týsdagur 16. januar 1934síða 4

i i 8 x i 4 * x RL eee kommission (sum skjótt er ov gomul uttan nakað úrslit. P. D.). Der er aldeles ikke nogen saa- dan Forbindelse mellem de to Sager, at de nødvendigvis bør følges (sambandsins og sjálvslýr- isins stóra ídni fyri at fáa få- tækramanninum jorð. D. D.). Efter at Ministeriet har afvist direkte Forhandling for Tiden med Lagtinget om dettes Lov- forslag, mener el Mindretal indenfor Udvalget (Effersøe, M. Samuelsen og Weihe) dog efler Omstændighederne at kunne til rande Tinget som el Forslag, at bidrage til Sagens Fremme ved at indvælge Medlemmer i Mini- steriets Udvalg. Man indser dog, at Lagtinget for at undgaa enhver Misfor- staaelse, bør udtale, at man ikke herved tilkendegiver nogen Tilslutning til den af Ministeriet stillede Opgave for Udvalget om Gennemførelse af en særlig Lov- givning til Fremme af Opdyrk- Ethvert Medlem af Tin- saa Henseende være ningen. get maa i frit stillet. (Ikki eiti á hugi fyri »Ministeriet stillede Opgave« hjá afturhaldinum. P. D.). Et andet Mindretal (Við- stein) (javnaðarmaður) tiltræder uden Forbehold Nedsættelse et Udvalg i det Øjemed. Et tras, udtaler: Da alle Tingets Valggrupper í de Aar, denne Sag har værel behandlet í Tinget (1927, 1928 og 1929), har været repræsente- ret í det har handlet heromhandlede Sag, omhandlede Mindretal (Ma Patursson) tredie Niclasen og Udvalg, der be- da saavel Landbrugskonsulenten som Amlmanden har kaldt til Sagens Udvalgsbehand- været lil- ling, da Udvalget med Landbrugskonsulenten og Amtmanden baade i 1928 og 1929 enstemmigt har indstillet Sagen til Laglingets Vedtagelse, da I. 3 hinan den følgende ning fra og aglinget i 3 paa Samlinger enstem migt har givet Sagen sin Til slutning, finder Mindretallet, al det nu kun vil være yderligere at forhale Sagen, om der nu nedsættes et Udvalg til Sagens fornyede Overvejelse. Mindretallet maa derfor fra- raade at vælge Medlemmer til oftnævnte Kommission. Forslag: Af Udvalgel: I. Lagtinget udtaler overfol Landbrugsministeriel: Tilslut- | | | Í af | Í Í É Í | | | | | | | Í | for | | | | Samuelsen og Arbeiðsmannafelagið „Fylking“ heldurs ársaðalfund leygardagin hin januar 1931. Dagsskrá: 1) Roknskapurin. 2) Val av stjórn. av gr. 3 Í Broyting felags- ins lógum. l) Vidtøku av lógreglum fyri útbetalingarkantóri. 5) Rit. 6) Ymist. Stjórnin. Tessverri var lýsingardáluin seinast komin al vera 13. íslaðin fyri 20. Blaðst. A 1) at det er megel maglpaa- liggende, al Stalsbidrag til Opdyrkning frem Henhold til (sumlykt Sagen om direkte Laglingels við 20 aul- mes i Forslag kvoðum). Af et Flertal (Effersøe, Ma- Niclasen, Patursson, M. Weihe): (ras, 2) at Tinget indtrængende fra raader, at denne Sag sæltes í Forbindelse med Spørgsmanlel om Tilvejebringelse af Jord til Opdyrkning. (Samtykt við 14 atkvoðum). Af et Flertal (Effersøe, M. Samuelsen, Vidstein og Weihe: (1) Lí Medlemmer af Ministeriet (Fall vid 11 atkvødum). Af et Mindrelal Nic Patursson). iglinget vælger 3 af sine til at indtræde i det Udvalg. nedsatte (Matras, asen og Lagtinget er ikke villigt til al Meddlemmer til det om- (Fall við Í vælge handlede moti 8 atkvoðum). Mindretal (Effersøe, M. Weihe). Udvalg. Eli Samulsen og HI) Ved at indvælge Medlem- mer i Udvalget, tilkendegiver Tinget ikke sin Stilling til den af Ministeriet stillede Opgave | Udvalget om Gennemførelse af en særlig Lovgivning til Frem- me af Opdyrkningen „paa en bredere Basis". (Fall við 10 al- kvoðum). Afturhaldsflokkarnar høvdu statt drigið javnaðarmenn um so uppskotið, ikki við nokrum hjålparmonnum høvdu sell helta uppskot til vidgerdar: y| Henhold til Landbrugs- Tíðindi. Tveroyri. Bruni á Tveroyri. Í nátt kl. fólk vakt eldibrandsrópi. Tað var Tvoroyri, ið brendi. 3 vórðu av klubbin å nállina Eldur var komin í um hvussu veil eingin; menn gita uppá elektricitelin. Tað eydnaðist at slokkja, so bert yvirtromin brendi. —HW————w—IW€ikikiiiiiiWi— ministeriet Skrivelse af 15. Juli d. A. om Nedsættelse afen Kom- mission til Behandling af Sporgs- Statsbidrag Færøerne malet om direkte til Opdyrkning fremsættes folgende paa m. Y. Forslag til Beslutning: Lagtinget vælger 3 Medlemmer eet af hver Partigruppe, til indtræde i den af Landbrugs- ministeriet nedsatte Kommission Statsbidrag til Opdyrkning Færøerne. við 19 vedr. m. m. paa Samtykt atkvoðum. | Til limir av nevndini valdir; Matras, M. I. Poulsen og til Gillaksmenn: Viðslein. | vóru Samuelsen og Niclasen, Effersøe og Andróðurin var sterkur. Men | sambandið við hinum aflur- haldsflokkinum hættu sær ikki at: meta veljarunum sum dráps- menn av hesum uppskoti. J H. Poulsen stóð í valbólki við javnaðarmonnum, og lá ið vit vislu, at hann í jarðaspurn- inginum er góður javnaðar- maður, settu vit hann í neynd- ina, eisini tí, al hann hevði sitið í teirri stóru >Landbokommis- sion« og lelvast við afturhaldið. hovuðssakliga manni joøgur liggul Uppskotið, ið av okkara er útarbeilt og búnaðarráðgevaranum, nú frammi frá leirri nidursellu nevnd — og hjá okkum javn- aðurmonnum er orsøk til al vera fegnir. Hast tað ikki ber heilt á mål, er lað eitt stórt stig á teirri socialdemokratisku leiðini. Vit vilja einki eira fyri al vekja eina kravbylgju ímillum fólkið fyri at fáa hella uppskot framt, og hóast bæði sjálvstýris- | maðurin og sambandsmaðurin i nevndini hava tikið „forbehold“, skrivað undir við fyrivarni, og hóast afturhaldsflokkarnir uttan úrslit hava hildið 15, fimtan, nevndarfundir um tað i ár á tingi, og hóast oddamaðurin í sjálvstýr- inum merkti tað fyri at føra Før- oyingar aftur f Gabels tíð og fyri at leggja stein oman á stein og byrði oman á byrði, og oddamað- urin í sambandinum helt tað hava tann feil, at tað var ov mikið so- cialdemokratískt — hóast all hetta hava vit luð treysti, al tað verunliga skal eydnast at fáa Foroya fólk so við hesum máli, al tað skal koma at: gangast ti sum við teirri kontantu lenrind- ingini, at:afturhaldið, sambandið HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. og sjålvstyrid, bættir sær ikki at kova tað. Tekini til at so verður, eru longu eyðsjónlig: >Dimmalætt- inge t. d. skrivar vælviljað blaðstjórin er sjálvur gamal so- cialdemokrat, vit hava hoyrt tað, men at hann kann skriva so, er mestur ein forspákari fyri eini seigligari vend í flokkinum ir fólksins alvarskravi, ið er ilt & yvirhoyra. Ansvarhavandi blaðstýrari fyri Suðuroyar-síðuna: P. M. DAM ——— 00000000000000000000000 Føroya skipara- og navigatørfelag heldur ársaðalfund í avhalds- húsinum í Tórshavn fríggjadagin 19. januar 1934 kl. 7 s. p. Dagsskrá: 1. Frásoga frá farna ári. > Roknskapurin fyr í 1933, 3. Nevndarval. I. Limagjald bestamanna. 5. Lógbroytan. 6. Krav um at vissa skipar anum, at hann fær løn sína. 7. Lønersåttmåli 1931. Ýmist. FR Stjórnin. Spreingievnir. Umframt byrsukrút, hogl og húgvin skot eru altíð at fáa spreingieynir av ymsum slogum, havna-, ella storri antin eru til vega-, húsabygginga- ley gurðlog, ella tí- greystur av veilun ónolagróli fáa hjá av altíð Páll bónda í Kirkjubo. Telefon nr. 4. Telegramadr.: ,,Chicatria". spronging og liknandi, Væl skild og upp to date seteplir havi eg bilign til solu. Tey bileggjust í hesum mánaði. Sølan muJu einans mót peningi í hond. Páll bóndi í Kirkjubo. Telefon nr. 4. Telegramadr.: „Chicatria“, á - Lysing. Aðalfundur verður hildin í Gotu sóknar arbeiðismannafelag januar í dansustovuni Í hin 31. Sydrugølu Dagsskrå: 1) Rokniskapurin. 2) Stjórnarval. 3) Hædkan av limagjaldi vid 10 kr. Í) Ymist. Stjórnin. r Feroya búnaðarfelag hevur aðalfund 9. februar við lí lógfestu dagsskrá og lóg- broytan. Nærri um líma og stað verður kunngjørt við uppslag á gotunum. Nevndin. —————O———W"" Ú lgevarar: Blaðstjóri vid åbyrs Prentsmiðja B. Z. Jensens, Javnndarmannafeløg, gd: IH. M. Jacobsen. Torshavn, or dem, og haabe, at ogsaa han maatte fan en god Hustru og Børn — saa vilde ogsaa deres Sorger have vendt sig til den største Lykke, som de syn- tes, at de ikke havde fortjent. Saa vilde de have oppnaaet al se det, som de ofle havde tænkt og talt om deres lille Karen, op fyldt i rigeste Maal, thi hun val den af deres Born, som havde den bedste Grund. Nu synles de, al de var trælle og trængle til Hvile. Dagen oprandt, Inger Bryllup skulde staa. Saa længe nogen kunde huske, havde den gamle Gaard aldrig været san festklædt, alt, hvad der kunde laves, blev gjort saa højtideligt som muligt, Tjeuestefolkene holdt saa megel af deres gode lille Inger, de havde forbeholdt sig den Ære at lave et lille Fakkeltog, Ingers Mand var jo í | | = | | en stor Stilling som Embedsmand i København, Brudeparret og Aften rejse lil Da skulde samme deres Ijem. Vielsen var ir kom- Gaarden, holdi en Festlale Selskabet og de fuldbyrdet, unge y met hjem til Karens Svigerson for hende, bevæget lil og hele Taarer, dog isæl hendes gamle Forældre og Karen selv, men nu var alt jo saa lykkeligt. Inger kyssede og om- favnede nu sin Moder Gang efter Gang, hun kunde ikke nok takke hende for den Opdragelse og den Energi, hun havde haft til at holde ud. »Kære Moder,« sagde Inger, »da det nu er sidste Dag, jeg er her i mit Ungpigehjem, vil jeg bede dig tilgive mig de Gange jeg har været uarlig og egensin- dig over for dig,« Karen klappede sin lille Pige paa Haaret, det var hendes var | Svar. Nu stod Vognen stumme for Døren, og Anders sad paa Bukken, han var saa stolt over, at han skulde køre sin unge Frøken, som han havde holdt saa meget af, til Stationen med hendes Eglemand. Glade sleg det unge Par i Vognen, og efter at have laget en rørende Afsked med alle de kære kørte de af Sted Da Inger og hendes Mand var borte, gik Karen ind og takkede og bad Gud, som havde velsig- net hende i saa rigelig Maal, endnu havde hun sin kære Paul hos sig i nogle Dage, han havde fanet Orlov i Anledning i Søs- terens Bryllup, Hun følte, al hun vilde savne Inger forfærde ligt, det vilde blive svært i den første Tid, og i al hendes Lykke havde hun stadig Bekymring for at hun skulde blive opdaget af sin Søns Fader, som endnu ikke at del , der nylig var havde nogen Anelse om, var hendes Datlel blevet gilt Frænde. føle som da hun med hans Ifustvus Hun syntes, hun vilde Skamfuldhed, Pige, den samme var pur ung hun havde jo dengang ikke væ- ret ude i Verden og lært Menne- skers forskellige Karakter al kende, hun var kun en lille Bondepige fra et lille borgerligt Hjem. Nu var Dagene svundet, og Pauls Orlov var ogsaa forbi, nu skulde bun være alene igen. Begge de gamle levede, Gud ske Lov endnu, men de var ikke meget værd mere, hvad det un- gik med Oplivelse og Selskab, som de havde været før, de maatte stadig holde Sengen. Paul tog nu Afsked med sin Moder og Bedsteforældrene, hans Pligt kaldte, og Sted, han maatte af tog Karen Da Paul var rejst, fat paa all, hvad tænkes kan af Hanndarbejder, Syning, Spinden og Vævning, hun havde lært sine Piger alle Faget, saa Spinderokken og Væ- disse Færdigheder i ven kom i Gang. Karen var ogsaa godt lidt af ofte Sammenkomster i Hjemmet. Et Aar ganel, Inger var gifl, havde ikke været hjemme siden sine Naboer, san huu havde hyggelige var nu siden bleven og hun men hun ventedes til Julen, og det glædede Karen sig megel til. Nu jo Bedsle- moder, Inger havde faaet lille Datter, faaet Navnel med sil var hun blevet en som havde Karen, hun sad netop Broderi ved Vinduet og saa ud, (Fortsælles),