týsdagur 3. apríl 1934síða 2

3 Det skyldtes hovedsagelig, at de forstod, at deres Stilling vilde være mindre sikker, hvis Eng- lands Overherredømme ophæve- des. Men dette har forandret sig nu. De Kristne i Indien er ved at indse, at de maa tænke paa, hvad der er bedst for Inderne, ikke paa, hvad der maaske er sikrest for dem selv ... — Og De staar altsaa paa det indiske Folks Side? — Ja. — Hvor mange Kristne er der i Indien? — De udgør vel 6 Millioner Mennesker af 350 — Millioner jalt — Hinduerne er deraf langt i Flertal Muhamedanerne som Minoritel. — Men kræver alle Selvstyre? — Hinduerne afgjort, ja. Mu- derimod i det med hamedanerne er store og hele stemt for del en- gelske Overherredomme. — Hvorfor? — Fordi de er i Mindrelal og frygter deres Religions Skæbne, hvis Indien blev selvstyret, altsaa at et hinduisk Flertal ... Ogsaa blandt der imidlertid ved at danne sig ud- Selvsiyre-Anskuelse Muhamedanerne er prægel det er Gandhis Værk — Han er selv Hindu? — Ja, men alligevel. Gandhi Grad Udtryk for, Dog er i saa høj hvad der er fælles indisk. har han meget vanskeligt ved at forene disse Grupper der nærer absolut Mistro til hinanden, Det gamle Princip: At dele og herske. — Lader sig paavirke af den vesteuropæiske Inderne meget Kultur ? — [nderne er lære- Japanerne. mindre nemme end í. Eks. Den indiske Folkesjæl er mere indadvendt, mere konservuliv — Fremskridtet kommer langsom- mere. — Og det engelske Imperium modarbejder det? — Man gør maaske England Uret, mener, at dets Handlinger altid er dikleret af men England om man saadanne Ønsker, hylder jo nok det gamle Princip om at dele — og saa herske.., jeg mener f. Eks. med Hensyn til Uenigheden mellem Hinduer og Muhamedanere: Man spliller Sammenholdet, Enheden i det indiske Folk — en saadan En- hed er England ikke interesseret i, Gundhis Forsøg paa at forene Grupperne er derfor ikke egent- lig engelsk-venligt! Med Hensyn til Folkesjælen í det, vi kalder Østen, er den ind- byrdes overordentlig forskellig, Der erikke mange Lighedspunk- ter mellem Japanerne, Kinesere og Indere. Deer meget mere ulig hinanden end de europæiske Folkeslag. Skulde man sammen- ligne, er den kinesiske Følkesjæl meget lig den amerikanske, den indiske lig den tyske og den ja- panske hen efter den franske. Men Indien er først og fremmest Indien, og dets Folk lader sig kun uhyre vanskeligt paavirke. Det er vanskeligt al derfor, det er saa oplyse i sociale Spørgsmaal ? Ja, blandt andet. Folk, der aldrig faar nok at spise, men el skal nok rejse sig engang, naar det opdager, at andre har rige- Jigt, Efter »Socialdemoøokraten«, Skerpukjøt og slaktineyt keypast, 8. MØRK, Vestmanna, VESTMANHAVN, 23. Marts, Her er sket en stor Forand- ring, i det her er dannet en Ar- bejderforening, der har fanet 230 Medlemmer. Til valgt den første Socialist, vi har Formand er haft her paa Stedet, Jóannes á Bakkanum, og er alle enige om, Partiforer findes at en bedre ikke her. — Sagligl og roligt er alt foregaael, og nu danner Kvinderne ogsaa en Arbejder- forening, der allerede har 100 Medlemmer. Alt delte er gaaet af uden Sammenstød — og hvad andet! Arbejderne forlanger jo intet urimeligt, men de er be- stemle og staar urokkelige sam- Det maaske vil enesle Punkt, der Strid Lonnen, men men. blive om, er Udbetalingen af alle er enige om, at hølde paa kontant Lonudbetaling. Om nød- vendigt man der gaas over til Op- rettelse af et Udbelalingskontor. En Ting af stor Interesse her er, ut Arbejderne vil søge gen- nemført en anden Ordning af Skolevæsenet. Her skal bygges en ny Skole, og det er Arbej- dernes Mening al faa en saadan Skoleordning, at Folk her ikke behøver at sende Børnene andre Steder hen, for at de kan faa Mellem- og Realskoleksamen, og man siger her, at der allerede er indsendt Andragende til Mi- denne Ord- nisteriet om at faa ning godkendt. Her er mangt og meget, der kræver Omdannelse; her mangler Havneanlæg, Køreveje, Vandled- ning, bedre Skolevæsen, Sygehus, moderne Fiskelørrerier 0.5. V.— Vestmanhavn med sin fortrinlige Naturhavn — der findes vel in- gen bedre her paa Øerne — ligger hen, mere forsømt end end nogen anden Plads paa Øerne, men engang man vel en Forandring til det bedre komme. For Tiden arbejdes der pan al faa opretlet et nyt Skibsværft, og kan delle gennemføres, vil det have en stor Betydning for Pladsen her. Denne Plan bør derfor af alle støltes efter bedste Evne, den betyder et stort Op sving paa san mange Maader. Nu er alle sejlet til Islaud, og alle hauber Fiskekutlerne af- vi pan, at de kommer hjem igen i god Behold og med rigelig Fangst. Det vilde have stor Be- tydning for alle her, om al den Fisk, de her hjemmehørende Skibe bringer hjem, blev tilvir- ket som sædvanlig sendt ud tilandre her paa Pladsen og ikke Bygder, medens Befolkningen her sidder med Hænderne i Skødet. Der er san mange Skibe hjemmehørende her, al hvis hele Fangslen blev oplagt og tilvirket her, var der Arbejde til Mænd, Kvinder og Børn, hele Aaret Selvfølge, at Arbejderføreningen rundt, — Det er derfor en vil søge Samarbejde med Køb- mændene for al søge dette Spørgs- muaal løst. Gennem Samarbejde kan man- ge Spørgsmaalløses, og den eller de Handlende og Skibsredere, der sørger for at skaffe Arbejde, vil ogsaa blive støttet af Arbej- derne, for det er jo ikke Menin- gen, al en Arbejderforening skal slan Arbejdsgiverne ned — tvært- imod vil den af al Kraft slølle den, der skaffer Arbejde og yder god Lon. Korrespondent, Í PORKERI 25. Mars 1934. >Norðhavið< — hilt nýggja skipið hjá JA. Godtfred, Íslandi. Í morgun kom keypmanni aftur úr Teir siga frá, at veðrið hevur verið toluligt eisini á ferð- unum millum londini. Sum vil minnast, var illveður her, meðan skipini sigldu yvir. Veðrinum viðvíkjandi bera teir gleðilig bod; -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Blaðstýrarin (H. M. Jacobsen) telefon nr. 51. Prentsmidjan (B. Z. Jensen) telefon nr. 143. Paa Togt til Island og Grønland. Udenfor det primitive Telt. (Fortsat). Paa Grønland. Tre lrønende Salutskud, der gav Genlyd mellem de høje, sneklædte Bjerge í Baggrunden, hesvuredes af de smaa Kanoner foran Koloniens sto- re Flegstang. Her fik vi det første Glimt af Grønlænderne, der tilvif tende os et muntert Velkommen val stimlet sammen ved Flagstangen og paa Højen, hvorfra Hans Egedes Sta tue skuede ud over den sommermilde Skærgaard. Saa varmt var det, at en af Koloniens Danskere bar Straahat Der var ingen Jordhytter med evig Sne omkring, Nej venlig og smilende laa Kolonien for vore Øjne med si ne hyggelige, røde og gule Træhuse. Nu er Skibe jo ingen ualmindelig Begivenhed grønlandske Ko- lonier, men Jnapektionsskibenes An komst er alligevel altid imødeset med Forventning og Glæde, thi det bety- der Liv, Fest og muntre Aftener for den grønlandske Befolkning, naar Marinerne gaar i Land. Det Indtryk fik vi i hvert Fald. Hver en Niviar siak (Frøken) trækker i Stadsklæder ne, i de allerfleste Tilfælde endnu den farverige Nationaldragt, lange rø de eller hvide Kamikker, Skindbuk ser en farvestraalende Bluse or en Tophue samt de smirkkeste Perlehro derier i en vægtig Krans om Halsen Godthaab er i Modsætning til de fleste andre grønlandske Kolonier bygget í et forholdsvis fladt Land- skab, som bevirker, at der kan an- lægges en Vej fra Kolonten til Skibe- havnen, en Fjord som ligger i Læ for Storme ca, 2 km fra Kolonien, ved de fiskur er eingin — og tað er harmuligt. Teir komu nú heim 1600 seg til fyri alla líðina í vón um, aftur við fiskum og gera at fiskur verður seinri. Teir høvdu ikki talað við nakað skip uttan »Skålanes«, id roynt hevði bert fingid 3000 — try lúsin — fiskar. í 14 dagar og Utirédur er eingin her leið. menn kunnu rógva í um Veðrið er ikki so frætt, at il. Her i bygdini hava fleiri heima- ær lembl. Hevdi bert bråddlign verið at frætta år 1s- nú betri líðindi landi — annars verður ikki gott. J.H. D. Vejen er endnu ikke færdig, men naar den bliver det, vil den være det eneste Sted paa Grønland, hvor man med Held kan anvende Biler eller andre Køretøjer over længere Stræk- ninger, Endru flutes der ingen Kø- retøjer deroppe. Det flade Terræn gav ogsaa Chan- ær for en Fodboldkamp med Grøn- lænderne, som er ivrige Spillere og dygtige paa deres Terræn, hvor det hænder, at vi andre kan forveksle Fodbolden med en Ster og gaa paa Næsen i den sandede Jord. Saa jub- ler Grønlænderne. Det morer dem langt mere, naar en Spiller dratter omkuld, end naar en dygtig Spiller præsenterer et fint Spark. Selvføl- gelig jublede de ogsaa, da vi tabte kolossalt En Plage var de utrolig mange Myg, som vi paa de varme Dage have Besvær med at staa og mod, skønt vi var garderede bag grønne Myggenet, Tilmed smittede Nettene af, og op ad Dagen begyn«i- te vi at se noget grønne ud i Ansig- terne, Dansemik og umik. Saa godt som hver Aften, vi havde Landlov i de grønlandske Kolonier, blev der arrangeret Dansemik i Tøm mermandens Værksted, og saa gik det lystigt til i larmende Trænøsel. Efterhaanden fik vi lært de gamle bevægelsesfrie Folkedanse, som Grøn lænderne ynder, og til Harmonikaens ofte meget mangelfulde Toner svin- gøde de blaa Marinere nu uforknyt de glade Grønlænderpiger, Frem og tilbage, dreje rundt, osv., det gik trods kneben Plads fortræfføligt. og naar Skræderen gav et livligt Step- Numer til bedste, vilde Begejstringen næsten ingen finde tage, Skæg kunde Grønlænderne ikke l- de, De kaldte det for umik. og de fleste af os, som snart havde et vel. voksent Skæg, idet vi ikke huvde ment, at Barbering var nødvendig her i Civillsationens Yderkant, maatte revidere vor Opfattelse af, at Skæget gav et mere mandigt og modent Ud- svende, Enkelte trodsede dog og var indtil vi atter naaede Reykjavik for- synet med kraftigt Puldskæg. Der var Nuancer lige fra glansfuldt sort til krøllet lyst og skrigende rødt, Inden vi sejlede fra Godthaab, blev der arrangeret en Forevisning af en Fy. og BI-Film, »Hvidhjørnen« havde med, i Seminariets Gymnastikmal, og bag efter fulgte som en Selvfølge en fornøjelse Dansemik hvor Chefen personlig aflagde Besøg og gav os en halv Times længere Landlov. Bl- lerg skulde vi under hele Opholdet Daa Grønland være om Bord inden Kl, 11 Aften Bfter Godthaab besøgte vi den me- get idylliske Koloni Sukkertoppen, udfor hvilken vi fik den grønlandske Lods, Jacob, om Bord. Han roede os i Møde i sin Kajak, og vi hev ham om Bord med en Tovende om hver Ende af Kajakken. I Festdragt, Sukkertoppen lan som en Lilleput- Drentyr-By med smaa Bjerge og Søer, røde venlige Huse og glade Mennesker j en gyllen Aftenbelys- ning, da vi første Gang gik i Land. I Sukkertoppen var der mere end ved nogen af de andre Kolonier Han- del med den — ndfølte Befolkning, der i deres Baade myldrede omkring »Hvidbjørnen«, falhad Puder, Huer, Morgensko, Kajakmodeller og meget andet Husflidsarbejle. Ugenert hang Ungdommen ved Kvoøjerne Dagen lang, pludrende, ømilende og glade for enhver Opmærksomhed Saa fulgte nog'e stille Dage paa Fiskebankerne hvor vi besøgte alle Fiskefartojerne. færøske franske, spanske og portugisiske Torskepil- kere, for at give Indberetning om Fangstens Mængde og Kvalitet. Selv blev vi ivrige Torskepilkere i de Dage, I Læsiden var hele Ræiingen tæt besat med pilkende, som trak den ene store Torsk after den anden in- denbords i rask Rækkefølge. Den største Torsk maa'te 118 cm, Den overflølige Fisk blev foræret Fiske- kutterne. Meget fik vi selv til at gli- de ned i alle mulige Variationer, P I Taage og Is. En af de sidste Dage ! August naaede vi Godhavn paa Øen Disko. Det var ikke slet saa varmt mere, og gentagne Gange laa Taagen tæt over Havet. En saadan taaget Dag var det, at vi skulde finde frem til God» havn. Vi havde lige Kurs efter Ra- diopejlingen. BSkibet gik langsomt, men støt fremover og med regelmæs- sige Mellemrum udstødte Taagehor- net øresønderrivende Hyl, der fik det til at spiætte i Udkikken, Vi var netop færdige med Middagen, da Ski- bet pludselig rystede voldsomt og gik fuld Kraft Bak. Ret forude hav- de vi i truende Nærhed et Kæmpe- isbjerg. Lodsens skarpe Sanser hav- de i rette Øjeblik observeret det, Nu kunde vi ogsaa høre, hvorledes Si- renehylene kastedes hult tilbage fra Kolossen. Der var fuldt af Isbjerge i Farvandet, men snart efter dukkede en grønlandsk Baad frem i Taagen og førte os ind i Havn. Vi andre kunde ingen Kendingsmærker finde Í den tætte Taage, men Grønlændernes Sanser var langt bedre udviklet, og de førte os sikkert ind. Først næste Dag lettøde Taagen, og vi kunde nu fra Øen se ud over Disko-Bugten, der var overøtrøet med Isbjerge i fan- tastiske Skikkelser og Størrelser. i Ogsaa í Godhavn naaede vi at tabe en Fodboldkamp til Grønlænderne, Kampen spilledes paa en sort Sand- slette ved Foden at de høje Basalt- klipper, der rager næøten lødret op fra Forstranden. i HF Partifælle! Har du spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om han holder, Føroya So- cial-Demokrat“? Ger han det ikke, bør du opfordre ham dertil. 2