týsdagur 10. juli 1934síða 1

-FØROYA- SOCIALDEMOKRAT JAVNADUR BRODURSKAPUR An Lísingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, ; . | Kostar kr. 1,50 fjodringsårid Porto. Blaðið | 0 Nr 28 90 oyr, á 3. og 4. síðu. Vid sterri lýsingum fæst Tirsdag hin 10. juli 1934. verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 8. árg , ' avsláttur í prisinum, | og skrivstovuni. Telf, 143 | ' maður vil heldur leiga enn eiga | sauvel naar man en Sommer- | Íslands Sydkyst, og Arbejdet [| endnu større Underskud. I Sand- Føroysk viðurskifti. Í danska (keypmannuhavnska) bladinum »Social-Demokraten« stendur ein grein um hin før- oyska fiskimannin og arbeiðis- mannin, skrivað av einum »ung- um danskum arbeidara« Harald Hansen. Henda grein, sum sigst al greiða frå lí feroyska arbeid- aranum og fiskimanninum og hansara = meir enn syrgiligu korum, er skrivað, ella ið hvussu er, »inspirernd« á tað ikki cilt dømi uppá vidurskiftini í síni heild, og vit mugu slåa fast, at tað er ikki rætt, at viður- skiftini har suðuri í heilum Tvøroyri — sæst skiluliga — hon er verða sett fram sum eitt dómi uppá vidurskiftini í Feroyum. At tað, sum í hesi grein åvist, eru ring vidurskiftir í Foroyum fyri fiskimannin og arbeiðaran 2 er sall, ovmikid salt, men i greinini er mangt rangt. At veruprísirnir á Tvøroyri eru sera hogir, kann ivaleyst íkki avnøktast; men tað tjenar ikki at nevna danskar innkeypsprísir, ti afturat kemur fraktin GI Før- oyar, sum er høg, og foroyskir »leverandørar« halda sanniliga heldur ikki minimalprisir á sínum verum! Tá greinskrivarin dregur fram, al ein stórur part- arbeiðarum ur av føroyskum må búgva i »usle Kælderrum, som Købmændene forlanger 10—20 Kr. for,« so hóskar tað einans á Tvøroyri, og lað er ikki keypmenninir, men yvir- høvur aðrir, arbeiðarar ella fiskimenn, sum eiga ley hús, í hvors »usle Kælderrum« fólk mugu leiga sær búðslað. Í eini bygd, har sum fólk streymar til sær arbeiði, sum fyri al finna gevur pening — og lað ger lað å Tvøroyri og í Vági — mugu ley mangan búgva sera ússaliga í arbeiðistíðini. Í Foroyum huva vil ikki »Lejekaserner«, og verri er lað ivaleyst ikki á Tvøroyri enn í Keypmannahavnskum »Kl- værelseslejligheder« á Vestur- brågvs Saksogade, Victoriagade o. 8. fr. — Í Havn og leim ymsu føroysku bygdum kenna vit ikki Kælderrum«, har usle »de og er ikki einans »Handelsfolk, Sag- og undir egnari lon. sum Væl kann tað vera, at mangur maður forere Jankmænd«, búgva sum hevur bygl ov stórt og dýrt, má selja; men oftast fær hann, verða Al hann fyri eina líð býr til leigu, tå tíðirnar fyri hann frægari, bygt sær hús aftur. er eingin skomm, og mangur frå sparikussa ella banka, er alment hús sjálvur; og tuð at lána ikki serstakt fyri Men eill ongalíð: í verðini og okkum Foroyingar. ella møbler gera vil sjádan keypa búnýtir »pan Afbetaling«, hvat er alment hjå donskum arbeidarum — og so kemur pantifålin og tekur »Møblerne«, tå 45 krånurerueftiratrinda! Í grein síni skrivar harra Harald Hansen um fiskiskipini, sum á ti longu ferðini til Grøn- til Vejen at søge ind til fremmed Havn«, Hvat við ? Føroyingar hava loyvi til at leita inn í hverja einastu havn á tí rundu jerð, uttan eina og aleina á tí danska Gronlandi. leituð Groulands 7 lands vikke har Lov paa meinar hann Og hvar skuldu inn á skipini til nakrar havnir mitt úti á lí opna havi? Nei, viðurskiftini í Grønlandi fram í ferðini Eru latum okkum fáa ljósið, nú hesin dauskarin hevur skrivað um okkara fiskimenn; enn — lata latum okkum einaferð 16 betur kanska var al verðið — draga fram teir mein- bogar, Foroyingar hava at strid- í Grønlandi, og sum ast imoølti lað danska stýrið — og hvorki samband ella sjálvslýri — eigur Tad socildemokratiid ábyrgdina fyri. danska kundi vunnið Førovingar allar samlar við sær, um lad hevði viljað, við at loyst tað í allarhægsta grad miðaleldarliga monopol- ikki vil frá Óhoyrt er tað, sum stýrið, tuð ganga har uppi. nú ljóðar, at lóg, hvussu gomul og forolduð hon er, ikki kann broytast. Vit vilja nú lata harra Harald Hansen sjálvan talu — og døm- ið so! Fiskerne og Arbejderne paa Færøerne. Her skildrer en ung Arbejder, der nøje kender Forholdene paa Færøerne, Fiskernes og Arbejdernes fortvivlede Forhold, af- hængige af Naturen, der giver dem et karrigt Ud- bytte og af Købmanden, der buade er deres År bejdsgiver deres Le og verandor. Færøerne er blevet kaldt Sma- ragdperlerne i Nordatlanten paa Grund af den dejlige Græsvækst langs Fjeldsiderne, med sin nydelige grønne Farve lyser den Fremmede i Møde, han Sommertiden nærmer sig Landel, som er det ideelle Opholdssted for Turister. Her er Fred og Hvile for trætte Nerver. Her er forfriskende Sø- luft langs alle Kysler og en vederkvægende Fjeldluft oppe i Færøerne er de Belysningers Land, som naar om Højderne, eventyrlige morgen fra Bygderne ser Solen klæde Landskabet í overdaadig Farvepragt eller man fra Fjeld- vidden nyder de betagende Sol nedgange, som griber Sindet indtil Andagl. (Intet Land i Verden kan som Færøerne pan samme Tid vise en saa udpræ- get renliniet landskabelig Har Siden af forrevne Former, som der f, Eks. moni ved de vildeste findes i de færøske Fuglefjeldes mæglige Natur, Udsigten frá de færøske Fjelde, som i del store og hele er lette at bestige, er med Retle betegnet som ene Synel fra O til Ø, over Fjorde og Fjeldstræk stunende. rækker ninger, Sunde og Dalsænkninger, Bygder glimtende Indsøer, indtil det længst ude møder det store, altid urolige Allanterhuv, med (910) '8 Skovvækst hindrer Blikket fra at nyde disse fængslende Punoramaer i fuldeste Maal, I Almindelighed Øer for et Land, der kan Ingen sin Skygge anser man disse føde sig selv baade Sommer og Vinter. Uden om hver Ø lever jo en Rigdom af Fisk, der kunde gøre hver enkelt Fisker til en velstanende Mand, og da Befolkningen hovedsagelig er Fiskere, maa man gaa ud fra, at Tanken om en ligelig For- deling af Udbyttet forlængst er blevet en Realitet. At koopera- tive Foreninger, kommunal Drift, Fagforeninger og Arbejdsforsik- tesullutet af Befolk- ningens Samarbejde, og derfor ringer var dobbelt svært at skildre de Forhold, Virkeligheden er, Nedenslanende er del sociale som de i Linjer er derfor en rolig og sag- lig Belraglning, der dikteret af Had til Privatkapi- talismen, men af inderlig Med- følelse med Mennesker, der skælver af Angst for den kom- mende Vinter. Færingen kan for el Konlin- gent af 2 Medlem af »liskerforeningen« og »Arbejdsforeningen«, hvilket er ikke er Gange 6 Kr. være nødvendigt, da han kan resikere at faa Arbejde bunde til Lands og til Vands. De fleste Fiskekutlere tilhører dene, som samlidig er højst Købmæn- Redere og Arbejdsgivere, Sidsti Februar, naar Kullerne er klar til at tage af Sted, bliver Mandskabet sam- menkaldt og paamønslret efter en Kontrakt af følgende Indhold: Kaptajnen ptt. af Brutto-Fangsten, Styrmanden 2 erholder 7 ptt. plus Fiskeparten, Kokken faar 150 Motorpasseren 100 Kr. om Muaa- Kr. om Muaneden, neden. Fiskeriet drives med Haandline, og hver enkelt Fisker faar 35 pútt. af sin egen Fangsl plus Bliver han syg, tjener han intet og faar kun fri Kost, Lægehjælp i 1 Uger. Disse smaa Indtægter reduceres yderligere, naar for Turen bekoste sin egen personlige Ud- Fiskeren man rustning, saasom indre og ydre Klæder, Olieloj, Søstøvler, Van- ter, Tobak, Tin til Krogene m. m. Fn Udrustning, som koster ham en. 170 Kr. og som han »bered- villigt« faar i Forskud hos Re- deren, Fiskeriet begynder ved varer fra Morgengry til mørk Aften. Hen under Aften gaar Kaptajnen og et Par Mand til Køjs, medens de andre tager fat paa Rensning og Saltning af Fisken, Efter Midnal vækkes de sovende, og Resten af Mand- skabet faar nu en Søvn paa ca. 4—35 Timer. Saa purres der ud, og hver Mand gaar til sin Snøre. Spiseliderne er knapl tilmaalt, men Søndagen er fri, | bevablede Pleje, og Fiskernes private Fornøden d. v. s. de omme Hænder kræver deres heder gør Friliden — mininal. Núal Furen er Fisken op til den Pris, som Re deren vil byde. Der er ikke Tale endt, lægges Redere efter I'/, Kutteren om Konkurrence, alle er indbyrdes enige, og Døgn stikker Midt paa Somme- eller 2 til Søs igen. ren er der en Hvileperiode paa 14 Dage, forinden Kulteren tager paa Togt til Grønlands Vestkyst. Der drives Fiskeri i Fællesskab med en Arbejdstid paa 18 Timer. En haard til September. Førn, der varer lige Naar Efternaret kommer, aftlakles Skibene og lægges í »Vinterhi«, men hvís man mener, af Lønningerne nu kan udbetales, mun fejl. Først ved Juletid eller efter Nyt- lager aar kommer Afregningen, og den er meget lille. Efter endt Fiskeri er Arbejdet meget forskelligt. Nogle tjener af og til en Dagløn, andre lager til Søs for at ljene et Par Kr, men fleste benytle Ar- bejdsløsheden til Gravning i Jor- den. Naar Ruteskibene ankom- mer, møder Arbejderne talslærkt op, men de fleste bliver skuffet, Der er kun lidt at bestille, de maa For godt og vel 20 Aar siden blev »Arbejdsføreningen« startet, nu er naaet saa Arbejdslonnen og først man vidt, at betales kontant. Det lyder under- ligt, men man forstaar det bedre kan ud- naar man faar følgende Oplys- ninger: Medens Fiskeriet stod paa, fik hver Mand som Familien kunde købe Varer der jo, huske, baade er sin »Kontrubog«, paa hos Købmanden, som man maa Reder og Arbejdsgiver og ikke for at skrue Pri det Kontrabogen var udstedt af ham, og kun ham til de Priser, han dikterede. skammer sig serue op over tredobbelte. man kunde købe hos En Blodsugning af de slakkels fallige Fiskere, som ved Nyltaars tid, blev og Fortjeneste naar Bogen gjort op Mandens blev regnet ud, viste de sørgeligste Resultater. Hvert Aar viste altid Underskud for Fiske ren. Det maatte og skulde være saaledes, at Rederen, Køb manden, den Rige, som ting bestilte, nødvendigvis maatte have alt, hvad Fiskeren tjente til. Del Regnskabsanr, naar hver ingen- og mere var kun el godt Fisker i Bygden skyldte Køb manden 3—400 Kr. For at friste Livet, maatte den udpinte Fisker Vinteren over igen bruge Bogen, gøre sit Underskud større, begynde Sommeren med Under- skud og ende Sæsonen med hed, et Udbyttersyslem, der kunde jage til Selv- mordels Rand, thi det er jo ind- lysende, at Købmanden med et Fiskeren saadant »Kontrabogsystem« kun- de sælle Priserne paa Fødevarer som han selv vilde, og for at fun et rigligt fedt Overskud paa sin Bankkonto, gik del jo altid Varer, Fiskeren til Her er ud over de daglig maatte bruge. nogle Eksempler, der taler deres tydelige Sprog. Servelatpølse indkøber Køb- manden for en Pris af 1,40 Kr. pr. kg og sælger den igen for 3 Kr. pr. kg, Spegepølsen kostet Købmanden 1,70 pr. kg, men færøsk Fisker kan købe den under 5 Kr. pr. kg. Røget Flæsk for 1,20 pr. kg, ingen kan Købmanden faa men han sælger den ikke under 3,60 Kr. pr. kg. En Kartofler til 6 Kr. pr. nødvendigvis op i Fønde Tønde 18 ligger erne kunde blive ved i det uendelige. 3-dobbelt. Men nu er jo »Kontrabogen« mad Kr. pr. Tønde. Saaledes Prisen i Dag paa Færø- for Fødevarer, man og Prisen er nøjagtig => en »Saga bloti«. Det blev den efter en haard Modstand fra Arbejdsgivernes Side. Fiskeren faar sin Løn konlant, men Pri- serne gaar alligevel ikke ned. Til Gengæld for dette »frække Krav« af Arbejderne, vil Rederen ikke Mandens Arbejds- kraft om I Stedet for halv- bruge Vinteren. bruger man Kvinder voksne Børn. For godt et halvt Aars Tid siden blev der oprettet et Udbetalingskontor, hvorigen- nem Fiskeren fik Ugeløn betalt efter en ganske bestemt Tarif, som Arbejdsgiverne maatte følge. Dette førte til, at der blev udstedt et Kontrolkort, som hver Arbejder skal have udfyldt med Timer, Kr. og Øre af selve Arbejdsgiveren. Dette giver igen og sin forøget Arbejde, for megen Ulejlighed, og man vil hellere bruge unge Drenge og Piger, som endnu ikke er pligtige til at have Kontrolkort. Hør blot, hvad en Fisker kan tjene i Løbet af et helt Aar: Sidste Aar tjente en Fisker ikke mere end 450 Kr. for Sæsonen, der varede i 7 Maaneder. Hvad han kan tjene om Vinleren er ret minimalt. Han kan højst komme op paa 600 Kr. for hele Aaret, og hør saa, hvad en Dreng kan tjene. Er han 15 Aar, tje- 15 Kr. om Vinlteren. paa 16 Aar faar 60 Ore der er noget at paa 17 Aar faar er han over 18 Aar, ner han En Gut i Timen, nam bestille, og en 76 Øre, og » faar han fuld Løn, d. v. s. 90 Øre i Timen, vel at mærke, naar der er noget at bestille, men ingen kan komme over de 200 Kr. for hele Vinteren. Hvad Huslejen, har det altid været saaledes paa Færøerne, at de fleste gifte Mænd lader bygge deres eget Hus paa Laan og Afbelaling, og de fleste Fiskere stræber Livet igennem for at klare Gælden, men maa op angaar gan som Skyldnere i Graven, hvis ikke Huset forinden er solgt ved Tvangsauktion, Til-