leygardagur 13. oktober 1934síða 3

Tíðindi. K. F. U. M. Søndag «hjemligt Samværr. Mandag Kl. 6. Y. A. (10—13 Aar). Kl. 8. Læseslue. Onsdag Kl. 8. U. A. (13—16 Aar). Torsdag Bibeltime. Fredag Læseslue. Reseda. Í hesum døvgum er stovnadur ein 95 handil í Havnini, ein Reseda forrætning. — Tað er ótrúligt, hvat har kann fåast av góðum og hentum verum Niels Arge, ur- Få handil í oyra fyri 95 oyru. smiður, hevur henda hondum. Burtur við tinginum ! Leingi hevur tað spokt fyri listanum, sum vinnuflokkurin skuldi senda út um landið fyri undirskriftir við at savna sær tí endamáli at fáa logtings- val. Nú ganga í Havnini. sigst hesin listi al * Rætting. Í grein Poul E. Petersens eru komnur tvær villur. Tær verða hervið rættaðar: — Seinast í fimla petti stendur: ið høvdu likamtyngd og líkamshædd í meðaltalið. Har yvir meðaltalið. Í stendur: mestu líkamskynstrina; skal standa sætta petti har skal standa: mestu líkums- tyngdina. Hvorfor gaa over Aaen efter Vand — hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som er bedre og billigere, fra Fabriken „OKKARA“ Viðmerkingar. Spýggjuligt. Kommunistblaðið (M. S. Við- stein í rodklædum undir navni av fiskimanni) kallar tað spyggju- ligt, at okkara madur å lingi, P. M. haldinum Dam, bardist ímóti aftur- og lí kommunistisk- vinnuflokkska handlangaranum á tingi fyri at fáa ynski Før- oya fiskimannafelags viðvíkjandi kostarhaldinum vidtikid og fest við lóg. Við báðum afturhaldsflokkum ørmunum vísti kommu- 1000 unum al tingast við reiðararnar heldur enn at koma til tingid. Henda illgerð er hvorki kom- munistisk ella socialistisk. Tað veil maðurin, og roynir hunn undir nisturin teim fiskimonn- nú í blaði sínum at sleppa sær frá høggi við at høgga á »rege- ringina<. Men tilik høgg í leysa luft fjala ikki la gjørdu misgerð, men draga einans skarpari fram í rampuljósið mannin vid båki báðu megin og oyrunum spíl- aðum fyri at ganga hundsorindi kapitalistanna. # * „Krossur“ tykist at hava haft lætt vid at uvhøvda javnaðurmenn. Við øll- um trøllakunstum hevur hann sovið leir deyðar og »ude af Sagaenc. Hyggið bara ut finåns- plånskjakinum í »Krossi«. Javn- aðarmenn eru ikki til, — tað lirrar ikki í teim! Tað er og deyvur, tå ein ikki orkar at gott at vera blindur síggja og hoyra. * 5. oktober talaði kommunisturin — fyrstu ferð í ár — á Føroya løglingi. Vor Krone Margarine overgaar al anden Margarine í Kvalitet og Velsmag. A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. > Aftursvar til Christensen, sakforara. Christensen sigur, at tað íkki er beint,ið vit settu um frábýlið um peningin, ið sendist F. F. — al »beslag- lagdur«. Hertil loyvi eg mær at siga, at tað må vera beint, at fiskurin var frábýttur, tí hetta var avgjørt og flult yvirmonnunum upp í hendi; al (nd má vera beint, at peningurin var sendur til F. F., tí haðani fingu vit at vita, at peningurin var beslaglagdur. Eisini er tað beint, at vit fingu beskeð um at meta hjá Chri- stensen, sakforara, og har vóru vit ti fyrst — hilt er alt undir- ordnað og kanska eisini fyri ein peningurin var part uppstáplað. Hvor hevur volt, at sakin kom í rættin? Er tað sakførararnir í felag, ella hvor? Var semjan fingin í lag við lað sama, mundi »salerid« neyvan verið lað, ið tað verður. Sigurd Jensen. Inserat. Hvedehøsten. Det statistiske Landbrugsbureau har anslaget den samlede Verdens Hvedehøst til at blive godt 10 pCt. mindre end sidste Aar. Det er paa det nærmesle samme Resultat, som det internationale Landbrugs Institut i Rom er kommet til for den nordlige Havkugles Ved- kommende (bortset fra Rusland og Kina). For U. S. A.'s Ved- kommende er Udbyttet af Hvede- høsten pr. 1. September betyde- lig mindre end i Fjor. I Au- stralien tegner Høstudsiglerne sig fremdeles daarligt, hvorimod de har bedret sig noget i Argen- tina grundet pan Regnfald. Der synes imidlertid ikke at være nogen Udsigt til at den sydlige Havkugles Lande skal kunne give saa meget større Høstudbyt- ter, at de vil kunne opveje de 10 pCt. Deficit for den nord- lige Havkugle. Prislejet for Hvede maa da ogsau, trods lidt Vaklen frem og tilbage i de sidste Par Uger, betegnes som værende fast, og de Tal for Høsludbyttet, som fremkommer, synes ikke at kunne molivere nogen Tilbage- gang. Omsætningen pan Hvede- markedet har da ogsaa i den senere lid været ganske anselig, og man synes at regne med en fortsat livligere Handel, fordi Importlandene vil faa Brug for større Kvantiteter, end Tilfældet har været i de senere Aar. Prisfald er derfor umulig. UR SUDUROY Lagtingsvalg ! D'Herrer indenfor Købmands- foreningen m. fl. har alle Jern i den for at faa de siddende Lagtingsmænd smidt ud og drømmer om selv at erhverve sig Taburetterne. Ja, ja, lad os bare fan Valg. Vi Socialdemo krater alt al vinde. har intet at tabe, men Lagtinget trænger til Udrensning. Deri har »Vinnu flokkurin« ret. Thi Sambands- og Selvstyrepartierne Sam- hvad har udrettet i Lagtinget for fundet, for Arbejderne og Fi- skerne ? Intet, eller san godt som inlet af det, som er godt og helsebringende for det nød- slumret stedste Land. De har den kostbare Tid væk og und- ladt at gennemføre de for Lan det paakrævede Reformer og Foranstaltninger og imens er vore Øer ganet og gaar frem- deles i et alt stærkere Tempo den sikre Undergang imode. Som Forholdene nu stiller sig, kunde passende hænges et Skildt paa Taburetterne med Indskrif- ten: Her gaar Vejen til Under- gang, Nød og Klendighed. Og nu er det kommet saa langt, al ikke blot Fiskerne og Arbejderne føler Undergangens dragende Sus, men ogsaa d'Her- rer Erhvervsdrivende, Købmænd, Redere m. fl. føler Grunden bc væge ge sig under Fødderne. De aner Fare, og pludselig kommer de i Tanker om, at Hoved- erhvervet, Fiskeriet, er i sin nuværende Skikkelse paa gyngende Grund, og med hy- Kraft Hjælp for den synkende Skude, sterisk raaber de om som de inderst inde føler sig ude af Stand til at bjærge i Land. De- res Undladelses-Synder volder dem Samvittighedskvaler, nu da Men dette vedgaar de selvfølgelig ikke, det kniber for dem selv. men de giver det Udseende af, Nødsraab stakkels Fiskere, der sætter 1i- at deres gælder de vet til for Samfundets Eksistens. De er ikke tabte bag en Vogn i deres »Hekseri« for at fan det til at se pænt ud i Fiskernes Øjne. Det er ikke saa ueffent pludselig at optræde som de uegennyltige Samfundsreforma- torer for at hytte Skindet. Men Fiskerne er ikke helt saa naive. Dertil Skole dem for haard og hjerteløs. De har Livels været har lært, at det ikke er ethvert Gilde, og det er deltage i, Ord man skal ikke ethvert man skal svare paa. De har lært Haanden og Aanden at kende og lader sig ikke be- drage af Røsten. Det skal ikke lykkes at kaste et Slot Sandheden. Vi Socialdemokrater har í vor Tale, Blad godt vi har kunnet, at pege paa over i vort prøvel paa, saa Faren ved d'Herrers Slummer. Og nu er d'Herrer ogsaa ved at vungne. Men de skal finde en vaugen Fisker- og Arbejds- stand. Erhvervspolitiken er et Ver- Kæden og kan ikke skille os ud, densproblem. Vi er et uden at gaa til Grunde, men vi man handle rationelt, de smaa i Samfundet maa lægge sammen til en Helhedskraft. Vi har ikke Raad til herefter at prisgive os til d'Herrers Planløshed og Naade. Dette set Fiskerstanden. Arbejder- og Detie er de nødstedte Smaa i Samfundet klar over. Derfor lader de sig ikke forlede af falske Taarer, men vil vide at flokkes om Socialdemokratiets Krav om, at Samfundet, Lagtinget, skal tage Traadene i sin Haand og handle uden at Jade sig binde af Pri- vatinteresser. Og d'Herrer aner, at saadan stiller Forholdene sig. derfor de yderste An- ikke maa ske, Arbejdernes og Fisker- De gø strængelser for, at delte nes Interesser maa for enhver Pris ikke komme i Forgrunden. Lad os endelig fan Valg. Vi Socialdemokrater er ikke bange Arbej- Fiskerne har tabt Troen Løfter. De ønsker ikke Naade og Ølle- Stedet for d'Herrers Valgflæsk. derne og pan de gyldne brødsbarmhjertighed í for deres fulde Ret. Arbejderne øn- Bord. den Vejen til Fri De ser, at den Fiskerne og sker nu rent De er ved at erkende, at socialdemo- kratiske Vej er heden for alle. enkeltes Privilegier paa Samfun- det Bekostning maa vige for den Forlang Suduroyar Margarin. Altid nykærnet og velsmagende. P.F SUDUROVAR MARGARINVIRKI 06 MJÓLKAFELAG, TVØROYRI lige Ret for alle. De erkender, at Broderskabet imellem Klas- serne og Folkene indad saa vel som udad den løftende Kraft. Pligt og Ret for uden hemmende Privilegier for til er alle, den enkelte, for Kapilalens Haandlangere ! Max internationale Ide Bro fra Kyst til Kyst! Over denne Bro vil de færøske Karl slaar Arbejdere og Fiskere gaa imod lysere Tider. O. M. Schultz, Arbejdsmand. Tíðindi. Trongisvágshavn. 7. Á R.M. »Kinclaven« og »Sangariu« inni vóru trolararnir á havnini og krokaðu undan óveðri. 8. var »Ruby« inni fyri maskinskaða, og 10. vóru »Elmo« og »Rosskeen« inni og krokaðu. * * Tverábátur burturgingin. Tveir synir Edvard Jacobsens, Dánjal og Tummas fóru týsdagin Stóru skuldi niðan í Dímun at arbeiða, út í Dímun. Tummas og bróðurin skuldi flyta hann har út og koma aftur um kveldið. Tá Dánjal ikki kom aftur, varð farið at týskveldið og miðvikudagin leitað ; Hós- dagin varð farið avstað við einum leita, bæði varð men einki bleiv funnið. trolara; og tá eydnaðist tað at Har fingu brødrirnir koma upp í Dímun. menn at frætta, at vóru komnir út týsdagin; men ikki upp á oynna, hann fór beinan vegin Dánjal var farin avstað aftur. — Tá Dímunar- bóndin frætti, at Dánjal var farin avstað aftur, fór hann út á eggina at royna at fáa hann at venda aftur; men tað miseydn- Dánjal ikki Bóndin setti seg aðist, hoyrdi róp hansara. so á eggina at eygleiða bátin. hann sá hann koma í Strongin við Dímun, og har misti hann Tað er hann úr eygsjón. — sostatt, tíverri, einki at ivast í, at hann er burturgingin. * * Hvalaveiðan í Lopra er nú endað. Veiddir eru í ár av báðum bátunum tilsamans 96 hvalir. Tvestið hevur verið so nógv umbiðið, at sleðin nú at endanum ikki hevur kunnað latið allar fingið. Teknisk-Skole, Trangisvaag. Undervisningen i Haandværker- og Handelsklassen paabegyndes den 15. Okt. Kl. 7 som sædvanlig i Tveraa Skole. Ernst Hansen.