týsdagur 27. februar 1934síða 2

Z fremsatte Forligsmanden gende Mæglingsforslag: 1) Kontrakten for 1933 gælder med følgende Ændringer: 2) Ved Fiskeriets Begyndelse og Afslutning afhenter og afsæl- ter Rederiet Mandskabet i den nærmeste Havn og yder Mandskabet en Rejsegodtgø- relse svarende til Udgifterne i den Rejserute, der af Re- deriet eller Kaptajnen paa dettes Vegne anvises, 3) Mandskabels Ophold hjemme før Østlands- og Grønlands- fiskeriets Begyndelse varer 14 Dage, medmindre Fler- af Mandskabet og Skip- bestemmer en kortere Tilfælde af Arbejds- Ferien, er efter mod Sall og tallet peren Tid. | standsning under Mandskabet pligtig til, Rederiets Tilsigelse, Godlgørelse al Proviant m. m. 4) Motorpasserens Godlgørelse for at rense og smøre Maski- endt Fiskeri fast- 3 Dages Hyre. fører al Fisken medens Rede- losse efler sætles til 5) Mandskabet Land, nen gratis i riet yder Fiskerne en pas- sende Godtgørelse for Om- bordføring af Salt, Kul, Pro- viant m. m. 6) Mandskabet erholder 30% mere Sukker og Margarine, end Reglementet bestemmer. 7) Afregning med Mandskabet sker inden 15. Oktober og inden December. Udlobsfrislen for Svar paa disse Punkler blev af Parligs manden fastsat til den 22. Fe- bruar, og samme Dato ode: Forligsmanden Bestyrelsens Svar som var Forkastelse. Bestyrelsen for F.F. og enig om, al disse uantagelige, særlig af den Grund var dog straks klar over Punkter var at Punkt Í og Punkt 4 i det af F. F. fremsatle For- slag ikke var taget med i Mæg- lingsforslaget under nogen Form Bestyrelsen vidste, at disse Punk- Hovedpunkter for var den ter var to Medlemmerne, og det derfor, uanset Mæglingsforslagets Skæbne, meget om at gøre al erfare Medlemmernes Stilling til disse. Dette kunde nu saa meget lettere gøres, da de laa hell uden- for Mæglingsforslaget og var uaf- hængige af, at dette ikke maatte offentliggøres, før Parterne havde svaret. Bestyrelsen besluttede derfor at sende følgende ud til Afstemningblandt Medlemmerne: »Forhandling brotin. Vil spyrja! Vilja fiskimenn streika uppá siglingsloyvi og lastamann? Halt fund, latallarlimir stemma, Send telegrafisk svar 22. antal slemm- ja ella nei, seinast hósdagin ur fyri og ímóti. Paa denne Henvendelse fore- ligger nu følgende Svar: 1780 Medlemmer har stemt for Strejke og 362 Medlemmer har stemt imod Strejke. 76,6; af Forenin- Medlemstal har deltaget i denne Afstemning. Det skal slutteligt bemærkes, at Medlemmerne i Forvejen kendte alle de af Bestyrelsen fremsatte Punkter og Rederifor- Svar paa Gensvar, gens eningens disse samt Bestyrelsens Rederiforeningen ved hvorpaa Skrivelse af 1. Februar afbrød Forhand. lingerne. Det var ikke nødven- digt for Medlemmerne at kende et Mæglingsforslag, der allerede af Bestyrelsen var besluttet af forkastes, inden de tog Stilling til to af dem selv fremsatte Ho- vedpunkler som Forligsmanden ikke havde fundet Anledning til at tage noget som helst Hensyn til i sit Mæglingsforslag, Dette sidste Stykke er fremsat føl- > 5 <h, Á | 7 DS ÁÐ é Telefoner: FX Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slays Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Eg, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1, Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: Vw XXX DRS BALSLEV á GOOS > THORSHAVN HMAGAHAANBNANDHNNONANANNMOANHANA $ på på. p4 på på på på Nr. 194. p 4 på OOA YO YU Ab. Åb. ÁÐ ÅD Mið Mi Mið ÅD SNS paa Grund af, at derfra forskel- Tvivl om, har fremsat Destyrelse lige Sider er hvorvidt F. F.s handlet lovalt. Paa Bestyrelsens Vegne Formanden. Føroyskur skaldskapur Í úrvali. Til nýtslu í skúlum okkara: realskúla, læraraskúla, háskúla og kvoldskúla hava harrarnir H. A. og Chr. Djurhuus, M.A. Janobsen, Matras úlgivið eilt lítið hefti við yrkingum, sjónleikum og einari einstakari lillari sogu. Sjálvsagt kundu vit funnist at, at fólkaskúlin ikki er nevndur — men vil vilja ikki lata fólkaskúla- lærarin stinga hestaf6lin fram! Men forboðið eisini tey í realskúlanum, er júikki, at born, sum ikki ganga hava loyvi al nýta hana, um ley hava ráð til at keypa hana? Fyrsta yrkingin — av Kvivikar- Jógvani — er bygd uppá hina gomlu søguna um Kópakonuna, men um hon kann metast nog stór til at standa sum eitt fyri- domi hjá leim ungu, sum her skulu fáa eyguni upplatin fyri føroyskum Skaldskapi, tað skulu vit ikki úttala okkum um. — J. P. Gregoriussen úr — |. P.( góðar Kvívík hevur yrkt nógvar »til sum sera sangir, til dømis Fólkafundar í Foroyum“, er likin við her, men um hans- ara „gentukæti“ og yrkingin um »Vågen« ikki hava livad teirra líð út, er ein annar spurningur áttu hesar yrkingar ikki at verið niðurlagdar? Frederik Petersens yrkingar eru vorðnar fólkuogn, og verða ongantíð gloymdar; tær bera tann poesi og djúpu kenslu og tann sær sum kærleika til Føroyar í liva so leingi Foroya- Seinasta ger, ul tær fólk er til. "K 8) yrkingin tíðin rennur . . .« er eill prógv uppá ta religiøsu slødu, hann hevdi: Trúgvin uppá tann Gud sum íkki letur mannasálina ganga al grundum, um hon mang- , an kennir seg sum rekandi å åraleysum báti, Av Rasmus Effersøes eru bert nakrar av hansara mongu vøkru yrkingum, men soeru liknir við tveir sjónleikir; men av leim átti „Gunnar Havreki“ ongantíð at verið skrivaður, og „Magnus“ eigur einki í sær ullan tær smáu yrkingarnar, ið havfrågvin syngur, men tær eru eisini verdar tiknar við. — Jóannes Paturssonar at: verða Yrkingar eru perlur í føroyskari yrking, ikki at siga áður er sagt. Tað tikið, er væl fyri all men um lær nytist meir, enn her prosastykki, við er skrivað, mannsligt, sort lað altíð kemur »senlimentala«, sum næstan fram, lá menn her skriva um tilikar hendingar. Nú hava verið nakað bersøgnir kann tað væl vera, al vil her men skulu vit tó ikki eina- ferð eilt Bókin skúlabrúks, fara at solda sindur? er fil men skulu ló tey ungu verða við al fáa til andiliga fødslu tað, sum fyri fellur? Skulu ikki tey eisini fúa góðun mal? Men fyri tað góða, úlgevararnir eiga lokk bókini er. Bókin er snotulig sum alt, ið verður úlsent úr prentsmidju H. N. Prisurin er Í kr Jacobsens bókahundils. 50 oyr. »Serur er sidur á landi.“ Eg så nú ein dagin ein gamlan tó ikki eldri enn, åvislepa, men at landasidir ikki eru nógv brøyltir síðan, harf lad stóðu tíðindi frá Onglandi, at ein ungur drongur — smådrongur at kalla — varð dømdur lív- leysur, hann av óvart í spølni var fyri lí óhappi at volda, al ein kona svimadi og doyði. Tá eg læs helta, rann mær Í huga tilburð, sum hendi her fyri durunum, hvar mannalís av fólkavaldum týndist men við tí muni, at her var tað ikki í spølni ella av óvart, heldur ikki av gáloysni. Tí tann maður ella leir menn, sum av- vardu, fyri at:krúpa undun eini lítðari útreiðslu, krupu undan at gera sína skyldu, tó at hann ella teir ofla vóru mintir um tað. — Og lá lad til yvirvaldið (Øvrigheden) varð sagt frá hes- varð svarað, at her var einki at gera við, maðurin, ella ikki gang kravdir til »forhoyr«, um lilburdi, menninir, vórðu ein- Tad løgna er her, at tad, sum í einum landi verður mett við deyðastraff, landi ikki melt sum nøkur sekt. Her lakið, al serur er verður í oðrum má ein orðu- sanna síður á landi. Guttorm Eysturoy, Úr ríkisdegi. Forslag til Lov for Færøerne om Betalingshenstand. Vedlaget af Landstinget. Folkelingel og ST Adgang til Belalingshen- ved kgl. . Decem- Den stand, som er hjemlet Anordning Nr. 299 af 2 ber 1932, udvides sauledes, at der paa Færøerne kan givesSkyld- nere Henstaud med Renter og Afdrag for 3 halvaarlige Termi- ner fra og med 11. December Termin 1931 til og med 11. Juni Termin 1933. Den i Anordningen $ 1 handlede Frist forlænges til 11. December Termin 1931. on- | $ 2. Nærmere Regler Lovens Gennemførelse om kan fuslsætles af Justilsminisleren. $3. Denne Lov træder i Kruft straks. Forslag til Lov om Ændringer i Lov for Færøerne Nr. 115 af 4. April 1928 om Forbud mod at drive Erhverv med berusende Drikke m. m. S 1. S 3, d4de Stykke Lov for Færøerne Nr. 115 af 4. April 1928 om Forbud mod at drive Erhverv med berusende Drikke m. m. affultes saaledes: >Berusende Drikke, som ind- føres, maa ikke udleveres, for- inden Modtageren har forevist skriftligt Bevis for, at han ikke skylder forfalden Skat eller har anden Gæld til Kommunen, Ved- kommende Kommunalbestyrelse er pligtigt til paa Begæring uden unødigt Ophold at afgive Attest herom,« S 2, Stykke i Lov for Færøerne Nr. 115 af April 1928 om Forbud mod at drive Erhverv med berusende Drikke m. m. jfr. ) S 10, 3die Lov Nr. 96 af 25. Marts 1933, affultes saaledes: »Loven bliver at forelægge til Gennemsyn for Lagtingeti Sam- lingen 1938 og for Rigsdagen i Samlingen 1938—39,« S3. SS log 1iLov for Færøerne Nr. 115 af 1. April 1928 om For- bud mod at drive Erhverv med berusende Drikke m. m. ændres »Minisleren for Industri, Handel og Søfart« til: »Ministeren for Handel og Industri.c I 8 7, 2den—4de Linie í Lov for Færøerne Nr. 115 af 4. April 1928 om Forbud mod at drive Erhverv med berusende Drikke m. m. udgaar Ordene >fra 50 Kt. +, 20 Kr.«. Missigandi lýsing. Få Í »Dimmalætting« fyri 21. brúar í ár stendur ein lýsing frå Poul Poulsen, Velbastad, um at tað er hættisligt at nýta før- oysk seleplir í ár fyri svortu- spillu, og hann sigur seg hava góða norska sel. Føroya búnaðarfelag åtalar her- við harðliga hesa framferð, at leggja føroysk seteplir undir nakra hættisligheit fyri svørtuspillu fram- um onnur eplir. Svartaspillan er ein sjúka, ið seteplir íkki kunnu garanterast ímóti, æntin ley eru Hon við hiðani ella haðani. kann koyvast í vellunum kemi- kalium, men oyðast kann hon ikki, og ein landspartur kann ikki sigast fríur fyri hana. Sað verið tí hervið øllum sagt, at fyri svørtuspillu kann hver maður líka gott fáa sær seteplir úr Feroyum sum aðrastaðni. Tað er harmuligt, at ein — fyri føroysk seleplir — so mis- sigandi lýsing kemur fram rælt ræltt- før- nú, fá lad eru so slerk og vis krav frammi um at fáa ovsk eplir framat í handli, og tá Føroya búnaðarfelag vid log- lingsins hjálp hevur lagt eilt stórt og gott arbeiði niður fyri at:fáa framalt seteplir í Foroyum. Nerndin. Foroya Málfelag. Foroya Málfelag varð íbirt til at styðja foroyska målrøkt. Eftir $ 3 í lógskipanini er endamålid: a) At búgva føroyskt mål út til at verða nytiligt í ollum forum b) At útvega mál- inum lógligan við- c) At geva fólki leið- her á landi. rætt í ollum urskiftum. skriftligari d) At geva út við fyrimyndum og orða- beining í nýlslu av føroyskum máli. bokur søvnum í ollum yrkisgreinum. (við for- næstformanni) stýrir Ein 7-mannanevnd manni og felagnum, men av ti at virki felagsins fevnir so víða, eru settar sernevndir í leimum ymsu yrkisgreinum, t. d. ein handils- nevnd, ein sjóneynd, ein land- búnaðarneynd, ein læknanevnd, ein løgfrødinevnd o. s. fr. Fyrstu skriftligu verk, sum felagið greiðir úr hondum, eru: ein brævabók (1. hefti, verður prentað innan 1. april), ein veg- leiðing í bókhaldi (innan ólav- søku) og ein løgfrødiligur orða- listi (innan 1. des.). Meðan hesi verk verða búgvin lil prentingar, starvast aðrir við tey skrift, sum eru ætlað at koma seinni. Vón- andi er, at felagið henda hátt kann veila teimum, sum vilja nýta móðurmálið í skrift, munar- góða hjálp. hátt veitir felogum Eisini á annan Málfelagið stovnanum, og einstaklingum hjálp: oll tey, sum senda inn skriv ella bóka- handrit til efltirhyggingur, fáa málsliga vegleiðing fyri einki hjá felagnum. Tey, ið venda sær lil felagið, hesa ultan- eru biðin at nýla áskrift: Foroya Málfelag, Tórs- havn. Felagsins vegna Chr. Matras, formadur,