týsdagur 10. juli 1934síða 2

SS SS PT, re ege så 5 bage er kun nogle usle Kælder- rum, som ikke kan kaldes menneskelige Boliger, men som Købmanden alligevel forlanger 10—20 Kr. i »Husleje« for. Ellers ligger Udgiften til Husleje om- kring 50 Kr. om Maaneden, men det er kun Handelsfolkene, Bank- mændene og Sagforerne, som har Raad til At disse Herrer tjener en pæn at bo saa »finl«, Skilling Aaret rundt forstaar man forst, naar man hører, al nogle bliver beskattet af en For 100,000, 50,000 eller de fattige fær- betale mue paa 30,000. Det er oske Fiskere, der Gildet, og se glade ud, selv om inddriver man Fogden kommer og de resterende Skatter ved Ud- pantning af Kokkentoj og Bohave. Socialdemokratiet paa erne har haft vanskeligt ved al Fiæro- fan Fæste. Overklassen har sør- get for at indprente Arbejderne den Opfattelse, al saaledes som Forholdene var, saaledes skulde de være. Generation efter Gene- ration er blevet knægtel, under- trykt, misbrugt, holdt Uvidenhed, været Lønslaver for den besiddende Samfundsklasse, nede i og det er kun et glædeligt Tegn, at Radioen, Udviklingen, Sam- kvemmet med Omverdenen har nabnet de færøske Fiskeres Øjne. Hvad er del da, som Færøerne trænger til? Uendelig For at belyse delte, mua vi hell tilbage til Fiskefartojerne. De fleste er bygget i Aarene 1870 og 80. De er for gamle og for smaa til at meget! indkøbt i England og Í drive Fiskeri paa Islands og Grønlands ugæsltmilde Kyster. | De fleste bliver repareret af og | til, og nogle af dem har faaet | en Hjælpemotor, men den gor | stærkere. De længe paa Havel, indtil de forsvinder for stedse. For et Aars Tid siden forsvandt 2 Kuttere med Mand og Mus, og i Aar slog en Styrlesø synkefærdig. Den Master og tog dem jo ikke gaar saa en Kultler knuste Dækkel for og agler. blev den observeret af en fransk | begge Heldigvis Trawler. Det er ikke noget | opmuntrende Syn al kikke | ned i Lukafet paa en Kulter, hvor ca. 15 Mand man opholde sig paa én Gang, efter at have | aset ved Linen en hel Dag. | Der er kun en Kabys til de Folk, rummet er et lille morkt Hul, hvor ikke en eneste Mand kan strække Benene helt ud. Man kan tænke sig den Almosfære gennemblødte og Sove- i en saadan Kahyl, naar Sne stormen hyler, og man intet ser, men dog ved, at flere hun- Skibe ligger klods paa hinanden. Motoren Klar til af starle. drede inde gaar í »Tanggang«. Er man ude i en af de Pualandsstorme, maa man sejl med Dødsforagt, thi man kan lige saa godt sejle sig i Døden, som drive ind paa Klippern« for at blive knust. Den færøske Fisker har Brug for Nerver. Han maa være viljestærk, haard før, spænslig og adræt, men Livet gør ham melankolsk, og han ældes tidlig. Allede i 40 Aarsalderen er han udslidt Kræfterne svigler ham, Gigten plager ham. Yngre Kræfter bliver foretrukket. tungsindig og som Fisker. Hvem skal føde ham. Invalide loven gælder ikke for Færøerne og Aldersrenten blive! udbetalt efter det fyldte 60. Aar, Han ser sit Hjem Sin Jordlod, som var hans eneste Ilvem kan forst blive solgt. Fryd, mister han. i det hele taget skildre den Sorg, en saadan Mand maa føle. Hvad maa en Mand han mua sende sine Sønner ud Elendighed, og ikke føle, naar i den samme | Í stærke | 1 | hvordan ser et Moderhjerte ud, naar hun følger sin Søn til Skibs, I Sandhed, her gælder med tidobbelt Ordene Vægt : »Pigen mister sin Ven; en Fader sin Søn og en Kone sin Mand, tungt savner«, Færingerne trænger til nye og større Skibe. Det er for fare- fuldt at pløje den lange Distance til Grønlands Vestkyst paa 1600 Somil de gamle Kuttere uden al Havn og se sig nødsaget til at ride Stormen af til fordi det ved Lov er forbudt Færin- med søge ind i en eneste Søs, gerne al søge ind i fremmed Havn. blot at forestille Dem en sandan Nøddeskal Hav med en Brutto Tonnage pan 80—90 Tons. Det er et stort Problem for Færingerne vinden- Prov paa anbent ogsaa ikke man fiske Der er store Stimer af al de skærs«, Fisk, der kommer igen hvert Aar, og hvorfor skal Færingerne fiske med med al Fisken vil blive ved Haandline. ikke bide paa mere, men disse æld- gamle Fiskemeloder har nok sin Aarsag í en hel anden Re ning 5] Det er Haab, at den gribe ind og hjælper jo alligevel Rederen Aar med ut udrede Ski- sker paa Iniliativ Fiskerens lønligsle danske Stat vil hjælpe. Staten hvert bene, hvilket af »Sambandsmændene«, en Gang med Tiden kan den men hjælpende Haand vel ogsun naa til Fiskerne paa Havet. Social- demokratiét maa og skal vinde Sejr paa Færøerne, saaledes et Fiskeren kan faa sit rette Udbytle af sin surt fortjente Løn. Hvad vilde det ikke sige, hvis en Fisker undgik den dyre Udrust- ning? Eller at en Fiskers Familie kunde hente et mindre konlant Beløb, naar Manden var paa- mønstret, til Brug for Indkøb af Varer fra Danmark. Derved undgik man jo Købmandens 3-dobbelte Pris. Sauledes som det nu former sig, er det skan- dalost. Naar en Fisker tjener ca. 600 Kr., kan han klare sig nogenlunde med 300 Kr. ud betalt i kontante Penge. I Stedet for har han en Gæld hos Køb- manden paa 1000 om Aaret, fordi han først faur Afregningen, naar Arbejdet er slut. Saaledes er de fakliske Leve- vilkaur og de sociale Forhold i spredte Træk den Dag i Dag paa Færøerne. En Ændring er nødvendig, men det kan kun blive anderledes, hvis en vok- sende sociuldemokratisk Ten- dens viser sig i Befolkningen. Færøernes Fremtid. Harald Hansen. Her ligget Vor Krone Margarine overgaar al anden Margarine i Kvalitet og Velsmag. VS Thorshavns Mælkefor & Margarineiubrík. yning „KUNNLEIKI GEVUR MEGI“ — Selv Elektronerne er store. Den engelske Fysiker Joseph Thomson fremsætter en opsigt- om, al hidtil mindste Enheder, vækkende Hypolest som man Elektronerne, mente var de bestaar af ufalleligt smaa Korn. Et af saa mange disse sman Korn er lige Gange mindre end et Elektron, som et Fingerbøl er mindre end Christiansborg. Efterhaanden som Tiden gaar og Fremskridt følger pan Frem- skridt, bliver det nødvendigt for Videnskaben nu og da at revidere Anskuelserne, at fun alt det nye passet ind de gamle Meninger eller danne sig helt andre Den Videnskab, som i over 100 Aar Teorier. fysiske over for en kraftig Opposition har hævdet, at Verdens mindste Enhed var Alomet, er nu naaetl til det Standpunkt, at Alomerne i Virkeligheden er meget slore, i hvert Fald i Forhold til andre Enheder. Joseph Thomson har paa Alomforskningens Omraade væ- ret en Foregangsmand. Allerede for ca. 10 Aar siden var han klar over, at der eksisterede endnu. mindre Partikler, de saa- kaldte Han Forløber for den Elektroner. blev derved en moderne fysiske Forskning. For nylig holdt han el opsiglsvæk- kende Foredrag, hvori han er- klærede, at Rummet er gennem- trængt af smaa Korn, hvoraf all Stof samt Elektricitet er dannet. Disse Partikler er endog me- get smaa. — Joseph Thomson mener, al de er ca. 3,300,000,000 fuld- slændig usynlige Elektroner. El af de Gange san sman som de smaa Korn er lige sua mange Gange mindre end el Elektron, som et Fingerbøl er mindre end hele det christian- borgske Bygningskompleks. I Rumindhold er Elektronel 3 Milliarder Gange saa stort som et enkelt Korn. hidtil hvoraf den Brint-Atomerne, (de mindste Smaadele, lette Luftart Brint bestaar, viser sig nu al være saa smaa, hvis man da lør tro Videnskabs- mændene — at over 100 Millio- ner af dem, lagt Side om Side Side, kun vil danne en Række paa 2 Cenlimeler, Oy dog er hvert Brintatom et helt lille Jordsystem med baade Jordklode og Maane; et System lillebitte præsenteret af Elektronet, Millio- hvor den Maane, re- ner af Gange í Sekundet hvirv- les rundt om den endnu mindre til, at Elektro- net trods sin ringe Størrelse kan Jord. Grunden holdes i Bane af den meget Kerne, er den, at Kernen el over 1800 Gange saa tung som Elektronet. Men jo mere Atom-Kleklron- Teorien er blevet fuldkommen- gjort, jo mere ulilfredsstillende er den blevet som Forklaring pau en Mængde fysiske Forhold. Snart naaede man til det Resul- tat, al ikke løb omkring Kernen som en Muanec, Eleklronerne men lil Stadighed skiftede Bane, tvunget af en eller anden Kraft, der var for svag til at muales med vore flneste fustrumenler, Nu kommer saa Elektronets Fader og hævder som sin faste Overbevisning, al Elektronerne ojvantisk store i Forhold til BB er de Partikler, der i Rumfang er mindre end dem, Astronomen, Professor Shap- ley, udtrykker denne Tanke paa følgende Maade: Vi har ingen Ret til plud- selig al hævde, at vi har naaelt det sidste Led i de uendelige smáan Størrelsers Række, Eks- perimentel lærer os snart, hvor usikker en saadan Autagelse er. ikke trænge ind i den hypoletiske det ene Vore grove Hjerner kan Elektronverden, hvor System findes inden i det andel i en Uendelighed, Vi standser i ikke men paa vore Forskninger, fordi Grænsen er nawel, Grund af vor naturlige Hjerne- klodsethed. — Maaske har Professor Shapley tel. Det er ikke umuligt, al de ovenfor omtalte Korn der er saa uendelig mange Gange mindre end Atomel, i sig selv er ind- viklede kosmiske Systemer, lige- som det Verdensrum, vi ser omkring os, sikkert blot er el lille Led i et endnu større Sy- slem. Det er vil blive en videnskabelig Kends- muligt, ut »Kornene« gerning, udformet ganske vist ved teoretisk Tænkning, selv om de er san smaa, al de ikke vil kunne ytre deres Tilstedeværelse paa noget Instrument, som Men- nesket vil være i Stand til at udtænke. Den Formodningerikke usand- synlig, at disse Korn er den tænkte Æler, der skulde findes mellem Kloderne, og gennem hvilket Lyset er i Stand til at bane sig Vej. Hvis delle Tilfældet, og viser sig al være hvis vi tvinges lil at anlage, at Smaapartiklerne opfører sig som Luftarter, maa deres Hastighed være endnu større end Lysets, der bevæger Fart af 300.000 Sekund. sig med cn Kilometer pr. (Efter »Maugasinet«.) „Okkara“ TOILETSÆBER cr drøje, billige, og har den Par- fume, som De synes om. Studentsprogv. 16 ungir Førovingar, 5 gentur og 11 dreingir, hava í ár tikid studentsprøgv frå ymissum skúl- um i Dunmørk. Frå Sorø akademi: Jacob Jacobsen úr Hvalba. Eilif Joensen år Iuvn. Frá Høng gymnasium ; Astrid Joensen frå Gjógv. Sigurd Joensen frå Gjógv. Jóannes av Skarði år Havn. Frá Birkerod statsskúla : Julianna Petersen úr Havn. Johannes Petersen úr Havn. Eivind Nielsen úr Havn. Frá Th. Langs skúla í Silkeborg: Marianna Dahl úr Havn, Frá Ronde artiumskursus: Joen Sitnon Hansen úrKlakksv. Jacob Joensen úr Klakksvík. Ludvig Mohr úr Havn. Frá Keypmannahavn, Johannes- skúlanum : Sanna Dahl úr Vági. Jens í Dali úr Havn. Statens og Hovedstadskommuner- neskursustilstudentereksamen: Niklas Andreassen úr Havn. Studenterkursuset í Skindergade: Jacobina Poulsen úr Saxun. Komið til okkara er svar frå JÍóannis atursson til H. Kamban. Vid nd, al tað kom so mikið seint, má tað sleðga hesa ferð. Blaðst. Rita Stangsæbe kan bruges til alt — bør bruges af alle —. Føroya Forngripafelag hevur aðalfund mánadugin 27. august 1934 kl. 21 á Feroya Amts Bókasarvni við hesari dagsskrá: 1. Frågreiding frá yrki felagsins. 2, Roknskapurin. 3. Ýmist. Stjórnin. Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig. A/S Thorshavns Mælkeforsyning á Margarinefabrik. Eitt og annað. hefti, søgum og Okkum er tilsent eill 24 síður stórt, við myndum. Segurnar eru yrklar av ymsum næmingum í Foroya realskúla, og myndirnar eru teknadur og skornar (í linoleum ?) av einum ungum manni, Ingolf Jacobsen her í Havn. Um fugla- liv, um grindadråp, um ein ferð torvi og mangt á heiði eftir annað siga hesar søgur, barns- ligar tær flestu, tíbelur ('), skriv- aðar — Myndirnar sýna, al evnir eru sum lær eru av bornum. hjá honum, gjørt tær hevur hann hevur (ad til at bregða. Heftið, ið nevnist „Vitin“, verður selt fyyri at: fáa eill lítið av peningi til hjálpur til íslands- » ferðina nú í summar, hesir dreingir ætla al gera So er ut ynskja teimum, at: fyritøka leirra má eydnast leim væl - tað er jú stuttligt at síggja, al teir sjálvir gera nakað fyri sak sína. RITA SÆBESPAANER til al finere Vask. Ferðafólkalisti. 5. juli fóru hesi ferðafólk við »Tjaldur« úr Føroyum: Frú Winther, harri og frú Johan- sen og barn, Miðvági, frk. Dast- holm, frú Møller, dr. Rasmussen og barn, frk. Chor- Nielsen, harri statsadvokat Thom- sen, Overbetjent Lddrup, arki- tekt Rye, revisor Møller, Smidth, J. Nolsøe og frú, Tvøroyri, Djurhuus, Sumbæ, Peter Jensen, J. E. Thomsen, Steenstrup, frk. Clemma Johannesen, Bjergljot Winther, Brynhild Winther, frå revisor Jacobina Olsen, Sørvågi, Flo- renlza Mittun og barn, frk. Kathrina Olsen, Mary Vikkelsøe, Lisabeth Zachariasen, Marie Jo- hannesen, harri Jochumsen, Sjúrður Patursson, Houmann, Kjartan Mohr, Benzen og frú, frú Glaubke, frk. Gregersen, Brandl. mn Almennum fundur. Læraraskúlastjóri dr. Arne Møller heldur rødu í Sjónleikar- húsinum miðvikukvoldið kl. 9. rr some