týsdagur 9. januar 1934síða 2

" (1 samband, sum var harðliga neyðturvuligt — og nú hevur hetta felagið so at siga alla post- flytingina í sínum hondum — frároknað okkurt annað. — Fyrsta januar 1908 varð oll »Smiril« og sola av tí „sterka slaginum« stedgad vid alla í Føroyum, og tríggjar mánaðar aftanå byrjaði hin dagliga siglingin, fyrst við molorbåti og nakað afluná við „Ruth“ — og nú varð tómligt við bryggjuna, bæði á eystaru og veslaru vág, nú var einki at koma við báti eftir, hvorki cilt ella annað. — Við mjólkasoluni gekk upp og niður, og ikki resluði nógv í, at tað men har heila fór at halda uppat, vóru tolnir, treiskir menn uppi í, væl sag tøldu al ans eisini menn, sum missa nøkur oyrur og ivalevsl tað. Fyristødumadurin fyri ar beiðinum var og er P. Jensen, men hin drívandi kraftin er V. Liilzen — ein maður id neyvan gevist, tá hann hevur setl sær nakað fyri. — P. Jensen kom til Føroyar at virka fyri avhaldssakini — i iði e eyvain logearbeidinum men neyv hugsaði nakar lá, at hann fór at verða ein sovorðin undan- gongumaður í foroyskum yrki, sum hann er vorðin. Tolin, treiskur, áhaldandi og ivaleyst væl dugandi maður er hann; hann smæðist ikki, tad ger danskurin ikki, hann >gaar paa med krum Hals« — Had, at smæðasl, letur hann Føroyingar um, teir koma lí ongar vegir fram, yvirhevur ikki. Tað sum serliga hevur gjørt felagið sterkt og ríkt er ikki mjólkin, hon gevur ikki meir enn frá hondini og í munnin, men lað er margarinivirkið. Í fyrstuni var lað langt frá besta slag, ið har varð virkað, lad var ikki meir enn illa elandi; men Jensen gavst ikki, hann fór burtur at fáa nakað at síggja og læra, og nú verður til hvønn dag gjørd står mong av margarini, hetta »surrogalid« fyri smør, sum er vorðið hvønn manns matur. Ti smerið er so dýrt og verður av ollum alvi vart, so lað ikki skal minka í prísi og verða møguligt at keypa utlan hjá teimum, ið bestu ráðini hava. Smørid hevur fyriuttan foðievni ley lívgevandi »vilaminer« í sær, men bara feitt, har eru ongar »vitaminir« í. — evnini margarinið er fáa í Men her var meiri al lag, lí sum skrivað stendur: »Har Maalet du naaet, straks sæt dig et nyt«. Dampvaskihús, sápu- virki við hartil hoyrandi soda- og kryddarfvirki og til sjúund og síðst klædnareinskuverk. Alt hetla er gingið út frá lí fyrsta felaginum, tað er grundarlagið, og P. Jensen er tann ið setur í gongd og heldur verkið gangandi. At hann nú situr sum »direk- annað lør« er sjálvsagt, nakað kundi ikki hugsast sjálvt í Føroyum! Hansara lív hevur verið eilt ævinlýr, nógv mól- sløda og 6happ at fáa aftur um bak, ið før út at finna kongsdótlrinu hann var sum drongurin — hann fann hana, og hann vann hana. Nú hóskar lad kanska illa, her í einum so- blaði al eina sigur mangur, cialdemokratiskum skriva annað enn ill um sovorðna fyritøku sum »Havnar mjólka- og margarinevirki«, hon er jú ein kapitalistisk fyritoka. Men lat okkum einaferð enn siga sum er: Einki gerst uttan pen- ing, kapital, hann komið so hvað- an hann vil, fánst må hann. Her er nakað, sum hevur arbeill seg upp næstan av berum bolni og sum ló hevur givið arbeiði lil fólki, hví 9 geva ti tey blíðu orð tað eigur? ein hóp av ikki tå Uttan iv kann nógv vera ul finnast al her, og nógv verður funnust af, men einki er lyta- leyst, og belri er at hava ringn hurð fyri gáll, enn onga! Vil Forovingar hava eisini ein skað- oðrum iligan feil: finnnast al men einki gera sjálvir. » » Teknikkens Vidundere“, Et nyt teknisk Storværk. I dette Efteraar udkommer — i billige Hæfter — et nyt Værk, der handler om .,Teknikkens Vid- undere i Fartens Tidsalder. Værket giver i en Række levende og instruktive Afsnit og med en sand Rigdom af Billeder en Re- degørelse for Translportmidler- nes mægtige Udvikling og deres Betydning for det menneskelige Samfund. Man behøver blot at tænke paa, at for 100 Aar siden var man to Dage om at kom- me fra København til Korsør, medens man nu paa to Timer kan komme fra København Lil Hamborg stilladset er rejst, hvorpaa Monie- ringen foregaar Í det første Afsnit omlales Jernbanens Udvikling lige frá Stephensons lille Lokomoliv og op til Nutidens Kæmpelokomo- liver paa flere tusinde Ileste- kræfter, ligesom dette Afsnit og- saa omhandler de mægtige Bro- og Tunnelanlæg. der er udført Verden over for at forkorte AT. standen og forøge Togencs IHa- stighed Saa følger Afsnillel om Aulo- mobilel, hvor der fortælles om dettes Konstruktion og om, hvor- ledes del, man ikke ser, ser ud sami om de myesle og virker, Nutomobiltrafik- Foreteelser paa kens Omraade Tredje Afsnil hand'er om Tck- nikkens Triumfer til Søs ter følger man, hvorledes en mo- derne Kæmpedamper bliver lil, lige fra den planlægges paa In- genjørens Jegnebrædt og til den ligger færdig paa Vandel som et Vidunder af Skønhed, Luksus og Komfort Dernæst behandles Teknikkens Erobring af Luften, idet der be- skrives, hvorledes del í det hele taget er muligt at flyve med en Maskine tungere end luften, og om, hvorledes de moderne Kæm- peluflskibe konstrueres. Værket slutter med en Omtale af Æte- rens Erobring af den moderne Teknik ved Radio, Fjernsyn m v. og om Mu'igheden for Virke. liggørelsen af den gamle fanta- | stíske Drøm ,Hejsen lil Maa- nens Med Forlagets Tilladelse af- trykkes en Beskrivelse af Bvg- ningen af et af Verdens flotte- ste Broan'æg En Bro skal ikke alene bereg- g konstrueres og fremslil- les i Værkstederne, men det hele i g sammen paa Stedet og Broen monteres. Man- gen en Lloesning. lager sig elegant ud paa Papiret, kan al- drig blive til Virkelighed, fordi Broen af tekniske eller økono. miske Grunde overhovedet ikke lader sig montere paa vedkom- mende Sted Som el Eksempel paa Gennem. førelsen al et ikke helt enkelt Monteringsproblem er paa ved. nes og skal ogsaa silles som Fadesbroen er mon- teret færdigt. Dieder vist, hvorledes staden Opførelsen af den berømte Fa- desbro over Floden Sionle i Nærheden af Byen St KEloy i Departementet Puy-de-Dome, Frankris. blev gennemført, Monteringen af Broens 12 m hø'e Slaaloverhvgning foregik paa fø'gende Maade: Først rejsle man el Tommerstillads. Oven paa Stilladset begyndte man at montere Stanalove þv gningen Dette gik rask for Haanden, saa længe med Sltil- ladset selvfølge. man arbejdede men det blev lig straks betydelig sværere fra det Øieblik af, da man skulde til al bygge ud í Luften uden Understøtning. Dette blev gjorl ved Hjælp af et Bur, som man tilvejebragte paa den yderste En- de af den Staalkon- struklion, idet Buret er lidl stor- re end Í vær- snit. — Buret var foroven forsy- net med Hjul, som løb paa Skin. ner, der var anbragt oven paa udragende Konstruktionens Paa den Maade arbejdede man sig frem fra begge Sider ind til de to udragende Ender mødtes paa Staalkonstruklionen, saaledes al det kunde rutles frem, efterhaan- den som Monleringen kfævede det. Midten, hvor de skulde boltes Paa den Mande arbejdede man | sammen. Dette var imidlertid sig frem, indtil Sinalkonstruktio- | ikke saa lige lil, som man maa- nen kom til at hvile paa Pil- | ske skulde tro, for de to IHulv. len, hvorefter Tommerstilladset | dele af Midterfaget ragede jo frit kunde fjernes, og Broen saa da | ud i Rummet og bøjede sig der- ud som vist paa Dilleddet. Saa | for noget nedad, saaledes at de blev Tømmerstilladset Fyllet over | sammnestødende Ender ikke pas- pan den anden Side af Floden, | sede sammen. For at faa de sid. og det tilsvarende Yderfag mon: | ste Bolte anbragt og de to Halv. teret pan samme Maude. Men sna | dele af Broen forenede, maalte kom man ll Hovedvanskelighe. | man anbringe hydrauliske Dun- den, idet man nu skulde Ul at | krafte paa Toppen af begge de bygge sig irem fra Mel- | høje Mellempiller for at kunne lempillerne og ind over det svim- | løfte hele Staalkonstruktionen lende hoc Midterfag. Her kun. | saa meget, at de udragende En- de man selvfølgelig ikke tilveje. | der mødtes i den rigtige Højde, bringe et Stillads fra Dalbunden | og Boltene kunde drives ind. Det og op i 132 Melers Højde. Man | var et meget vanskeligt Arbejde anbragte derfor el al de førsky. | at faa udført, for det drejede Bure ud fra hver Pille sig om al løfte 1.200.000 kg Staal. og nillede san Stang paa Stang konstruktion, der paa Midten hvorefter man skød Burene frem hang ca. 33 cm for lavt, BO LANDBRUKSLOTTARIID autoriseraður begge ht ae. 100 Eg loyvi mær hervid at kunngera, al eg eri leverandorur av vorum Til tey, 10 vinna í landbrúkslottaríínum. Gevinstar verða úlflýggjaðir í vorum frå „Smæruni“, hvar á, hvussi byrjað verður at spæla í eisini verður lagt fólki lag allir upplýsingar givnir lottaríinum hesum loltarii, og viðvíkjandi. Lottaríið verður trekt árliga í 2 deildum, hvor við 6 trekkn- ingum. Størsti gevinstur er 80.000 kr. Prísurin fyri lutaseðlarnar ern: Ein heilur scdil til 1. kl.: kr. 1.80, 2. kl: kr. 2.30 o. s. fr. 3. lrekkningur verður 7., 8. og 9. febr. og 6. trekkningur 6.—23. mars. Nýggj deild byrjar 1. apríl. Fyri at kunna spæla?í 5. ella 6, trekkningi má ein eisini keypa lutaseðlar til trekkningarnar sum annars hava verið frammanundan í hesi deild. Teir stóru gevinstarnir til fleiri túsund krónur kunna fåast í danskum landeigindómum, eins og tuð er lovvt at brúka hesar pengar Gl al betala skuld á egnum eigindómi. Allir gevinstar vvir 2000 kr. verða avgreiddir hjá lollarisins álitismanni í Keypmanna- havn, men eisini hesum viðvíkjandi fast leiðbeiningar hjá okkum. Av lí at:lað er so ógvuliga biligt, hevur ein og hvor råd at spæla í landbrúkslotlarííinum, og hefta kann koma at: loysa seg væl. Virðingarmesl »SMÆRAN' Hans J. Jacobsen. Eykaskip. Í staðin fyri s s,,Havhestur“ fer ss „Hegoy“: Ur Aalborg . » + + . - Hamburg ..... 17. sd Huil . . . . . . . . 20. — P f. SKIPAFÉLAGIÐ FØROYAR as AS per AS AE AK 13. Januar. SK 1 KI = 66 Skridt Íra Statsvejen = = nedad Bøgøta og De er ved ANDRÉ g 2 ANDRESENS Reparationsværksted, 5 - hvor De faar deres Baademotorer efter- = = sete og reparerede. Reservedele til Geta- 2 á og Perfekt-Motoren haves paa Lager. . es EEEERSEEER Politistationen er fremtidig aaben 2-3 Eftm. og 10 Aften til 5 Morgen. POLITIMESTEREN