leygardagur 1. desember 1934síða 3

„Deternaturligt, at Færøerne er- holderden Fortjenestesomertjent og tjenes paa Færøerne. Reserve- fonden og andre Fond i »Føroya Banka« er fremkomne ved og af færssk Arbejde og Erhvervs- lív. Det er derfor ikke andet end ret og rimeligt, at vi sløtter det tilbagebetale Færøerne de Penge, som er blevet Fjen- dom ved Arbejde i det færøske Erhvervsliv og trælsomme Liv, Færøerne, Lagtinget, kan derfor „Foroya Banka« for at be- erhver- »Føroya færøske Erhvervsliv ved al Jankens overtage pari Kurs, d. v. s. Staten den af den vede Aktiekapital i Banka«, 300.000 Kr.« Staten skylder at tage det nødvendige Hensyn og vil utvivl- med til en længere Hensyn til Aktie- ved tale soml Betalingsfrist Betalingen af kapital. Henvisende til mener vi Socialdemokrater paa gan med nævnle foranslanende Færøerne, at Lagtinget med fuld moralsk Ret kan andrage Staten om, at Lagtinget maa overtage Statens Aktier i »Føroya til pari Kurs til Afbetaling igen- nem el længere Aaremaal. Bank- bestyreren(ne) og Bankens Per- 2. ri janki« sonale kan og bør helst fortsælte i Banken efter Lagtingets Over- tagelse af Banken. Med Hensyn til bankan« mener vi tigst, al Lagtinget ogsaa erhver- »Sjovinnu- det for rig- ver sig Akliemajoriteten i den, hvorved Landet, Færøerne, fuldt ud kommer lil at være Herre over — Pengeinslilulionerne og Øernes finansielle Liv i det hele taget. (Framhald). Til reiðarar og fiskimenn. Arsakað av lí, at okkum er komið til kunnskap, at summir reiðarar og fiskimenn eru í iva um, hvussu $ 7 í konlraktini, saman við punkt 5 í semjunar- viðvíkj- plikt til samtvktini, er al fala andi mannskapsins landing av sallfiski, aftaná at skipið er lagt í velralegu, skulu vit her loyva okkum at seta fram tað, sum er galdandi: 8 7. Mandskabet fører Salt, Vand, Ís, Sne og Proviant om og Fisken i Land uden Godt- gørelse. Efter endt Fiskeri er det pligtigt at følge Skibet lil dets Vinterhavn paa Færøerne og hjælpe til med dets Aftak- ling og Fortøjning. Har Mand- skabet, efter at Skibet er for- tøjet, forladt delte, og Fisken ikki er udlosset, skaldet derefter ikke være forpligtet til at ud- Jord losse eller bære Udgifterne ved Udlosningen af større Andel af Fisken end Mand- skabets Part. I Tilfælde af, at Mandskabet udføre Tilrigningsarbejde, sker dette ifølge Akkord med Skipperen. skal Punkt 5. Mandskabet fører al Fisken gratis i Land, medens Rede- riet yder Godtgørelse Fiskerne en pas- Om- bordføring af Salt, Kul, Pro- viant m. in. sende for Aftanå al vóru samdir um hetta orðaljóð, men partarnir áður enn samtyktin var undir- skrivað, vísti lað seg, at teir ikki hovdu somu uppfalan av, hvussu samtyktin skuldi falast, og ålitismenn fiskimannafelag- sins noktadu at skriva undir, fyrr enn partarnir faluðu orða- ljóðið eins. Málið varð so borið upp fyri forliksmaunin, harra M. Winther, Klakksvik, og gav hann so fylgj- andi yvirlýsing: »Naar der baade hos Re- dere og Fiskere synes at her- ske Tvivl om Punkt 3's rette Forstanelse i det mellem disse indganende Forlig, jeg paa given Foranledning ud- tale, at dette (Punkt 5) skal indsættes i Kontraktens $ 7 i Stedet for det hidtil gældende første Punktum, medens Para- grafens øvrige Indhold ved- blivende er gældende, M. Winther.c skal Hetta gingu partarnir undir, og uppá helta varð samtyktin undirskrivað av báðum pørtum, so her skuldi einki verið at ivast um. Foroya Fiskimannafelag. Tíðindi. K. F. U. M. Søndag: Hjemligt Samvær. Mandag: Læsestue. Ungdomsafdelingen. Mode for Mænd. Yngsteafdelingen Kl. Onsdag: Torsdag: Fredag: 6. Læsestue KI. 8. Reydi krossur. Í dag verða hini kendu >Reyða kross« merkini seld, tey kosta 10 oyr. Felagið >Reyði krossur« hevur gjørt reiðiliga nógv gagn- ligt, síðani tað varð stovnað, og vónandi vil folk styðja felagið við at keypa merkir less. P. J. Djurhuus, Torshavn, er valdur til formann Føroya Fiskimannafelags á fundi seinusla sunnudag. Semja er nú lag millum komin Í g í reiðarar, skiparar og fiskimenn. semjan Fyri skipararnar er galdandi í 2 ár og fyri fiskimenn LO fr i Í gr. Tírsdagin í hesi vikuni varð ein eldri kona í Havn vígd í hini katólsku kirkjuni. Hon er so hin fyrsta menniskja, ið er gingin yvir til kalólsku lrúnna, síðani katolikkar løgdu út av nýggjum her; men fleiri munnu fara at fylgja henni, vænfast. * Havnar kirkja fær nú sítt hitaverk. Har verður bygl uppí kirkjuna eystur eftir fyri at útvega pláss til hin stóra ovnin, Tjørnuvikar kirkja er nú lidugt bygd; timburarbeid- ararnir eru ailurkomnir til Havnar. Holberg kveld. Havnar sjónleikarfelag ætlar at heiðra Holbergs minni á 250 ára fødingardegi hansara við alt sýna leikin: Hin politiski kannu- « stoyparin mánadagin 3. des. ÚR SUÐUROY Til Niels Jacob Midjord, ið sjólæts í Víkarsundi. ——— Mel.: Her, mens alt er stille. Stillið tykkum steingir Annan aftur gevur, kveðið tungu trá, tekur hin í favn; nú bert sorgarsangir aðra kós hann hevur ljóma hjarta frá. annað land for stavn. Upp úr mínum barmi Hav úr íðuvoldum sára hjarta kvað gevur deyðan mann; kvað av sorg og harmi sálin her á foldum mintist sváran dag. bjartan vita fann. Mitt á vetrardegi Vitin er ein krossur sáraðist mong lund, stóð á Golgatha menn mót feigðarlegu beiski deyðans kossur rógva Víkarsund. flúrur okkara. Víkarboði tigur, Eg á sorgarstundum hjørtu grøtar hann. gevi bylgjum ans, Hav ei våga sigur, hoyri brim í sundum telir feigðarmann. kveða líksang hans. Gævi skær sum hjómið, rótað botnið frá, metast vit við ljómi himnastrondum á. P, Forhaanelse af Socialreformen, Hjælpen til de sultende 04 Konservativsmens liandelspolitiske Velsignelser i „Feroyatíðindi““ af, ja Røsten er ;'s medens Haanden nok skal være Redaktørens. g al g a Det er at Liberalismen med sine har prokla tilstrækkeli nolere, Bladet er Man har derfor Lov til al slutte, | og »Føroyalidindi« meret, at upolitisk. | Frust- Kortildannelser, allerede for- ja endda gan ud fra som givet, | inden den store Verdenskrig i at det ikke er den ansvars den Grad havde udæsket For- havende Redaktør, som under | brugerne samt de mindre kapi Overskriften »Handelspolitik«, | talstærke Fabrikker og erhvervs har skrevet Bladets sidste For- | drivende, at det offentlige, Staten, herligelse af Konservatismen i | mange Steder saa sig beføjet til Modsætning til det nuværende | at grihe ind med Forholdsreglet hvori der Styre i Danmark og og Begrænsninger af disse det mo bl. a. kommer en ligefrem For- | derne Sumfunds værste Uhyrlig haanelse af Socialreformen til | heder. Orde. Medens Liberalismens de frie Stilen samt det, at der paa | Kræfters Spil har spillet fallit, Færøerne faktisk kun har været | er man alle Vegne, ja selv een, H. B. Thomsen, der offent- | og ikke mindst í Diktatur- lig har meldt sig som Iltilbeder | landene, nødt til U. eller nacificeret Form, gør det let at al lage de so- af Konservatismen i K. cialdemokraliske planøkonomi- ske Idéer. identificere Faderen til Produk- Del er morsoml at se, at sam- tet »Handelspolitik«. tidig som »Føroyatføindi«s dra- Her skal ikke oplages nogen | belige Vaabendrager for en nazi- Debat om den frie Handelspoli- | ficeret Konservatisme paa Fær- tík eller Liberalismens Ideer. | øerne ironiserer over og for- Maleri- udstilling i Tveraa í Klubben Sondag, den 2. December; i Thorshavn med forventet Tilladelse i »Afholdshuset« — Lørdagen og Søndagen, den 8. og 9. ds; i Vaag Søndag den 16. ds. — Udstillingslokalet bliver senere bekendtgjort. enyt Lejligheden til Indkøb af Julegaver! O. M. Schultz. Sigm. Petersen. haaner Modstanderne af Kon- servelismen, læser man í uden- landske Blade, at selveste Indu- Fald sociali- striraadet — der i hvert ikke paa Forhuand er indstillet — uforbeholdent stiskt erklærer sig al det er fremsynede Politik — Handels- indforstaaet med, Socialdemokraternes politik — og fortrinsvis Valuta- centralen, der har bjerget det danske Erhverv i By og paa Danmark økonomisk set i Række Land og placeret første iblandt alle Verdens Stater. Der- imod er det ingen Hemmelighed, at vor ærede hjemlige konservu- Helteskikkelse Hr. sin tive Stridsmands og Forbillede, Christmas Møller konservative nazificerede Handelspolitik i det hele taget ikke staar i høj ikke Er- hvervslivets egne Mænd. Og del er »Handelspolitik«s ærede Ophav med Kurs og slet iblandt tragikomisk aut se først med drabelige Sving lade Tugtens Ris gaa hen over Rege- ringens Rygstykker for saa i nærmest ydmyge og underdanige Ord og Vendinger at gøre samme opmærksom Regering paa, at Planer om billige Laan samt dens Valutarekonstruktioner godt kunde anvendes til Gavn for os heroppe, særlig med Hensyn til Udnyttelsen af de Fiskerifelter og Fiskerimuligheder, der fin- des pau Færøerne. Hvad kan den f. Eks. ikke gere ved en rationel Ferskfiskedrift! Man er jo nu i Stand til selv at producere Isen paa Færøerne, hvilket Gode i sin Tid af parti- politiske Grunde maatte døje den Skæbne det end blid Modtagelse af al møde en alt an- sin nuværende Nvder. Naar denne Nyder af andres Idéer og man nu hører og ser brydsomme Pionærkump med Indignation haane Hjælpen til Arbejderne Socialreformen som det »sidste Skrig«, der skal give »Liv og glade Dage«, føler man det uvilknarligt saa- dan som om man mangler Ev- nen lil at forstau, at nogen — allermindst nogen, der staar for Styret i en sultende By uden mindste sociale Hjælp — kan udvise et saadant Maal af Stupi- tet over for en sultende Klasse, Vedkommende siger til Slut i sin »Handelspolitik« :