týsdagur 29. mai 1934síða 3

i i H og Socialisman. Lítla >-nc og L. S., ella kanska betur alias L. S., hevur í fjeiri greinum sínum hildið lík- falu og sungið sín gravarsong yvir socialismuna og prógvar sína dapru sjón á hesa rørslu við dømum úr Týsklandi, Italiu og Eysturriki, har arbeiðararnir einaferð antin hovdu valdið ella vóru slørsti parlaflokkur, meðan socialisman nú er úlvuddað har líka til navnið. Men tað, al henda rorsla valdar í hansara egna fødilandi Dan- mark (sum hann so ofla hevur »bedyrad«, at lad er, bæði í »Poesi og Prosa«, 16 bæði jarda- kirkjubókin på- foddur i »-n« sama móðurin og slanda, al hann er Føroyum) og gongur framm i stórum í flestum londum í Eu- ropa, fyrst og fremsl í verðins- ríkinum Englandi, tykist hann ikki at: hava gruna um; ella hann eisini lið blinda eyga lil, >llensiglen helliger Midlet«! At socialisman, sum politisk farin á vendir rorsla, fyribils er húsu- gangin í leimum trimum oman- fyri nevndu løndum, kann alls ikki lakast sum progv fyri, at sum heild er í aftur- gongd. Tað, ið fyrst og fremst hevur fellt hana Tysklandi, er, at oddamenninir ikki nóg skjótt kundu uppfylla síni valglyftir, tå ið leir komu við í ræðið, men víklu undan ansvarinum fyri al gjøgnumfora eina kollvelling av samfeluginum. Forholdini vóru sterkari enn leirra góði vilji; tað skil, til dømis í Tysklandi, uft- anå kríggið, har 60 milliónir vórðu gjørdar til trælir av sig- ursharrunum, gjørdi ivaleyst sílt rorslan og særliga í ræðuliga til, at:forararnir ikki stóðu við óheftum hondum. Og so kom Iiller. vat ein annars heldur um mannin og hansara hjálparar, so kann ikki annað sigast, enn at leir hava verið frálíkir agitatorar. Teir sogu, at skuldi hin meinigi maðurin fullu í leirra part, var ikki bert at arbeiða við al uppøsa nalionalu urnar — sum allføå at víkja, aflanú eitt lapt kríggj leir mállu eill socialt program afturat; so tóku nokk lær kensl- eru lættar — men hava leir 180, id lá fremst í socialist programminum, og ennlá flokks- navnið eisini, lokkumauf. Og fólkið, sum minni grund kendu seg var lætt at Tuð roynd al um nýggju profelarnir, ið gull og grónar skógir, vóru betri menn enn leir gomlu. Soleidis nylti Hitler socialismuna sum trappu upp á ríkskanslarapallin; og valdið sítt nýtti hann til al knasa hin socialistisku eins og allar hinar partaflokkarnar við. Men fyri tann skuld er hin so- ciala rørslan ikki kvald. minni enn so; lað gevur á al bíla, innanfyri Hillerliðið er harður dráttur viðvíkjandi, at hitt so- eiala programmið ikki verður gjøgnumfort. Teir kenna á sær, al arbeiðararnir vilja venda sær frá leim og sum við meira ella svikið, var jú hesir lokka: ein vila, lovaðu hansara stýri, um 9) leir vísa seg sum ovstérir orð- loysingar, og so eru teirra dagar taldir; (í bert við årslilinum uv teirra nationala politikki lata urbeiðararnir seg ikki rura í blund. Nei mín góði L. S., beiðaraklassin er einaferð vakn aður, og hann sovnar ikki aftur utlan okkara verdinspartur sokkur í fávilsku og kullurloysi, eins og td var einaferð aftaná romararikid; men tað uppliva »-114, ar- ÁR SU hvørkin tå ella eg, um enn tað er syrgjuligt fyri ein mann, ið hevur síni idealir í leirri líðuni, at vita sær. — Men eillt mugu oddamenn arbeiðsmanna verða klárir yvir, at vilja teir málið, mugu fleir eisini nýta midlini til tess. Og lad er hvorki meir ella minni enn ein endavendan av lí núverandi privatkapitalist- iska sysleminum, anlin við tað sama ella kanska likagolt meira líðandi. Og al leir socialistisku oddu- londum eru klárir yvir heta, og ikki vilja reiða menninir í oðrum sær sama endalykt sum teirra félagar fingu í teimum nú einavaldsstýrdu løndunum, men ætla ul seta hart móli hørðum, ið prógvast av últulilsum nógva staðni frá, ikki minst úr lí fyrr so stokkonservativa Englandi. Privaikapitalisman er eitt opið kreftsár á lí núverandi sumfel agnum, og eg skal siga nokur orð um hana í eini fylgjandi grein. Farvæl so leingi, 1. S., »-n«, Påll. Tíðindi. hvílusunnudug. Tvøroyri 2. hegn, og regn og aftur regn ella kavi, heglingur (1) kuldi- og frost í fúninum! Iletta hevur verið 190 javna lagið, hóast vil eru komnir ål í endan á »Maj du søde milde<. Umskift er frá ifjør! At kalla fyrsta ogeinasta sum- marsløta vil hava haft var 2. hvitusunnudag, ein sannur Gl ferdardugur. Og flest fólk mundu eisini vera á fólum úli í Harr- fríu náttúru. Á var ein reiðiligur festdagur. Av- haldsblaðið, ið blaðsljóri á og úlvevari av, hevði ans Tvørovri Eidesgaard er fyrireikuð og gjørt eina útferð higar við »Sleipner« við Havn- arfolki. Hornorkestur G.H.M. og »Frelsens Hære vóru við — og seinri á degi kom »Tjaldrid« við hópi av fólki og einum musik- felag aftrat. Lat okkum nú ikki gloyma lað talsterka sangkórið(!) ið var prikkurin yvir HO. Tað lók Tvoroyra fólki, ið er song- elskandi til »ovasjonir«. Tvøroyri ljóðaði í sangi og tónleika út og inni. Innanímillum vóru fundir, avhaldsfundur og kristiligir fundir. Táið ferðarfólkið aftur var bryggjan full av fyri al siga farvæl. avslað tólki fór Harra Eidesgaard segði nokur góð skilnaðarorð og takkaði fyri blíðskup — og so dundi hurrå- rópini við leingi livi frá báðum síðum. Teir, ið skipa fyri tilikum út- ferðum eiga lokk og samkenslu aftur fyri, (fo teir ið koma við upplýsandi talarum, sangi og lón- leiki kring Foroya, eru allastaðni góðir og kærkomnir gestir, ið nora um la ofta saknandi sam- kenslu manna millum og tala til lað góða og sanna og vakra í eini manna sál. „Njarðlingur“ var inni á Hovi hin 22. í h. m. á leið til Englands. Hann hevði fiskad í 7 dagar og fingið fulla last, 100 kurvar av reyðsproku og 100 kurvar av góðari hýsu, Heimkomin skip: 30.000 fall 33.000 — 20.000 — 15.000 — 13.000 - 23.000 20.000 11.000 314.000 — »Skarvanes«e »Hamiranes«....... »Vågovind......... »Emmeruld«....... »Vestmanniu« »Langenes« »Isabella« >Nelluc »Godihsab«........ Tveir svenskir snurruváðsbátar hin 24. inni á Tvorovri á citl vóru leið til sindur av ísi. Íslands. Teir tóku Fiskadamparin „Bisp“ var í vikuni, ið fór, eftir fiski. Hann tók 2700 ballur. Tveir fiskudamparar og ein kolabálur eru væntandi í vikuni. Kalvaveiða. 21. íh. m. vóru tveir bátar av Tvøroyri úti við kalvalínu og komu jaftur við góðari veiði. Annar fekk 19 kalvar, ið vigaði 100 kg. Hin fekk 3 kalvar. Ísvirki tekur kalvar og gevu 60 ovru fyri kg. » Småbåtar vóru eisini úli. Einstakir fingu væl, upptil 10 kr., 2 menn á bål. Marconi har fuldkommen- gjort den blodløse Kniv. Samt opfundet et Apparat, som ved Hjælp af de gaadefulde Kortbølger smertefrit kan dræbe Bakterier. Marconi har konstrueret ei nyl vidunderlig Hjælpemiddel »Den Knive, der fremtidig vil kunne for Videnskaben blodløse mere behøver at gaa til Spilde, selv under de Operationer. mest omfattende kirurgisk Operationskniv, der er forbundet med et Kortbølge-Ap- paratur, at den elektriske Strøm øjeblik- Herved er muliggjort, kelig lukker Saarfladerne, idet hvert Blodkar faktisk forsegles i det Øjeblik, Lægens Kniv naar det. Samtidig eneste selve den eneslanende Fordel, at en- hver Infektion, der kan skyldes de operative Indgreb, udelukkes, idet der ikke efterlades levende Celler, Sammenvoksen og løsrevne der under Saarenes kan Aarsag til Den blodlose Kniv er i selve sit blive Betændelser. Princip ikke nogen helt ny Op- det fuldkom- findelse, men først nu er lykkedes Marconi at mengøre Opfindelsen í en saa- dan Grad, at der herved-er givet den lidende Menneskehed en virkelig Hjælp mod de Blodtab altid for. Farer, som el medforer Risikoen Samtidig hermed har Marconi givet Lægevidenskaben et andet betydningsfuldt Hjælpemiddel i Hænde. Ogsaa í dette Tilfælde bygger den store Opfinder pan Ultra-Kortbølgernes vidunderlige Egenskaber. Det er lykkedes ham at skabe et Apparat, ved hvis Hjælp man, uden at Patienten har den mindste Følelse af at noget sker, er i Stand til at dræbe forskel- lige Arter af Baciller, der har angrebet Organismen. Det synes í det hele taget som om Kortbølgerne, hvis Egenska- ber er langt flere end man hid- til har anet, vil blive af allerstørste Betydning i de kom- den mende Tider, ikke mindst fordi dei her vil komme til at dreje sig om Behandlinger, der i mangfoldige Tilfælde kan er stulte og overflødiggøre opera tive Indgreb eller andre Behand linger, der hidtil har været saavel langvarige som yderst smertefulde. De usvulige Kort helbredet sikkert, maaske en skønne Dag bølger smerlefril og ogsaa over en hvilkensomhelst Afstand, og naar den Dag kom- (8) mer vil Radiofonien faa en ny og enestauende vigtig Opgave al fordi det da vil blive muligt uden Spild af løse, ikke mindst kostbar Tid at sende Hjælp til de fjerneste Egne, hvor Lægen | ellers uden Tvivl vilde komme forsent. 52,500 færre Arbejdsløse i Løbet af 12 Uger. Siden Februar er Antallet af Ledige gaaet ned Uge for Uge. Fra næsten 200,000 forrige Vinter er vi naaet ned paa 84,000. Med Undtagelse af Paaskeugen er Arbejdsloshedstallet dalet Uge stadig siden Februar. Uge for har Tusinder af Ledige faaet Beskæftigelse, og Talen om har allsaa været redde Tusindvis af Menneskeliv, | idet ikke en eneste Draube Blod | Marconis blodløse Kniv er en | hermed har den elektriske Kniv | Lysning | fuldt berettiget. | Í Arbejdsdirek loratels = officielle-- Meddelelse hedder det: Ifølge den af Arbejdsdirekto- ralel foretagne foreløbige Op- gorelse udgjorde Antallet af de ved Arbejdsanvisningskontorerne den 11. Maj indtegnede Ledige 84,228, var 13,135 per- „22 hvoraf ( Ik ke- Arbejds- sonligt tilmeldte løshedsforsikrede). Í den foregauende de tilsvarende Tal 89,950 og 13,122, D Uge henholdsvis var aa samme Tidspunkt i 1933 Antallet af dige 111,296, hvoraf 22,250 var mede Le- var indte 3 personligt tilmeldt. Antallet af ledige Arbejdsløs 21,253 hedsforsikrede er altsan lavere end paa det tilsvarende Tidspunkt í 1933. Tallene gennem 12 Uger. Del er, angan hvad Beskæftigelses: graden et særlig godt Foraar, vi nu har oplevet. Uge for Uge er Tallet pan de Ledige gavet ned, og Tallet paa Beskæf- tigede steget. Vi lader Tallene tale: 20. Februar var Nedgangen 6,191 27. 3,165 6. Marls 3,179 13. - 3,042 20. 3,205 2i. 1,256 10. April 6.655 17. 7,825 24. 3,206 2. Maj 1,312 8. 5,740 15. 5,722 Med Undtagelse af 4. April, hvor Paaskeugen bevirkede en Opgang pua et Par Hundrede, Í | slukt, og de Í har der altsaa konstant været Nedgang de'sidste 12 Uger, saa- der i Dag er 52,501 færre ledige end 20. Februar, og der er et langt Spring til de næsten 200,000 forrige Vinter. ledes aft Smertefri Hjerne- Operation ved Hjælp af korte Bølger. Ny Landvinding for de korte Bel- gers Anvendelse i den lidende Menneskeheds Tjeneste. En østrigs Professors opsigt- vækkende Resultater. Wien er Meddelelse om de mirakuløse Fra kommen en nv Eksperimenter, Videnskuben er nanet til ved Kortbølgernes Hjælp. Ved det psykologiske In- stitul i Wien har Professor Sche I Wiens Læ minsky samlet alle ger for al delagliggøre dem i de enestanende Resultater, der ei Frugten af Professorens viden- skabelige Forskninger med de usynlige Radio-Korlbolver som Grundlag, Professoren hat ifølge So- ziuldemokrat« gennem talrige Forsøg godtgjort, at Kortbøl gerne ikke mindst ved forekom mende Operationer i Hjerne- regionerne vil blive af aller- største Betydning. Foredraget var ledsaget af Demonstrationer pan en levende Hone. Saasnart Professoren sulte Korlbølge- Virksomhed og 24 Hø- nens Hoved, blev Dvrets Hjerne Apparaluret i ledede Strømmen igennem overfor fuldstændig = ufølsom Paavirkning. Et hvilket som helst operativt Indgreb var mu- ligt, uden at Dvret følte den allermindste Smerte eller i det hele taget havde mindste For- foregik. | blev ud- stanelse af, hvad der samme Øjeblik, Strømmen slultet, var al Bevidsthed g Nefleksbevægelser, der konstateredes, skyldtes ude lukkende Muskelsammentræk ninger. Kun i et eneste Tilfælde viste Dyret Tegn paa Reagens. Naar ) Ryggen, man lagde det ned pau rejste del sig øjeblikke Uden reagerede Hjernens Muskler denne lig op igen. Medvirken og Nerver overfor For- LA! kkelse af Tyngdeloven. Hvis Professorens interessante Held anvendes overfor Mennesker Forsog med samme kan det fore hvad han panstuai vil være muligt ikke alene al tage Operationen uden Lidelser af nogen Art for Palienten, men yderligere vil del være muligt at holde Filstand, saa længe det er ønske- li af det opnralive Indgreb er for Først i det Øjeblik, Strømmen afbrydes, vil Bevidst- Vedkommende i denne | altsaa lige til enhver Følge svundet. heden vende lilbage og den Tid der er forløbel, vil ikke findes præget i Patientens Bevidtsheds- liv. De vidunderlige Muligheder, der her er skabt, er næppe til at overskue, Spiddet sin Mand paa en Bajonet. Rasende Kvinde dræber sin Mand med 10 Bajonetstik. Í Beauvais har en Kvinde myr- det sin Mand med Bajonetstik. Aarsagen til hendes ufaltelige Had synes at være Jalousi. Paa den Myrdedes Krop fandtes ialt ti Saar, som havde til- føjet ham med Bajonetten. Konen Ansvarhavandi blaðslýrari fyri Suðuroyar-síðuna: P, M, DAM =