Sosialurinarkiv
Sosialurin 1934-04-10, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 10. apríl 1934síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

% „KUNNLEIKI GEVUR MEGI“ — Danske Svinekirtler redder Tusinder af Menneskeliv. Det er lige svært for en Jour- nalist al Nordisk Insulinlaboratorium, som del er for en kamel at slippe gennem det noksom berømte Naaleoje.. slippe ind í men det kan lade sig gore, Denne store Virksomhed, hvis aarlige Omsælning er pan et Par Millionet Priv paratet lu hroner, og hvis forden ever redder Menneskeliv, hader Her et Monterossi, sindet al nemlig Reklame. ikke nogel al gøre fol Sí hh Posen skal blive nok saa fuld af Guld Det er fentligheden om lokker med al nit lidll denne vel ()| kender Iil derfor mt Virksomhed. Folk i Amindelig hed og Sukkersygepatienter i Nær- Virksomhedens deleshed kender Præparater, og nogle har vel ogsaa set Labratoriets Bygninger derude í Gentofle pan Brognards vej, men del er ogsaa alt. Hvad | Mure, hvorfra Insulinen egentlig stam bag de kolde H SKCI 8 der mer, det ved kun de færrest Hvad er Insulin? NO Vugust den danske Vi helpi islager, kan lakke Professor Krogh for, at Danmark í det hele laget ejer denne Virksomhed, der har gjort vort Navn berømt i 1 Lævekredse Ve rden OYCE. Professoren besøgte Í 1922 Amerika, hvor han holdt Fore læsninger pan Universiteterne. Jet eneste, der optog ameri canske Lægekredse den Gang, var Medelelserne om, at det var | to kanadiske Læger, Macleod og Dr. fremstille Insulin. I vkkedes 'rofessor dan- tings, al lere Menneskealdre, ja, saa længe kendt Sukkersveen, man havde ravde Lægerne eksperimenleret Midlei med at finde derimod, "tog nu var det altsaa lykkedes Man forslaar, at den danske Professo1 oploges heraf, og sel rejste han til Toronto for at tale med Insulinens Opdugere Insulin kommer af det latin ske Ord insula, der betyder Ø. Stoffet Insulin forekommer nem lig í de saakaldte »Øer« í Bug spytkirtlen. Her burde indsælles en længere videnskabelig Afhand ling, men vi nøjes med ganski kort at sige, al Lægerne havde fundet ud af, al dis >: manglede í Sukkersvg nes Bugspvyikirtler, og derm var Svødommens Åarsug fast slaael Det Stof, der udskillet disse »Øe1 er nemlig det, dei paavirker Sukkerstofferne í For døjelsesprocessen, og naar del mangler, sker det, at »Sukkerel mar over i Blodet«, og saa har man Sukkersvgen med dens ikre Symplomei Fræthed, Af magring og en ulidelig Tørst En 14-aarig Dreng var den første i Verden, der blev behandlet med Insulin. tól ] eoern Ekstrakt, del Øer«. SA de Del om al jaldl allsaa find: cn indeholdt disst kunde tilfor: lerne I orm | de lo | vandt de først med lleld al Hund: 1922 pro man Gang Ekstraklen pan et Menneske Del om en Iaarig Dreng, <irtler, forsøgt urere sukkersvør her med, og í Janum ed: først: dre jed« SIÚ led af Sukkersyge, og som man ikke der paa anden Maade kunde hjælpe | AIS BALSLEV á GOOS THORSHAVN EIKI XIRIX1X|XTX{KIKIXIXIKIXIXIKIXIXIKINIRIKININIRINIK Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slags Bygningsmaterialer. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmer, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1., Krydsfiner i alle Tykkelser og Kvaliteter. Telefoner: på Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: Nr. 194. NRYYYYYYTYYYTIS Åb Mi 4. Åb a Ås MS 7. SA. Á ÁÐ ÁÐ Han blev behandlet med den nve Ekstrakt, og Virkningerne var eanske forbløffende. Í Løbet Tid blev han fuldkom af kort arbeidsdyglig. men rask og Hermed var Sagen dog ikke afgjort. Den først fremstillede | Ekstrakt viste sigat have mange | | Mangler. Patienterne fik Bylder og andre Sygdomme af Ind | sprøjtningerne. Der var lang Vej | igen og uhyre Vanskeligheder at | overvinde, for de kanadlske | Lægers Opdagelsc kunde siges al være bragt ud over ] orsouels Stadium. Millionæren, der vilde købe en hel Fabrik for at faa Insulin. vad der til at begynde med dte de heder var, al vo allerstørste Vanskelig man ikke kunde fan fremstillet Insulin í tilstræk kelige Mængder. Insulinen mag: sælles paa Ralion, og man ud delte den navnlig til Dørn og unge Mennesker, hos hvem Svg dommen er særlig farlig og føre til Døden, hvis der ikke blivet handlet i Tide. Mange, der ikke kunde Insulin, ble red ON Dehandling, og rundi VID Í dt der Prot | Dug | SVG Manc Mac] Di Der er mangt dertil end I Jeg byder d y Million erklærede Mangemillionæren Deklager, svared« ren uanfægtet, men det kan ikke lade sig Nan, Síld snærrede gor Ú In sulinfabrik, Milliona ren. Om han gjorde Alvor deraf 1 1 køber jeg en men hvad kan der Amt rika, vides ikke, ikke ske i Professor August Krogh fører Insulinen til Danmark. De første danske Eksperimen er med Insulin blev foretaget í December 1922 í Professor Kroghs Privatklinik. Han fandt til sine Eksperimenter en for trinlig Støtte í Dr. med. Tag dorn, der nu slaar som Lede at Insulin-Laboratoriet. Allerede i Begyndelsen af det efterføl gende Aar turde man prøve de danske Præparater paa Menne sker, og Forsøgene faldt saa heldigt ud, al man besluttede at starte en Fabrik, I 1921 begyndte den førsle danske Insulinfabrik sín Virk- somhed i Emdrup, og del er mæglige Nyttet til den, der tvunget af Udvidelser, nu er Genlofte. Hvad Offentligheden Grad man takke Professor Krogh i særlig for, er, at han straks besluttede, at: denne Virksomhed ikke skulde være Privatmand til økonomisk Fordel. Í Fundal del, al anvendes til vi- For- nogen sen hedder eventuelt Overskud skal denskabelige og humane det kan nævnes, AÍ mal, og det er denne Fond, der driver det store og fuldt moderne Suk- kersyge-IHospital i Gentofte, del forste í sín Art í Verden. et er de skinnende hvide Killer og den gennemførte Ren lighed, der præger dette Labo- ratorium, der beskæftiger ca. 100 Mennesker til Fremstillin- ven af Insulin, Lægmanden bliver Gung paa Gang slanet med Forbavselse, naar han træder ind í delle Videnskabens Tempel. Ale de Processer, Insulinen man under- foregnar í lukkede Behol dere og í sterile Glasskabe, og fremstilles Insulinen endda et saa mindre soigneret Dyr un SVÍN der jo i del mo ler ikke er nogel y 11 Inst lavet af Svi- nekirtlei hund om paa en hække Svineslagterier indes Mænd, der, naar Svinene bliver bet, lager Dugspytkirtlen ud og anbringer den i Transport- spande, hvori de afkølet til Fry- sepunklet sendes til Laboratoriet. Lad os følge Svinekirtlerne un- der deres Forvandling í Labo- ratoriet Hvordan Svinekirtler bliver til Insulin. Straks, Svinekirllerne ankom mer til Laboratoriet, bliver di sænket ned i Forme og fryses ved 15 Graders Kulde til haarde Blokk: Fra Kulden gaar Kirl lerne til Fræsemaskinen, der findeler dem til Sne, og derefter begynder en lang Vandring gen nem forskellige kemiske Proces ser, der kræver flere Sondags tillæg for al blive forklaret, og endelig har vi tilsidst el hvidt Pulver, selve Insulinen, Men san del vanskelige, der bestaar í Anal besyvnder først sering af Insulinets Styrke. Del opløses i destilleret Vand og fnar | forst derved sin bestemte Styrke, Vædsken fyldes saa pan Glas- ampullerne í smáan Glasbure for at forhindre Smitstoffer í ul komme til. For ogsaa at for- hindre, at der kommer Bakle- rier ind med Luften, føres der stadig steril Luft til; og Damen, der staar for Paafyldaingen, sid- en Glasskive, for al Aunde hen Gl Præparatet, der bag hendes ikke skal nan Pakkerict Pakkemaskinen ekspe Endelig besørger Resten. derer 3500 Insulinpakker i Ti- men, og de forsynes med Drugs anvisninger alle Verdens Sprog, trykt i Luboratoriels egel paa For 2 Mill. Kr. Insulin om Aaret. Vi hvor Insulinen opbevares ser ind í Panserboksene, me samme Sikkerhed som. Guldbar- Nalionalbanken. | Størrelse et almindeligt Klædeskub, til flere Hundrede Kroners Værdi. Hver herude 40,000 red- rerne I en Boks med enkelt paa indes der Insulin Tusinde forvandles til Uge Svinekirller Insulin og der Tusinder af Menneskeli over hele Verden. For blot 10 Aar siden regnede man med, at de, der lik Sukkersyge, for de fyldte 30 Aar, kun havde ca. 3 Aar tilbage al leve i “Nu der imod er der intet Gil Hinder for, al de kan slaa Methusalems Rekord. Takket være den Dygtighed, hvormed Insolin-Laborntorict ledes, saavel fra Dr. Dagedorns, Driftsingenior Sloths og deres dygtige Medhjælperes Side, er dansk Insulin blevet det bedste i Verden. Utallige Eksemple: har man paa, al fremmede Lan des Læger, naar de staar foran særlig vanskelige Tilfælde, føre trækker den danske Insulin. Da England fornylig vilde ind skrænke Indførslen af Insulin fra Danmark, medførte del en saa skarp Interpellation i det engelske Underhus, al Regerin- gen maalte opgive dette Import- forbud, Men den danske Insulin er ikke alene den bedste, den er ogsaa den billigste. Selv om Englænderne har lagt Told paa fuldt konkurrencedvelig paa det en Insulin, er den danske gelske Marked. Efter »Iljemmets Søndiag«, Fiskeriet ved Island. (Tølegram til ,,Føroya Social-Demokrat"). Porkeri. »Nordfarid« heimkomin 18000, Veðrið vånaligt, Tulad við »Mur- shalla 10.000, »City« 4000, »Ilav- gåsin« 3000, Danbjørg. KONCERTIN 2. páskadag hevdi såmlnd fult hús, og yvirhøvur varð hon væl fag nuð, best 16 teir tveir foroysku einroddarsangirnir, annar við klaver- og unnar við kórakkom Skulu mannskórsagunum, pagnementi, vil nevna nakran av verður tað Jul. Bechgaard:>Solen er slukkele og Heisis: >Undrer mig pan, hvad jeg fnar nl se...c (orð av Bjørnson), sum vórðu sungnir við sera góðum saumljóð. kann sigast um [n0 sama kvinnu- og manskórið í Mendel- søhn-Borthaldi: >Morgengeheelc. Umframt sangin varð eisini spæll klaver, og koncerlin byrjaði og endaði við hornbláslri. Havnar sang- og musikfelag eigur stóra tøkk fyri sína hugn- uligu påskakoncert, og vóna vil, at felagið ikki letur okkum bíða ov mikið leingi eftir næstu ferð. H. Garn til Maskinstrikkerier. Lager af anerkendte Garnkvaliteter for Strikkerier, Stort Farveudvalg, pr. kg Dublin, 216 og 3/16, sort kulørt graumel, og lyngmel. 4.200; 00 London, 2/16 og 3,16, hvidt London 2/16 og 3/16, sort, graamel. London 2/16 og 416, kulørt London 2/16 og 3/16, lyngmel.... í Bristol 2/22, sort og kulørt, Dansk Trejegarn og Pullovergarn. Gobelin »Osvald«, »Nora«, »Hertha« »Betty«, »Fove« m. fl, Mærker, Garn med Silke, Kunstsilke. Forlang gratis Prøver, Prisliste og Farvekort eller forsøg med en Ordre, Mindste Salg er 1/, kg pr. Farve, Levering omgaaende pr. Postopkr, (Tilbudet er kun for Strikkerier og Forretninger). ANTHON JENSEN, Garn en grøs, Randers. Vit hava frætt: 27. mars. Utsendingar fyri reiðararnar og fyri fiskanlllultningsfelngid eru farnir frá Føroynm til Dan- mark og møguliga til útlandið fyri at:simráðast við Spanien vjøgnum danska utlanríkismini- steriið so hava vit frætt. Ja, nú stendur illa til! So al sign einasta land, vit selja fisk til, setur mark fyri sítt keyp av okkum í lí komandi ikki selt fisk so? Einki fiski frá líð. Fån i Spanien annað slað vita og hví lá? Er einki annað land, vil nú hval vil okkum sum keypir klipptisk? Ella er er lað vil, sum ikki hava lagt í al leila okkum eftir oðrum All í alt, hvar er skyldin fyri, al vil marknaði fyri okkara fisk? kanska nú standa yvir fyri eini sum álvara slær í hel? „KTisti“, fyri okkum Hin hálendska einkjudrolnin gin Emma fer til gravar í dug » Fin gomul dama, frå Dusch í Svendborg er knaplign deyð, 82 ára gomul. Í leim ungu árum slýrdi hon húsið fyri H. G. An dersen, og hennara kærasta minnir snaraðu seg um hennara lív hjá hinum stóra danska ævinlýrskaldinum. Stcincke, hevur sett fram lóguppskót um Socialministarin verju fyri menniskjaliga arbeiðs kraft í stórarbeiðsslaðum, fabrik um og lílíkum slødum og ímóti útnyltan av arbeiðsfólki, serliga kvinnum og bornum. Ein fiskislup úr Esbjerg gekk nú fyri. kortum burtur. Líkið av einum av fiskimonnunum er funnið við Skotlands strendir og verður sent heim til Esbjærg. Fiskemarkedet. „Foroya Kiskaútflullaings- „felag meddeler: 23. 3} — 3}. Oporto: Tilførsel af newfound- landsk Klipfisk 23 Tons, af skotsk 39, Priser for færøsk Klipfisk 220 sc, newfoundlandsk 299, 200. Beholdning af newfound- landsk Klipfisk 1110 Tons, af alle 374. Markedet Kurs for Lst. 110 Ese. pr. pr. 60 kg, for norsk 220, for for skolsk Klipftiskesorler fust. I Vi. 26.—3.—31. Barcelona: Ingen Tilforsel. Priser for 1. Klasses klipfisk 90,98 Pins. pr. 0 kg. Behold ninger af alle Klipfiskesorter 3300 Tons. Bilbao: holdninger af færøsk Klipfisk 250 Tons, af 500, Priser uforandret, Sterling 37,55. 27.—3,-—31, Ingen Tilførsel. De islandsk Genua: Priser uforandret. Fra Ísland »Varøy« 1670 Tons, fru Tyskland »Girgenti« 8 Tons,