týsdagur 12. juni 1934síða 3

Aldersrenten. | Forstanderskabet for Frodebo Sogns Kommune har ladet pub- lisere en Skrivelse fra Amlet vedrørende den nye Aldersrenle- lov. Undertegnede kan ikke lade være med at knytte et Par Be- mærkninger til denne Skrivelse samt den Karikalur af en Al- dersrente, man har givet Lov- hjemmel paa Færøerne. Jeg er selvfølgelig ikke i Tvivl om Rigligheden af Amlets Op- lysning om, al i Henhold til Loven stiller Adersrentesatserne sig saaledes: Begæres Aldersrenle i Alderen fra 60 til 65 Aar, faar Alders- rentenvderen 100 Kr., som ikke forhøjes. Venter Indgivelsen senere kan man derimod med af Aldersrenlebegæringen lil det fyldte 65 Aar, faar Aldersrenle- begæreren 150 Kr., hvorom det ogsån gælder, at Beløbet ikke kan om Aldersrentenvderen oplever bau- de de 70 og 80 Aar eller bliver Metusalem. forhøjes senere, selv saa gammel som For al erholde den højeste Sals for Aldersrente, man man allsaa vente med Aldersrentebegærin- gen, til man har fyldt 70 Aar. Denne Kendsgerning kan Am- tel naturligvis ikke ændre. Men naar Amlet i sin Skrivelse synes al ville bibringe Aldersrenteny- derne den Forstaaelse, at det er gamle og huns med Al dersrenlebegæringen, til de 70 Aar er fyldte, idet vedkommende san vil erholde Aldersrente efter den højeste Sals, som er 200 Kr., siger og skriver to Hundrede Kroner, da er undertegnede ikke i Sland (il at Amtets Mening. bedst for den Skæglninger al vente dele Hvem ved, om man í det hele laget naar »Stløvels Aare? Jeg tænker mig et stakkels fallig Par forsøge Samfundets Hjælp i Tiden fra det 60—70 Aar i det Haab om at opleve de erholde 200 Aldersrente. De er maaske endda ude af uvisse 70 og Kr. hver i saa svagelige, al de el Stand til al Ophold Byrde og tjene noget lil Li- vels og maa følgelig for det klare være til Desvær deres Born, der selv har Besvær med al Dagen Vejen — ja mange er de ikke, der selv med deres bedste Vilje ikke kun det? vdersle hvor og Og san sker det, at de gamle og dør, forinden de har nanet de 70, faringsmæssig ved, de færreste fleste Tilfælde gaa dem, der foretræk gaar hen som man er naar. Saudan vil det i de ker at opsætte Aldersrentebegæ- har fyldt de 70, den, ringen, til de hellere end al modlage Gud hjælpe os, desværre skam- melig lille Aldersrente, der kan erholdes ved det 60. Aar — og hvordan har saa en sandan Ud- sættelse eller Opsættelse af Al | dersrentebegæringen de gamles og Interesse? Kommentarer er over flødige. Man har fritaget Staten og det offentlige for ut yde deres fulde Pligt. Dette er forkert, særlig under de Forhold, der nu hersker paa Færøerne: Krise tjent deres Slæglningers og Arbejdsløshed. Nej, som Ordsproget siger: en end De fattige gamle, man deres Born til dyrde, vil fleste trække al begære Aldersrenten ved det fyldte 60. Am end al vente paa det uvisse. De vil gøre det af Hen- syn til Børnene, der Fugl í Haanden er bedre 10 pna Taget. der ligge nok de tore- straks hellere i hverl Fald, naar det drejer sig om Fiskere og Arbejdere trænger til al den Slotte og Lettelse i Budgeltet, de kan faa, Bevares, ÚR SUÐUROY det er smukt, at Børnene lager sig af Forældrene, naar disse er gamle, og man kan ogsau med Billighed forlange det, naar Bør- nene er i Stand dertil. Men Sa- gen er som sagt den, at Børnene har mere end nok ved at klare sig selv, hvorfor de gamle er nødt til hurtigst muligt al mod- tage den Støtte og Hjælp, de kan faa, Men delte vil igen sige, at Aldersrenten for del store Tals Vedkommende í Realileten er 100 Kr. om Aarel. Man er sauledes ved den nye Alders- renlelov kommet fra Asken i den. Men kan Samfundet være dette bekendt over for de gamle. Kan d'Herrer, der har Ansvaret for denne Lov, lænke sig ul leve af 100 Kr. om Aaret? del ikke. Jeg hører, at der tales Jeg tror om, al delle med, al Aldersren- ten ikke kan ved en Misforstanelse kommet ind i forhøjes, et Loven. Er det Tilfælde, saa lad os pr. omganende fan denne Misforslanelse rellel, og lad os samtidig faa Salserne sat op, í hvert Fald sal saa højt op som af den socialdemokratiske Lag- lingsgruppe foreslaaet, og Lag- tinget mon ikke fritages for ul Del af Udgifterne til Det bære en Aldersrenten. maa í hvert Fald tage den ene Ottendedel, som desværre blev nedstemt, da Loven var til Behandling. Det graverende Misforstaaelse, som er galt nok, al en saa den foranantydede, kan ske; men foreligger der ingen Mis- forstanelse, har det været d'Her- rers virkelige Mening at behandle denne de gamle skamløse Maude, ja, du kan der kun være þaa Talen om een Dom over disse Herrer, saafremt vi er et Folk, der vil gøre Krav paa at hen- regnes til humanttænkende civi- Mennesker, denne Dom er, at d'Herrer maa fældes paa deres Brøde. Thi en Forbry- delse er det, de har øvet imod de gamle. Med Tak for Oplagelsen. O. M. Schultz. liserede og Guld i Sibirien. Mægtige og hidtil ukendte Guldlejer fundet. Fru Moskva meddeler et Te- legram, at man har fundet en hel Række bidtil ukendte Guld- lejer i Sibirien. Det synes i del hele taget som om de gamle Beretninger om, at Sibirien er Verdens rigeste Guldland, vil vise sig at holde Slik. De officielle Tal Tilfælde mægtig Stigning i viser i alle en »Produktionen« og vil uden Tvivl betyde, at uanede Rig- domme herefter vil tilllyde den Stalskasse. Stigningen i Produktionen er alene for 1933's Vedkommende 67 p(t. højere end nogel forudgasende russiske Aar. En af de største Vanske- ligheder, Guldgraverne — hidtil har haft at: kæmpe med, er Transporten ned til beboede Steder, men denne Vanskelig- hed er nu løst ved Oprettelsen af en fast Flyverute, der har fanet Endestation midt inde i Sibiriens Ødemarker, hvortil mæglige Depoter af Benzin og Ølje allerede er vejen, . bragt ad Luft- Kvaksalver betaler 6000 Kr. i Indkomstskat. Politiundersøgelse mod „Læge- praktikant" Jep Nissen i Padborg. En Kvaksalveraffære, der leg ner lil al fan et landsomspæn- dende Omfang, er under Opsej- ling i Sønderjylland, idet der er | » | indledet Politiundersøgelse mod en saukuldi Lægepraklikant Jep Nissen i Pudborg. Jep Nissen, der tidligere hat fanet en Bøde for Kvauksalveri, har haft sin Virksomhed for- grenet over del meste af Lun- del, og i talrige Politikredse et der nu en Undersøgelse í Gang Han al have tjent store Summer pan hos hans Patienter. menes sin Praksis. Saaledes kan næs nes, at han et enkell Aar har betalt 6000 Kr. i Skat, hvilket jo vidner om en betydelig Indtægt. Sidst, da havde han som Universalmiddel han blev dønml, paa sine Patienter anvendt no- som kaldte »Sibirisk DBjergfyrudtræk«, men som viste get, han sig al være almindelig Terpen Der Husun dersøgelse hos ham i hans Hjem tinolje. har været i Padborg. Undersøgelsen rundt i Landet vil strække sig over flere Maaneder. Tíðindi. —— | Tveroyri. Heimkomin skip: Kiddarin. 16.000 aðru ferð. Fagranes 5.600 Drelnes 16.000 Lisabeth 11.000 Agnas Louise. 11.000 Guðrun Zoøga 3.000 Carl 5.500) Fiskadamparin „La France“ ballir, hidani til Vágs eftir fiski og var innskipaði fisk 771 fór aftur her mánadagin eflir um 300 ballar. Saltdampari „Eríko“ var her hin 6. í h. við salti til N.J. Mortensen, a/s og a/s J. M. Eftf., um 300 tons fall. Sleipistødin her á staðnum í Olagi. Kelulin lekur, so skip ikki kunnu hálust upp. Hetta hevur verið stort spell fyri arbeiðararnar, ið megu hava sæð luð eina skip efli unnað farið av firðinum til aðrar sleipisloðir. Umframt helta hava teir noyðsl í hesum arbeidsleys um líðum sæð fisk skipaðan hiðani sum sallfisk vegna tess, at keypievnini trótu hjá viðkom- andi skipneigara. Felagið „Fylking“ hevur sent ultanlands formannin at samráðast um ymis arbeiðs- viðurskifti, særliga kolmálið. Bert tuð nú kemur at:berast honum væl í band. Arbeidarin veil sæt einki beturenn arbeiði. Arbeiðs- loysi! Er nakað lyngri enn hetta? hvarí hin arbeidsleysi flokkurin verð- ur kastaður hjálpaleysur, er hetta orð hin daprasta vanlukka. Særliga her í Foroyum, Ymsir bátar eftir Tað hevur verið ymist vid veiðuni. royna hidani kalva. Summir havs fingið nóg so væl, meðan lad ikki hevur borið væl í band hjá oðrum. Eplavelturnar eru nú lidnar, og menn baksast við lorvið. Tess verri er lað so, at ikki allir 10 viljá skera torv, kunna | | | fáa heiðar at skera í, tvørleik- arnir við vellingini eru eisini stórir við tað at fukstir eiga jørd at vella í. At baksast við al bróta upp ltraðarstykki, ein ikki eigur ella bert hevur brúksrætt til at velta í eini 2 ár, er ikki stuttligt Men heldur luð enn at ganga fyri einki. Tað upptekur tå tíð ina, og eitt sindur av eplum fær fátt er betri til enn eplir. ein, og molna De bornholmske Fiskere i Nød. Eksporten af Fladfisk næsten standset. Den bornholmske røgede Sild kan ikke finde fornøden Afsætning. Erhvervssituationen er fol Størstedelen af de Fiskere af en noget Karakler, navnlig Følge af de tyske Importrestrik- bornholmske nær kata strofal som 1oner. En Depulalion for de born tolmske Fiskere har i den An- edning forl en timelang For- andling med Ministeren for Søfart Navigationsskolebestyrer Pe Ordfører. Han uhyre daarlige og Fiskeri, Hr. Hauge. skild Afsæt fremsatle ersen var rede de ningsforhold paa og Deputationens Vegne forskellige Ønsker om Foranstaltninger for at fan Vanskelighederne afhjul- pel saa meget som muligt. En stor Fiskekonservesfabrik. Deputationen henstillede saa- ledes, at der blev gjort Forsøg paa at fan Fisken bedre konser- veret. Der eksisterer en lille Konservesfabrik i Nexø, men den er ingenlunde tilstrækkelig, og derfor foreslog man Ministe- ren al søge bygget en Konser- vesfabrik for Fiskekonserves, en Fabrik med den fornodne Ka pacitel. Deputationen anmodede om, alt, var muligt, for Oparbejdelsen af at der blev gjort hvad der nye Afsælningsmarkeder. af den kendte Sild er Msætningen bornholmske for Tiden saa ringe Som næppe nogen sinde før. Ja, man kan ganske simpelt ikke fan solgt den Fisk, der fanges, Ønske om et bedre Efterretnings- væsen. Bornholm har slaget fejl í Aur. Men der Steder i Øster søen, og Deputationen anmodede Laksefiskeriet ved er Laks andre om. at der for Laksfiskeriet, men iøvrigt af Hensyn til hele Fiskeriet iværksattes en bedre Efterretningsljeneste. Ministeren lovede al tnge de fremsatte Anmodninger | under velvillig Overvejelse. Derefter forhandlede Deputa- med Fiskeridirekløren | lipnen | | | | og med Embedsmænd i Uden- rigsministeriet. En Formue for et Maleri, Store Priser paa Tetzen-Lunds Auktion. Der var san stuvende fuldt til Fetzen-Lunds store Maleri-Auk- tion i Riddersalen i Odd Fellow- Mennesker uden at palæet, at mange maatte bort høre et Hammerslag eller faa et Bil- lede al se. Men de med de tykke Tegneboger havde øjensynlig faget Plads i det altfor lille Lo- kale, for Priserne paa Billederne og Franskmændene gik i gan var gennemgauende høje, navnlig smaa Formuer. Der blev en Del Misfornøjelse, med da Kunsthandler Grunth delte Forsamlingen, at de fran ske Billeder vilde blive solgt til Slut, endskøndt de stod først i Kataloget, og trods Knurren fra Publikums Side, begyndte man saa at sælge løs af de skandi- naviske Malere. En Del af Bil- lederne blev købt pr. Kommis- sion, og der blev ikke opgivet Navne paa Køberne, og vi tæn- ker os, at nogle af Billederne igen af Tetzen- Lund. Navn offentliggjort, og det var Natio- Stockholm, købte Ludvig Karslens »Sovende 2600 Kr., hvilket er købt tilbage En Købers blev nalmuseet í der Kvinde< fot var billigt. Harald blev godt betalt, saaledes »Pige bøjet Hoved« 1825, »Slu 2950 Dame i hvid Hate 1600 Kr. Jean Heibergs »Sommer« gik til 1775, Oluf til 1110, og Dume« Giersings Lærreder med denten« og Kjole og gul »Maaneskin« Ísuksons »Sid- Af Aksel Lærreder Høst's Karl 1925. smukke betalt 1800 for Aarhus«, 520 for 1200 for »Sankt Hans Aften« og 470 for »Søndag St. Pladsc. gik Jorgensens glimrende Billede af Forfalter Det blev Af Ludvig Karsten gik »Forfatteren Hessel Straahat« til 2600, »Norsk til 2430, og »Bondekoner i Bretagne« til 2360. dende Jørgensens blev der »Ons- dagslorvet i »Lyngbyvejen«, ved Annæ Billigst Pedersen. 300 Jens solgt for Kroner. med Landskab« De bedste Billeder af Per Krogh blev betalt med ca. 500 Kr. Billedet til 30,000 Kroner. Auktionens Sensation ble Henri Billede af Hustru, der fik Hammerslag paa 30,000 Kr. Derefter kom Paul Cézanne >Nalure morte« til 22000 Vincent van Gogh's »La liseuse Manets »Ung Pige« hver 15,000, Gogh's 11,0000, Malisse's hans de roman« og Eduard »L'escalier á Auvers« Matisse »Bronze« 10,000, Malisse »Promenade dans les oliviers« 9600, og Pablo Picasso »L'enlu 6000. Et Bronzehoved af Paul Gauguin gik til 1450. cemenf« 13 Mennesker brændt til Døde, Uhyggelig fransk Auto-Katastrofe. I Nærheden af Lipostey kørte et Automobil mod Telefonpæl. og at 13 Perso- Nutomobilet væltede kom i Det ner omkom i Flammerne og at Brand. menes, Í Personer saaredes. Ofrene skal være spanske Turister. Branden var saa en Skov, der støder op til Lan- devejen, blev slukket i Brand af Flammerne fra Bilen. voldsom, al Ansvarhavandi bladstyrari fyri Suðuroyar-síðuna: P, M, DAM 4 3 m" Pr