týsdagur 20. februar 1934síða 1

BE FRÆLSI Nr. 8. | 20 oyr. á 3. og 4. Skulu vit hava nazist- iska hugsan luskaða inn her i Føroyum. Í sínum arbeiði fyri at m6l- virka demokrati og parlamentar- isk stýrislag, hevur hilt danska bloðum afturhaldið í ymsum sýnt eina sterka, hálvdulda nærkan at facismu og nazismu. Í >Dimmalættinge fyri 7. í hesum hevur núverandi bråfongis blað- stýrari blaðsins eina grein, sum ivaleyst er eftir einum donskum afturhalds- blaði, har hin nazistiska hugsanin væl beinleiðis avskrivað nevnd „Morgendagen“, so skiliga stingur »hestahogvin« fram. — Skulu vit nú eisini her í For- oyum hava hesa anti-demokra- tísku, anti-parlamentarisku hugs- anina doceraða, ta hugsanina, sum hevur sett sínar fruktir í Italiu og Týsklandi og rættir polyp-armar sínar út eftir ollum londum og fólkum. At stórkapi- talislurin, bladkongurin, Lord tolhermere, er gingin yvir í á nazismuni, heldur fovningin ella eill hesin qvasi-blaðsljórin —- blaðið — er Onglands Og rættari danska gott tekin uppá, al »nazificering« er í nánd. aftuná tað stóra Ongland faraso ley londini ivaleyst smærru at darla. — Demokratiid er á deyðastrá, parlamentarisman „det er ikke mere en misforstaaet fri Villie, hevur spælt fallit, der skal bestemme, hvordan Stats- mændene skal handle. Det er derimod Massernes Fører, skal opdrage Folket til at tro og der gøre hvad der er ret og rigtigt!" Jú takk, vit kenna „der Fiihrer" — Hitler — ritmester Lembcke - blaðstjóra Danner og blaðið ,,An- greb“ — jú takk eitt vakurt blómutyssi ! ! ! Og so er helta danska stór- mansblaðið — uppafturtikid í »Dimmalætting« — so frekt, at tað hættar sær at citera Steincke úr hansara fyrilestri í Radio !! Vit vilja biðja okkara lesarar gera so væl gjølla at lesa rødu Sleinckes, sum vit nú byrja at prenta, og sum kemur í teimum tveimum fyrst komandi bloðun- um og sum sýnir okkum san- leikan Steinckes um støðu til spurningin demokrati og parla- mentarismu og hansara áskoðan viðvíkjandi framtíð mannana. — Tað er bæði synd og skomm, at »politiskir« skrivarar skuln nýta foroysk blød til her hjá okkum at smugla inn hesa úl- lendsku storkapitalistisku anti- parlamentarisku og antlisocialari læru til oyðilegging av allari socialari og demokratiskari rørslu til fordeil fyri teirri forblommaðu nazismu. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 síðu avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT JAVNADUR ovr. á forsiduni, Við størri lýsingum fæst At kommunisman í okkara tíð gongur í felag við teimum, vita vil, og vil vita eisini, at:arbeið ararnir, sum kommunistarnir síga seg al vera talsmenn fyri, lata seg leiða yvir í hendurnar á na- lrúgva teimum og blindir zismu og facismu hon kann ljóða so lokkandi: »Burt við parlamentarismu — fólkið skal hava Førere! Demokratiets Fremtid. At K. K. Steincke. I. De store Aander, der har været Liberalismens og Annds- frihedens Talsmænd og dermed Fædre til den nyere Tids De- mokrati, gik i deres Optimisme ud fra en skæbnesvanger Fejl- tagelse. De troede nemlig, at i den Retning er Marxisterne lige tekniske Udvik- ling saa al sige af sig selv vilde san godtroende, mal Fremskridt og maleriel omsættes lil slørre og større Harmoni i Tilværelsen, til høj ere og højere Kultur. De troede, at Udviklingen maatte bort Vold frem imod større og større nødvendigvis føre fra Krig og Frihed og Oplysning under Le- delse af et mere ud- bredt Demokrati, et mere og De gil Menneskene lød sig mere og mere oplyst Folkestyre. ud fra, al lede af Argumenter og Fornuft, »tankestyret Moller at Mennesket var Energi«, som Ernst sa lingen tværtimod synes at pege tilbage mod Enevælden, at Krig, truer i slørre Aandsfri- heden og Oplysningen misbru- Terror og Vold og større Omfang, at ges paa det groveste, og at Men- neskene san langt fra er tanke- styret Energi, at de tværtimod i stigende Grad er følelsesbe- stemt Vildskab, er en for Mas- sepsykose letpaavirkelig Hær af Fanalikere utilgængelige for Ar- gumenter eller Fornuft, nu, da delte, san vælter man ser allt Uvidenhed og man sin g Forvirring altsan over den politiske Styre- form, og det der maatte overtage Verdenskri- gens Fallitbo efter de tidligere Magthavere eller Eneherskere, ansvarligt for alle Ulykkerne. Med en Dristighed uden Lige angriber man fra re- aklionær og Side Demokraliet, netop for Resulta- terne af Politik, man selv har ført Europa ud i: Naliona- lisme, Militarisme, Handelskrige, sig i over Demokratiet, gør Demokrati, konservalive konservativ den Afspærring af Landene osv., osv. At delte overhovedet kan gø- res, beror paa Folks Uvidenhed om det Samfund, hvori de lever, beror paa den gamle Forveks- ling af politisk Magt med øko- nomisk Magt. Man tror, at naar blot Folkets Flertal Regeringen, saa har har valgt denne — selv i det enkelte lille Land ogsån dermed Maglen over Ver- denssamfundels økonomiske Liv: men dette er en uhyre Misfor- Politisk Demokrati stanelse. eller geringsform er alene en demokratisk Re- nemlig ingen- Tirsdag hin 20. februar 1934. lunde en Garanti for Herredom met det Liv; thi saalænge sidstnævnte er Gen over økonomiske stand for en anarkisk Kamp mellem de forskellige Monopo ler og Spekulalionsinteresser, er det politiske Demokratis Stilling usikker. Som allerede den gamle Græker Aristoteles betonede, | forudsætter Demokrati en vis | Lighed í ydre Kaar, ganske na- | turligt, fordi det altid vil rumme en efter Forholdene mere eller mindre betydelig Fare at ud- ruste uvidende og økonomisk deklasserede. Masser mindst de saakaldte »Flipprole- derunder ikke tarer« med Indflydelse pan det offentlige Liv; de bliver da let til Fals for den hojslbydende eller kommer under Indflydelse eller udnyttes i for af Demagoger politiske Spekulanter og skellige Interessers Tjeneste, der intet har med den brede Betolk- nings varige Gavn al gøre. Det al man kan derfor ikke nvite, Stand ti større som nu er í al producere større og Mængder af Kullurgoder af en- iver Arl, hvis disse kommer e mindre Antal af Befolkningen til Gode. xullur er torholdsvis: mindre og ganske vist betin ved den materielle Produktion, som navnlig betinges af den nu forhadte Marxisme, som næsten ingen kender; men Kulturen forudsætter, al en stadig stigende Del af Befolkningen bliver Part- Værdier, at den brede Befolkning stadic avere i de frembrugte læves opad, saaledes at der bli ver almindelig Adgang til Livs- joderne for videre og videre » sredse, altsaa først og fremmest og Mulighed for økonomisk Tryghed. Fører Pro- større større duktiviteten derimod til at skærpe Uligheden eller, endnu hele efter værre, Svslemet i gaar Baglaas som Verdenskri- gens og Verdenskrisens Kaos. hvor hele Udviklingen med den stigende Afspærring og Mislænk- somhed mellem Landene peget tilbage mod Middelalderen, san vil det lel gaa samme Vej med Demokratiet, saa vil man ogsaa paa politiske og kulturelle Om- raader synke tilbage mod Mid- delalderens Metoder og forsøgte Folkestyrel under jublende Bifald fra de forvirrede og navn lig sultne Masser; thi naar Lo- ven er sulten, brøler den! Gang paa Gang er i Aartusin- dernes Lob stølte Kulturer ganet til Grunde, san ogsaa gende Demokratier som Græ- kenlands og Roms. Og hvad er del, vi har set i Tiden siden Verdenskrigen? Økonomisk Kaos, Usikkerhed og Forvirring over alt, ogsaa under Demokratiet, | medens Folkene vaander sig | under Forrentningen af Kapita- lens efterhaanden værdiløse Pa Mistilliden Folkenes pirbjerge. vokser overall, Samarbejde og Samhandel, Betingelsen for Fremskridtet, økonomisk som politisk, afløses af Toldmure og forcerede Rustninger, og indad mellem Klasserne jævnsides med Fallig- til skærpes Kampen dommens og Arbejdsloshedens Vækst rundt om, | | | fremra- | | | Í | BROÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjóðringsúrið Porto. Blaðið | B verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum 8. ar. og skrivstovuni. Tell. 14 | Erstattes derfor ikke snart | tilbedelse, private Skandaler og denne Forrykthed, hvis drivende | andet Pjat, som kan bedøve et Sjæl er del okonomiske System, der alene bygger paa Spekula- lion Individets Iavesyge, 00 8 med Socialisering, Frihandel og Nedruslning samt Kamp mod Monopolerne, vil ogsaa Folkets Demokratiet blive eller Selvstyre, trængt tilbage Skal. bliv en tom Dette gjorde jo intet. hvis del ) J venles, igen De- ikke alene po kunde bringe det nye, der vilde virkelige mokrati med litisk Lighed, men ogsua økono misk Belryggels« i Højsædet men hvorledes ser de 2 Afløsere ud, der nu stiler efter at tilin letvore del nuværende Folke styre, allsaa den kommunistiske eller den fascistiske (nazistiske) Bevægelse? Besve tilstræber ikke alene nelop at udrydde Folkestyret til Fordel for Dikta turet, men de forfølger dette Maal ved Midler, dei peger til bage mod den mørkeste Middel alder og er en Forhaanelse af Danker for enhver ikke at tale de bærende Aandskultur, for slet om den Kristne. Det er i Virkeligheden slet ikke Fale Partier i al mindelig Forstand, om Filbedelsen af om politiske men 2 nye Religioner, Lenin eller af »det tredje Rigec. Og det kommer netop disse 2 nye hRelegioner i høj Grad til Gode, at Kristendommen prak lísk laget altsaa Folkekirken nu er uden nogensomhelst virke- lig Betydning til Stølte for alt det, man med et enkelt Ord kunde kalde de almenne Kulturværdiert endsige Hensynet til Næsten! Men dertil kommer, at hele det kaotiske Samfundsliv under Verdenskrisen tvinger Regerin- gerne ind paa en omfattende og Politik Plan- økonomi- og Selvforsy ningspoli indviklet hele tiken der snart griber ind samtidig med al Helhed Forhold her, snart der, Samfundet blivet fattigere. At i el Samfund, som saadanne som i Forvejen er gennemsyret uf Kgoisme og Materialisme, naturligvis fører til stigende Utilfredshed hos dt Befolkningslag, som ser sig truet eller ramt af denne Udvikling, siger sig selv. Í øode Tider raser enhver mod Statsindgøreb, endog mod Skatter, i onde Tider før langer han lige saa ihærdiøt Statsindgreb, dog kun til For del for sig, og i begge Tilfælde falder han over Regeringen. Under slige Forhold at ført Stalsvognen frem kræves først og fremmest Samarbejde, Taal- modighed og et utroligt Slid, støltet af en oplysende og an svarsbevidst Presse, Det er haarde Tider for enhver Rege ring! Hvad har man under saadanne Vilkaar særlig overfor Ungdommen at møde frem med af Fortidens demokratiske Be gejstring, Iealisme, Solidarilels følelse 0. s. v.? Det at blive traadt fladt under Dag- synes alt liglivets Besvær, at blive yder- ligere forsimplet af et tarveligere og tarveligere snakaldt Aandsliv, pisket frem af en ideløs og ten- Presse, der dentiøs kun gør i Film, Sportsraseri, Primadonna- Í Í | Í | i | Í | | | I | Í | | | | | I | | | | | | | | Í | | | | mere og mere materialistisk og aandssvagt Publikum og forvirre ikke Demokratiets særlig de Unge, dei har oplevel droje Kampe. was anderes del Retninger eller Derimod er med de 2 nve Religioner. Først Kommunister- at hade og ne! Samtidig med bekæmpe enhver Gudsdyrkelse og religiøs Følelse paa det vold Lenin som somste dyrker de sel der har sagt, at overhovedet en Gud, han, R »Religionen er nederdræg- liðste, der findes þau Jordenc. Imod al videnska hele den belig Erkendelse, imod Arvelighedsforskning kollektive reli modern. nm. Y. det Paradis giøs Betydning, i hvert Fald de tror dt paa t paa Jorden, tror i menige Kommunister, og de op agilers, ophidses, drive sfrem til at udbrede denne Tro Middel, ikke mindst sen Vold, dække deres Mod anvende. ved el- hvert nem Had, Løgne og som 1 de snedigt for al sig netop beskylder standere for al Nu er vel Religion, og navnlig den nok den kommu nistiske offentlive rent forbrvderiske Moral, en lovlig stram Snaps for de fleste Maver; man ser dog, hvorledes de for Forhold har bragt Politik blandt de uvidende, halvsultende danske men tvivlede økonomiske Verden hensynsløse OVEI denne frem særlig og fortvivlede Unge, som det nu værende Kaos har berøvet Frem lidshaabene. Samtidig har selvfolgelig en saadan Lære mere end noget indet givet Demokratiels skarp este Modstandere til den anden Side, Tilhængere af en individu alistisk og en nationalsocialistisk Livsanskuelse, Vind i Sejlene og først og fremmest i Tyskland Nøden og den Fortvivlelsen Mindre Versailles I deligert hvor saml paalvungni efter Diktalur, værdsfølelst Traktatens har beredt Jordbunden for en inden Religion, den nazistiske For Nazismen er Historien ikke en økonomisk bestemt Klasst kamp, hvorfor de forfølger Marx isterne med Baal og Brand til Fordel for en anden Lære, der i hvert Fald er oplagt uviden skabelig og praktisk umulig, og netop derfor kun egnet til at dyrkes som Religion, nemlig Op Historien ikke fattelsen af sonm en Klassekamp, men som en Kacekamp, hvor man ovenikøbet dyrker en afde tyske Blandings Verdens »Tyskland« skulde efter racer som selvskrevne Herre. Feorier være den german Moder til alt del Liv, givel den nuværende Verden (IS8SC ske som dens kulturelle Form. Og paa del- te fuldkomment absurde Grund lag vælter denne Bevægelse, hvis helligste Forpligtelser er at sørge for »at holde Blodet rent«, alt- san det meget blandede # man vælter sig over- german- ske Blod, Marzisterne, Mening opretholdes af Jøderne, og for intel er helligt, hverken Fædrelandet eller Familie Jøderne, over som efter Forfatterens egen hvem Gud, Ce p * OO Der 6 ur