Sosialurinarkiv
Sosialurin 1934-04-24, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 24. apríl 1934síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

A 0 aa Sa BG re DR. = FRISK KÆRNEMÆLK === HVER DAG : AS Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Et Storværk i vor Litteratur, kort Tid siden fortalte Kredslæge Johan Lemche i Kon. gens Lyngby til et Blad enkelte af sine pudsige Oplevelser med beduggede Ilcrrer, hvem han i Embeds Medfør har spirituspro- vet. De kunde komme med de besynderligste, til Tider ikke saa lidt uforskammede Bemærknin- ger til ham, men det kunde og- saa hænde, at en og anden efter endt Undersøgelse svingede ud af Døren med et gemvtligt: ,Far- vel, Doktor, og hils Gyrithe!!“ Man har vel Lov til heraf at skønne, at Kredslægens Frue har opnaaet en ikke ringe Popula- ritet i Folket. At hun i en Men- neskealder har værel overordent- lig populær inden for Kvindebe- For vægelsen, er en kendt Sug. Allv- rede paa Grundlovsdagen 1910 talle hun ved Dansk Kvindesam- funds Møde paa Himmelbjerget til en Forsamling paa over 2000 Mennesker. og senere har hun værel megel virksom i Ledelsen af Dansk Kvindesamfund, hvis Blad, Kvinden og Samfundet", hun redigerede fra 1913—19, og hvis Historie hun skrev. Hun stod altid, og staar endnu, i Kamplinien indenfor Kvindebe> vægelsen Blev hun saaledes tidligt en central Skikkelse i .Ivad-vi-vil- Kvindernes Rækker herhjemme, kneb det mere for hende at slaa igennem som Forfatterinde. Hun begyndte, 32 Aar gammel, i 1898 med Fortællingen .Socedtlmanns Jomfruer", en beskeden Debut, der dog Aaret efter fulgtes af en vægtigere Bog, Romanen kets Synder", hvis Formaal var, som hun selv engang har ud- trykt det, ,hensynsløst at sige en Sandhed, som ingen paa det Fidspunkt endnu havde haft Mod til at afsløre herhjemme”. Bo gen vakte en vis Sensation og je en ikke ringe Udbredelse — i Tyskland, hvor den udkom i mange For Oplag Gyrithe Lemche. Det var imidlertid først, da hun tog kulturhistorisk Stof op til Behandling i Romanform, at hun fandt sit rette Felt og naaede frem til en Førsteplads í vor Lil» teratur. Hun skrev „De Fyrsten- berg Bønder", hvori hun søgle at forklare det Særsyn, at Bøn- derne i Omegnen af København aldrig blev Foregangsmænd í no- gen llenseende, skønt de først af Danmarks Bønder fik Frihe= Selvejere. Del var Bønders Liv, den og blev de Bernstorffske hun fortalte, Mysliken, der var et karakteristisk Træk i Livel paa de udflyttede Gaarde, hvil- ket forklares ved den LEnsom- hedsfølelse, som naturlig maaltte udvikle og vedligeholde sig blandt disse Mennesker, der i Ge- nerationer havde været vant til al bo Dør om Dør indenfor 1Tofs teleddet under Byvaglens Aar- vaagenhed, det var Forvandlin gen fra Bondeby til Villakvarter og Forstad hun skildrede Men hendes Ilovedværk. og det, der vil bevare hendes Navn i Lilleraturen, er den støre lids- historiske Romanserie Edwards» gave", der omfatter fem Bind, som nu udsendes i en smuk Sul» skriptionsudgave . Med denne Ro= manserie har Forfatterinden gjort et Forsøg — og det er lykkedes for hende — paa af finde en ny Vej for historisk Romandigtning, I Stedet for den hidtidig mest brugelige Form, at gøre historisk givne Personer til Genstand for digterisk Behandling, hvorved der oftest øves beklagelig Vold paa den historiske Sandhed, valgle hun at gengive henfarne Sl ters Virken og Tænkemaade gen. nem opdigtede Personer, men paa en saa vidt mulig nutentlisk hi storisk Baggrund I Tyskland har Huset Buddenbrook“ skildret en tysk Købmandsfamilie, í Unge land behandler John Galsworthy i „ForsvteSagnen“ en engelsk Slæg! af Sagførere og Bankfolk, Gyrithe Lemehes Skegisroman gi- ver os cl dansk Handelshus Ili- storie. og den er opstanet uaf- hængigt af de to udenlandske Slkææglsromaner. idet første Bind af LEdwardsgave" udkom et Aar før Ilusel Buddenbrøok; Forfallerinden, der paa mød rene Side nedstammer frá en af de store llandelsfyrster i den gyldne Handelsperiode herhjems me í Slutningen af det 18. Aarh,, Direktør í Asialisk (Compagni, Justilsraad René Pierre Francois Mourier, begynder sin Slæglsro- Thomas Mann man í denne Periode og har sik- kert hentel Træk fra sin egen Slægls. Historie. Men en Nøg leroman er Bogen ingenlunde. Det er ikke bestemte Personer, hun har villet skildre, men den Vid og de Forhold, som var Bag. grunden for Slægtens Liv ogfor dens nedarvede Anlæg for Godt og Ondt. [=] I det første Bind, Købmænd", er vi i den Tid, da „Compag- nierne“ blomstrede, da de store, fornemme Ilandelsgaarde grunde lagdes paa (Christianshavn, da „Pladserne“ anlagdes. hvortil de stolte Købmandsskibe lagde ind, naar de vendte hjem fra deres Eventyrfarter til Asien og Vest. indien. til Ostindien og Guinea- kysten, rigt lastede med Kolo= nialvarer og mærkelige fremmed- artede Ting. da Købmændene jente støre Penge, holdt lilteræ Salon og nød Sommeren i smuk ke Landsteder ved Lyngby og Furesøen. Da var der Velstand i Slæglen, og den blomstrede læn ge, helt ind i andet Dind, „Va- eur & Kriger", hvor vi hører ym Englænderkampene og den fallige Tid, der fulgte efter, og ører om denne Tids Indflydel se paa Slægten, der ribbes for mange af dens stølte Iandels- idealer. Videre følger vi Slæg- ten i „.Dæmringstider“ under Fre» derik den Sjeltes sidste lands» faderlige Regeringsaar, der ikke tillod Frihedsspirerne at udfolde sig. Slægten er allerede nu be gyndt at forfalde Men saa kom- mer „Naadsensaar“ Tiden mel- lem de to slesvigske Krige, da den politiske Opvaagnen er sket, da Begejstringen er let at vække og man synger for det skandina. viske Broderskab og hvlder na tionalliberale Ideer. Shkægten kun de maaske alter have rejst sig. men saa kommer den dybe Skaf- felse i 1861, og i sidste Bind, .Ne- derlagets Born“. forstaar vi, al saa godt som al Marv og Kraft er pint ud af Slægten, den staar under den lange Forfalnings- kamp splittet og med megel for- skellig Opfattelse af den nye Tid, hvis Morgenrøde den skuer Om det store Værks Ide har Forfatlerinden engang skrevet, al den kan udtrykkes i disse Ord af en af dens llovedpersoner: „Jeg tror ikke. man kan købe Lykken for sine Efterkommere, den maa erhverves af hver især.“ „Edwardsgave“ har sin Plads i vor Litteratur som el Storværk, fordi det med sand digterisk In. tuition giver et Spejlbillede af vigtige Faser i dansk Kullurhi- storie fra omkring 1770 til Forli- gets Aar 1891 og fører el slraa- lende Galleri af Menneskeskik- kelser, af levende Tidstyper frem for vore Øjne. Ingen, som for Alvor vil sælte sig ind i delle Afsnit af vort Lands Ilistørie, kommer udenom „Edwardsgave“ Værket er skrevet af en Kvin- de, der er Ilustru og Moder. Netop derfor rummer det den dybeste Forslaaelse af alt men- neskeligt, í Glæde og Sorg, í For- trin og Fell, i Højhed og Fald Det er skrevet af en Kvinde, der engang har sat denne Devise for sit Forfallerskab: Gaa, om Jorden dine Fødder brænder, Tro, om Spotten sender dig sit Smil, Træd den Sti, som ingen anden ken- der, Troens Vilje under intet Hvil. Den er Blodets Hvisken i dine Aarer, Den er Vindens Susen om din Gang. Der, hvor eh gik frem i Tro og med Taarer, vandre under Sang. Vidar Bruun Tusinder skal „Okkara“ TOILETSÆBER cr drøje, billige, og har den Par- fume, som De synes om. TÍÐINDI UTTANÍFRÁ Úr Saðuramerka frættist, at í Buones Aires hava socialdemokratar vunnið hæði í parlament og kommunu, so teir fleirtal. Fyrst London, og so nú hovuðs- har hava avgjort býurin í Argentina — brátt koma Meiri stórbýir aflaná, og ló ljóðar frá, al bæði her og aðrastaðni socialisman = gongur aflur á hondina. Ólukka í Jungoslavien. Stór kolagrøv niðurdottin nok- ur og lredivu eru deyð. Seks komin aflur til livs. Mong enn, sum teir ikki vila um eru deyð ella kanska livandi. Roynt verð- ur al bjarga. Sjómansstreikan er endað, arbeiðið verður upp- afturtikid í morgin líðliga (måna- Fyrbøtararnir cisini enda morgunin). komnir å samt um, at streikuna. Teir byrja eisini í morgin. Alt hella við teimum treytum, al teir aflur koma inn í tað arbeiði, leir vóru í. Slaktaríarbeiðararnir hava endað teirra streiku, taka við aftur lýrsmorgunin. Hín gitni norðmaðurin Carsten Borchyrevink er deyður. Bæði í ) 1894 og 95 var hann við á suðurpolsferð. > Hann var fyrsti maður, ið lå vetur yvir á fastlandinum við sudurpolin, og kom í 1900 so langt suður sum til 78950' breiddu. So langt suðuri hevði eingin verið fyrr. — 186 1 varð hann soleiðis um 70 ára Borchgrevink var føddnør í og gamal. Smá egskot || Danska grundlågin boðar frá, hetta, Titler og Rang“ lyftir gamla demo- at einaferð skal all sum eilur „Ordener, kvellast av. Hesi hava skapað gleði í milt kratiska hjarta — men nú eri eg farin at hugsa annarleidis, ljótt er at:siga frá! — og mang- ur góður maður vil ivaleyst finnast stórliga at tf eg sigi: Eg haldi lað var betur, at:ríkisráð- harrarnir dansku enn høvdu teir somlu excllence-titllarnar, enn al ein og hvor, bara hann fær sær nakrar lænlar so- cialdemokratiskuar fjaðrar, fer dundrandi inn á leir og sigur tú við teir. Í mínum gamul- dags ovrum ljóðar lað óhóskundi, at einstakur maður ella felag t.d. skrivar ella telegraferar niður til forselisráðharran og sigur: „tú, Stauning ...“ Bróðurskapurin er góður, vist so, men máli skul við! Per, Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- ligste billige af al Toiletsæbe, Selv…- stændigt Arbejde! Ca. 8 Kr. daglig kan tjenes af Mænd og Kvinder ved Salg af pautegnede Broderier og Hjem- mesyning. Provearbejde sendes overall. Haandgerningshuset Aalborg. Danmark. Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig. AS Thorshavns Mælkeforsyniug & Margarinefabrik. Paa Opfordring sender vi diskret Prøvesending hygfejniske A rtik! samt Prisliste portofrit mod indsendelse al? Kr Frimærker. Kun Kvaliletsvarer. Skriv struks tl: mme Medicinal-Forlaget, København V. um Rita Stangsæbe kan bruges til all — bør bruges af 'alle —, SMØRPRISEN er nedsat med 17 Øre pr. Kg. AS Thorshavns Mælkeforsyning & Murgarinefabrik. Licitation. Opforelsen af en Lærerbolig í Strænder udbydes herved í Hen- hold til Tegning, Beskrivelse og Betingelser, som mod et Depo- situm af 5 Kr. udlaanes hos H. C. W.Tórgarð, Torshavn, eller undertegnede Forstander« skub, Tilbud indgives til el af nævnte Ste oe inden Onsdag den 2. Maj d. Á. KI. 17, Tilbud pan enten hele Arbejdet i samlet Entreprice eller fugvis, som í Beskrivelsen opdelt. Forstanderskabet for Sjov Sogns Kommune, og der kan afgives Vor Krone Margarine overgaar al anden Margarine i Kvalitet og Velsmag. AS Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik, BAZAR Sanfremt Bazar med Tombola og Tolalafholdsforening. store eller Gaver, smun, undertegnede Medlemmer af Thorshavn, C. C. Jacob Hansinn Danielsen, Rein, Hansina Hansen, Juliane Mortensen, Andrea Poulsen, helmsen, Vilhelmsen, sen, Elisabeth Frk. Hansina Julianna Jacobsen, Joensen, Fru LASNIUSSEN, Tilladelse opnaus, Bortlodning modtages med Wilhelmsen, Maren hk. Sofie Morkore, Helena Johanna Gerda Reinhard, afhol I Thorshavn vil der Olaj 1931 blive til Fordel for Tuknemmelighed i Kommiléen. den 9. April 193 Elisabeth Henriksen, Jacobinn Vil Kalhrina Fru Dagmar Johansen, Christiansen, Frk. Susanna Niclu- Poulina Joensen, Mikkelsen, Frk. Dette Mortensen, Jensen, Poula Olivia Jacobsen, Johansen, Fru Sofie Arge, Fru Emil Olsen, Frk. Petra Thomsen, Poula Morkore, Poul F. Niclasen, Jacob Petersen, Jacob Chri stiansen, Joen Mortensen, Jacob Mørkøre, Ingvar Jacobsen, Johs. Joensen, Herluf Johansen; Alfred M. Rasmussen, Fi Jacob Wenningsted, Haldórsv., SEER SM Lærer Sune Traber, 8) kl 66 Skridt Íra Statsvejen Jacobsen. Vestin., M.. | På AL K ST : nedad Bøgøta og De er ved ANDRÉ : = ANDRESENS Reparationsværksted, = 5 hvor De faår alt almindeligt Kleinsmede- - = arbeide, Dreje- og Borearbeider, samt 2 hr Autogensvejsning udført. W= i: V) ft ae 000000000000000000000000 HAVNAR KOL- & CEMENTHANDIL KUL COKES TLF. 208. BRÆNDE Ulgevarar: Blaðstjóri við ábyrgd: H.M. Jensens, Tórshavn, Prentsmiðja 8. Z. Jaynaðarmannulelog. Jacobsen, =