týsdagur 12. juni 1934síða 1

ne, —" FRÆLSI | Lysingaprisur fyri petitreglu: síðu avsláttur í pþrísinum. 30 ovr. á forsiduni, Við stórri lýsingum hæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 12. juni 1934. ØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið + verður bilagt å posthúsinum, brævsavnarstødum | og skrivstovuni. Telf. Blaðið Porto. 143 „Religios“ rørsla. | Í eini samroðu segði ein maður ein dagin: »Føroyingar mugu ella tykjast al vera eitt ógviligu óguðiligt fólk at donia eftir ollum ti arbeiði, ið verður gjørt fyri al umvenda leir. vera stora Umframt lá luthersku kirkjuna, sum nú skjótt hevur 100 ár á baki her í Foroyum arbeiða nú (sum vil katholikar, baptistar alment rópa teir), adventistar, nakað ið rópast „Pinsemenighed“ frelsarherurin. Aflurat må og neynast tann fraktion innanfyri ta luthersku kirkjuna, ið nevnist indre Mission. Her må vera nakað galið hjá tykkum Føroyingum«. yvirsvymjing Hví er henda komin yvir okkum? Ivi gera tílíkar menn »krossterdir« til okkara land og folk? Hví standa »baptistar«, »Pinsemenighed« og »frelsarherur« úli á gølum og á lorgi og rópa Gil okkara: »Komio til okkara, komið nú!<? Hvaðani er lad tey vilja hava okkum at koma? Hava vil ikki eitt kirkju- samfelag, og er lað burtur frå lí, teir vilja draga okkum? bila tað, er hetta tel- agid eitt hús har deyðin hevur hvussu er verið gestur, so luð nú stendur við tómum gapandi gluggum og opnum durum, har vindurin leikar út og inn hvussu er vorð- 107 Ger hetta kirkju-samfelagid einki fyri al savna saman, fyri at:halda límir sínar saman sum eitt livandi felag, so tað íkki sum seyðafylgi við ongum seyðamaunni fer fyri heyk og hund, so lað fer har rópt verður eftir lí: »hom, rúmd kom til okkara, vil hava fyri tykkum« o. s. fr.? >Med Faner og klingende Spil« kemur frelsarherurin gjøgnum gøturnar og selur fund Uli, á kveldi og á degi, heilagl og gerð teirra andi, og úr fundarhøll ljóðar sangurin og tónleikurin kvold yvir kvold, og eins hjá teimum so hjá hinum »religtons- feløgunum«. Kunngerðingarum »evangelisk- ar« fundir eru uppsetlar víða hvar men hvat ger lað kirkjufelugið sum ló eigur (nd stóra orðið í landi okkara? Nær síggja vit, at tað hevur nakuð at bjóða? Hitt frå- sunnudag; stóra húsið slendur tømt roknað fyrrapartin aldrin verður kunngjørt, at nú er fundur bal tó at vit oll vita, at:fingu vit har at hoyra sang nøkur góð orð og sóðun g alt á okkara forfjónaða móður- málið, tå varð trongt har inni. Er lad gongur sum Ind gongur, nl so undarligt, at lað hesi lítið andiligt góðs hava at ymsu feløg, sum so sera virðifull forna til okkara, taka okkara fólk við sær. Tey hava hópin av orð- um, og bera yvirhovur orðið fram á móðurmálinum, og teirra súlmar eru á sama máli alt er for- oyskt. - Her er eill so slórt mál fyri seta sær, al okkara kirkju al fúa blást lív í, so hon arbeiðir soleiðis, al hon verður tann, ið dregur menniskjuni til sín og ikki lelur tey áraleys reka Fyri vind og våg inn Í lá fyrsta la bestu havn, ið opnar seg fyri leimum. eitt heim, savnar menniskjuni Kirkjan má gerast sum meir enn nú Saman, og g lað kann gerast á ymsan håll, og móðurmálið má ljóða har fram um all. Hvat tað hevur al lýða, nytist ikki at: nevnast her. Og so vila vil eisini, al få verður tað lalað reint og vakurt, meir nakað og kanska enn 9 annað hava sálmarnir megi til at finna veg til (ad innasta í menniskjasálini, nógv meir enn oll tala, og leir føroysku sálm- arnir hava la megi. — Nú. verður meinigheilshús, so kanska sagt, al vil hava kirkjan væl kann standa stongd, tey eru opin. Nå ja, men kirkjan og tilik hús er hvert sílt. Í einum meinigheitshúsi kunnu ógviliga væl ymsir úl- vokstir, ló teir eru innanfyri kirkjuna, fáa so nógv ræði, al teir við síni lalu íkki draga men heldur slyggju burtur ley, sum í kirkjuni vænta sær al hoyra kristna eina sunna, nåtlårliga talu. Hvat allur hesin sjúk- ligi, = ósunni ykristindómurg, borin fram av Oroyndum, oflani óvilundi menniskjum hevur gjort av skaða her í verðini, lad er Ohugnaligt at hugsa um. — Hugmóð, domisjúka, upposing hevur verið kennimerkini fyri tað arbeiði, sum hesi ymsu >re- ligiøsu« samfelog hava gjørt. Stríð millum menniskjuni hava tey sáðað, sum eins og logandi eldur hevur herjað her á jørð. til hin liga kristindømin, Heim aftur uppruna- ljóðar tað í menniskjasålum, aftur til ta reinu læruna um kærleikun, sum er kjarnan í krislindóm- inum, hon sum er vorðin fjald og køvd av »dogmum« og ødrum menniskjaverki. Helta er eitt av teim krovum, sum núlíðarmenn- iskjuð selur til kirkjuna, og verður hetta kravid uppfylt, vil kirkjan aftur savna ley nógvu av leimum, standa sum nú uttanfyri. Kirkjan hevur nógv og slør mål at sela sær, og oll kunnu ley ganga saman í lí eina: savna 5 5 saman alt tuð, sum nú spjaðist Vert er at: minnast eitt lítið stykki, hvor í sítt heraldshorn. ein prestur í sínari tíð skrivaði um skútuna, kirkjuskúluna, sum sokkur, meðan skipari og mannu- ing måla og prýða maslrar og ræðir og segl. Ja, hon sokkur, verður einki gjørt — og følkini etin av havs- ins kringum-sveimandi rov- fiskum. Gamal maður. „SMIRIL“ or 5 onnur før. um, al ætluði Ein dagin varð losað harri C. Holm Jacobsen al lata bát sigla ímillum ovggj- ar og bygdir. Dåturin sigst at: vera snøggur og reinur og væl egnaður til at:fóra fólk ímillum. Tað var ikki sort, at: alfinning var at:hóma í hesum sum sagt var, nú skuldi hann al royna at koma sær inn ímillum og kanska skotra = mjólkafelagið ella Chr. Geyla úl. hyggja al Lat okkum fara al forum, sum ovgg) teim ganga anna millum her hjá okkum og flyta fólk. Umframt »Sleip- ner«, sum cinslakar ferðir um summarið flytir fólk til fráhalds- kanska og aðrar fundir og »ljaldur« hava vil »Smiril«, Hann er eill í allar málar hamp- uligt far, har fólk kann sita væl bæði inni og úti og fúa bæði mal og drekka, um ley vilja; á hann er einki at:siga í so máta, hon- um kunnu oll ferðast vid í góð- um klæðum, har er reinl og noss ligt. »Trøndur«, sum siglir í »Sundalaginum«, men sjåldan fer aðra stadni, er eisini farandi við, har kann fólk sita bæði inni og úti, um hann ikki kann mel- Men so oll hini førini, allir hinir molorbåt- saman við >Smirile. sum ganga norður og arnir, gang suður eftir! Er lað for at bjóða fólki at ferðast í, ikki allala um: fólki, sum fer at ferðast í góð- t um klæðum?! Ofvsasligt, kalt og ónossligt uppi á og annar- leiðis fær Ind ikki verið við oll um teim tunnum, blikkum, tvøst sekkjum og hvorjum lað nú er dekkið er full av. Og kall og vålt, við regni, sjoroki ella sjogvi, ið skolar inn, ongastaðni er skjól at finna, um ikki manningin er so beinasom lad hon oftast er — al sleppa einum inn í stýri- húsið, einum, lí ikki er rúmd (il eitt lugar ikki hjartasterku fleiri, Frammi er men bar fara sum oftasl onnur enn ley og — Og so er tað eins dýrt í einum lílíkum báli og á fyrsta mangan eru tey nóg illa stødd! plássi á »Smiril«, har ein — sum maðurin segði kann síla í bleytum stóli við kaffi og sigur og njóla lívið. Og ert lå vána- ligur, fært tú fyri lítið og lætt kamar og song og frið. Fyri o. u. 30 árum síðan, lá ' sens »Surprise«, »Lerkurin« og »Nr. sigldu | | Ne »konslarsjaktin« | | 1 ovggjanna millum, og einki annað far var, um ikki lå vart so heppin at sleppa vid einum doktarabåti ella ilsørindi ella tílíkt, ja lå vart tå monnun, sun YOU hand- glaður, um tú so skuldi liggja hålvt ella heill samdøgur um- hørð í einum av hesum smá- skipum, rekandi ístilli ella krok- andi Men nú, i 1934, ikki al vera komin stórt longur, um ein skal ferðast um undan óveðri. sund og fjørð, tað er ov galið, og tíð er uppá at krevja av teim, sum eiga teir, bátar, sum bjóða sær at flyta fólk, at teir gera hesar bátar so vorðnar, at fólk kunnu finna seg í at fara við teimum. Ind vil tí vera eitt slórt fram- stig, um C. Holm Jacobsen letur g, sín bát sigla í »rutu«, um hann er so vorðin, at hann bjóðar fólki betri viðurskifti innanborða. Tað er galið, spinnandi galið, at:fólk skulu verða neyðskaði til al ferðast í sama skili á sjónum síðan. sum fyri 50—60 árum „Skil á getum okkara“. Herr Redaktør! Overskriften >Skil á Nr. 22 lyser De bedre Orden pan vore idet f. Eks. Pla- kater straks bliver pillet ned. Under vøtum okkara« i efter ”» (Grader, opsatte Jeg skal høfligst henlede Op- mærksomhed paa, at der jo (siden 1./4. 1924) tægt for Thorshavn. Den bestem- findes en Politived- mer bl. a., at Politimesteren kan Tilladelse til Torsgøtu fra KI. 4 til Kælkning i 10 Eftm. afbrænde give al det er forbudt al Fyrværkeri og at kaste med Sten samt at lade Vandet løbe pan upassende Stedereller paa andre Mander. Fraspændte Vogne saa- velsom Trækvogne og forspændte Vogne mana ikke holde i længere Tid pan Gaderne — da intet er nævnlom Automobiler, maa man formode, at Originalen til Politi- vedlæglen stammer fra Tiden før Dilernes Opfindelse. Gærder, ved offent- der er anbragt nær lig Gade, skal holdes »sludsede og klippede«, (der skal nogle kraftige Sakse til at klippe de Slen- og Belongærder, der efler- hvanden vokser op langs Gader- ne) og Pigtrand i Hegn skal være anbragt pan den indvendige Side ul 15 mandens Hegn undtaget ?). Vogne cm. Hegnsslolper (Aml- man ikke køres af nogen, der er beruset, og Gæs, Ender og Høns man ikke have Ophold paa of- fentlig Gude. Ingen mua opføre Musik pan offentlig Gade (Frel- Hær er dog sikkert en Undtagelse), og hvad der spil- des fra Vogne er vedkommende pligtige lil at optage (hvis dette ogsaa gælder for Biler, kan del nok at køre blive besværligt med »Kukkebil«) osv. Dette lille Udpluk vil sikkert overbevise Dem om, at der er nok at passe paa selv for 4 »politistar«. Hvorledes skulde de desuden kunne passe paa de mange hundrede Plakater, som aarligt opsættes? Politi- Paragraf, Forøvrigt indeholder vedlægten ogsaa en der siger, at andre Bekendtgø- relser (end om Koncerter, For- lystelser etc., til hvilke fornøden det ikke til offentligt Tilladelse haves) er ladt Samtykke baade uf vedkommen at opslan uden de Fjer og Politiet. Der maa være meget at gøre paa Politikontoret, hvis der gives Tilladelse til Plakaler, der dagligt opsættes om Møder, Fisk andet, og 4 alle de Udsalg, Udflugter, Salg af og Kød,og meget »politistar« er sikker ikke for stor en Styrke til at bevogte disse »lovligt gjorte Opslag«, som det er forbudt at afrive. Det er dog sikkert sjældent, at der indhen- tes Tilladelse til Opsættelse af Plakater. et Eksempel paa, at en lovligt Jeg kan nævne Dem opsat Plakat ikke er bedre be- skyttet mod Nedrivning. For et Aarstid siden opsalle jeg lovligt en Plakat om Radio (med Politiets og vedkommende Ejers Samtykke), og den blev kort efter nedtaget af en herbo- ende Udlænding, som jeg der- efter anmeldte til Politiet, da flere Vidner mig om Nedrivningen. meddelte Politimesteren meddelte migi Drev, at der ikke vilde blive foretaget videre i Sa- men lovede senere, at oe gen, mig jeg skulde fan min Plakat (som vedkommende havde afleveret til ham) udleveret, naar den havde været forelagt Justitsministeriet. Efter et Aars endnu ikke modtaget Plakaten, Forløb har jeg derimod modtog jeg i November til et Retsmøde pan Dommer- en Tilsigelse lil at møde inliml kontoret i Anledning af, at jeg over | Maaneder tidligere lil udtalt, al han var en nydelig Embedsmand, Politimesteren havde naar han ikke gad passe, hvad han skulde, Med en beskikket til juridisk Assistance Forsvarer (det var jo en meget alvorlig Sag med Netsskriver, Politibetjent, den nye Politi- mesleren) maatte jeg indgaa paa at betale 150 Kr. (det endda meget billigt, naar man Dommer, Amtmand og var vist erindrer, at en Trawler har væ- ret idømt 3—400 Kr. for Lov- overtrædelse indenfor Søterrito- riet).