leygardagur 4. august 1934síða 4

D) „Hvad er Socialisme? Ærede Partifælle H. M. Ja- cobsen ! Undertegnede ser í »Føroya Socinldemokrat«, at De hos Læserne efterlyser Svar paa ovenslanende Spørgsmaal. Jeg kan ikke nægte, at dette for- undrede mig ikke saa lidt, idet Jeg man med nogen begrundet Ret gan rande Tvivl om dette kunne ud fra, al der ikke kan Spørgsmaal hos en Forklarer og Formidler af Socialismens Ideer, praktiske Maal og Midler. Jeg forstaar, at Deres Spørgs- maal for en Del er dikteret af en Utilfredshed med den — lad os sige mere haardhænde-Kritik af de bestanende Samfundsfor- hold, som jeg med flere har tilladt: mig at fremsætte i »Ur Det. er da baade rimeligt og naturligt, at jeg mange Aar har staaet í de dan- Suduroy«-Siden í F. 8. som en, der igennem ske Socialdemokraters Rækker, faar Lov til at føje et Par Be- Arlikel. De danske Socialdemokrater eller mærkninger til deres den »danske Socialisme« synes Dem mindre heldig til den færøske aabenbart at forekomme Arbejder og Fisker. Et for mig Thi, Socialdemokrater uforstaneligt Standpunkt. er ikke alle internationale i deres Ideologi? Er der en Forskel imellem en færøsk, dansk, kinesisk, russisk eller amerikansk Socialdemo- krat? Jeg troede, at vi Social- demokrater ikke indkapslede os i Jlokalpatriotiske, nationalistiske, chauvinistiske eller imperialislis- ske Stemninger og Standpunk- Menneskeheden Til- og ter. Disse for skillende og nedbrydende har lægsord Kapitalisterne Udbytterne betraglet som de Piller i Politik kontra den arbejdende Klasse, bærende deres derrepræsenteres af Socialisterne. Hr. Jacobsen bør vi ikke være enige om, at det tjener vor Sag bedst, al vi paa det kraf- tigste afviser den iblandt vore Modstandere yndede Talemnade: de er ikke Færinger, men dan- ske Socialister. Socialdemokra- terne maa da i hvert Fald vide, at: det er intet, der hedder at »proppe« de færøske Arbejdere Mod- sætning til færøsk eller anden med dansk Socialisme i Socialisme. Naar dette er Sand- heden, maa det være meget for- kert at forme sine Sætninger saaledes, at der ikke blot lades Tvivl tilbage, men at Læserne man fan den Opfattelse, at der er noget i det, som Sambands- og Selvstyrefolkene varter op med. De færøske Socialdemo- krater er ikke blot lige saa gode Færinger som nogen, men bedre og det just i Kraft af, at de er de danske saa vel fælles med som alle Verdens sociuldemo- kratiske Arbejdere om Socialis- men. Kampraabet er jo: Prole- tarer i alle Lande forener jer! Jeg vil tro, at det, De tænker paa, er at Socialiseringen af Samfundet, som er Socialismens Hovedide, ikke kan ske paa just den samme Muade i alle Lande, ÍR SUÐUROY Dette er Men det er derfor ikke urigtigt, men lige- rigtigt, fuldt aldeles paakrævet, at de Ar- lærer at færøske Socialdemokrater, bejdere og Fiskere kende de Goder og Rettigheder, som Socialdemokralerne og Ar- bejderne har opnaaet ved sejg og haard Kamp i andre Lande, hvor Socialismen er kommet længere frem imod Maalet, end hvad Tilfældet er pau Færøerne, faktisk først hvor Socialismen nu er í sin Vorden. Det, som andre Landes Arbejdere har opnaaet, maa den færøske Arbej- der og Fisker sælte sig som Maal at nan í en eller anden Form all efter som det nu kan lade sig realisere paa Færøerne. De deres Lad os tage et Eksempel. danske Arbejdere har Arbejdslosheds-Underslottelse, Invaliderentelov, forholdsvis gode Aldersrentelov og andre sociale Hjælpeforanstaltninger. Den fær- øske Arbejder, der intet har af har absolut dette, godt af at vide, hvad deres danske Kam- merater har tilkæmpet sig, san tage Dette, at de tager Lære deraf, vil for- de kan Lære deraf, nuftigvis ikke sige del samme, som at de skal ordne disse Hjælpeforanstallninger Maade som man har gjort i det bedre Det er selvfølgelig heller ikke de fær- sociale paa nelop den samme bemidlede Danmark. øske Socialdemokraters Mening. I Erkendelse af, at der vrimler med Opgaver for Arbejderfor- foreninger, Føroya Fiskimanna- det færøske Socialdemokrati saaledes felag, Kommunerne, har paa sit Program, at der skal udføres positivt Arbejde for Ar- bejdsløshedsunderstøtlelsen, naar denne indføres Færøerne. gaar paa den færøske Arbejder, der arbejdsløs, trænger til Understotlelse i Lighed med den danske, svenske og norske Arbejder kan der velikke herske Uenighed om mellem Dem og mig. Den færøske Arbejder og Fisker trænger saa haardt som nogen Et af menste Midler til at vække den til Socialisme, de for- færøske Arbejder og Fisker lil at kræve el socialiseret Samfund er at fortælle dem, hvad deres danske, norske og svenske og andre Landes Kammeraler har tilkæmpet sig. De har kæmpet og ikke leflet for Modstanderne. Og uden Kamp, uden en sand- færdig ofte haardhændet Kritik af de bundurelfærdige Samfunds- forhold paa Færøerne opnaar den færøske Arbejder og Fisker ikke de Goder og den Ret, som han ønsker og kan faa, saafremt han skal komme (il at leve under menneskelige Kaar. Er De Hr. Jacobsen af en anden Mening, maa jeg som Arbejder og Socialdemokrat beklage det. De, Hr. nære kun lidt Tiltro til den fær- Jacobsen, synes at øske Arbejders og Fiskers Mo denhed til i det det hele taget at modtage Impulser og Lære udefra. mig ondt, al Det gør De i den Grad skal udtale Frygt for at lade Færingerne komme i Berøring med »dansk Socia- lisme«, at De sammenligner det Smaabørn død- med at give bringende Vaaben i Hænde. Nej, nej, Hr. Jacobsen, dette passer ikke. Den færøske Arbejder og Fisker er da ikke nogle Palle- børn, men lige san modne som andre Landes Arbejdere til al Socia- den oplage Diskusionen om lismen og de forskellige Maader til at reulisere Mig ingen Analfabeter paa Færøerne og paa, bekendt findes der — de imbesile selvfølgelig fra- regnet, de findes í alle Kultur- samfund. Jeg kan ved Breve fra Masser af Arbejdere rundt omkring paa Færøerne dokumentere, at der er ingen Grund til at betragte den færøske Arbejder som umo- den til at stifte Kendskab med de socialistiske Strømninger rundt omkring i Verden. Jeg tror, at de, hvad angaar Moden- heden til Overvejelse af Sum- fundets mange Problemer fuldt Maal med alle de skandinaviske Landes Arbejdere, ud kan staa OU > g de synes at slaa højest í Verden. Det vilde derfor glæde mig, om De Hr. Faklik og mange med Jocobsen ændrede tog Grovhøvelen og høvlede løs paa alle Samfundets Skævheder heller end at ryge Fredspiben med Modstanderne og gøre For- 9 2? søg paa at komme í deres Kridthus. En relfærdig og vel- menende Kritik indenfor vore Rækker er af det gode. det har egne Men De Dette maa jeg protestere imod. forekommer mig, at overskredet Grænsen. Deres idelige Hug til Deres egne synes formelig at have en syge- lig Tendens, idet Kritikken som oftest er baseret paa Misforstaa- elser Insinuationer. Dette og Forhold kan aldrig gaa, hvor- jeg udtale for paa Deres Opfordring maa som min Mening, Fordømmelse af denne Taktik Politik i med Pasivilet at en Dercs og For- bindelse Deres over for Modstanderne og den kapitalistiske Samfundsordning er fuldt ud retfærdig. En Social demokrat mana holde Program- det alle til Raadighed stanende Mid- met, kæmpe for og med ler bekæmpe Modstanderne af Socialismen Samfundets Soci- alisering. Med Tak for Optagelsen. O. M. Schultz. Líggjableð og liggjabrynir (carborandum og onnur sløg) bíligt til solu. D. J. Enni, Tvoroyri. Anden Adresse Hr. ,,N.' Nr. 27 af har en Hr. «N.» beæret I «Føroyatidindi» i. Juli mig med et af de mindre præ- sentable Angreb, som er karak- for de i Blades terisliske vore Journalistik efterhaanden ret Personer, der «Mørke- mændene» velkendte lyssky og mange anonyme ønsker at øve de for nedbrydende Gerninger. Anledningen til dette sjofle Angreb har Hr. <N.> søgt sig í en i Københavns Socialdemo- krat staaende Kronik af den 26. Juni af en dansk Arbejder Hr. Harald danske Hansen, der giver de Læs Arbejdernes og ere et Overblik over Fiskernes Kaar paa Færøerne, saaledes som han har lært dem at kende. Hr. Hansen er ingen ræd Mørkemand, der ikke som lr. «N.» tør lægge Navn til det, han skriver. Han er følgelig i Stand til at forsvare sig selv og behøver hverken mig eller andre til al sig. Hr. Hansen vilde ogsaa føle det gan i Brechen for som noget selvbestaltet, om jeg gjorde det, idet jeg aldrig har haft Ord med Hr. Hansen og følgelig den Ære at udveksle et ikke haft Lejlighed til at di- skutere færøsk Politik og Ar- bejdsforholdene heroppe i Al- mindelighed med ham. Nr. «N.»s Angreb er af den Karakter, at det ligger under min Værdighed at indlade mig paa et uførligt Svar. Jeg skal dog tillade mig at henlede Hr. «N,»s han, Opmærksomhed paa, at saafremt han fortsætter i den «Jargon», han er begyndt med, er en meget daarlig Stand, forsvare. Talsmand for den han sig al Slige paatagel «fejse» Angreb paa herværende Arbejderforenings Formand og Arbejderne i Almindelighed kan at fremme just det, og Arbejdere kun tjene som hæderlige Købmænd Arbejdsgivere samt ønsker at undgna, nemlig Ud- dybning af Kløften imellem de to Stande. Erik Larsen, Formanden for Arbejderforeningen Fylking, Heilir høvdingar, Tórstein, Janus og Kristjan, heilir a la Hitler, Gøring og Goebbels! Stórir menn, teir Tórslein, Janus og hví isli: 9 í g Kristjan? Og skulu vit ikki hava stórar menn eins væl og onnur lond? Hitler! Goring!. Goebbels! Hvat siga ) til um hesar Stolt sum fyrimynd? talið ! Ekkóið dunar í hvorjum verðs- stórt at ekja og ins fjalli frá hesum Tad er ekkóið monnum. rímiligt, at tað — eisini ljóðar úr Foroya få- | fjøllum. Jú, jú! Hvussu tækir vildu vit Foroya synir og ikki verið, vit ikki oll tað: øll verðin døtur um eins og verðin minst til hovrdu hetta stórmanna dun úr Munkinum til Risan og Keliingina, ikki at tala oyði og tómt Klakkin, já hvussu lað tá um vildi ikki verið á Foroya steinum. flotum og fjøllum ! Av sonnum var tað góð stund, okkara gævustund, tå ið vil á fyrsta sinni hoyrdu helta hetju- Varðan, loflsins dun stíga um upp r rr Fa :i 4 4 Kambin og Reynina. Á bylgjum kastast nú hetta sigurs- dun rómar út aftur um ins og heimin, storri og sterkari, ny- føtt og skírnað á Allants víddum Fin stórfingin klong- og veldi. 4 ur ljóðar í oyrunum: Forstein, Janus og Kristjan, a la Hitler, Gøring og Goebbels! Hitl triðja ríkið er komið til okkara! Føroya triðja ríkið. Hin æviga æra er sigin av Blokksbjargarhæddum til okkara ! Og stórt skal kappum svarast! Ovættini skulu rúka. Landsins vanskírda = stjórnarborg skal reinskast. * ómenni, ið nú misprýða og skemma stjórnarsæti landsins, hvort eitt skal út. Ílkki eilt einasta skal eirast, nei, ikki eitt, undirmålarar sum teir allir eru — út, út og fyri bakkan! Ein nýggj tíð! Eitt nýtt ríki! Glæsiligt og herligt. Og glæsilig stórbar skal stjórnarborgin og vera. Borg skal byggjast undir harpislåtti og fánfáru. Á myrkari nátt hetta lásarus av eini logtingsins- og í norðanstormi skal småttu skræðast niður, rívast av Hvort skal stormurin blása út av Førovum, grundum. stovfon ikki eitt dusm skal finnast eftir av landsins skemdartíð. Njarð- gudurin skal oysa og loysa havið til við veldisins vreiði at fora burtur rovini av tí gamla, tí rotna og maðkelna ! Ta, borg, stóra og prýðiliga, såm- iliga fyri hovdingar, verða menn atbyggja. Foroyingarskulu kenna at teir eiga høvdingar, ið høvd- ingaliga ráða. Stórfingnir skulu teir taka veldið; himmalin skal vera eitt norðlýsishav, og fjøll- og smålta skulu kyndast vid faklum, ini, fløturnar, hvor gøtn 3 tå ið leir ríða, trymenningarnir við fylgi teirra, ríða inn í lands- Hvort ins stjórnarborg. mann- kyn — kvinnunum somir at vera innandura — hvor ariu- seggur og unglingi skal á tjóð- arinnar gilnarstund heyja stál- seltar armar í herrópinum : Heilir Tórstein, Janus og Kristjan! Heilir á la Hitler, Gøring og teir stóru, Goebbels ! Harvið verður hitt gamla Hvort eitt einasta | horvid við tí smáa, fáa og lága,