týsdagur 3. apríl 1934síða 1

FRÆLSI Nr. 14. | 9 20 oyr. á 3. og 4. Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 síðu. avslåttur í prísinum. -FØROYA- SOCIAL. DEMOKRAT BRODURSKAPUR oyr. å forsíðuni, | Við storri lýsingum fæst | JAVNAÐUR Tirsdag hin 3. apríl 1934. Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstoðum Telf, og SKriVSLOVUnI. Porto, Blaðið | | 8. árg. 143. Framtíðin? tað vakna Tað tykist nú, sum al niðri í Danmark fer at ein kensla av, at vit Foroyingar eru lil, og eins og aðrir danskir 4 z stalsborgarar hava”, kravj, uppá, ella í hvussu er brúk fyri, al leim verður rælt ein hond, lá illa veit við. Har niðri sunnan hav er tað jú so, at stalurin — tað stóra samfelagið — millum unnað hevur tað mál, at rælta sína hjálpandi hond (il ley, sum neyðstodd eru. Og tað er góður socialur andi, ið hevur skapað ta lóg, sum lryggjur tey gomlu, sjúku, vanforu, stult sagt oll lev, sum nýla lrygging. Væl vita vit lað, at henda trygging: ellis-, sjåkra- og vanførishjålp, ikki gevur nakað harramannslív, men hon ger ley ló for fyri al liva, og sum hjálpin er har, eill nøkulunda menniskjanslív. sínum Jú, socialisman við háðaða likheils- og bróðurkær- leikmerki hevur tó sell sær síni spor! Og hon vil seta tey fleiri og djúpari, um hon fær >lív og heilsu«. Socialisman í Danmark enn å buki, og hevur so fá ár enn færri ár hevur hon fingið loyvi til al arbeiða við nakrari megi; men lann dagur kemur, tá hon fær ræðið har, og so vil Ind sýna seg, at hon ikki hevur slept sínum videalums, men vil fora tey fram til sigur. A socialisman moølir stóra molstødu hjá ollum afturhalds-, ollum konservativum flokkum, er sjálvsagt, tað kann ikki vera ø0rvisi, lí soleiðis er nú einn- ferð verðini. Al hon vorðið her í eisini molir mótstøðu hjá leimum, sum ikki tola at bíða, skulu vit heldur ikki finnast at, lí vit menniskju eru 6jøvn av lindi; og nógv av okkum eru so vorðin, at vil eru 6tolin, vit vilja síggja úrslitið alt fyri eilt, og soleiðis kemur lil domis fram flokkur Teir ein sum kommunisl- arnir, eru — framfåsnir, Otolnir og hava hug til al nyta hardskap; og avnoktast kann tað ikki, al samfeløgini eru so skikkaði, eru so Oræltvist skip- uði fyri, at: vit ikki undrast á, um ley, sum bert kenna lívið sum eina kúgan í armóð, í træla- dómi, meðan ley samstundis síggja tað ófalandi rikidømi á hinari síðuni, verða ólolin. Tey menniskjum, síggja ein part av skapaði sum ley sjålvi, við somu ræltindum sum ley til at liva her á jørd, ikki storri, ikki belri enn ley sjálvi, síggja tey liva eitt lív í yvirflóð og ollum ti góða, sum kann fúnst fyri pengar, eitt lív í lí strálandi ljósi sjålvi liva í skugg- Tann tey anum, nei í myrkrinum, meðan misjavni, sum er, og sum eill ort samfelag igjøgnum langar tíðir hevur skapað, hann er so stórur, al vil her ikki hava evni til at fala hann, og hann skapar og hevur skapað kommunismu, anarkismu, nihilismu og hval tað alt eitur. Teir halda, al socialisman og hennara hava svikið sína forlíð, menn síni idealir, lí hon fer hóvliga, spakuliga fram »fram kemur hann, ið hóvliga fer«. Socialisman, socialdemokratiid hevur vall tann vegin at taka framsligini fel fyri fel og ongan- Og líð leypa upp á bein. eitt fel bæði belri er al vinna fram og verða standandi, Gl HO er at vinna næsta, enn al herja á og vinna langt fram kosta hval ið kosta vil — og so missa alt » avstað aftur. So vorið hevur altíð verið, soleiðis sigur sogan okkum frá. danski stalurin, stóra Hin samfelagið, syrgir fyri teimum av sínum børnum, sum hava lað fyri neyðini, og vil søgdu fáðni, at tað så úl, sum um leir vóru farnir at verða varir við, eru lil og eisini kundu ta at vit haft fyri neyðini einu bøtandi hond. Tað sigst í blødunum hodini eru, hugsa vil, frá fólkalingsmanninum at stýrið har niðri vil fáa at vita, hvussu nógv fólk liggur heima í ár vegna tað, at ov få skip eru til boð — send frá fiskimannafelaginum — slaðið i her, so neyðugt er ikki at end- tað nógva fólkið. Lesi hava ollum bloðunum urnýggja tey her. Her man vera ætlan at gera nakað fyri at fáa hesum fólki arbeiði, men hvat ætlanin er, stendur einki um. — Tá danski staturin gongur við tilat fáa eina havn afturat í Grøn- landi til nýtslu hjá føroyskum fiskimonnum, so er lað líkasum, at tad lítla gloppið, sum kom lá Førovingar fingu ,Føringahavn- ina“, er við at verða slørri og hella er lekin uppá, at eina- ferð deltur múrurin niður. Kommissjónin, sum forsetis- ráðharrin hevur sent boð um skal setast til at ráðgera um okkara framtíðar viðurskifti væl mest fíggjarliga — er eisini eilt tekin uppá, at ljós er í nánd. Eitt er heill og aldeilis avgjørl, og lað er, at skilið vil nú liva í, er ómoguligt at havn Vil koma á eina fíggjarliga gangandi longur. mugu støðu, sum er nýlilig fyri allar partar, og okkara stoða til Danmark og hon báðir líð kunnu má gerast klúr og greið; má verða av lí art, at partar í lí komandi standa sum fríir menn hvor yvir fyri øðrum. — Kunnu teir ikki koma til tað, má onnur leið finnast, hvor hon verður og hvussu hon kemur al liggja harum kann talast seinni, um kansur verður til tað. Hjá hesum monnum, sum | sigast al skulla fara, ræður so um at arbeiða sum rætlir menn, hvat | Teir mugu vera fyrivarnir, vera »di ið fyrst av ollum vila lænir fleirra landi best. Í | plomatar« á ein vissan håtl | og leir skulu duga cill, og lað | | er altid at »slingn fingurin í jordina og leyja, hvar teir eruc. Fara teir, so ynskja vit, al teir 16 mugu læra at:skikka sær | | sum menn og ikki I. d. sum | fornermadir smådreingir, hval vit Førovingar hava so ræðuligt | lindi til. Hvor hevur rætt? Um veturin 1932 ferðaðist eg | eitt bil landið leim horrum Á. Samuelsen, fólka- um saman við lingsmanni, og J. Kallsoy, løg lingsmanni. Iar hoyrdi eg mang! og margt. Millum annað spurdi Samuelsen Kallsoy, hvussu tað bar til, at hann nú hevði so nógv ímóli socialistunum, tå ið hann í 1929 kundi hjá hr. S. P. Harra Kallsoy svaraði brádd vera stillari | úr konov. | : | | liga, at hr. S.P. år Konoy aldri » heyði verið socialistur. Nú hevur | pipan eilt annað ljóð væl al | | merkja ikki pípa Kallsoy; men | í »Tingakrossi« nr. 11 lesa vit | grein undir yvirskriftini »Makt- | r | girnd«, sum greidir frå »diktaturi« | | harraveldi o. s. fr, enntá orðið vold er hafl á máli í hesi grein. Har verður m.a. sagt frá ein- | um tilburdi viðvíkjandi Skipa- | 3) nesi. »Krossurin« sigur frå, al 3 ella 4 privalmenn í Gølu hava | | lagt Skipanes undir seg. >Men | ímillum hesar harrar eru menn sum hava sitid í Gølu sóknar- | síýri o. s. fr.«. Seinri skrivar blaðið: >Millum hesar 3 ella I | er ein framslandandi javnaður | maður, fyrrverandi tilætladur | umboðsmuðurda Al hesin ati: NS, einki atdylja yvir. Um hr. Konoy maður er harra lær- P. úr Konoy í Gølu er sigur >Tingakrossurd: | »Ifann | | skuldi ló ált sociala hugsan so- | víst sum nakar«, Hvørja hugsan harra Konoy nú hevur ella ikki hevur, fari eg ikki at tjakast við »Krossin« um; lí »cingin kennir mannin longur enn til tannin,« lað var søgdu ley gomlu, men lann líð, lá harra Konoy offraði seg fyri lann minna mannin her á landi. Um harra Konoy nú er vorðin troyttur aval lyfta fólkið upp eflir, veit eg ikki; men | troyttandi man lað vera fyri ein ferð ferð at lyfla mann eftir undir fjøldina. Er Koynoy troytt- ur nú, so er tað harmuligt, men Ind er faluligt. Hann er einki | annað enn eill menniskja. Um hetta vil eg ikki røda meira; men eg vil enda við at spyrja harra Kallsoy, um tað er rætt, at hr. S. P. úr Konoy er ein framstandandi javnaðarmað ur, sum »Krossurin« sigur al vera fyrrverandi tilætlaður um- boðsmaður<. Hr. Kallsov var ein stillari hansara, so hann man óreiði á hesum. J. H. Danbjørg. óivað vita „Kunnleiki gevur megi“. Et Folk paa 350 Millioner Men- nesker, der aldrig faa nok at spise, vil nu styre sig selv ... Hjemvendt fra Indien efter 30 Aars Ophold. Professor, Dr. theol. L. P, Larsen, interessant Personlighed der har været i Indien i ca. 30 Aar, opholder sig i disse Dage i Danmark. Professor L. D. Larsen, der er 72 Aar gammel, er kom- met hjem til Danmark for al blive her, og er for Tiden pan rundt om- en Foredragsturné blev i sin | »Det men kring i Landet. Han Vid danske udsendt til Indien af Missionsselskab«, det kort Grund af sine [1911 blev han For- | stander for The United Theolo- | gical College i Sydindien, i 1918 han til Universiletet i forlod efter igen paa | mere frisindede Anskuelser. udnævntes Æresdoktor ved Lund. De Foredrag, Professoren nu holder ved Møderne her i Lan- det, drejer sig bl. a. om Eniner | som »Kristendommen i Indien« og »Gandhis Indflydelse i In- dien« specielt med Henblik | paa, hvad der er at lære af | denne støre indiske Fører og hans Indsals for det indiske Millionfolk. >Demokralenc Samtale der fortalte lidt om sil Syn paa de sociale og politiske Forhold i har haft en med Professor Larsen, Indien. | Indien kan ikke naa længere frem uden Selvstyre. Indflydelse i I | 1 Er Gandhis | stadig | det store indiske Folk lige usvækket? spørger vi Pro- | fessoren. | - Der er ingen Tvivl om, | lyder Svaret, at Gandhis Magt | , | rent døgnpolitisk er paa Vej ned ad Bakke. Han gav Løfter om Frihed og Selvstyre, det hungrede indiske Folk ikke fandt indfriet, Men Gandhi har sat ind paa det store og dybe Problem: søm Kastespørgsmualet. Han har lige siden í Fjor samlet sine Kræfter om delte ene Spørgsmaal de kasteløses Rejsning. Forfalnings- kampen som sandan, den føres nu af en Jawaharlol rent ydre politiske, Inder, der hedder den afdøde Nehru, en Søn af og lidligere saa indflydelsesrige Pandit Nehru. Det ei Opfattelse at de kasteløse trænger mere til Hjælp og kulturel Højnel- se end nogen andre, og han har Gandhis ulvivlsomt været skuffet over, at de højere Kaster ikke viste sig san villige til at sløtte disse Be- stræbelser, som han havde øn- sket. Han har fundet dem altfor lunkne i dette Spørgsmaal. Gand- hi vil have de kasleløse med i Rejsningen. Han mener ikke, at de politiske og g sociale Spørgs- manl kan løses, saa længe Kas- tesporgsmanlet ikke er løst ... lror Professoren, at Gandhi ) kan lose det Problem” Jeg sagde, at Gandhis Magt i det rent politiske sikkert í Øje blikket er Forhold til tidligere, men denne Folkeførers Indflydelse i det Hans Styrke er heri Saa der findes svækkel i indiske Folker umandelig, langt fra svækket. megel g længe, siger Gandhi, 10 Millioner Mennesker, faar Lov at drikke Vand i Øjeblik der er Mangel paa 10 Millioner blot denne Retlished g som ikke samme Vand uden saalænge bliver det ikke til noget Det kulturelt Arbejde, Gandhi har taget op, af Di- mensioner. Selvstyre vil næsten alle megen Uenighed om, er ef fantastiske Indere have, men der er hvorvidt det kan opnaas uden Englæn- Uddrivelse dernes fuldstændige af Indien eller ved langsom Udvikling. Gandhi vil Evolutionens — Ja, han mener, at kan In- diens Selvstyre opnaas ved fre- delig Forstanelse mellem Eng- land og Inderne, saa er det bedst men han tager stort Forbehold, naar han omtaler Udsigterne til, at det skal lykkes. — Hvad er Professorens Ind tryk? Jeg personlig vil altid mene, det kan nu rigtige, at Samarbejde er men Indien ikke naa længere frem uden Selvstyre … Afgjort Sympati for Indien imod Englands imperialistiske Interesser. — Det hævdes ofte, at Inderne ikke kan styre sig selv — det er vel del engelske Imperium, der taler Hell at paastaa det, vilde vist være for stærkt sagt. Der er som af Englænderne, virkelig Overbevisning mener det, men der er næppe Tvivl om, at Ordene meget ofte skyldes det engelske Overherredømmes økonomiske Interesser Tror Inderne selv, at de er i Stand fil al styre eget Land og at de - al de selv Ja, Inderne mener, maa have Selvstyre man overlage Ansvar og Ledelse, Englands og Indiens Interesser staar her stik imod hinanden — f. Eks. vedrørende et Spørsmaal som Bomuldsindustrien. Hvilken Part har Professo- rens Sympali efter de mange Aars Arbejde i Indien ? Indien afgjort. Indtil før 10 Aar siden stod de Kristne i In- dien nærmest paa engelsk Side, rå