, Gensynel overstanet, og hendes Ge- nerthed over Synd og Skam var faldet lidt tl det Barnet, det gjaldt. Hendes Fu Ro, nu var der sun ud af Vinduel, og en Taare líslede sig ned ud hans Kind, alle tre sad de lavse i en s ille Bon til Gud. Arbeiðsmannafelagið „Fylking“ heldurs ársaðalfund leygardagin hin 13. januar 1931, Dagsskrá: 1) Roknskapurin, 2) Val av stjórn. 3) Broyting av gr. 3 í felags ins lógum. Í) Vidløku av útbetalingarkanlóri. 5) Ril. 6) Ymisl. lógreglum fyri 3) æmtjórnin. 19:33 anset al han skylder Skal for tidligere Perioder, A Foranlediget heraf skal man Debitor i beføjet alminde lit, sel udtale, at en lighed maa være frivilligt, Del af Kredilor Am mening er Skattebetalingen ikke naar man betaler al afgøre, hvilken sin Gæld til vil betale, og efter samme han ets For- undtaget herfra, men Sporgs- maalet henhører iøvrigt under Domstolenes Afgørelse. — Ilvis Debitor (skyldnarin í skalt E.s. j.) har betall kendegivelse, eller hvis Betaling uden nogen Til- sker ved Modregning eller under en Udpanlningsforretning, maa mm Kreditor være beføjet til at af skrive Gælden paa de ældsle testancer og Debitor man være afskaaret fra senere at fremsælle Indsigelser. Alt forudsat at sær- lige Aftaler ikke foreligger,« I fylgju frammanfyristandundi hevur ein: 1) valrætt, táið bert skatturin fyri 1933 er goldin áðrenn rættingina at valglistanum, id skal henda 8 dagar áðrenn valgið. 2) rætt til at galda skattin fyri 1933 uttan mun til, um ein hevur eldri eftirstoðu. Skattaeftirstoður fyri 1932 og áðrenn hava einki at slga viðvíkjandi valrættinum. Froðbiar sóknar Javnaðarfelug. . 7 Á —… A Faderen brød forst Tavsheden og sagde: »Lille Karen, nu man du ikke være bedrøvet, naar du om en Time skal rejse fra os og dit lille Barn. Han skal blive min Alderdoms Glæde, og han g skal i fuldt Maal fan den samme Opdragelse, som jeg har givel dig, og dermed vil vi ønske, at følge dig Gud i Fremtiden vil i den store Hovedstad, hvor der er saa mange Fristelser for Menneskene al modstaa. 2. Kapilel. Kareu tillraudle nu sin Plads hos et rigt Jodeherskab. Í den første Tid kneb det med al forstan alle de nye Skikke og Forhold, et saa stort Hus fordrede. Men Karen vandt snart alles Sympati, hun var villig og tro, og hun havde jo gjort Bod for den store Sorg, som hun havde voldt sine For- Hitt umvenda „n-ið“. Á jólum halda allir frið og unnu hvørji kelling grið. Vit eru hesum siði góðir og hogtíð Få hava vanliga á hesi stedgað politiskum vápnaleiki. Hill hevur so stalt eisini fingið náðir at notið um jólatræið. kanselli-ballaða »n-1O« jólakrásina og dansa Vit áttu kanska beinast at:unt friðin alla. stríðskraft í »Førovatidindi« nr. pn-Inun« við Tess 19 er so evåsynlign burtur mógvað, at: einki seigvið lvkist al vera eftiri í lí. Dal okkum laka t. d. hesa fuliterklering frá hesum ræðuliga einaveldis-, nazist- og fuscislríðaranum sum vil kenna tad at vera: »Deter en Misforslaaelse, naar Hr. Danbjørg og Hr. Dam mener, at jeg eren begejstret Tilhænger af den Politik, der blev ført un- > der Enevælden. alene af den Grund, at ikke alle regerede, Enevoldskonger, der var i Besiddelse af Evner til at forestan Opgaven. Et Lunds Po- flík skal føres snadan, at Sam- fundels mange og mangearlede Ud- i enhver Hense- Interesser varelages i en strækning, som g, ende er forsvarlig. Ogsaa Udvik- ling skal lil, anden Udvikling. social Udvikling Men Udviklingen bør ledes, sanledes son ul at det ene Skridt frem ikke gæld- binder Samfundet saa stærkt, at dets senere Udvikling paa Grund af trange økonomiske Kaar, som det ene Skridt foraarsagede, skal hæmmes derved; ikke det stød- vise, men del nulurlige og regel- det kunne hjælpe i mæssige maa være rigtige, det det lange Løb.« hvis skal orðini í umvend- Hesi ingarbikenningini. vóru »Enevoldskonger, der rege rede« állu ikki evnini al slýra. Víst »Et snudan, al harra Politik Samfundels i 4 i soll vist so! »n«, Lands man føres mange og mangeartede Interesser vare- tages i en Udstrækning, som i enhver Henseende er forsvarlig.« K So eigir lad al vera! Men aftur- ældre. Den gnmle vante Glæde var vendt tilbage, saa al hendes Gerning gik med Lyst, og i sin Fritid dyrkede hun sine kunslt- Men kunde jo ikke saadan nano frem neriske Evner. Karen i Kunstens Verden, hun havde ingen lil al føre sig frem, og hun kunde kun dyrke sine In- teresser í denne Verden i Slil hed. Nu var det tre Aar siden, at Karen havde overtaget Pladsen i dette Hus som Enepige. Hun klaret alt til lilfredshed, san del blev en stor havde Herskabels Sorg for Fruen, da Karen for- talte, at hun var bleven forlovet og lænkte pan al gifle sig og rejse til Amerika, men Dagen kom alligevel, og del blev Alvor. Karens Bryllup stød í St. Ma- thæus Kirken, og Bryllupsmid- dagen indtog Brudeparret og lo af hendes Æglefælles Slægtninge. haldsflokkarnir, ikki at tala um einaveldisharrarnar, hava ein- ans ovarelagele inleressurnar hjá yvirklassanum og einki lag lagt í undirklassan, sum er fjøldin. Tí megu aflurhaldsflokk- arnir, órællvísin í teirra poli- tikki sum leir eru, skúgvast burtur. »Udvikling skal til, social Ud- Udvikling.« Tað skuldi so verið! Men hví tå verja aflurhaldið? Tað hevur jú av ílarsta målti sell felur í spenn móli ollum socialum úl- viklingi, ið vil hjálpa tí hjálpu- leysa. »Men Udviklingen man ledes saaledes, at det ene Skridt frem ikke gældbinder Samfundet saa vikling som anden stærkt, at senere Udvikling ikke paa Grund af trange økonomiske Kauar, det Skridt for- aarsugede, skal hæmmes derved; ikke del det lurlige og rigtige, hvis det skal som ene stødvise men na- hjælpe.« Púra beint! Ti megu allir samfelagshugsandi menn og »n«, ið nú hevur vunnið yvir sær sjålvum og fingið seg til at:sagt lílík sonn orð, taka undir við okkum at lauka makt- ina frá afturhaldinum, ið — sum vil prågvadu í seinastu grein hevur »gældbundet Samfundele fyri al spara og eira peningapunginum hjá teim stóru, leim, ið ráðini hava at galda, betala. Allir skilamenn og „nc, 10 viðganga, at socialur út- viklingur má vera, megu leggja árar um borð fyri at geva ræði til javnaðarmenn, ið vilja fáa balanca í samfelagsins húsar- hald við at: lata leir bera byrð- irnar, ið orka at bera. Vit kunnu av sønnum ynskja okkum sjálvum til lukku vid nds — syndabótargongd. (Guds barn er, id balnar og tað er gott, al so er. Í hesum sann- leika goymist jú vissan og vónin um igur fyri javnaðarhug- sjónum. At nakað er eftiri av »Adams« veikleika í »n«-inum, er einki at síga lil. »lIkke den stødvise Udvikling, men den naturlige og regelmæssige.« Henda útvikl- ingarregla er vist eisini sunnast fyri »n«-id á leiðini móti fullari ásannan av sínum mistaki í po- litikki. Vit meta tað stigið, »n«-id hevur vunnið framå, fyri stórt og skilja væl, at »n«-id ikki er frílt fyri »Anfægtelser« í grein síni. Vil stultleikad okkum yvir al sæd, hvussu tað hava soleiðis grein Í síni líkasum roynir ut lofta sær aftur í sín gamla ham, Ja, nu stod der atter et nyt Liv aabent for Karen. Hun og hendes Mand skulde rejse med den første Baad, som afgik til Amerika, og derovre i det frem- mede Land skulde de skabe sig en Livsstilling. Karens Mand var Tegner, men havde ikke riglig kunnet skabe sig en Livs- stilling i sit Fædreland. Det var derfor Karens opsparede Penge, hun ved sil som Haandarbejde Herskabet havde sparet til nogle tusinde og sin Tjeneste hos Kroner, der nu skulde bruges til Rejsen og til at forsøge Lykken Tid var del ikke saa hurtig en Tur i et andet Land. Paa den at komme lil Amerika med de sman gammeldags Baade, og da de endelig naaede derover, var de meget forkomne af Rejsen. Karens Mod var gaaet saa langt ned, at alle hendes Forhaabnin- gers skønne Drømme om det