leygardagur 15. desember 1934síða 9

UT — Hvad kan jeg tjene Dem med, spurgte Fuglehandleren? — Hør, siger jeg omsider til Tjeneren, Det er jo snart Juleaften, og Klokken maa vel være mange. Hvormange? — 16! sagde han, — Saa er Toget kørt! sagde jeg. Han saa desorienteret paa mig, efter- som det var første Gang, han havde hørt, at Togtiderne rettede sig efter Toddyantallet, lige til jeg gjorde ham opmærksom paa, at det var Klokken, jeg mente. — Den er 14%! sagde han. Saa rejste jeg mig med et Glædelig Jul, tog Fugleburet og begav mig til Banen, og da jeg havde fundet en Kupé, anbragte jeg Fugleburet i mit Skød. Og nu er det, at det mærkelige hændte, Jeg har ofte læst om store Opfindere, som ved en Tilfældighed opfandt revo- lutionerende Ting, men jeg har aldrig troet, at det skulde hænde for mig. Jeg er en indgetogen og døsig Mand, som skal have alle mine Nødvendig- hedsartikler opfundet af Edison, Mar- coni og Petersen og Poulsen, Pludselig er der en Dame i Kupeen, en aarvaagen Person med Vampyrblik, som siger; Jeg anbragte Fugleburet bag ved min Stol. — Jeg synes, at der var noget, der mjavede! — Det mener jeg ogsaa! Herre, Her maa være en Kat! — Ærlig talt, fortsatte jeg, her var virkelig nogen, der mjavede! Efter saaledes at have fastslaaet en Kendsgerning enstemmigt, gav vi os til at lede i Kupeen, men vi fandt ingen Kat. Hør! siger sagde en Damen. Hvad er det, De har der paa Skødet? — En Kanariefugl! svarede jeg. — Saa er jeg sikker paa, at det var sagde hun, Begreber maa naar De kan den, som mjavede! — Deres zoologiske være yderst forvirrede, mene, at en Kanariefugl mjaver! mente jeg. Den kan højst sige Pip! — De skulde ta' og se efter, om det virkelig er en Kanariefugl! foreslog hun. Det var latterligt, men jeg rev Papi- ret af Buret og kikkede ind, Til min Forfærdelse sad den sorte Kat fra Bør- nekafeen og gloede med to gule Fjer i Munden, Rundt om laa Resterne af Ka- Fredensborgs minderige Damer gik Fodtur med deres Katte. nariefuglens afgnovede Ben, Jeg sagde intet, men sad kold og tavs Resten af densborg, paa Prof. Vilhelm grunder følte, at jeg mere end trængte til et Pust af hans vidtskuende Aand, hvis jeg skulde klare dette for Tante Frederikke, Turen, Da jeg stod af i Fre- opsøgte jeg den Bænk, hvor- Andersen sidder og Festtaler, og jeg Sinde over sine nogen Denne Kat var na- turligvis trængt ind i Buret under mit Kafébesøg og havde ædt Fuglen, hvor- efter den ikke havde kunnet komme ud igen. Men denne Sandhed vilde utvivl- somt dræbe Tante, og Freder.sborg vil- de blive et Minde rigere, , De saa var det, at Aanden kom over mig. Jeg ved ikke, om det var Prof, Andersens eller Edisons. Det er givet, at da jeg satte Katten ned paa Jorden, strakte den Benene ud gennem Trem- merne og begyndte at spadsere med smaa, adstadige Skridt, som man gør i Freden borg. — Død og Plage! udbrød jeg. Og saa gik vi sammen hjem til Tante, — Kære Tante, sagde jeg. En rigtig glædelig Jul. Jeg har en lille Gave til Dig! — Oh, sagde hun. Hvor er den henri- vende, Peter! — Læg nu Mærke til, fortsatte jeg. at denne Kat bevæger sig indenfor et Be- skyttelsesmiddel af Staaltraad. en hu- man Foranstaltning, idet den derved ikke kan fortrædiges af Hundene. En Kat, som ellers er henvist til at tilbringe hele sit Liv indenfor Hjem- mets Vægge, kan paa denne Maade medtages paa Torve, Veje og í Kondito= rier, uden at man beliøver at frygte for dens Liv! Tante blev henrykt, for hun er et hu- mant Væsen, og jeg mig selv. at Verden burde have opda- get mine Evner for længe siden. saa havde den maaske set bedre ud. Og da vi Juleaften sad under Julegranen. spi- ste Katten Gaasesteg i det Bur, hvor- fra den sikkert ikke vilde slippe ud mere, hvilket den ogsaa havde bedst af. Verden er ond. Nu kan De tro det, om De vil. De kender muligvis Fredensborg af histo- risk Omtale, men det varede ikke mere end 14 Dage, saa var min Opfindelse kendt i hele Byen, og Isenkræmmeren solgte Bunker af Fuglebure. Hver Dag saa man Fredensborgs minderige Da- mer gaa Fodture med deres Katte. som vandrede indenfor Tremmernes beskyt- tende Omraade. Saadan noget gør een stolt. Pinperup. paastod overfor Svend tog Trut paa Skødei og fik hende trøstet, Tre Børns Juleaften 3 VH Hr | N A é Mike, 44. Á FI VIS Søren Bov iragtede Folks isrændsel hjem fra Skoven. Frie Mennesker. Af Oscar Hedberg. Otto Mander satte Billedet opad Væggen bag Staffeliet, smed sig deref- ter paa en Stol, stak Hænderne i Lom- nen og sagde med sin brummende Stemme: — Bankieren var ikke hjemme. Ejner Hall gik frem og tilbage paa Gulvet, men standsede af og til foran Kammeraten med en Bemærkning eller et Spørgsmaal, paa hvilke han kun fik et kort Ja eller Nej til Svar. Det var Variationer af det samme Tema: Skaffe Penge; »det er jo Juleaften i Morgen«, >vi har hverken vaadt eller tørte 0. 8. V. Efter en vild Galopade frem og til- bage gjorde Ejner Hall en brat Stands- ning foran Otto Mander: — Du kender Viktor Leorin? — Nej! — Du skal lære ham at kende. Træk i dit fineste Kluns, — Er hos Onkel, — Javel, Det er mit ogsaa. Men vi ta- ger en ren Flip paa, og gaar ud til den- ne Viktor Leorin. Han er Kmnitiker, To Digtere har begaaet Selvmord for hans Skyld; den ene drak sig ihjel, den an- den blev Spiritist, Ham skal vi ud og rose. Og vi skal sælge dine »Frie Men- nesker« til ham. Han har begaaet en Digtsamling, der hedder »Gyldne Læn- ker«, Det værste Bras som nogen Sinde er trykt i dette Land. Vi skal rose disse »Gyldne Lænker.. Husk at titulere ham Professor! Han er det ganske vist ikke, han bliver det aldrig, men det er hans Drøm. Vi maa skynde os, hvis han skul- de faa i Sinde at rende ud i Aften, Brug du først Barbermaskinen, medens jeg.. — Vi har ingen Barbersæbe. — Saa maa vi bruge Haandsæben, — Det har vi heller ikke. — Saa skraber vi Skægget af allige- vel, Det var ikke nemt, men det gik. Otto Mander tog atter sit Billede under Ar- men, Ejner Hall stak et Par Manuskrip- ter í Lommen: — Hvis det slaar Fejl hos Halunken, Gang dobbelt umulige hos en eller anden Re- maa jeg endnu en forsøge det daktør, sagde Hall. Viktor Leorin var hjemme, — Der er tændt i hans Værksted, sag- de Ejnar Hall, da de gik over Havegan- gens Fliser. Ejnar Hall og Otto Mander sank ned i bløde Otto Billedet ved sin Sæl, og Kritikeren ske- lede hele Tiden til det, ham, at det var i Forbindelse med det, Lænestole; Mander satte som anede det Faren lurede. — Maa jeg præsentere min gode Ven Kunstmaler Ottc Professoren, den meget begavede Mander for Hall. — Professor er jeg ikke. — Men Skandale, Professor sagde Ejnar Det er en ikke er det. Altsaa: burde være det! at De Digter kritiker, Otto Mander, Kunstmaler, Leorin, og Literatur- — Naa, saa De er Otto Mander. Jeg har set et Billede af Dem hos min Dat- ters Svigerfader. De hører til de mo- derne. Otto svarede paa sin sædvanlige brum- mende og næsten afvisende Maade: — Ja. Nu greb Ejnar Hall ind: — Min Ven hører ikke til de moderne, Men han er ogsaa interesseret i Digtning. Han har med Glæde Deres Digtsamling, Hr. Professor, og vil mes læst bede om at faa Lov til at bruge et af Digtene som Motiv til et større Arbejde. Otto Mander vred sig i den dybe Læ- nestol. Han havde hørt sin Kammerat klare adskillige vanskelige Situationer med dristige Løgne, men dette her... ... Han naaede ikke at fuldende sfne Tanker, før Kritikeren smilende spurgte ham: — Hvilke af mine Digte er det saa, der har gjort et saa stærkt Indtryk paa Dem, Hr. Mander. Otto Mander begyndte at svede; han følte Trang til at tørre Panden med et Lommetørklæde, Lommen efter et, men han havde selv- følgelig ikke noget. — Jeg har ikke kunnet hente Vaske- og stak Haanden Ii tøjet, slap det ud af ham. Nu stirrede Ejnar Hall unddrende paa ham, Men kun et Øjeblik, saa var han klar over Vennens Tilstand, og til Kri- tikeren sagde han: — Det er — ja, hvad er det nu det hedder, det sublime Digt? Jo, det er >Venus efter Badete, min Ven mener. Misfornøjelsens dystre Træk gjorde Kritikerens Ansigt uskønt. Badet«, med Smerte i Stemmen. — »Venus før sagde han — Før Badet, javel, selvfølgeligt. det er jo givet, undskyld, Hr. Professor, det er altsaa det geniale Digt, min Ven øn- sker at bruge som Motiv ti! det Værk, hvormed han vil dokumv hvad han, med Opbud af hele sit kunstneriske Talent, er i Stand til at yde. Kritikeren sad ubevægelig og tænkte, Imedens stirrede Otto Mander op i Lof- tet og Ejnar Hall studerede Kritikerens Tavshed. Omsider sagde han: — De skal faa Lov til at bruge mit Motiv, men det er den udtrykkelige Be- tingelse, at De angiver mit Digt som Kilden. Derefter rejste han sig og rakte Qtto Mander Haanden. — Er Du gal, Pige! raabte — Jeg siger d'Herrer mange Tak for det interessante Besøg. Jeg er desvæ meget optaget. Jeg er ved at slutte en større Analyse af »Den sociale Løgn 1 det moderne Aandsliv Jeg n iV den færdig inden vi í næste U gyn- der Forberedelserne til Dat ;if- termaal. Jeg haab ni "ang aft faa Forngjelsen af d'Herrer B Glem ikke at angive Kilder D ny Billede! Med det overrumples«, sagde Forsæt, at nu ska næsten vulkansk Kraft o — Min Ven ønsker desud« Professoren et af sine bedste Bil Det hedder »Frie Mennesker Pak ud, Otto! — Maa vi stille det her paa KRygebor- det opad Væggen? Kritikeren nikkede uvilligt, Otto Man- der trak Lærredet ud af Aviserne og stillede det op. Kritikeren rykkede til- bage af Forfærdelse — Hvad er det? — Det er »Frie Mennesker varede Otto Mander. — Men disse to Mennesker foran Vin- duet? spurgte Kritikeren. Hvorf de der? Og hvorfor ser d« I taa gaa sølle ud — De er sultne. — Er de sultne? — Ja, det kan De tro, de er! Stilhed Ejnar Hall indsaa at Sla- get var tabt. Afskeden blev æsten stum. Nogle Minutter senere gik de to Ven- ner paa Gaden. Ejnar Hall sendte sine Forbandelser ud i den fugtige Aften- luft. — Løgnen er aldrig saa ussel. som — Det er »Frie Mena Mander. le dejlige Lopper. naar den mislykkes. Og intet er saa forbryderisk on ' se en Sjover, naar det ikk koste ham noget. - Du løj ellers godt nok. Ja, og Du ødelagde Løgnen ved at E sandhede om dine »Frie Menne- or godt. For et Individ som ir le e nogen anden Sult end le rskyld Ha ind i igde Hovedet tilbage, 1u de Ah. Ka Du lugte? Bøf! Otto Mander bekræftede Fakta: - Bøf! Det maa være fra Restaura- tic Sikkert! Men tænk Dig, Otto: At sid i ri g tortere sin egen Sjæ 1 > en af Aandslivets æl Okser, og saa alligevl ikke faa Der kom en 1 en Bøf!! San- Otto, Livet er en Forbandelse! Dame mod dem paa For- lovet, Aften med Jer! sagde hun. hed Else Madsen, var »Skuespil- ndee, men havde ikke drevet det Í at synge og sparke i et Kor idsteate for Tiden var God Aft Jomfru Else! hilste Ej- Ía ig Nej, Stjernerne efter- Vi har højere Interes- i á i Juften af en 131 Hól Du, Ott Jomfru Else spør- Skal vi svare, at Højhedsvanvid,