týsdagur 13. februar 1934síða 3

Nn“ Javnaðarmenn. I. Ein innsendari, ið sigur seg al vera = »Arbeidsmadur« skrivar grein í »Føroyatidindi« nr. 4 og setur fram henda spurning: Hvat vil tað siga at vera javn- aðarmaður?< Hesin arbeiðs- maður — ífall hann er luð, ið hann gevnr seg út fyri at vera er løgir arbeidsmadur: ti allir vila, Få arbeidsmenn (I hval javnaðarmenn kvíði fyri, al hesin greinskrivari er arbeiðsmaður við penninum og ongum ødrum. Eru lygum vArbeiðsmaðurg, ein sannur ar- beiðsmaður, hví so krógva tyg- um og tað tygum eit. Tygum nevna meg í grein tyg- gevi meg av verðini vilja. Ég navn ara og siga al eg við at:vera javnaðarmaður; men tygum vila ikki reiðuliga, hvat eg vil ella hvorjum máli eg ar- beiði ímóti. So statt vil eg ráða lygum til at: ringja Gl nummar 6 í Porkeri — tað er mílt mál- lráðnummar, so vil eg lygum á leir spurningar, lygum sela tram væl al merkja, ifall eg dugi at:svara. Ella koma lygum svard suður á oyggj, so kunna lygum jú vitja inn til mín, so tala vit suman. Ella kanska eg vilji inn hjá tygum, ífall lygum síga mær navn lygara. Lat meg síga tað einaferð afturat, at eingin nýtist mær. Mítt mål er at veila mesta møguliga sælu til flest møgulig menniskju. Eg eri fullvissur í, at hetta mål mitt koma vil ikki fram til gjøgn- um lað prival-kapitalistiska styr- eftir besta at krógva seg fyri islagið; li royni eg forimuni al kollvella samfelagið ikki við eldi ella svorði, men Mín hugsan er fann, at einaferð — um mannaættin hon við upplýsing. mong, mong år — skal verða so mikið menlað, al skal kunna - gjøgnumføra tær hugsjónir, sum Thomas Moore droymdi um lá hann skrivaði um landið Utopia. »Utopi« hevur síðan verið eilt orðalak nakað tað sama sum cilt mál, ið menniskj- ella og merkir aldri kann koma á nærindis til. Ifall eg hevði ta trúgv, at eg eri forur fyri at føra - landsmenn min- menniskjuni - ar — fram á hetta mål, so var eg byltari. enn eg havi loyvi at vera. Vit javnaðarmenn vilja arbeiða tyri, at verður broytt hagar, at ollum er kom- andi til hollasta og besta kunn- leika. Hetta er og verður fyrsta boð juvnaðarmanna. Hetta væl við tað uppskot sum okkara partamenn í Danmork hava sent Foroya løgtingi, hvari tilbjóðust Foroy- skúlaskipanin okkara samsvarar ingum munagóðan styrk til ein hægri skúla í Tórshavn og skal hesin skúli verða skipaður eftir socialam lógreglum út frá socia- listiskari hugsjón soleiðis, at få- tæk og rik skulu hava líka góðan rætt. Fyri afturhaldsmonnum er slík hugsan ein undstygd, og lí er lað neyðugt, ut Foroyingar t. v.s. hin fåtæki maðurin her á landi vaknar úr svøvni og lærist at kenna sína vitjunarlíð. At arbeiða fyri al móðurmálið tær fremsta sess her á landi er annað boð okkara javnaðar- manna. Ikki soleiðis at fata, at vit bava nakað hat til danskt ella onnur åtlendsk mål, men einans út frá lí sjónarmiði, ut móðurmálið er tad mest nálúr- liga mál at:nýta, tað fellur lættast og lagaligast og hóskar best í ollum forum. Tridja boð okkara erat útvega Foroyingum rætt til fiskiskap við Gronlands strendur. Í hesum máli eru allir Føroytngar ein- ÚR SUÐUROY igir, so herum er ikki neyðugt at røda meir. D At arbeiða fyri al fáa ein landbúnaðar- og fiskiskapsbank, styrdan av Foroya loglingi. Banksins endamál verður ut styðja landbúnaðin, nýbyggjan av fiskiskipum, úlvegan av fiski- reiðskapi og arbeiðslólum eins og at: geva »credit« til leirra, ið hava umslødu al keypa og til- virka veiðunu her heima á landi. Tveir bankar eru nú í land- inum, leir eru báðir privalir bankar. Tað halda vit vera skeivl. Tað gevast tær líðir, lá landið má hjálpa vinnulivinum yvir lað deyða >punkliðg, og tå má landastýrið hava pening um hendi. Tað er ikki síðan, al okkara logti mállu ganga biddarngongd ongar sømdir fingu. »Arbeids- madur« brigdar mær, al eg taki útklipp úr »Politiken«. Tað geri eg tað saman við nd, ið eg vil skriva. Viðvíkjandi lann kendi enski javnaðarmað- urin harra Hugh Dalton ífylgju »Politiken«: »Det er mong år gsmenn og av og á, lá ið hóskar bankmålum segði vel kendlt, at Bank of England er helt uden for Statens Kontrol. Hoj- finunsen styrer den. Højfinansen Dei megel lager Profiten. sidder den mystiske, den rejsende Montagu Norman, ikke valgt af Regeringen, men af Finansfolk. Og dog giver han ofte Regerin- gen Raad. Mange Gange giver han Regeringen daurlige Raad, men han staar aldrig Regerin- til Ansvar. Montagu Nor- trænger til Ferie, gen mar en del skal han faa. Bank of Eng- og land skal slyres af el Raad, valgt af Landels Regering, det er vort forste Skridt mod et bedre Samfund! Alt Finansvæ- sen krydser Politik, derfor maa det under Kontrol." Hetta mega vil Føroyingar leggja i okkum geyvnmua. 5) At virka fyri eini a0ul- broyling av leim socialu lógu- num soleiðis, at lev menn- iskjansligu rættvisu krøv um hjálp og sludnað verða hoyrd og frumd eflir forimuni. Ut frá hesum sjónarmiði hava okkara menn á lingi lagt alla orku til at fáa framt Henda lógin er gildi fyri Føroyar; at ans er eilt missfostur, kemur av, at afturhaldid enn er tingi. Aflurhaldið fekk ikki uripid hesa løgina; men tað kryplaði hana eftir bestu evnum. Einaferð lá foroyskur fiskimaður sjúkur niðri á ríkis- sjåkrahåsinum í Keypmanna- havn. Læknarnir laluðu við henda mann um innvalidurentu, ellisrentulógina. nú komin í hon ein- ovslerkt á ein og gjørdust teir bilsnir, lá mað- urin ikki at hava hoyrt innvalidurentuna neyndu í Foroyum. Læknarnir greiddu manninum frá, at hann álli at fáa hálvihundrað krónur um vikuna, meðan hann var sjúkur. Maðurín gleddi seg allmikid yvir hesi fagnaðarboð, og bað hann teir hjálpa honum al fáa henda studning; tí konan og børnini sótu svong uppi í Førovum, Men bilsnir vórðu læknarnir og sorg- arfullur hesin neyðar maður, tå svarið kom: »Denne Lov gælder segði seg ikke for Færøerne«, Soleidis hava aflurhaldsmenn- inir styrt okkara landi. Herum meira í næslu grein. J. H. Danbjørg. 6 266 „mn“ sum „málgeni ou vismadur. lúið tað hevur uppruna aðrastaðni, úr vørum málum. Táið allraflestu ord í »Donskum« eru úr Týska- landi og ødrum londum, eitur Einki orð er danskt, eksi- sterar einki sum danskt mál. »Fucisma« kann ikki sigast at hava føroyskan form — um tað so í brúki verður bent sum onnur føroysk orð — láiðe verður nylt í lí, tess vegna at einki c er í tí foroyska alfabetinum (á be oyskum, lí vit eiga 5 kann ein ikki siga á for- ongan stav sum eilur c). Hvat kunnu vil neyðar vanlig menniskjur stilla ímóli - líkum Vil heldur einki stilla upp, tåid hesin sami upp vísdómi? kunnu sjálvandi vísmaður fyrst bedvrar, at javn- aðarmanna hevur ríkisstjórnin úlamað hill almenna, men sum so í næsta andadrálti biður um frågreiding um, til, at sama stjórn í hesi kreppu- líð ( liststyrd lond sum áið afturhuldslond, kapitu- Amerika hava á húsagang) ikki ein hitt al- men hell og minkað tí rent! seg ans ikki hevur útumað IR um skuldubyrðirnar. Vil vilja viðganga, al helta má ffall al uppåstendarnir skulu gera krav vera ein rehus, báðir uppá al vera sannleiki. Eitt kalt umslag hevdi kanska hjálpt fyri at funnið loysningin. „Í Strid med Sandheden” vil »Dimmalælling« av 27. janu- ar nr. 8 siga okkara frågreiding um sjålvstyris- og sambandsins støðu til »jordreformen«, måni- steriis uppskot um selning av eini nevnd lil vidgering av jarða- spurning í síni heild. úr. Vil >Dimmalættinga at ráðiu g menna seg Í orðadrállinin um hetta mål og at lesa aftur tað av okkum uppaflurprentaða álit úr língtíðindinum, millum annað hesi orð av sambandsneyndur- limunum 0. Effersøe, M. Samu elsen, Weihe og sjålvstyrisnevnd- arlimunum Malras, Niclasen og Paturson: Et Flerial (Íeir neyndu) hævder, at denne Sag kan blive forsinket ved, al den, som af Ministeriet paatænkt, kædes sam men med Spørgsmaalet om ny Lovgivning, sigtende til at skaffe Jord frem til Opdyrkning, dels ved Ændringer i Lov Nr. 56 af 13. Apríl 1S91 om Afhændelse fra Fæstegods og dels fra af Trøer og Grundstykker Statens Odelsgodset. Dette meget indviklet og vanskeligt, det kan komme til at vare længe, endeligt Spørgsmaal er og for del bringes til el Resultat. Det udgør desuden en særlig Sag, som behandles af Lagtinget og har været Genstand for Over- Landbo- (sum skjótt er ov gomul ultan nakað úrslit. P.D.). Det er aldeles ikke nogen saa- vejelser i den færøske kommission hvussu tað ber de to bor mellem nodvendigvis dan Forbindelse Sager at de følges (sambandsins og sjálvstýri- sins slóra ídni fyri at fáa fålæk- ramanninum jorð. P. D.). Efter at Ministeriet har afvist direkte Forhandling for Tiden med Lagtinget om dettes Lov- Mindretal indenfor Udvalget (Effersoe, M. Samuelsen og Weihe) dog efter Omstændighederne at kunne til- forslag, mener el raude Tinget som et Forslag at bidrage til Sagens Fremme ved at indvælge Medlemmer i Mini- steriels Udvalg, Mun indser dog, ut Lagtinget Misfor- udtale, al for at undgaa enhver slagelse, bør man ikke herved tilkendegiver nogen Tilslutning til den af Ministeriet stillede Opgave for Udvalget om Gennemførelse af en særlig Lov- givning til Fremme af Opdyrk- ningen. Ethvert Medlem af Tin- Henseende i hugi fyri get man í saa frit stillet. (Ikki eiti í »Ministeriet stillede Opgave« hjá P. D). være afturhaldinum. Famien Historien [| del Kesner Lodbrog, ; g amlien ei som i on hvori der fortælles, »at de skulde komme uden Klæder og dog ikke være nogen<. Til Famien sejle, men man er alligevel uden nogen Forbindelse med Omver- denen en stor Del af Aaret med Hensyn til Transport af til og fra Bygden. Fra 13. December til 8 Dage (allsaa til Dato) har man hverken kunnet sejle ud i til eller fra Bygden for Bræn- dit »Smiril« vil vi ikke tale 19. om. Detle Færøernes Ruteskib imellem Øerne kender man ikke i Famien. En Tur hertil vil an- tagelig foraarsage Skibet et uop- retleligt Underskud, selv om Turen sker paa en Søndag, naar Skibet ellers ligger stille. Det er baade Synd og Skam, at Famin- inger, der ikke har anden For- bindelse end ad Søvejen, skal forvolde Underbalance i »Smir- iles Regnskab. Men vi maa saa til Gengæld haabe, at »Smiril« fylder rigtig godt í Laglingels Kasser, san f. Eks. Telefonvæse- net kan laane noget af dens Midler til al anlægge over Suderø-Fjord, Det modsalle en Kabel vilde være en Uhyrlighed, f. Eks. at Famininger med deres smaa Skærv til Telefonen eller Amts- repartitionsfonden skulde være med til at lhane »Smiril« Penge! Umuligt! Nuar det regner pan Præsten, Saa- fremt det regner ind med Penge drypper det paa Degnen. fra »Smiril« i Laglingets Kasser, kommer det forhaabentlig at dryppe noget af til Famien, f. Eks. en Vej. Vi er ikke sær- lig godtkørende. Vi er saa drist- ige at sige del, da vi maa gun ud fra, at de høje Ilerrer ikke kender Fumien, omkring Byg- den findes kun Fjælde med je Kravlestier for Dyr og ogsaa for Menne- sker. Ad Kravlestier har Menneskene í Famien nu í 6 Uger maallel »agere« Lastdyr afslængende no 9 disse kan man nok komme, gaa eller Varer Februar — Trækdyr kan der selvfølgelig af gode Grunde ikke være Ta- len om — saafremt vi ikke ønskede at dø lHungersdøden. Er I Herrer Lagtingsmænd ikke stolte? Famien ligger som en levende Illustration af Deres, de høje Herrers Storværk og Frem- skridtsnand! Gerningen kan ikke undgaa at prise Mesteren. Kftersom vi her í Famien er saa mærkværdig meget begun- sligel og favoriserede af Sam- fundet baade í den ene og den anden Retning, vil jeg ikke und- lade at tage Skæppen af Lyset og lade det kaste sine Straaler over de Herligheder og Goder, som Famien er velsignet med af Samfundets uudtømmelige Velgerningskilder. Paa Gensyn i næste Blad! Den taknemmeligste iblandt de taknemmelige i Famien. Tvøroyri. Eftirbresturin aftaná sóknar- stýrisvalið á Tveroyri. Urslitið av sóknarstýrisval- inum á Tvøroyri neit í merg og harrum. ikki stóru um fólksins mønu á okkara Tað lykist, svolgja sum leir orka at dóm. Ætlandi hevur verið lítil, síðani bresturin hendi. Ráð- lógum, svøvnurin legging og granskan a um ikki eitthvørt kundi gerast, hevur farid fram nátt og dag. Vil kunna hugsa okkum - tå ið tad er byrjað al surra fyri oyrum og gyklast fyri eygum, hin hvyld- vist kunnu vit hugsa — ligasta = nazislin loypa upp á gólvið, sláandi út eina brestandi nazistheilsan, við miklum blåstri „Jeg skal sku' Amtmand at give Proletariatet Medhold i Fortolkninger. Det her, det er skrub-revnende for- kert, hvad Amtlmanden Valget skal erklæres for ugyldigt, Vi protesterer !« »Ikke saa voldsom. Husk De- Det taaler ikke den og slunan ropa: lære den Í.... af en staar sine : ' er siger: res Hjerte. Opkogning,« ávarar hin meiri sállligi landsmaðurin. Hann er tann einasti, ið enn er »lika- vekligur«. »Jo! De skal ha' det, og det med det samme!« blæsur nazist- urin, og hann rýkur eflir skrivi- eill síður skrivaðar. Ein dómadags- tala! Eitt juridiskt makk...., nei vil skuldi í allari ».Erbødig- maskinuni. | dreyg eru hed« sjálvandi siga meistaraverk! Skriv derlegn saa! Vær san god mine skriv saa un- Hlerrerl« kommanderar nazi- offiserurin. »Lad os først tænke roligt over, hvad der staar. Jeg er for Resten lige glad,« heldur hin við alvarsami og slerri uppra- sjónur vandi landsmaðurin. »Nej, nej! Nu er der ikke Tid til at tænke. Nu skal der hand- les. Vi har Lørdag! Om Sønda- gen er Kontoret lukket, og Man- dag KI. 12 er Indsigelsesfristen udløben,« stunar hin fyrrverandi Proysar-disippulin, men núver- andi Hiller-apostul. >Vit kunnu kanska lelegrufera protestina,< heldur símskeyta- maðurin. »Skal havi eg båt,« »og eg havi oljunal« halda grosserarin oljukongurin i munnin á hvørjum oðrum. Situationen. Lovens Bogstav siger, at man skal indgive Protesten til den I... forsamling af et Kommu- nalbestyrelse,« avger tann nazi- offiserur og apostul. So skrivadu teir undir. Kravid um al kollvella valgið hin 29, januar å Tvøroyri vard ekspress sent til søknarstyrid. Og vit eru so statt nú eitt juridiskt >Doku- tað ekspress, og >I misforstaar