týsdagur 12. juni 1934síða 2

RA Under Retsmødel, der varede { Timer, tilbød Politimesteren al hente Plakaten (som altsaa ikke pan det Tidspunkt var i Justits- ministeriet), Amtmanden afslog Tilbudet, ligger antagelig endnu i Politi- imidlertid og den meslerens — dertil indrettede Skuffe. Politivedtægten giver Dem all san Svar paa, hvad man man eller ikke maa paa Gaderne, men vilde det ikke være hensigtsmæs- sigt, at vi fik en ny tidssvarende Politivedlægt, som bnade Borgere og Politi kunde rette sig efter? F, Wellejus. Tak for disse haardt liltrængle Oplysninger! Nu maa man alt- saa upantalt pille videre — men er det ogsaa lovligt at lade »Re- sultaterne« flyde om paa Gaden? Ja, vi spør bare? Red. Hvalkød. Som formenllig frembydende Bladels skal man efter Aftale med Lag- Interesse for Læsere tingels Hvaludvalg meddele, at der med Købmand Gudmund Mortensen, Tveraa er indganet Kontrakt om Levering af Hval- kød til den færøske Befolkning 1934. Prisen er 9 Øre kontani pr. kg. Kødet > i Aaret skal være %a godl og friskt som muligt, da det skal anvendes til Menneskeføde. Beboerne i fjernere liggende Kommuner kan vælge en Re- præsentant, der paa deres Vegne kan lade Kød afskære. Nærmere Aftale Repræsentant og Bestyreren paa træffes mellem «denne Stationen. selv Kødet køberne afskærer efter Anvisning af Bestyrer eller Formand. Arbejderne paa Sla- tionen maa ikke unødvendigt forsinkes, og Kødet skal uden Ophold bringes bort. Videresælgere af Kød, der vil have højere Pris end 16 Øre pr. kg i hele Maal (50 kg) og der- kg í smán over og 18 Øre pr. 'artier, kan kun fun udleveret Kød efter Samtykke frá Udval- gels Formand og Amlet. Køb- mand Gudmund Mortensen har Ret til at sælge levere Kød til Bygder udenfor Lopra for en af indtil 16 hele Maal (50 kg) og og 18 Øre pr. kg i smaa Parlier få og Pris Øre pr. kg i derover leveret del paagældende Sted. Uforsvarlig Behandling af Kø- det i sundhedsmæssig Ilense- ende vil kunne medføre For- bud mod Salg til de pangæl- dende. Kontrakten? findes — opslaget paa Hvalslationen, hvor enhver kan gøre sig bekendt med dens fuldstændige Indhold. Klager over Personer, der ta- ger uberelliget Fordel ved Vi- deresalg, eller som behandler Kød, der skal videresælges, pau uforsvarlig Maade, kan indsen- des til Amlet. Ringberg. Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- Jigste billige af al Tøiletsæbe, Skipari Hans 1). Bestumaður Fiskari Kokkur Fiskari Fiskari Alif Danberg, Motorpassari Samuel J. Fiskari — Joen I. Peter Teir, ið fóru. Av H, al so mong menniskju hava so góðan hug til at vita alt, bæði hngnaligt og óhugnaligt, hava vil fingið nøvnini á teimum monnum, sum oll nú eru ivaleysa vís í eru farnir undir við skipinum >Nólsovggine. Novnini á leim sjólálnu eru: Hansen, Vilhelm Hansen, - Magnus P. Hansen, Í giftur. Bernhard Henriksen, Sandavágur) Johs. Henriksen, Magnus Poulsen, Edw. M. Frits Hansen, — Joen Peter Thorsvig, - John M. Sofus Petersen, Poul Edw. Chr. Poulsen, Johs. Olsen, giftur Jacobsen, Ole Jacob Jacobsen, Oyrabakka Í báðir gilt. Jens Chr. Petersen, Poul M. F. Johansen, Hans Andr. Johansen, Hans Jacob Ejdesganrd, - Nybo, viftur, Johan Joensen, Torsvik | giflur, | Broður. | Broður. Kollafirði. Tórsvík | pápi ag Í sonur. | Broður. Kollafirði leiði Broður. Hvítanes Sandi Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig. | VS Thorshavns Mælkelorsyning | & Margarinefabrik. | | } 4 Teir deyðu og tey sum eftir sita. Aftur hevur havid kraft síll offur fyri tær gávur lað gav, eill stórt offur av raskastu monnum. Osekir vórðu leir givnir, í stridn- um fyri dagligt hreyð lil sín og síni lók havið teir, ósekir eins og í fornøld hinar hvítklæddu ungmoyir, sum vórðu givnar til leir ómelluligu gudarnar, sum hvort ár kravdu offur. lsflir sila einkjur og born, for- eldur,systkin og trúlovaður genl- | ur, sum nú mislu hver lann, tær høvdu funnið sær at liva lívið saman við, eflir sila ley oll vid sorgini og neyðini, - Millum leir. ið fóru, vóru Bern- | hard og Jóhannis Henriksen úr | Sandavági. líðliga vórðu lei | faðirleysir, og mamman sal efti í trongum korum, so lítið kendu Góðir dámdir leir til lívsins blidskap, dreingir vóru leir, væl av ollum, og nú vóru leir kom- nir Gil manns og so tók havið leir, lað sum ikki spyr hvor ið er, bara tekur! Bernhard var hann, sum aftanå deyðun har boð í by og lat okkum vila av, al vóru fallnir á vali í lívsins leir stríði fyri hill dagliga breyðið. Eisini hana, sam eftir situr kenni eg, hon og teir báðir brødurnir laldist millum mini gomlu skúla- horn. við leimum, um Friður verði leir eru eingi ullan góð minni. Friður verði við leimum ollum, sum farnir eru. mf ir Hvorfor gaa over Aaen efter Vand hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som er bedre og billigere, fra Fabriken „OKKARA“ se: j Der er ingenting der maner — En spændende Novelle fra vore Dages Berlin, bygget over en virkelig Begivenhed. Af ]. Chr. Miller. Ilam selv kender jeg ikke. Jeg hørte Beretningen om ham af en bleg og rystende Maskinar- bejder fra de mange Flygtninge, der i Da- Flensborg en af vene efter Hitlers Sejr søgte over Grænsen for at finde en kort Vids for og samle Kræfter lil Men ham, Fred sine Forfølgere fornyel del, jeg han for Kamp. gennem hørte om blev Tusinder andre Del af Arbejderklassen, der rundt om store Ord mig el Symbol paa paa hele den lokket af Løfter og berusel af i Landene, og gyldne 5 25. mystiske Taler om Folkeaand gaar i Tjeneste og Folkesjæl hos deres Dødsfjender hos den sorte Reaktion, men som en Dag vil vaagne op og finde Plads den ukendte Soldat, sin relle þau Fronterne, som han jeg her vil fortælle om. Han var Soldat under Ver- denskrigen, en god Soldal for sit hellige Fædreland og sin Kejser. Han avancerede i Løbet af Aarene og var ved Fredsslut- ningen en fint dekoreret Befu- lingsimand. Selvfølgelig traadte han ind i Noskes Garde nelop som den gode Soldat, han var, og fordi han ikke kunde lænke sig al sige Felllivet og Uniformerne Farvel. Del var ganske naturligt for ham at bylte den fellgraa med den grønne Uniform, Í det civile Liv var han Ma- skinarbejder, det san længe siden, og Krigsnarene men var jo havde omtrent svedet selv Erin dringen om Værkstedet og Fa brikerne bort. Den fine Soldal sysle, naar han en enkelt Gang skænkede del en Tanke, at han skulde tilbage lil foreløbig saa det i hvert Fald den Vid Frædemøllen igen men ikke ud til Fred ikke i Morgen, - han tænkle som de Tusinder andre Soldaler tænkle. Og da han stød ved Indgan- gen til Fabriken puany efter al san den Sorg Í | | have ombyttet Feldwebelunifor- men med det nu umoderne Sæt Søndagstøj med Jernkorssnoren i Knaphullet, kom Spartacus- Revolutionen og skænkede ham en — maaske ubevidst haabel Forlængelse af Livet under Kanerne. Som dekoreret Befalingsmand og hæderfuldt saaret hvert af hans Ar bar et af de Sted- navne, der er ridset med Blod i vor Hukommelse — blev han straks anlagel í den grønne Sik- kerhedsgarde og lík Komman- doen over en Maskingeværal- deling. Han kom i den med det samme. Den røde Bølge rullede » hen over Tyskland, drevet af Karl Liebknechts Taler - og længe bølgede Kampen op og ned, indtil den endte med Re- geringens blodige Sejr. Han passede sin Pligt lige san hæderfuldt, nú han kæmpede i han havde gjort det paa Han fulgte de Befalinger, der blev givet ham, og hun tænkle ikke et Øjeblik þan, al være nogen elisk denne Krig mod Landsmænd Derlins Gader, som Fronterne. der kunde Forskel paa og Klassetæller og den, der — ud fra et borgerligt Syns- punkt — føres mod fjendtlige Nulioner til svar. Han var en god Soldal - ikke andel følte tænkle kun efter det Reglement, han fik udleveret, og handlede kun Befalinger, blev Fædrelandets For- og efter de der ham givel. Borgerkrigen endte, men han blev i Korpset. Uniformen, Vaabnene og de hyppige Murch- ture — altsammen mindede del ham om Krigen og Livet der ude ved Fronlen. Somme Tider havde han Arbejde somme Tider ikke; det var uvæsentligt, han var og blev Soldat. dukkede Efterhaanden san Hitlerhærens brune Uniformer op og liltvang sig Opmærksom- heden også hans. Her følte han Krigsnanden leve endnu tydeligere end í sin egen lær, Slagsangene, de frundende Taler, de hyppige Slagsmaul, allsam- men kaldte det paa Manden fra Verdenskrigen. Han fandt ogsaa mange af sine gamle Krigskam- meraler i den brune Hær og en Dag gaar hun hos dem i Kækkerne syngende Horst Wessel-Sangen højre Arm i Vejret Heil Hitler! Saa er del en Dag, at hans Skæbnetime er inde. Det er i Tiden korl før Hitlers Sejr. | et eller andet Arbejderkvarter er der Uroligheder. De Røde har kaldt Arbejderne ud til De- monslration mod Prissligning og Lonnedskæring. Brunskjorterne hjælper Politiet med at rydde Gaderne. Han ligger med sine Maskingeværer paa el Gade- hjørne, da el Demonstrationslog kommer ham; men det er jo sket ham sva tit. Det er de samme nandeløse Minut- op mod ter Skarerne, der smelter sammen foran ham og opløses, efterladende somme | stilfærdige Ligdvnver, hvor Pro- 5 nn”. 8 , sørgeligt Han føler han bliver jektilerne har fejet, allerede, hvordan grebet af den bevidstløse Kamp- ekstase, der faar hans Hjerte til al banke i Takt til Maskin- kanonernes Skratlen og gør ham til et Led af selve den Mord- maskine, han behersker. Bag sig hører han, hvordan Befa- lingsmændene rykker ind under Skyltelinjen. Den Menige, der betjener det Maskingevær, han selv ligger prøver Meka- nismen og lægger sig tilrette, Alt er klar til al virke. Han ser de kendte røde Flag blussende ved, og de revolutionært Bannere med de kategoriske og blodige Inskriptioner blafre over Mængden. Han beregner køligt og tilvant Afslanden og udser sig et Skilt nede i Gaden — naar Téten er udenfor — saa — — Nu er de udfor del. Storm- tropsførerne bag ham hvæser deres Ordrer — han gentager dem højt og langtrukket, ser el Øjeblik igen mod Menneskebøl- gen, der bruser op imod ham — Det eneste, han senere selv erindrede, var, ul den for- reste Fane var hans egen Fug- forenings — Maskinarbejdernes — og al han undrede sig over, at han ikke havde lagt Mærke til del før, Sun Begivenhederne ham. Han ser Skytten dreje Ma- skingeværels Pibe tilvenstre for at vifte Gaden af ogisamme Nu har hun rever sin svære Pi- griber stol op og hugger med Kolben den intelanende Skytte ned, lige idet denne har Fingeren pan Af- trækkeren. Hvorfor han gør del, og hvor- for del í dette Øjeblik, forstaar han ikke engang selv. Han er fra nu afikke Herre over sil egel Liv. Skæbnen dri- ver viljeløst med ham. han forst gør Officeren bag ham er Iynsnart sprungel op, og for el susende Kolbeslug í Daghovedet synker han om ved Siden af den dræble Maskinskylle. knitrede Maskin- geværerne, og Folkehoben skreg. Rundt om Kun faa af de mange, der del- tog í Balaljen, lagde Mærke til de besynderlige og marionetlag- lige Optrin med Maskinkanonen i Centrum; men en enkelt af de fan netop en af de Rødes Spi- oneri Hitlerhæren. Han bar den brune Uniform, og det lykkedes ham derfor al fan bragt den sta- dig bevidtsløse i Sikkerhed. Of- liceren, der huggede ham ved, var faldet for en velrettet Bro sten, ellers var det maaske ikke lykkedes al redde den anden fra Forræderens kortfaltede Død op ud Muren for Slandrettens Geværpiber eller for slet og rel at blive »fangel af« med Kuglen fra en OØfficerpistol, hvis kolde Løb trykkes ind bag hans Øre. Af de røde Kammerater blev den svarede Brunskjorte behand- let med den yderste Omhu og Agielse. Der er jo altid mere Glæde í Himmerig over een Synder, der omvender sig, end over de mange Relfærdige. Man udlagde hans mærkelige Ger- ning som el Bevis pan, al han havde fanet Øjnene op for det Forræderi, han begik mod sine Klassefæller og Fagkammerater ved at tjene Reaktionen forst i Garden siden í Hitlerhæren Og kunde de vel andet? Selv besmykkede han ikke sin Gerning ved nogen Frase — for- stod den simpelthen ikke. Ganske kort sagde han til dem, at de vel havde Ret, men al han iøvrigt ikke del skæbnesvangre Sekund, han saa Fagforeningsfane huskede noget siden den gamle bluffe over Demonstrationtogel. Uforberedt og eksplosivt var han vendt tilbage til sin Klasses Rækker, blev han der. Ved Læsning af de Smaapjecer, Kammeraterne stak ham i Huan- den, og ved Samtaler med dem fik han jo efterhaanden den teo- retiske Begrundelse for sin Hand- ling. For første Gang i sit Liv begyndte han at se sig omkring i Tilværelsen og son, al han til nú havde været et blindt Red- skab i den blodige Kapilalismes og Saa Hænder. Langsomt og besvær- ligt lærte han at tænke konse- kvent og se sin Plads og sin Opgave, (Fortsættes pan 4 Side),