týsdagur 6. mars 1934síða 4

“% verið sporleys. Tað ásanna allir Porkeningar — lad sást best við seinasta fólkatingsval, hvat álit hann hevur í bygd síni, og ein og hvor maður, ið kemur til Porkeris, sær, at tað hevur verið gróður í tey seinastu árini. Tíðin er ikki runnin í spælni og aft- urhaldsdúri hjá teim stýrandi í kommununi. Tað hevur verið strævið, nógv strævnari enn tað annars hevði verið, um Porken- soknarstyri vælvild og ingar og Porkeris hevði haft forståilsi hjá sum leir hava uppiborið. Oivað leir 3 nyvaldu javnaðarmenn halda fram á somu leið, sum harra Danbjorg móli lí okkara loglingi, vilja og leir, ið hava staðið honum við lið, hava gingið. | ; Få … Í I Fåmiin | hava = avnaðarmenn fingið sín | fyrsta wnaðarsóknarstýrislim, harra Ellender Ellendeisen. Suðuroynni byrjar at rodna: Í Porkeri, Vági, Tvøroyri og í Hovi hava arbeiðararnir og fiskimenninir við ti reyða merk- inum á tikið ræðið. Í Fámjin eiga teir tridjingin. Nú eru bert endarnir á oynni eftir | slong — Sunnbiar og Hvalbiar sóknir. Men eisini her merkist streyma- skifti. Ansvarhavandi bladstyrari fyri Suðuroyar-síðuna: P. M. DAM Vidnebevis og Vidnepsykologi. Hvis Svar Spørgsmaal paa den Slags Beviskraft, vilde man havne i at Til- standene fra Erik Ejegods Tid man havde føre tilbage, idet man, hvis kunde tillægge Vidnets juridiske | Opfattelse bevisende Betydning, hurtigt vilde naa frem lil al spørge Vidnerne: Mener De, min Klient har Ret? Nun, del | Í hører nu til Sjældenhederne, al den Afhørende gaur saa vidt í sine Spørgsmaal. Mere alminde- ligt er det, at Vidner spørges om noget hypoletisk, om hvad de vilde have gjort, hvis ikke et eller andet havde foreligget. danne Sporgsmaal bør Rel- næppe blankt afvise, idet ders Besvarelse underliden trods del Indhold meget bestem strakte kan dække over en Sanse- iagtlagelse. Nok | Selviagllagelser. | Under Sanseiagllagelser. gaar jo Nok er vi jo Augustin lærte: et Mysterium for os selv. Men paa den anden Side | i ogsan nemlig, som St. er der ogsaa noget rigligt í det, som Nulidens Filosofer belærer | | os om, at vi har en anderledes fast og førstehaands Erkendelse røre sig Í Oos af, hvad vi følel Í | J | | selv end af, hvad der foregaar i Omverdenen. Et Vidne maa derfor kunne forklare om sine bevidste Motiver. Det bliver Dommerens (henholdsvis Nævn ingernes) Kunst at bedømme, Lid der kan fæstes hvor megen til saadanne Forklaringer, her om Vidnet Eks. af Blufærdig- under buade mia anlages Í. hed eller holde de egentlige Motiver hem Vidnel tages al narre sigselv med Hen- Generlhed, at ville melige, og om kan an- syn ti! Moliverne, san al det i Virkeligheden er ubeviste Moli ver, der har været de drivende Det er en vanskelig Opgave fot skal Men Vidnels Forklaring dem, der bedømme. ogsån hvor angaar rent ydre Ting, kan Op- gaven ut bedømme, om Vidnel Í | | | | | | i Í Í narrer sig selv, undertiden frem- byde den største Vanskelighed. # Den danske Retsplejelov be- stemmer, al »enhver er pligtig til efter lovlig Opfordring at af- lægge Vidnesbyrd for Retten — for Politiet er det en frivillig Sag om, hvad der m. II. Sagen eller Undersøgelsens Gen- stand er ham bekendt, forsna- vidt Loven ikke hjemler Undta- gelse herfrac. Heri er at Vidner kan vægre sig ved at besvare Spørgsmaal om Forhold altsna indirekle sagt, som er Sagen eller Undersøgel- sens Genstad uvedkommende. Men Vidnel hur naturligvis ikke Lov til ul maal usandfærdigt, fordi Spørgs- besvare el Sporgs- mualet er Sagen uvedkommende. Mener Vidnet, al det Spørgsmaal, det, er irrelevant”) man det æske Rettens Afvørelse der stilles heraf, og Vidnel bør belænke, al det normalt kun kan have el Begreb meget ufuldkomment om, hvilke Spørgsmaal, der er relevante"), fordi Vidnet normalt ikke kan vide, hvorledes Sugen bedst oplyses; Vidnet bør derfor ikke være overdreven mislænk- som m. Il. Lt. Relevans***), ikke har en virkelig Interesse í - hellere Spørgsmualenes men hvor del at fritages for al svare gan ud fra, at de Spørgsmual, der stilles det, er nødvendige Led i den Slagplan, som den Af- hørende det være sig nu en Sagfører eller en Anklagemand har lagt til Sagens Oplysning. De Tilfælde. er pligtig at vidne, selv om den hvor man ikke Forklaring, man kunde give, er af Betydning, er dels nogle Til- fælde, hvor Loven ligefrem frem- der en at afgive Vidnesbyrd, dels nogle Tilfælde, hvor Loven overlader til Vidnel selv, om det vil udtale sig. De »forbudte« Vidner kaldes í Faglilleraturen inkompelenle, fordi de en Viden, men ikke har Kompe- tence lil at delagliggøre andre, nok sidder inde med spec. Retten, i denne. Nil at blive inkompentent som Vidne er det ikke nok, at man har faaet sin Viden betroet som en Hemmelighed, og heller ikke at man har givet sit Æresord paa aldrig al røbe den for nogen, ja ikke engang at den forborgne Viden hører til Arl, den som | det er en Æressag aldrig at røbe. tilsyneladende ab- | Juraen, er som bekendt, sjælden medfølende ridderlig og aldrig galant. For Relten maa man ud med Sproget om all. Dog har dansk Jura fra gammel Tid endnu saa Respekt for Religionen, at det er forbudt al megen afkræve Præsters Vidnesbyrd om, hvad der er betroet dem i lonligt Skriftemaal eller iøvrigt i deres Egenskab af Sjælesøgere. Dog gælder Forbudet ikke i Straf- fesager, hvis Retten skønner, al det er maglpaaliggende, at det paagældende Vidnesbyrd aflæg- ves for al forebygge, al nogen dømmes uskyldig. Det er Præsten, blot bekymrede imidlertid ikke som den Samvitlighed kan have Brug for al randfore sig med i fuldkom- men — eller næsten fuldkommen Frihed. Der kan undertiden være Drug for en Sagfører, og der kan være Brugfor en Læge. M. H. t. Sagforere er Lovens Regel den, at Vidnesbyrd ikke maa afkræves Forsvarere, ang. hvad der er betroel dem som sandanne, ej heller Sagføre í ci- vile Sager, ang, hvad de har er- *) Ikke af Viglighed uden Betyd ning for Sagen, ++) Af Vigtighed for Sagen, +) Betydning, faret ved Partens Fortrolighed í Sager, hvori de har været unla- get eller randspurgt. Samme Und- tagelse som ved Præster er gjort her; altsan Sngførere man vidne, hvis Retten i en Straffesag finder det maglpaaliggende for at fore- bygge, al nogen dømmes uskyl- dig. M. H. 1. Læger er det bekendt, at: Lægestanden har fastholdt Krav om, at der ikki maa afs æskes Læger Vidnesbyrd om, hvad de erfarer ved Dehundling af Patienter, I nøgle fremmede delte Krav i en vis taget til Følge, men hos os eksisterer der inlel Vidneforbud for Lande er Udstrækning almindeligt Læger. De har ganske visl hvilket ogsaa — gælder Apotekerne Tavshedsplikt om deres Palien- ters Forhold, men Pligten fal- der bort, naar de føres som Vidner. Dog ligger det i det, jeg før nævnte om Vidneplig- tens Udstrækning i Almindelig- hed, al de kun behøver at ud- tale sig om det, der har Betyd- ning for Sagen. Er deres Patient repræsenteret ved Sagfører un- der Processen, vil der naturlig» vis fra Sagførerens Side blive vaugel skinsygl over, alt inlel irrelevant Spørgsmaal tilstedes, og er Patienten fraværende, føl- g ger det af Dommerens Stilling - som de Fraværendes Sagfø- han vil være ekstra varsom med al tillade, at stilles Læger Spørgsmaal, hvis rer — al der Besvarelse ikke af Betydning for Sagen. for øjensynligt er Jeg sagde, at Læger er der intet almindeligt Vidnefor- bud. Et specielt Vidneforbud eksisterer der imidlertid fra Frederik V's Tid, idet del malt er forbudt at afkræve de Fødselsstiftelsen i havn ansalte Embedsmænd, Be- nor- Køben- ved tjente og Jordemødre Vidnefor- klaring ang. de Kvinders Svan- serskab og Barnefødsel, som Stiftelsen. Præsterne, Sagførerne og Fød- forløses paa selsstiftelsens Personale er »for- budte« Vidner af Hensyn til private Personer. Loven kender imidlertid en forbudte Vidner til, nemlig alle Embeds- Klasse mænd og Bestillingsmænd, over- hovedet alle, som handler i offentligt Hverv, altsaa f. Eks. ogsaa Rigsdagsmænd og Telefon- damer. Forbudet gælder dog hvad Kundskab kun Forklaring om, der er kommet til deres i deres Hverv, og kun forsaa- pualagt dem Tavs- Medens Vidneforbu- del for Præslens og Sagførerens vidt der er hedspligt. kan hæves Vedkommende kun ved, al vedkommende Private giver Samtykke til Vidneførslen, kan for Embeds- og Bestillings- det Ministerium, Ved- kommende sorterer under, give Samtykke fil for Digsdagsmænd Regeringen i mænd Vidneførslen og Forbindelse med vedkommende Tings Formand, Sudurstreymoyar javnaðarfelag heldur aðalfund í húsi „Havnar arbeiðsmannafelags“ Til umreðu: 1. Frágreiðing frá (i farna árinum. „ Roknskapurin. . Lógbroyfan. Nevndarval. Ýmist. SI mm SR NEVNDIN, sunnu- | dagin hin 11. mars klokkan 5. | 2222 IK RING Så HURTIG LEVE SJØNLEIKARHUSID „SYSTRARNAR Á KINN“ Sjónleikur í 3 pertum eftir CARSTEN HAUCH, týtt hevur Th. Nygaard. VERÐUR SPÆLDUR AFTUR SUNNUKVØLDID 11. MARS KL. 8. Atgongumerkir í H. N. Jacobsens Bókahandli SEE og við inngongdina. 66 Skridt Íra Statsvejen nedad Bøgøta og De er ved ANDRÉ ANDRESENS Reparationsværksted, hvor De faar alt almindeligt Kleinsmede- arbejde, Dreje- og Borearbeider, samt Autogensveisning udført. BEER FEER SX SIK N 1 y HASIÁd A1LVH3JOO <a # 0000000000006000000000000 KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. Vejen til en virkningsfuld Reklame pennen en pirat Annonce enn | HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL ae ————8——V— Føroya Social-Demokrat”'. Føroya Soeial-Demokrat““ har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- —- teresse al benytte, Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. Úlgevarar: lavnaðarmannalelog. Bluðsljóri við ábyrgd: Þrentsmíðja B. Z. Jensens, Torshavn, HI. M. Jacobsen.