leygardagur 15. desember 1934síða 8

F + | må . å p Før det mørknede kørte de hjemad, holdt først ved Hans Træskomands Hus og fik Løfte om, at den velvoksne Dat- ter næste Dag skulde tiltræde Pladsen hos Christiane Bov; kørte dernæst om ad Brugsforeningen, hvor Faderen skul- de tale med Uddeleren, sagde han. Den- ne vor heldigvis hjemme og villig til at gaa med ned i Butiken og levere Søren Bov noget Konfekt og andet Juleknas samt en lille Gave til hans Kone og hvert af Børnere, „Hvad har Du der, Far?. raabte de to mindste i Kor, da de saa en stor Pose i hans ene Haand og en Pakke i den anden. „Det er en Hemmelighed, bette Børn. svarede Faderen, helt lykkelig over at skulle berede dem alle en lille Glæde. Efter Aftensmaden gik Søren Bov ud for at røgte Kvæget, og da han atter kom ind, sagde han oprømt: »Nu vilde jeg blot ønske, vi havde et Juletræ; for jeg er endda blevet i saa- dan et godt Humør i Dag; jeg kunde ligefrem godt danse om det.« »Vi har et!« udbrød Svend næsten med tindrende Blik. »Har I?. svarede Faderen, forfærde- lig overrasket; „men saa kom frem med det da, sa skal Mor og jeg pynte dette Snert var Træet hentet ind i Daglig- stuen og behængt med Knallerter og ny Lys, og Haand i Haand fejrede nu den lille Familie en Jul saa herlig, som in- gen Sinde før. Længe laa Svend den Aften og kunde ikke falde i Søvn, saa betaget var han over det Under, der var sket i hans Hjem, og han græd en lille Smule, men stille, ængstelig for, at hans Søskende skulde høre det, græd hede Taarer af Glæde og Lykke. Ludvig Hammer. Alt bli'r anderledes. Julenovelle af Tom Olufson. MED HØG i Lyngbjerg havde en S Gang været en Kraftkarl, netop saa bomstræk som en rigtig Smed skal være. Í Miles Omkreds fandtes ikke hans Ligemand eller den Hest, han ikke kunde tumle. Og skulde der ved livli- gere Lejligheder slaas et Slag eller ta- ges et godt Nap, var det kun helt rig- tigt, hvis Høgen var med. Men alt blir anderledes, noget til det bedre, noget til det ringere. I sin Ungdom funderede Høgen dog ikke meget over Livet eller Verdens Gar:g. Han svang sin Hammer, bed sin Skraa og bandede jævnt og afgørende, som det nu hører sig til ved den Bestil- ling. Han kunde ogsaa fortælle en god Historie, om Lejlighed bød sig, og var i det hele velanskrevet hos de Lyng- bjergfolk. Han var Byens Morgenmand, oppe før Fanden fik Sko paa, og det gnyede fra hans Ambolt til Solen gik i Bjerge. Trods sit lange Dagværk gennem Aare- ne, blev han dog ingen holden Mand. Han var ikke af dem, der sanker i Lade eller paa Kistebunden og gjord« ig forøvrigt heller ingen Bekymringer der- om, Han og Ann Katrin havde til Da- gen og Vejen og til at holde Dreng i Smedjen. Der var forresten ingen i Lyngbjerg, der forstod, hvorfor Høgen havde giftet sig med Ann Katrin. Han var jo paa den Tid en rask Svend og saa rigtig godt ud. Hende derimod, var der ingen Stads ved. Penge havde hun ingen af, 1 og særlig knøv til noget blev hun al- drig. Dertil kom, at hun var meget lidt proper, ikke fordi hun var lad, for hun var saamænd villig til alt, ogsaa til at svinge Forhammeren, om det bød sig. Hun havde blot ikke Øje for det skønne i Livet og gjorde sig heller ikke til med Ord for at besmykke sin Tilværelse, Hun var bare Høgens Kæreste og blev hans Kone, altsammen af et godt Hjerte. Høgen selv havde dog studset, da han og Ann Katrin var gift, Egentlig ikke fordi det var hende, men snarere fordi det var sket uden Hets og Lejlighed til at smede, mens Jernet var varmt. Jo, han havde studset over den Ting, for det var saadan sket uden videre, lige- som Vinden kan puste lidt i et Træ, | Jes Omkred Naa. Der var ikke noget at gøre ved den Ting. Høgen bed sig bare en frisk Skraa og svang sin Hammer. Han og Ann Katrin fik det saamænd ogsaa godt, Deres Samliv prægedes ikke af Opgør M nogen Art, Livet var Dag ud og Dag ind. Var det Højtid, havde de ogssa Sind til at feste, Og de følte ingen Bit- terhed, ihvertfald í de unge Aar, fordi de ikke fik Bern. De var bare et Par fredelige Folk, der ikke. havde synderligt Udstaaende med nogen. De følte sig trygge i de smaa Stuer, hvis kalkede Vægges eneste Pry- delser var nogle faa Skillingsskilderier, et Ur og et Par Olietryk af Frelseren i Getsemane og paa Golgata. I mange Aar gik alt jævnt og støt for Høgen og Ann Katrin, men saa kom der en ny Smed til Lyngbjerg, Han hed Sa- muel og var meget med paa det nymo- dens. Han havde svær Forstand paa Maskiner, og da han ogsaa havde Penge til en god Start og kunde indrette sit Værksted med alskens hurtigtarbejden- de Apparater og et Udhus med en lille Udstilling af moderne Landbrugsmate- riel, begyndte Lyngbjergfolkene saa smaat at søge til ham. Rundt i Gaardene blev Plejlene hængt paa Knag. I Stedet kom Samuels Tær- skemaskiner til at dure. Og hvor Leer- ne før klang ved Høsttide, lød Staal- sangen efterhaanden fra Samuels mo- derne Kamhjul og Drev. Høgen tog i Begyndelsen ingen No- tits af Samuel og hans nymodens Stads. Folk blev nok kede af det. Maskinerne var dyre og tog Brødet af Munden paa Fattigfolk. Der blev flere og flere til at sidde i jordløse Huse. En stor Del af Byens Ungdom drog til den fjerne Køb- stad og søgte Lykken der. Resten blev fordringsfulde i deres Arbejde paa Gaardene og havde det med at se paa Klokken. Samuel, han er moderne, sagde, Hø- gen, men han gør os fattige og bringer Uro og Brødnid til Sognet. Og hvad saa, er det mon nogen Kunst at arbejde med det meget Værktøj. Jeg mener, det er større Kunst at arbejde foruden! Og de faa, der endnu holdt ved Høgen med Arbejde, gav ham ogsaa Ret paa en Maade, Men hvad kan det hjælpe med Kunsten, naar Folk har travlt. For det var jo ogsaa blevet saadan, at Folk havde faaet travlt, Det kunde Hø- gen mindst forklare sig. Før kunde de dog arbejde i Ro og Mag, og nu havde de oven i Købet Maskinerne. . Som Tiden gik, havde Høgen ikke Ar- bejde nok til at holde Dreng. Samuel derimod havde hele to, Men Høgen var dog stadig oppe, før Fanden fik Sko paa, Ann Katrin maatte svinge For- hammeren. Det gik lidt sindigt for dem begge, men det gik dog. Aarene havde heller ikke været blide mod dem Gig- ten sled, De var blevet runde i Ryggen, og — som Høgen godt kunde skæmte — lidt blissede i Toppen. Høgen havde ikke før tænkt! ver Livet og Verdens Gang. Han svang blot sin Hammer, bed sin Skraa og bandede sommetider jævnt og afgørende. Den Gang fandtes hans Ligemand ikke | Mi- Men alt blir anderledes, Var Ann Katrin end ændret af Ydre, var hun ellers saa mærkeligt den samme, Hun var ikke blevet mere pro- per, havde ingen Sans for det skønne og følte endnu mindre nogen Trang til at besmykke Tilværelsen med Ord. Hun var bare Høgens Kone af et godt Hjer- te, De havde ingen Børn, og hun lod sig heller aldrig mærke med Savnet, jaadan. Der var bare en Juleaften, Høgen som sædvanligt læste en lille Historie for hende af den ny Almanak. Det var om en bette Dreng, der var født i et lille attigt Hjem og ikke var ønsket, men alligevel bragte saa meget med Lys og Glæde med sig. — Aahja, sukkede Ann Katrin, da døgen holdt inde. Da følte Høgen, hvad hun tænkte saa, og han vidste ikke, hvad han skul- e sige, Men han gjorde noget, han al- drig før havde gjort. Han rejste sig og strøg en ru Haand over hendes blissede Han stod Mdt og gik saa hen til Vin- duet og saa ud: Sikke mange Stjerner. Hans Stemme var lidt grødet. Ja, sagde hun og forstod ham. . Aahja. Høgen og hans Stjerner, For han var med Tiden blevet lidt af en Filosof og læste i Bøger om Stjerner og mange mærkelige Ting og fremmede, fjerne Egne, Livet var ikke længere Dag ud og Dag ind, Dette nye delagtiggjorde Høgen ikke blot Ann Katrin i, men ogsaa de faa, der endnu holdt til i hans Smedje, Den Slags gør man dog ikke ustraffet i en By som Lyngbjerg, og var Høgen før kendt som en bomstræk Mand, blev han — og heri havde Samuel sin meget store Andel — kendt som en skør Tid- sel, en Fantast, der gik i Barndom. Hvem kunde ikke berette om Optri- net, da Sognefogdens Søn Per Røn fik et Øg skoet. Høgen var netop saa vidt færdig, at han kun manglede at pudse Hovene efter med Raspen, da han plud- elig rettede Ryggen og pegede op i Luften: Har du set den Sky der, Per? — Hwa, sagde Per og maabede mod Himlen. — Ja, den der, fortsatte Høgen lunt, det kan Sateme godt være, den kom- mer lige fra Australien! Per tog Øjnene godt til sig og be- gyndte desorienteret at klø Øget ved Manken. Han holdt ikke af det ukendte, Det var nok de her Bøger, der gjorde Smed lidt taavele., En Gang gik Høgen da helt over Ge- vind og blev Uvenner med Præsten, den nidkære Pastor Halstrup, der i vide Sogne var kendt under Navnet Tordenpræsten, hvis Prædikestol stod paa gloende Pæle. Pastor Halstrup holdt Vennemøde i >Bethele, og en fremmed Missionær vilde tale om Australien. Australien det var blevet et Land, der for Høgen var omgivet med en viss Eventyrets Straaleglans, en behagelig Afveksling fra Hverdagen. Han havde aldrig tidligere været i »Bethele, men en Gang skal jo ogsaa være den første, og nu var Anledningen særlig. Høgen fornærmede skam ikke nogen, saadan, Men det blev da et sært Tids- punkt, han valgte til sin Entre. Det var netop i det mærkelige, forventnings- fulde Øjeblik, Forsamlingen havde ho- stet og rømmet ud for at istemme Aft- nens første Lovsang. Og Pastor Hal- strup hævede sig allerede højt paa Taa og lagde for med stærk Røst: Herre, jeg har handlet ilde Da gled Døren op, og Høgen tren ind. Alles Øjne vendte sig mod ham, og mens Pastor Halstrup ene hævede Røsten endnu højere, dromlede Høgen i jernbeslagne Træsko fulgt af tresinds- tyve Par maabende Øjne op til forreste Bænk, der stod tom — forbeholdt Pa- storen. Folk saa betuttede paa Høgen og glemte helt at synge, til Pastor Halstrup for Alvor skar i med sidste Vers: Ren af Synden du mig tvætte, sænk i Havets Dyb den ned. Da sang Vennerne saa smaat med Pastor Halstrup skubbede sig ind paa anden øverste Bank, hvor der maatte rykkes godt sammen for at give Plads. Høgen tronede lidt forundret i ensom Majestæt lige under Talerstolen og hør- e om Amen og Fadervor og Austra- Han var Byens Morgenmand, oppe før Fanden fik Sko paa. Han stod lidt og gik saa hen til Vinduet. Sikke mange Stjerner. Hans Stemme lød lidt grødet. pr Ur Fw Hens Vilde, der blev kristnede. Det blev den bedste Historie Smeden Samuel fik at fortælle længe. Aahjo, Samuel vidste nok, hvad han gjorde. . Saa skete der noget, som sker og skal ske i denne underlige Verden. Ann Katrin døde. Det kom ganske bag paa Høgen. Han vidste, det skulde være saadan, men syntes, det nok kunde have biet lidt endnu, Der havde aldrig været saadan noget inderligere Forhold mellem ham og Ann Katrin. De var bare saadan vokset sammen i Aarenes Slid. Høgen fik sin Gang paa Kirkegaar- den, Han gik gennem Præstehaven, som Folk gjorde, før Pastor Halstrup kom til By. Der var Respekt om denne Torden- præst, men Høgens Ben var gamle og tunge og havde ondt ved den lange Vej nedenom Kirkebakken. Og saa gik han bare gennem Præstegaardsalléen og Ha- ven og over Kirkediget. Han fornær- mede jo ingen. I de lange Sommeraftner hændte det, han satte sig paa en Harve udenfor Smedjen og røg sin Pibe. Og somme- tider saa han paa de gamle Rester af Plove og Harver og Hjulringe, der var stillet op mod Smedjens Langvæg. For hver Sommer skjultes de mere og mere af Græs og Nælder. Men særlig ved Høsttide holdt han af at sidde her. Da var Stiernehimlen saa skøn. Den var som et Sprud af Funker fra en vældig Ambolt, Ja. Ja. Tiden var blevet en anden, Men Høgen var dog stadig Byens Morgenmand og klimprede paa sin Am- bolt, naar Sol stod op. Folk skulde vide, han var til endnu. Det var jo ikke me- get, de Lyngbjergfolk nu havde ut be- tro ham: En Spand, der skulde loddes, en Hakke hvæsses, en Skovl skaftes. Skovlene var Høgen nu særlig god til. Han kendte Sognets Folk og vidste præ- cis den rigtige Vinkel til sin Mand, og om Skaftet skulde være Højre- eller Venstrehaands. Ellers dromlede Høgen rundt í de smaa Stuer og saa pas Klokken og Skillingskilderierne, Fre'seren i Geise- mane og paa Golgatha, + Det var en Juleaftensdag lige mod Mørkningen. Høgen havde netop lavet et Havelaagebeslag med tilhørende gode svenske Søm til Pastor Halstrup. Og han var saamænd helt taknemlig mod Pastoren. Det faldt ham ikke ind, at han nu havde lukket sig selv ude af Præstegaardshaven og maatte gaa den trælse Vej om Kirkebakken. Saadan var Høgen ikke Han gik blot og rømmede op, gjorde lídt ryddeligt som i gamle Dage, før han og Ann Katrin skulde fejre Hel- gen, Han havde smidt et gammelt Hjul- nav paa Essen. Det flammede saa fest- hgt. Han gik og tænkte paa Ann Katrin og paa en Juleaften, han saadan havde strøget hende lidt over Haaret...... Ude tændtes Stjernerne, Aahja, Hø- gen og hans Stjerner. Saa svimlede det lidt for ham. Han greb for sig og fik fat i Ambolten. Den vaklede, og han syntes han gled ud i et stort, lyst Rum. Julens Stjerner for for- bi ham som et Fog af Funker fra en vældig Ambolt. — — — Høgen blev fundet en Dag efter Jul Han var kold og laa ovenpaa sín væl- tede Ambolt med Hænderne underne- den. Han havde ikke sanset at faa dem væk, De havde dog været hans Vaaben og Værge. Tiden og Samuel havde gjort noget. Forsynet havde besørget Resten. Tom Olufson En Juleopfindelse. Af Pipperup. En Juleaftensdag gik jeg ind i en Fuglehandlerbutik i Pilestræde og an- modede om en personlig Samtale med Ejeren angaaende en vigtig Sag. Man- den bad mig vente et Øjeblik, til han havde skiftet Flip og Diplomat, hvor- efter han kom hen ved Disken. — Jeg har en Tante i Fredensborg, saged jeg, som jeg plejer at besøge hver Juleaften. Denne Tante er forøvrigt en af de mange Tanter, jeg har, som ved et Lune af Naturen er spredt ud over Lan- det, idet mine Forældre hver havde 16 Søskende, som giftede sig tre, fire Gan- ge, saaledes at naar der ér Opløb paa Kultorvet, kan jeg altid regne med, at mindst Halvdelen bestaar af mine Tan- ter! Fuglehandleren blev utaalmodig. — Godt, men naar jeg altsaa kun be- søger denne ene Tante i Fredensborg, er det, fordi jeg hvert Aar plejer at bringe hende Nyt fra Verden, men det skal være gammelt Nyt, Tante Frede- rikke standsede faktisk Bornholmeren under Kristian den Niendes Guldbryl- lup og har ikke siden sat den i Gang for at kunne bevare denne højsalige Stund —! — Hvad kan jeg tjene Dem med? spurgte Fuglehandleren, — Jo, ser De, Tante elsker Dyr, og saa havde jeg tænkt mig at forære hende en lille Fugl i Julegave, en, som kan adsprede hendes kongelige Guld- bryllupstanker! — Her har jeg en Kanariefugl, som Deres Tante sikkert vil synes om! sagde han. — Kan den sige Pip? spurgte jeg. Godt vil De saa pakke den ind! Stor var min Overraskelse, da han gav mig hele Buret med og ikke pak- kede den ind i et Kræmmerhus. Men saaledes blev dette Arrangement Aar- sagen til en af de mest vidtløftige Op- findelser, som vakte stor Beundring i Fredensborg, Der var to Timer til, at Toget gik, og som jeg nu vandrede rundt med Fugle- buret, faldt den usædvanlige Tanke mig ind, at jeg kunde tilbringe en Timestid paa en lille Børnekafé, Det var et pænt, stille Sted med Sand paa Gulvet, hvor« over der igen var strøet Ølkapsler, og jeg anbragte Fugleburet bag ved min Stol, idet jeg iagttog en stor sort Kat, som laa ved Kakkelovnen og viftede med Halen. og