týsdagur 6. februar 1934síða 4

* + * 3 er | =. # er Fr sg ve % Se Lysing. Til allar bestumenn. Samtykt er millum Føroya Fiskimannafelag og Føroya Skipara- og Navigatørfelag, at allir siglandi bestumenn i 1934 skulu vera limir í báðum felogum. R. Siirsjold, formaður Chr. Danielsen, formaður Føroya Skipara- og Navigatørfelags. Føroya Fiskimannalelags. Lýsing. Til allar fiskimenn. Stjórn Føroya Fiskimannafelags ger hervið fiskimonn- um kunnugt, at øll forhandling er avbrotin millum Færø- eriforening og Føroya Fiskimannafelags um kon- Å sama hått er millum skiparafelagid ernes Re traktina fyri 1934. og reidarafelagid. Reidarafelagid hevur at skipini fara ikki út uttan fyri kontraktina av 1933. Stjórn felagsins. givið sítt síðsta orð, og tað er, SC SMC al = == | Sel HSMC2l HON 5 ESJU it! | me NE, | il AS 2 a, K) ce 3 66 Skridt Íra Stalsvejen = 5 nedad Bøgøta og De er ved ANDRÉ H - ANDRESENS Reparationsværksted, z : hvor De faar Deres Cykle citerset 5 z og repareret. IK 0000000000000000000000008 HAVNAR KOL- & GEMENTHANDIL 9 O ; 8 O 00 KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 00000000000000000000000 KAREN (Sluttet). Blodet for op í Karens Kin- | er værdig at bære min Slægt der, hvad mon han vil her, | frem.« maaske er der en Telefonbesked Medens han talle, var Karen om et eller andet sørgeligt, | faldet i en hulkende Graad, siden han selv kommer. Karen | saa hun ikke kunde svare, af Ankomne | mægtig var hun sunken sammen i en Sofa. Aage listede sig hen traadte ind, og den stod noget overfor hende, lavs | et Øjeblik. og salte sig ved hendes Side, Vi kan ikke paa Papiret gen tog hendes Haandi sin og dæk give, hvad disse lo Sjæle tænkte, | kede den med hjertelige Kys. sikkert mødtes deres Tanker i »Tal, kære Karen,« sagde han dette Øjeblik. Han brød Tavs- | ømt, >kan vi ikke være noge! for hinanden nu vi er ældre, vil heden: »Karen,« sagde han, og hun sagde >Aage,< og dermed | du tilgive mig min Synd mod n var Presentationen overslaaet. dig og blive min Hustru den »Kære Karen,« »du har aldrig været ude af mine | sammen ?« Tanker, men tilgive mig, jeg | Karen gav ham el hjertelig! var saa ung — og jeg har for- | Haandtryk som Svar, og del længst afsonet min Straf. Jeg | var lige saa ærligt ment som har ikke andre Børn end den | dengang, de var unge. Nu kom Søn, som du og jeg har sam- | hun til fuld devidsthed, bun overrasket, sau det men, han har skikkel sig vel og | var saa i udbrød han, | Tid os vil blive forundt al være Allir Føroyingar eiga at ferðast og taka góðs við „ljaldrínum“ og eykaskipinum "+ SKIPAFÉLAGIÐ FØROYAR KRARARREARARAAR ARR D“ bekendlgøres herved, at Skatteligningen for Aaret 1931 vil henligge til almindeligt Eftersyn paa Byraadskontorel i Tiden fra 5. til 15. denne Maa- ned, begge Dage inclusive, Kl. 12—14 og 16—18. Klager over Skalteansættelsen maa indsendes skriftlig til Lig- ningskommissionen inden den 18. d. M. Thorshavns Ligningskommission, den 2. Februar 1931. vilja gerast vissur i, al tað loysir lýsa, berl lygum royna eina lýsing Í „EFgroya Social-Demokrat“. Ringid til skrivstovuna máltr. 31. 3 Lýsingar mugu verða innsendar til okkara månadag fp. skrivstovu innan | kl. 10. | næsten forekom hende som var det en Drøm. Hun synles, hun var blevet ung igen. De salte sig og tulle om alt del, som i san mange Aar ganet forbi, og nu skulde de begynde forfra, naur de nu giftede sig ial Hem- melighed, skulde Paul og Inger overraskes, da de ingen Anelse havde om delte Familieforhold san vilde der blive dobbelt Glæde for dem. Tre Maaneder er dette Møde. | Stilhed havde Karen og Aage ladet sig vie i en lille Landsby- gnnet efter kirke, Bryllupsfesten skulde forst holdes, naar Børnene kom hjem. De havde nu talt om, hvorledes alt skulde ordnes, Paul skulde have Godset, saa kunde han gifte sig og være fri for al tjene i Ma rinen, de to gamle vilde behølde Gaarden, hvor Karen boede og helst vilde blive, hun havde jo selv tjent Pengene, den var købt for, og havde holdt den i møn- sterværdig Stand iulle disse Aar, gl FRDDNRRKERKNEENREDEEASHRKEEORDKRDER KØNNE Í ARNA DENNFSLDANORNAKAMAGUUU LT KORDNRNORNKAVENEAVRE: ORREOROVRODNDHÆEVSDAVRENRSR MARR TEXIÉRE, == = kgl. sjónleikari, SE = Pal ENE == lesur upp H. €. Andersens ævintýr i STZ Sjónleikarhúsinum kl. 9 í kveld, tyskvøldid. ls Atgongumerki fáast í H. N. JACOBSENS BÓKAHANDLI. Prisurin verður 2 kr. fyri situplåss. 7] i LESINN = Sl Sl (ES 15 SE SE ME le, EM | I EM |- HE Is SEN Færøernes Rederiforening. Alle Medlemmer af Rederiforeningen samt Medlemmer af Færøernes gensidige Forsikringsforening og Medlemmer af Suderø Fiskeriforsikring gøres opmærksom paa, at Skippernes og Fisker- nes nye Konlraktkrav ikke var antagelige, hvorfor Rederne en- Skibene ud paa andre Be- stemmigt har besluttet ikke at sende tingelser end Kontrakten 1933 Den Skibsejer, der gør Brud paa Generalforsamlingen Beslut- ning, vil blive draget til Ansvar i Henhold til udsendt Skrivelse af Dags Dato. Thorshavn, den 2. Februar 1934. Færøernes Rederiforening. Utgevarar: Javnaðarmannafelog Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðja D. Z. Jensens, Tórshavn. af aut høre om alle de Om- og den tilhørte hendes bedste | træt Minder, De besluttede ogsaa at Livet havde lagel for væltninger, foretage en lille Bryllupsrejse til | ham. Det havde altid værel København og overraske alle | hans Maal at være alt for sin Moder, og nu havde han plud- selig fanet en med at fortælle om deres Gifler- manl, og saa vilde de holde Fader ved Siden deres even Bryllupsfest samtidig | af hende. > “ e med Pauls Bryllup. Flere Aar er gaaet. Paul Karen var saa glad, som hun | er forlænge vift og har to Born. nu da hun | han boer paa sit fædrene Gods, funet i Bryllups var lyve Aar igen, > . Born, og | som han har god, gave. Ingers Mand er bleven for- flyttet til et Embede i Jylland, san de kan ofte være samlede. skulde rejse lil sine hvor var dog Aage rar o 3 hun var helt bitter paa sig selv for de stygge Tanker, hun før havde sendt ham. Havde hun Vi man nu sige, som der staar haft det svært, saa var Lykken | skrevet: »Herren ser dine Veje, han førte Sjælene sammen til Lykke nu i rigeligt Maal kommet til hende. Ved Ottetiden København, og alle om Aftenen ; og Fred,« nanede de . ; : Lille Karen blev lykkelig paa deres Paarorende var til Stede Vi kan den Lykke, da sine gamle Dage, ikke den Gud, som havde slyret hendes Veje san vidunderligt. for at tage imod dem. ikke beskrive Overraskelsen blev — bekendt. Paul var den af alle, som var Glæde, han e Fru Sørensen Mikkel Skovsallé 1 ÞÆ mest ellevild af trykkede sin Faders og Moders Hænder og kunde ikke blive og hun glemte SO |