týsdagur 29. mai 1934síða 4

KR á 6, só Maren og Jens havde ingen Born. Lavrids havde to, de kom og saa fMittigt til hende — de skulde ogsan arve, tænkte Maren lidt bittert. Men det skulde de. For- uden det, der var efter Lavrids og Anna. De kom ikke til al MáMiM VVVVVVVVVVVV y I PU VØVØNIANIAND VIA VØNIANIZN Allir Føroyingar eiga at ferdast og taka góðs vid mangle. . “ „ljaldrínum Marie og hendes Born? og Skulde de ikke, . ; Nej, de skulde ikke. .. eykaskipinum Det sed Må Testamentet, der var ordnet forlængst og saa- ". SKIPAFELAGID FØROVAR : dan som Maren vilde have del. RARRRARRRRRRRRER Men lan hun og tænkte, da nu de Tanker igen dukkede op hende, — det gjorde de saa underlig tit, — men tænkte hun det kan da vel forandres .. (Fortsat fra 2. Side). hvis . , Ved Tanl he P Længere tænkte hun ikke. In- «I Tanken om alle Pengene ; . ve MKEn om ale FENsene | derst inde tænkte hun, at de i Banken, ep: on der Ting var ordnet, færdigt med rar ove ' r dem, ko re . var nog i efter dem, kom der dem, men . . . . alligevel lidt Lys i Marens ellers matte alligevel og sygdomstrætte Øjne, hendes Det var lisesom der. saf node blege Ansigt fik ligeledes lidt : á ? JR der pinte hende Farve. Men kun lidt. Hun var Samvitlighed? Men Maren havde en god Sam- villighed. Men burde de ikke have hjul- pet Marie den Gang! Hun sad hendes Pengeglæde mere. virkelig syg, var ikke san stor Det havde alt det Tænkeri ført med sig. Det Skidt, tænkle Maren med | smaat i del kun lidt af sin gamle Billerhed | fortalte, som Sygdommen havde | det været haard ved. Marius var det aldrig Han havde ikke passet paa. ligesom Lav rids, og hun sagde hvordan havde ogsån ganel godt. Han fik Hun havde altid været en spar- llun vidsle Penge var Titusind Jens. Han sulte dem overstyr Mobelforretning. Maren havde aldrig tilgivet ham det. Maaske roligt hævde, at hun aldrig havde | det var derfor, hun sagde Nej, brugt Penge til unvlligt. til al hjælpe Marie . . . Marius Hun havde holdt nok saa meget | kunde have passet paa... Det Jens. har Man Kone. hvad rede sommelig hjemmefra, dem skal man ikke Hun kunde i sin Dodsstund pan en værd, ødsle med. noget igen som vi andre maatlet. . Den Gang, da Jenses Bror i | har ilte noget, hvis man ikke København, Marius, døde, og | passer paa del, sagde Maren. Jenses anden Bror Lavrids fore- Men — det var en ny Tanke hos Maren ... det kunde Ma slog, at de skulde hjælpe hans Enke, der sad med fem Børn og megel smant i del, Maren set pan Jens, at han helst vilde sige nej, men tøvede, fordi det var hans Broders Enke. Saa sagde Maren det. Og saa Tak- | | Hun havde set nemligheden i Jenses Øjne. Marie, | det en Gang. Hun huskede den Marius" Enke, kunde faa lidt | Store Kirkegnard og alle de ens- Fødevarer og saadan noget. Men | artede Gravsleder, der ikke var rede Penge, til at kende fra hinanden. Hun ned. Nej. Det kan vi ille, Lav- | holdt ikke af al lænke paa det | . . . Det var rie og hendes Børn jo ikke gøre for... Det kunde de vel ikke... Haven, den saa havde Maren san ud i pæne velholdte Have. Hun huskede Marius' Gravsted København, til og med hver Maa- pludselig for- rids, selvom du maaske kan | nu det . . . Lavrids svarede heller | slemmende Marius: Gran ikke, ogsaa i hans Øjne var det | var fallig, Var den velholdt? Hun havde en Fornemmelse af, al lidt Lettelse. Gaarden, og nu Og et Par Aar efter var | Marie havde andet at gøre end solgte de Marius' Grav Hun Lavrids ene om al sende lidt | holde ind til Marie saadan ved Jule- | anede det tid. Efter Marens Sygdom sendle Tanken om Kirkegaard manede hun en Femkroner med. Hun | ogsaa Billedet af Begravelse frem stak Lavrids den, naar Jens | for Maren. Da de boede ude pan Gaarden, kom de kun sjæl- dent i Kirke; det var saa langt, og om Søndagen skulde Hestene hvile . . . Da de flyliede havde de lettere havde da hende et ikke saa det. Det var mange Penge, men... Ja, hvorfor gjorde hun del? Maaske hun godt vidste del Hun beholdl Svarel for sig selv, hun tænkte det ikke en Gang Øg i Ferierne altid haft Børnene. Det Det gik dem skidl gerne herop til Byen, ved det, og Præsten havde de jo | ogsaa været og set til var da | Par Gange Ord, altid de samme, synes Maren, lød for hen- ogsun noget. Præstens mange alle fem, der var Drift i dem, lænkle ikke nogen Maren bit- | de som en ensformig, lidt træt- lert, de lignede vel Marius! Der | tende eller søvndyssende Mum- var lo Ukonfirmerede endnu, | Jen, som man borte paa uden Men de andre var da voksne, | at lænke nærmere over, hvad Albert havde da ogsaa en Plads, | han egentlig sagde . . . Det var men Ole og Janus var arbejds- | det rare ved at gani Kirke, man løse... De gad vel ikke beslille man maatte sad og hvilede ud, noget, det var vel del, der var í | Være stille . . . Det havde Ma- Vejen. . . Det gad Marius heller | ren altid haft ondt ved, da hun ikke. var rask og rørig og kunde lage Hun havde ofte savnet et eller an- | fl Alligevel var der Garden del, der ligesom pinte Maren. Burde de have hjulpet Marie Et Liv efter delle .. . tænkle den Gang? Den Smule Føde- | Maren pludseligt =... Det ved sikkert, for sagde Præst- vi, det ved vi saa langt. det har Jesus Maren havde aldrig lænkt saa | en. Maren troede pan det, del megel paa Marie og hendes Børn, | gjorde hun da vel, men egentlig som efter at hun var blevet syg. | troede hun aldeles ikke... Tan- Hun var glad over, at hun havde | ken var simpelthed ufattelig, ja stukket de Penge til Lavrids.. usandsynlig, urimelig ... Maren Hun huskede Maries blege An- | blev lidt sær ved sín Tanke, men sigt og magre, benede Skikkelse. ,, | sandan var del, hun løj, hvis varer ved Juletid rakle vel ikke hun sagde andet ... Manskulde i Jorden færdig... Men selvføl- gelig maatte man jo tro det, naar det blev sagt... Hvor de saa ellers vidste det frá... Og... Ja ogsan der havde Syg- dommen lært Maren noget an- det... Nu troede hun ogsan paa et Liv efter dette, Men hun for- bandt intet virkeligt med det... Mødes med dem, der var døde? . Hun kunde ikke falte det Havde hun været rask og sig selv, havde hun sagt: Vrøvl, saa- dan som hun sagde til saa me- get... Aue, det Vrøvl... Nu slog hun sig til Tauls med, al man jo da aldrig vidste. Dø med tryg Samvillighed, dø i Ro... Havde Præsten sagt ved en eller anden Begravelse, eller maaske ved alle dem, hun havde været med il... Saadun nogel siger man jo. Ordene rørte ikke ved nogel hende... Det gjorde de ikke... Hun kunde dø trygt... Men ikke san gerne alene... Helt ene „Lige nu, da Jens var borte... I Banken! Der var deres Penge. Men hendes Sygdom Pengene ikke hjælpe. kunde Hun skulde do. Der kom en uventet og næsten bitter Tomhed i Marens Sind, hun blev san tom, sun ligesom nøgen, Hun tænkle vrangt om Penge... Hvad hjalp det saa? Ikke noget. Det havde Maren aldrig lænkl for. Hun blev stakaandet, var del fordi, hun sandan om Penge, eller blev hun daarligere? „Hun havde svært ved atsam- le sine Tanker... Men hun vilde sige til Jens, at de skulde ordne blev et Par hver af tænkte al der Kroner til det snadan, Hundrede Maries Børn og til hende selv. et Par Hundrede?! Hvor megel blev det? Marie og fem Born... Tolv Hundredede! Et Tusind og lo Hundrede ... Det var meget... Men hvis man blev lidt roli- gere.. lidt. Tolv Hundrede. gelt... men... En helt anden tigede sig Maren. Hun skulde do.. vel nok ikke dø lige nu.. hun skulde dø før Jens skulde leve lidt endnu... Saa skulde „det var me- Tanke bemæg- „Hun skulde . Men Jens... han ogsaa til det... .Derfor lever Penge i Sun var de borte... man, sætler Danken... Saa lænksom blev Maren, De havde slidt i det, havde hænger i, hun og Jens, de været sparsom- melige, de havde aldrig undt sig noget, de havde altid spist Mar- garine, aldrig havde aldrig drukket sig et Glas Mælk, de havde aldrig... De havde mange Janken... Dem fik Lavrids' Born... Hvad saa... hvad saa, er det det hele? Smør, de Penge i Pengene. . hvad hjælper saa de? Maren blev san underlig lille, hun svúndt ind, der blev en næs- ten smerlelig Tomhed i hende, en Inabløshed, en fullig og fry- sende Fornemmelse af Ensom- hed, ikke eet Menneske høs sig... Hun lan som hjælpeløs... Noget hun Ikke Stedmoder- blomster, men Pelargonier..... Haven.... Graysled... Tolvhun- drede.. fortrød. . . Mange Penge... Jens. . Jens! Han vari Banken, í Banken... Maren sukkede og døde, Hun lan og san san underlig raadvild ud, (Efter ,Hjemmets Søndag"), C. SCHLEISNER KGL. HOF FARVERI K ØBENH AVN ÆLDST oG "FORNEMST Generalforsamling. Lørdag den 2. Juni Kl. 8 Af- ten afholder Thorshavn Syge- plejeforening ordinær General- forsamling i Logen med følgende Farvning og kemisk Rensning. Dagsorden: ndienerus út P. ALBERG 1. Formanden aflægger Berel- ning. + OA OA T12 Det reviderede Regnskab Rita Stangsæbe kan bruges fremlægges, til all — ber bruges af alle —, 13. Valg af Bestyrelse, Revisor E/S. „FORCE“ og Suppleant, Í. Eventuelt, Thorshavn, 18. Maj 1931. U r Førøvam 0, 20/5. Bestyrelsen. I Melhil.............. MD.) Wo ss 2/6. : ; Á 5 : ” | Vi fremstiller nu færøsk Smelteost ! Foroyum ........ 1,6. den er fed velsmagende og billig. Ur Førosum ........... 8/6. vis | . A/S Thorshavns Mælkeforsyning Í Aalborg... 11/6. ENHEDER) i re I 1 & Margarinefabrik, Ur Hamburg ........ el Tree í PA . ss. | SKROT fil Salg. get af Kø og hører Motorkutler byg Alm i Frankrig, men hjemme i Norge, fik installeret Motor i 1926, ea. 110 Brutto Tons er godt i stand med Sejl og Rig. Prisforlangende 23.300 Kr. CR > Nærmere Forespørgsler GERAST Av | ved Henvendelse til SADLAR NYGGJUM og M. MØRK, GAMLIR UMVØLAST p. i. Vestmanhavn. GOTT ARBEIÐI, SKJÓTT ARBEITT, OG FRAM UM ALT: BÍLIGT. M. L. VIDERG, SKÁLAVÍK RJAR Pí. RAMA Foroyar: Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- ligste billige af al Toiletsæbe. fas Paa O pfordring sender vi P Prøvesending hyglejniske Artikler samt Prisliste portofrit mod Indsendelse af 2 Kr, I Frimærker. Kun Kvalitetsyarer. Skriv struks til: men Medicinal-Forlaget, København V. muren ØK 66 Skridt Íra Statsvejen nedad Bøgøta og De er ved ANDRÉ ANDRESENS Reparationsværksted, hvor De faar alt almindeligt Kleinsmede- arbejde, Dreje- og Borearbeider, samt Autogensvejsning udført. Calls | le) > = = þa = g på —- m — U z o m pel K HURTIG LEVERING RE ES SR: BAZAR Olaj 1931 Fordel for BER Saafremt Tilladelse vil der blive afholdt Bazar med Tombola og Bortlodning til opnuuas, Thorshavn Tolalafholdsforening. Gaver, slore eller smaa, modtages med Tuknemmelighed undertegnede Medlemmer af Kommiléen. Thorshavn, den 9. April 193 Danielsen, Jacob Wilhelmsen, Fru Hansina Hansen, Dagmar Johansen, Jacobina Vil- Juliane Mortensen, Maren K. Christiansen, Kalhrina Andrea Poulsen, Sofie Mørkøre, Frk. Susanna Nicla- Jacobsen, Helena Poulina Joensen, Fru Jensen, Poula Mikkelsen, Julianna Rasmussen, Gerda Reinhardt, Olivia Jacobsen, Frk. Bette Johansen, Fru Sofie Arge, Fru Emil Olsen, Frk. Petra Thomsen, Poula Morkore, Poul F. Niclasen, Jacob A. Petersen, Jacob Chri- Joen Mortensen, Jacob Mørkøre, Ingvar Jolis. Herluf Johansen, Alfred M. Rasmussen, Lærer Sune Traber, Vestm., M.. C. C. Elisabeth Henriksen, IHansina Rein, helmsen, Vilhelmsen, sen, Elisabeth Frk. Hansina Mortensen, Joensen, Johanna Jacobsen, fr ærer Jacobsen, stiansen, 0. Joensen, Jacob Wenningsted, Haldórsv., COKES BRÆNDE Úlgevarnr: govnaiarnegnelel og. Blaðstjóri við ábyrgd: M. Jacobsen, Prentsmidja B. 4. ORK, Tórshavn,