týsdagur 27. februar 1934síða 1

de de )0- ar VV, a ne 118 id d øyr. á 3. og 4. Nr. 9. | » Demokratiets Fremtid. At K. K. Steincke. II. Man skulde paa Forhaand for- sværge, at den skildrede Idé- verden, den særlige kommunis- tiske eller nazistiske Mentalitel, skulde være egnet til at bemæg- tige sig dansk Folkesind, men ikke desto mindre viser — for- uden mange Tidsskrifter — end- og betydende Blades Koketteren bande med Kommunisme og Facisme, at de Forretningsmænd, der behersker denne Del af Pres- sen, vejrer Profit dels ved denne Leflen med Partier, baseret paa Knæglen af Andsfriheden, paa Had, Vold og Terror, dels ved en temmelig systematisk, omend Underminering af stadig forsiglig, Folkestyret Latterliggørelse eller Miskendelse af Demokratiet, dels endelig ved en snedig Udnyttelse af Skalte- trykket, som om Forholdene i Rusland, Tyskland, Polen eller Italien i saa Henseende var mis- undelsesværdige! Naar man tager Tidens Tryk og de mange Vanskeligheder i Betragtning, er det derfor efter min Mening en fuldkommen Misforstaaelse, at disse forskellige kulturfjendtlige og frihedsdræbende Bevægelser skulde være san hell uden Sang- bund í Danmark, eller at der her ikke skulde blive Rum for det Had mellem Klasser endog Personer, som er Forud- gennem en eller sætningen for, at slige Bevægel- ser kan trives. Det forekommer mig lværl- imod tillige, at Historien, at tid- ligere Revolutioners Gang i For- bindelse med det lille Danmarks store Afhængighed af Omverde- nen og de demokraliske Parliers indbyrdes Optræden netop giver Grund til at frygte, at disse Be vægelser støttet af Overklas sens Had til Demokraliel — ogsaa vil vinde frem her og takkel være større og større Kredses Menlalitet samt gennemgribende Uvidenhed tillige vil vinde mere og mere Magt til Skade baade for Demokratiet og for Aands- friheden, saavist som netop de 2 nævnte Bevægelser ogsaa i den Forstand har gjort afgørende Brud paa hidtidig Moralopfattelse at de overhovedet ikke lægger Skjul paa, ut Magten har man ikke alene for at bruge den, men netop for at misbruge den, me- dens dets Presse daglig beskylder hverandre for at misbruge den. Og hvis man da vil spørge mig: Er der da efter din per- sonlige Mening ingen Mulighed for en fortsat rolig Udvikling under demokratisk Styre? vil jeg svare, at forudsat at man ikke i den store Verden bliver enig om Samarbejde. Ned- saa snart rustning og en fornuftig Told- og Pengepolitik, driver Europa hen mod en ny ødelæggende Krig, og i Forhold til disse Ræd- sler og deres Følger for hele den europæiske Civilisation er Spørgs- maalet om Demokratiets Stilling san temmelig ligegyldigt. Undgaar vi imidlertid dette Vanvid, tror jeg ikke, at Demo- kratiet foreløbig bar nogen Frem- Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr., á forsíðuni, síðu. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Við størri lýsingum fæst | avsláttur í prísinum. tid i de Stater, hvor Diktaturen allerede er indført; thi Diktatu- ret vil før eller senere slølle sig til den økonomisk Klasse foruden til Militærmaglen, herskende og i Kraft af dets Undertrykkel Aandsfriheden i dennes forskellige Former vil det end- Hovedvægten paa se af videre lægge en »Opdragelse« eller rettere en Præparering af den opvoksende Generation, saaledes at enhver Opposition vil have megel van- skeligt ved effektivt at gældende. Men delte vil sige, al den undertrykte Befolk- øre sig oe igen ning — herunder først og frem- mest Kvinderne uanset al denneisligende Grad vil mærke Trykket fra oven, vil være be- røvet enhver praktisk Mulighed for at afryste Aaget, lige til den Dag, da Diklaturet af andre indre eller ydre — Grunde maatte bryde sammen. Derimod tror jeg ikke stærkt: paa Diktasuret í de Stater, der fra Tid er vænnet til Folkestyret og de demokratiske gammel Rettigheder: Forenings- og For samlingsfrihed, Pressefrihdd, Troesfrihed o.s. v., og det er da også det i Vii keligheden kun har vundet Mag ten i de Lande, der aldrig eller været demo- betegnende, al kun i kort Tid hat kralisk regerede, og hvor Demo kratiel ikke haft Flertallet, medens de gamle de endda bar mokratiske Lunde som England, Frankrig, Svejts, Hollund og de nordiske Stater, skønt næsten i samme Grad ramt af Verdens krisen, vel maa slaas baade med Kommunismen og dens Følge- svend Facismen og navnlig med Leflen disse Bevægelser, men dog ikke Bourgoisipressen med kan siges at være direkte truet af Diklaluret fra nogen af disse Sider; dertil er baade Folkesty- ret og Aandsfrihedens Værdi alligevel for indgroet og Uviljen mod Forbud og personlig Tvang for stor. Mun Faren er der selvfølgelig navnlig hvis Verdenskrisen fort- og man ikke fra demo- Side sælles, kraliske Partiers 3 Hovedpunkter: Det første og vigtigste er Be- Det overfor dette gaa op for langt enes paa skæftigelsesproblemet. man videre Kredse end nu, al vi er inde i en Overgangstilstand ikke alene for den privatkapitalistiske Sumfundsform, men tillige for den Kultur, der er opbygget paa et Aarhundredes Fremskridt. Og som den konservative Redaktør Estrup i denne For- meget bindelse med Relte gør opmærk- Det er Række den opvoksende Ungdoms Mentalitet og Forhold, man skal se paa. — som paa: her i første Tager Demokratiet sig ikke sammen til Fordel for denne Ungdom økonomisk o Fr kulturelt, er dels Fremtidsudsig- ter mindre eg mindre lyse. Men det ulykkelige er her, at hele den borgerlige Del af De- mokratiet langt ind í Fagbevæ- gelsens Lejr ikke for Alvor ei klar over, hvor skæbnesvanger for hele Udviklingen misk, politisk og moralsk okono- det Ungdommen i sligende ikke er, at Grad gøres urbejdsløs, og Tirsdag hin 27. februar 1934. JAVNADUR mindst gælder dette, synes det | mig, Landbodemokratiet, skønt det ikke mindst er Landboung- dommen, der driver ind til By- erne og prolitariseres. Knurrende vedtager man Understotlelser, der baade principielt og praktisk er utilfredsstillende, men noget alvorligt for at løse Beskæfligel- sesproblemet kan man ikke enes om. Og delte bliver dog ganske nødvendigt, hvis Ungdommen ikke skal havne hos Kommunis terne eller Nazisterne, ikke fordi hal byde disse Beskæftigelse al bortset fra Tvaungsarbejde, Ar- lation, der ganske vist baade er pan, men de driver en fanatisk løgnagtigt og kulturfjendtlig, men som nelop bygger paa den Men talitet, besjæle den arbejdsløse og ud- der efterhaanden maa sigtsløse Unge. Det andet om end langt min Nil- Forfatningen, vigtige Hovedpunkt er » DD» dre rettelæggelsen af saaledes at denne virkelig kan bruges til det Samarbejde mel lem Interesser og Partier, som er den nødvendige Forudsætning for en rolig Udvikling i vanske- lige og særlig i nedadganende Tider. Vi ligger selv her i dette lille Land, der ikke en Gang er Størrelse Berlin, og tilho rende Presse, der ligefrem skal paa med sluas í 6—7 Parlier med leve af lyve om hverandre, og med 2 politiske Ting med for skelligt Flertallet! Det har vi Raad til i en Tid, der kræver Handling og atter Handling — i Stedet for et uendeligt Tovtræk keri med al den Uærlighed, der følger af den nuværende forfal skede Parlamentarisme. Og det 3dje Punkt er detle, al Demokratiet Magt 5'» lærer at bruge sin ikke at misbruge, men al bruge den i de Idéers Tjeneste, som Grundloven netop har givet Udtryk: hed, Forsamlings- og Forenings- Iroesfrihed, Pressefri- frihed m v., kort sagt afgørende beskytte AÅndsfriheden og den Kritik. Paa omrauder har Demokratiet nem- frie de fleste af diss lig allid, endvg i disse oprevne Tider, vist en Lammefromhed, der efter min Opfattelse, hvis den fortsættes under samtidig økonomisk Sammenbrud, er dræbende for Demokratiet selv. Thi som det samme An svar for ens Handlinger ikke er Frihed er ikke Føjlesløshed, ligesom det somme som Censur. | mis forstaaet Frisinds Interesse har man her fra demokratiets Side som jeg Gang paa Gang har fremhævet detide sidste 20 Aar tolereret alt lige fra det rene Svineri i Revyer, Viser, illustre- rede Blade o. s. v. (før al tjene Penge paa at undergrave Ung- dommens Moral uden al gavne nogetsomhelst) lige fra alt dette indtil oplagt løgnagtige og lige san tanbelige som groft in Angreb paa og bedsle jurierende Demo- kratiets Mænd. ogsån ansvarlige Skønt man godt véd, al ledende Modslandere er baade dygtige og hæderlige, be handle man hinanden særlig gennem Pressen som ldioter eller Forbrydere ogtrækker der: ved hele det offentlige Liv ned i Sølen, Ja, man hur endda op- Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143 draget Paatalemyndigheder og Domstole til en Moral, hvorefter ærerørige Angreb pau de valgte Myndigheder eller meningsløse Korruption, Svindel Ansvars Beskyldninger for Bestikkelse eller anden selv mod de øverste havende nærmest betragtes som i Kraft af en ligegyldigt gan ske ulovhjemlet og meningsløs Teori om, al i politisk Polemik eller i Pressens Omtale af Poli tikere, i det hele tuget af det offentlige Livs Mænd, gælde Ordenes almindelige Værdi og Detydning slet ikke medens derimod stadig skal Sandhed, Hyk De An svarlige behandles i Virkelighe Publikum tro, at Løgn ei | leri ærlig Forargelse! den suuledes under Pressens enstemmige Tilslutning, yderligere til Grin næslen at man kun et blevet gjort ved at søge al værne sin Ære, hvilket forøvrigt ogsaa vilde være for uoverkommeligt. Denne Moral er lige noget for de forskellige kom eller fucistiske For Falere, fanulisk sløve politiske netop munistiske fultere eller som netop 11115 ] ale Demo for Tiden gunskt bruger Pressefriheden og det takke for den, og friheden til at haane krati, de kan til at vælte de ansvarlige Mænd Skarnet! Al Faktik samtidig op rundt i denne hykleriske Folket og da mod hidser særlig dets egne > Ungdommen lillidsmænd eller Myndigheder, som i Frihedens misbrugte Navne finde sel Program praktisk taget maa i Sj 5 ult af dem, hvis e først og fremmest er at knuse denne Frihed, er for mig et ty pisk Tegn paa Demokratiets Slovhed og Ligegyldighed samt Smaatskuarenhed. Se blot Mod lagelsen af de sidste 3 Love imod kommunistiske og nazis tiske Udskejelser. Der kræves med andre Ord her en grundig Revision af Tanke gangen samt forøvrigt ogsaa af Presseloven og af Procesmaaden det Liv bliver Alvor og Ansvar og Presse- Frihed det hensynsløs Tøjløshed! sualedes at offentlige ikke samme som Paa disse Betingelser tror jeg paa en fortsat rolig Udvikling af Folkestyret í de gamle demo kratiske Lande, altsaa paa De- mokratiets Fremtie. Men svigter disse Betingelser, eller der en ny endnu værre — kommer y Verdenskrig, troet jeg ikke paa Demokratiets Frem tid í en overskuelig Aarrække. Nogel tænke í hvis man vil andet er, Varhundreder; thi i det lange Løb er der ingen Tvivl, medmindre hele vor Kultur gaur under i Kaos. Man bør dog herved erindre, nuværende Fattig dom, men Fattigdom paa Grund at Grunden til den Verdensmisére jo nok et af Overflod, altsna ingen Mangel paa Evne til at producere Livs goder. Tværtimod! Kun et fot rykt Arbejds- og Fordelingssy stem. Grundlaget for en end da langt højere materiel Kultur end vor nuværende er allsan til Stede, og snavist som den materielle Kullur igen er en For udsælning for Aandskultureus Porto. Blaðið 8. árg. ikke blot i Høj- den, men navnlig i Bredden, er der ikke i det lange Løb, Tvivl om Demokratiets Sejr. Blomstring Det er nemlig, set i Historiens Lys, saa soleklart rigligt netop i det lange Løb, hvad det ansete Blad »Gøteborg Handels- og Sø- furlstidendec i Fjor skrev under Stadig Vold, at at paa- Polomiken med Gering: troer Tulsmændeue fot Tanken ved Og studig de dræber Stilhed. de fejl. Tanken dor aldrig, Fri- Vold byde tager hedssangen stilner aldrig. vinder aldrig.e Konflikten. Fra Førova Formanden for Fiskimannafelag har vi faaet til sendt følgende Redegørelse fot Konflikten mellem Førova Fiski mannafelag og Færøernes Re- deriforening: Da det er kommet til vor Kundskab, at der hersker en Del Uklarhed vedrørende Kon flikten mellem Føroya Fiski- mannafelas og Færøernes Re- >» deriforening anser vi det for formaalstjenligt her at fremsætte en Redegørelse, De af F.F for Forligsman- den fremsatte Punkter gik ud paa følgende: 1) at der ombord paa hvert Skib skal være en Lasle- mand, og at denne skal lønnes som den bedste Fisker. Lønnen fradrages af den fælles Fangst, 2) at Skipperen ikke maa af- drage en mindreaarig Fisker Part imod For for en halv hyringskontrakten, 3) at en Lærling maa medta- ges paa hvert Skib, Í) at Mandskabet skal have Ret til at med Rede rens Farløj til anden Havn sejle for der at afhænde sin An- del i Tilfælde af Fradeling, 9) at Mandskabet skal have fri Rejse til og fra Skibet ved Fiskeriels Beg) ndelse og Afslutning, 6) at Ferien efter endt Syd landsfiskeri skal vare 14 Dage, og at Mandskabet i denne Tid skal være helt fri fra alt Skibsarbejde, 7) al Molorpasserens Hyre skal dreje í den Tid, han efter endt Fiskeri renser og smører Maskinen jfr. For- hyringskontraklen, 8) at Mandskabet skal have fri fra al Losning og Ladning undtaget dettes Andel af Fangsten, 9) at der skal indføres en bedre Spisetakst om Bord, 10) at Afregning og Betaling skal ske til 15. Okt. og 15. Dec., i Stedet for til 30, Okt. og 31. Dec. at Tilskudet til en paatænkt Øst- snu- 11) Fiskeriekspedition til grønland maa ordnes ledes, at Beløbet ifølge For- hyringskontrakten = fragaur med '/,% af den fælles Fangst. Efter en meget langvarig og indgaaende Mæglingsforhandling HL