týsdagur 13. mars 1934síða 4

SR SAR - 3 i % þr Marke-Bonde. >Búnaðarfelagið< synes i hvert Fald at være af den Anskuelse, at saadan man det være. | 1928 blev jeg uværdige lille Mand — ingen kan lægge en Alen til sin Værdighed lige saa lidt som til sin Vækst — Med- lem af dette høje »felag« med Landbrugskonsulenlens Højhed eller — for ikke at blive mis- tænkt for al drive Spot med Væksten — hans Højhed Land- brugskonsulen:en som Formand, Som Medlem, ganske vist en ganske lille Medlem, af dette »felag« har jeg fanet et — selv- følgelig ogsan lille - Indblik í »felagsins« vidunderlige Urgange, og da jeg holder meget af min Barnelærdom, der siger, at man ikke skal sælte sit Lys under en Skæppe, vil jeg ikke forbe- holde mig selv Lyset, men lade det skinne for andre. Jeg bebu- der derfor, at jeg vil tillade mig i næste »Socialdemokrat« al give de ærede Læsere et lille Indblik i vort storartede »felags« bibel- ske Nidkærhed over for os Fa- mininger og i Særdeleshed over for undertegnede. Altsaa paa Gensyn! Den mest taknemmelige iblandt de taknemmelige i Famien. ff Ansvarhavandi bladstyrari fyri Suduroyar-siduna: P. M. DAM Føroyskt gistingarhús í Keypmannahavn. Fýra fótaspor frá høvudsjarn- breytastøduni, og vil eru við nummar 13 í »Colbjørnsens- gøtu«, og har eru Føroyingar allir altíð vælkomnir. Far tvær og tå kemur til „Hotel Vedsted" stendur á; ring á klokkuna — trappur upp, dyrnar, har og tú ert heima! Har er eingin »portier« við gyltum bandi um húgvuna, har ger eill »holel« til eitt stað, har tú allíð er einki av tí, sum ert fremmandur, ongantíð kennir heimsins hugnaligheit — nei, ti har er Åspa, hugnalig og stuttlig altíð Har ert tú heima, og hevur tú verið sum hon áður var. har einaferð, kemur tú har allíð aftur, um tå fert á ferð til Keyp- Nógvir mannahavynar. Føroy- ingar hava gist har, men nógv ov fáir — teir áttu allir at búð har og gjørt Hotel Vedsted til eitt foroyskt hús, og kanska givið lí eilt foroyskt navn. Allir Feroyingar í Keyp- mannahavn kenna slaðið, og leir áttu at gjørt alt møguligt fyri at víst teirra landsmønnum á hetta við lil mannssamhaldid har hús, og soleiðis verið eisini at styðja lands- , niðri á lotum. Føroya Fólkaháskúli. Summarskúli er fyri gentur frá 1. mei og til Olavsøku. Bøn- peningastyrk má arbræv um verðu sent til amtið innan 15. mars. Tær, sum ætla sær á Før- oya Fólkaháskúla, mugu skila tað til í bonarbrævinum. R. Rasmussen. Símun av Skarði, Husholdningsskolen. 3 Maaneders Kursus begynder til Maj. [EO En Hvalfangerstation. Grønlandsk Skanbeð ET var en herlig Sommerdag, da vi med »Hvidbjørnen« stod Nord paa gennem Sundet, Det store, graa eriinspektionsskib satte stolt Stævnen mod de blaagrøn ne Bølger og kippede værligt med Flaget, da Kronborg passeredes. Det store Dannebrog paa Signalstationen hilste os igen, og vi vinkede et sidste Farvel til det venlige, smilende Fæd reland, som havde sendt os ud paa et 5 Maaneder langt Togt til Civilisa- tionens Yderkanter, til Grønland og Island. Mod ukendte, sælsomme Ég ne, med den mest stormfulde Del paa Jordkloden, det nordlige Atlanterhav, mod evig Sne og Is med Verdens lykkeligste Mennesker, Grønlænder- ne, mod Steder, som det kun er fan forundt at opleve, rige Opley j Storhed og Skønhed, i ubændig Vild- skab og uendelig Ro Vi var spændt forventningsfulde og glade. Nogle af os var det i hvert Fald. Andre bandede jo nok det heie til Bunds í Kattega særdeles vel menende se kraftige Udtryk, som vil- de faa Sprogforsker til at spidse Oren. Det var Landkrabber- ne, der var de g'ade. og de befarne det modsatte, For en Landkrabbe med Lyst til li elser í enhver lidt Eventyr kan der næppe findes bedre Maade at aftjene sin Værnepligt paa end et saadant Pogt; men det er jo en anden Sag med Søfolk. som er vant til Søens Strabadser, Saa stol vi da endelig nordpaa, bort fra den | lanste Sommer, som vi dog ik helt Glip af Dagene før A! den 16. Juni, var saamænd varme nok. Efter en glad Pinseorlov sled vi godt i det ude paa Holmen med at faa al Pro vianten om Bord, Stærkest var He den i Lasten, hvor en svedende og halvnøgen, beskidt Flok arbejdede med at stuve af Vejen og gøre sø- klart. Der blev nedfiret Tønder og Kasser i Dusinvis, fyldte Mel. og Kartoffelsække í flere Hundrøde Kasser Hvidtal. Skibsøl og rigtigt Menneskeøl samt Bjerge af Kød, Mad til 70 altid sultne Maver t mere end to Maaneder, indtil Be- holdningen kunde suppleres, End- videre skulde Flyvemaskinen til Dr. Knud Rasmussens Ekspedition sur- res agter De første Dage gik roligt. og vi faldt efterhaanden til Rette i de nye Forhold, hvor Pladsen ikke overalt var lige stor, Snesevis og Paa Banjerne. Livligst gik det til paa Banjerne. Her udfoldede de forskellige Elemen- ter sig frit og ugenert Til Tider ret gemytligt med voldsomt tumlende Slagsmaal. som det kan gaa. naar en Flok store Drenge »vifter lidt med Finnerne«. Det kunde blive til baa e Buler og Skrammer. Men spillede st nogen større Rolle, om en Bluse flængedes eller en Skjorte blev flanet? Trods de mange Mennesker om Bord var der altid rigeligt at bestille til alle. Om Formiddagen 2/4 Times Rengøring overalt. Saa flød det med Vand og Sand. og Mursten blev med mere eller mindre Flid anvendt paa Dæksplankerne, til de var hvidsku- rede. løvrigt beskæftigedes Mand- skabet med forskelligt Skibsarbejde, Gymnastik, Sabelhugning, Skydning eller Instrukser í Første-Hjælp, | »Hvidbjørnen« og Trawlerne. En af -»Mvidbjørnen«s fornemste Egenskaber er dens bedaarende Hv- ne til at rulle. Selvbevidst ruller den over kærtegnende Søer og fremviser yndefuldt sine lidt buttede Linier og høje Rigning for alle Elskere af Søens »Hun:er. Dog var der besynderligt nok vissa Skibe. som ikke syntes at kunne li- de denne stolte Dame, Naar de langt borte fra fik Øje vaa hende, satte de øjeblikkelig Kumen mod sikkert Ter- ritorium, medens de som for at de- monstrere deres Foragt efterlod sig tykke, sorte Røgstriber paa Himme- len. »Bjørnen« var heller ikke altid lige blid at komme i Nærheden af. Man ønskede nødig at høre den brumme Takket Í være dens høje Overbyg- ning, som kunde ses mange Mil bort, var Trawlerne altid klar over, naar len var í Farvandet, og nanede ret tidig uden for Tremilegrænsen, Den høje Overbygning er ogsaa paa ai lre Omraader praktisk. Det er tak- ket være den, at »Hvidbjørnen« rul- ler saa voldsomt, og derfor er hver Marinesoldat. som har været med len, et Unikum til at stan fast paa Benene. Det lærer man om Boi, naar man skal star Ret í Geled »paa Lod« paa langs af Skibet til Dagens talrige Mønstringer Denne Ruljen oplevede vi, egg snar vi kom ud i Norlsøen, ste »øsvgefornemmiel Selv de hefurne Søfolk til saa meget Rulieri gevel ikke til meget af denn?» Gang, thi det varede ikke læn- ge, før Vejret blev omtrent blikstille. Det første vi saa af det Fremmede var Øen Store Dimon, Massivt dukkede den frem i en tidlig Morgentaage. Vi unde egentlig kun sanse en kolos- sail Kampesten, som te umotive- ret syntes at være i Havets Ensomhel af en af ns eller i et eks: Fantasiens nordiske pløsivt, pudsigt Indfald Paa Kontrasternes Vidunderð. Island, Sagaernes kontrastrige, her- lige Vidunderø, lof! sig med sne- klædt ler og 8 Fieldtinder frem í sommerlig Sol af et stilie Hav, ler i se enestanende milde Dages Overbær:nhed kunde maale sig 1 Blidhed med de hvide, varme Stran- le ved da grønne, danske Bogeskove. Vi aflagde en Visit ved Vestman- øerne, or alle seks Fartøjer under en sankaldt Bjergningsrulle sattes Í Vandet fuldt bemand To store Redningsbaade, to mindre og to Mo- torbaade, der sulte Kursen mod en stor Hule inde í et af Øernes stejie Fuglefjeld Aile Fartøjerne kunde være í den rummelige Hule, hvis skønne, magiske Skær er af en be tagende Vir Ikke for intet kendes Island som et Eventyr i Kontraster. Ikke alene 'r der Bjergene med den evige Sne paa Toppen og de varme Kilder i Grunden, de store, stille Søer og de mægtige, brusenlde Fosse, eller v4- strakte, flade Sletter, grænsende umiddelbart til utilgængeligt forrev- ne Klippepartier, samt Bjergenes yd- re massive Ro mod Naturens vold- somme Brænding, der rasende kul- minerer paa denne afsides Plet paa Jorden; men ogsaa Menneskeværket staar paa mange Punkter í Kontra- sternes Tegn. Grimme Bølgeblik- huse i en smuk Natur, talrige, flotte Biler, skønt Vejene er faa og for Størstedelen elendige, Mennesker, der lider mere af Søsyge end andre Na- tioner, skønt ingen Nation som den- ne er afhængig af Søvejen, der er den vigtigste og for det meste eneste Vej fra By til-By. Og saa kunde man ikke (dengang) faa Vin og Øl eller andre spirituøse Drikke paa Restaurant, skønt man ingen Steder kunde blive saa fuld som i Island. Ja, Islænderne er et [Folk noget helt for sig selv, Saa teknisk mo derne paa mange Felter í Molsæt- ning til andre, at de ganske aaben lyst har sprunget flere Generationers Teknik og Udvikling over. Islændernes Nationalitetsføleise har mange danske Marinesoldater mær- ket paa slanende Maade Der beret- tea om drabelige Slagsmaal mellem Marineøkibes Besætninger og de ind- fødte, Stridens mere direkte Aarsag var dog som el, her som andre Bloder hvor Jay gør Landgang, Kvinderne. De unge, islandske Kvin- der har den norske Jentes Kækhed og Holdning, den svenske Plioka's Stilighet og den danske Piges Humør og Færdighed i Pudren og Smink- ning samt et kosmopolitisk Snit Í Klædedragten. Om Sommeren arbej der de unge Piger ved Tørringen af Klipfisk paa Stenmarker, som ikke dufter behageligt, i eller ved alle Landets Byer, De myldrer overalt i Overalls, Hvert Poraar tager Svær me af unge Piger fra Reykjavik ti Nordlandetø Byer, der om Sømmeren næsten har det døbbelte Indbygger- antal, for at hjælpe til med Sildepak- ningen og Klipfisketørringen, De ind retter sig saa med alt deres Haben gut, Sengetøj, Kommoder osv i ål mindelig Forvirring i Lasten pat nordgaaende Dampere for at tage d indtil 4 Døgns Rejse op til Nordlan det. Efter at have faaet Post om Bors gik »Hvidbjørnen« vestover i et stormfuld Nat. Stormen varede, til v fire Døgn senere havde rundet Kap Farvel, I Mellemtiden havde saa godi som alle om Bord haft sværere eller lettere Anfald af Sosyge. Rekorden var dog kun 15 Ofringer paa een Dag. Skibet rullede, saa Madbakker ne trods Slingregrej havde vanske ligt ved at staa paa Bordene, Marine- soldater, Randsler, Skaffegrejer »& Ølflasker flød i vild Forvirring paa Banjerne. og dot var ikke altid nemt at fåå STEF sin Køje op om Affnen, naar Bunden pludselig forsvandt un- der een, og man følte sig som en vildfaren Planet i en Stjernetaage. Ør og mør kunde man langt om læn- ge kravle til Køjs Køjen var nogen: lunde et Fristed, idet den svingede i Takt med Skibets Bevægelser, Sø: sygen var dog for det meste over stunet, da vi rundede Kap Farvel Skibets drøjeste Tur paa dette Togt Ved Midnatstid slog nogle løse Sand sække i Sygelnkafet fire Sygekejer - Stykker, og den søsyge Kok, som las i den femte, undgik efter eget Ud- sagn kun ved et beklageligt Tilfælde at blive saa haardt saaret, at han var tjenlig til Hjemsendelse, Resten af Køjerne raslede fra den ene Side af Sygelukafet til den anden, inden Vagtmandskabet efter meget Besvær fik det hele surret, og Kokken og vi andre kunde faa Nattero, — Ved Kap Farvel observerede vi det første Is- bjerg. Ved Ivigtnt Kryolitbrud laa vi nog- le Dage med megen Fest og Halløj Det var ikke rigtig Grønland, — Hel- digvis. — Her blev Flyvemaskinen sat i Vandet og fløj til Angmagsalik, 24 Dage efter Afsejlingen fra Kø- benhavn naaede vi endelig den fer- ste grønlandske Koloni Det var Godtiaab, hvor Hans Egede for godt 200 Aar siden var gaaet i Land og dermed gjorde Begyndelsen til Grøn- lands Kolonisation. (Fortsætles). HIN ALMENNA ÅRSROYNDIN í Tórshavnar kommunu skúla verður dagarnar 20,—21. hvonn dag kl. 8 Í. p. mars, Tey foreldur ella verjar, sum ikki lata skúlaskyldig born síni ganga í nakran skúla, har sum fyriskipað roynd verður hildin, hava ta skyldu at lata tey koma at: verða hoyrd við ársroyndina í kommunu skúlanum. Til at vern til staðar við royndina verða boðin foreldrini at bornunum ella verjarnir, og skúlanum. Í 1., 2. og 3. klassa verða nvgs Tey mega hava koppaseðil við. 16. mars kl. 12. likaleidis” oll ley, ið hava áhuga á | born upptikin fríggjadagin 55 n» Børn, ið vilja verða tíkin upp í hægri klassar, mega verða roynd suman við hinum bornunum í skúlanum. Torshavn, 12. mars 1934. KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 00000000066600 | VARELOTTERIE J. DAHL 8 O0 HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL Vi tillader os herved at hen- lede Opmærksomheden paa, at den nye Serie begynder med April Maaned og varer i de føl- gende 6 Maaneder. Prisen er Kr. 1.30 for !/; Seddel til 1. Træk- ning, 2. Trækning Kr. 2.30, 3. Trækning 3,30 osv. De, der ønsker at deltage í denne Serie, maa bestille Lodder og sende Pengene for 1. Trækning og bede om Opkrævning for de andre Trækninger gennem Posten, saaledes at de er Kollektrice Fru NINA V. E. PEDERSEN, St. Kongensgade 196, København K. i Hænde inden 28. Marts. løvrigt faas alle Oplysninger ved Henvendelse til BIEBER 66 Skridt Íra Statsvejen nedad Bøgøta og De er ved ANDRÉ ANDRESENS Reparationsværksted, hvor De faar alt almindeligt Klejnsmede- arbejde, Dreje- og Borearbejder, samt Autogensvejsning udført. „EVERING = === HURTIG I as »SMÆRAN« Tlf. 47, Thorshavn, HISIHd ALVYHJOOW Úlgevarar: Javnaðarmannalelog, Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen, Prentsmiðja B. Z. Jensens, Torshavn,