leygardagur 15. desember 1934síða 10

á 13 né sg A KR ge ARR eller at Bøftilbedelsen er en ren æste- tisk Nydelse? Jomfru Else kendte dem. Hun ind- saa straks, hvorledes det var fat. Hun var vant til raske Beslutninger, bl. a. derfor havde hun i Aarenes Løb ind- gaaet elleve Forlovelser og hævet de ti; den som gjaldt for Tiden var med en Grosserer i Lædervarer. Her var Brug for hendes Snarraadighed. — Kom! I bor vel paa det gamle Sted? Jeg kender en Kelner paa en Restauration i Nærheden. Hos ham kan Mor- jeg klodse. Jeg kan faa Penge í gen af Putte (saadan kaldtes han). Vi kan faa det hele bragt op til Jer. Kom saa, vi tager vel Bussen. Her har Du en Krone til at betale Konduktøren med Nikke gør det, Da de lukkede sig ind i deres Kvist- det ser pænere ud end om jeg lejlighed havde Jomfru Else været inde og bestilt Smørrebrød, tre store Bøffer, tre Flasker Vin, Kaffe og Likør. et vilde blive bragt op i Løbet af en halv Time. Paa Gulvet indenfor Døren laa et Brev til »Hr. Kunstmaler Otto Man- der«. »Den røde Trappespadserer<, som Ejnar Hall plejede at sige, havde været der og stoppet det ind gennem Spræk- ken, som ellers mest blev brugt til Ej- nar Halls Manuskripter, der kom retur, I Brevet stod der: Højtærede Hr. Kunstmaler Otto Mander! Jeg beklager meget, at jeg ikke var til Stede, da De i Dag søgte mig. Jeg vilde gerne have talt med Dem. De til- bød mig en Gang et Billede, der he. >Sandheden<. Det er jeg nu Køber til, for de 300 Kr. De forlangte. Min Søn skal lige efter Jul giftes med en Datter Viktor Leorin, og jeg vilde bl. a. give det unge af den kendte Literaturforsker Par det smukke og paa sand Retfærdig- bed symbolske Billede í Bryllupsgave. Hvis De har Billedet endnu, beder jeg Dem indfinde Dem paa mit Kontor í Morgen mellem 11—12, Deres ærbødige L. Mammonsen. Otto Mander sank ned paa en Stol og Brevet faldt ud af hans Haand, — Satan! Satan! brølede han. Men lidt efter fo'r han op. — Jeg maa ud til Tante Rikke! Han tog atter sine »Frie Mennesker« under Armen og gik. Ejnar Hall raabte efter ham ned af Trappen: — Bøffen, Otto! Den maa jo være her lige straks. — Det maa vente til jeg kommer til- bage. Men spis og drik nu ikke G-É hele! At Otto Mander mødte Budet med Maden og Drikkevarerne i Porten xun- de ikke besejre ham. Det var vigtigere at fan »Sandhedene byttet tilbage for »Fri Menneskere. Det var 300 Kr. i Lommen i Morgen, Juleaften, Det var til nye Farver, Lærred, Husleje. Mad, Fest, det var til Genopstandelse til Li- vet, En hel Time var han borte, Da han kom, satte han »Frie Mennesker« til- bage paa Pladsen Krogen. Han sank ned paa en Stol ved Bordet, og med en Stemme, der vidnede om dyb Skuffelse, fortalte han: »Tante Rikke havde ikke Billedet. Hun agde, at vi jo ikke havde betalt, hvad vi skyldte i hendes Beværtning, ierfor havde hun solgt Billedet til en Cigarfabrikant. Jeg fik hans Adresse -g gik hjem til ham, Han havdé Frem- mede „Jeg blev vist ind i Stuen, og der hang »Sandheden« i en bred og kost- bar Ramme. Jeg spurgte, om har ke vilde have »Frie Mennesker« »tedet for, det havde samme Størrels« som »Sandheden« og passede í Rammen om tet blev hængt paa Højkant. Men da nan havde sammenlignet »Frie Menne- ker« med »Sandheden« sagde han med rene Orð, at jeg kunde tro det var Løgn. — Nu skal Du spise, Otto, sagde Jom- fru Else. og drikke, det har Nikke og jeg gjort. Det blev sent, før de blev enige om at det var Nat. Otto Mander gik pludselig uden at sige et Ord ind i det andet Værelse, klædte sig af og gik i Seng. Ved Vin- duet i det andet Værelse stoð Ejnar Hall og ved hans Side Jomfru Else De stod og saa ud i Natten, ud i Horisonten, der fik et lyst Skær af Skinnet fra By- ens Lygter. Det var ligesom et svagt Gry. De blev enige om, at hun skulde laane et Par Uldtæpper og ligge paa Divanen. Det kunde ikke betale sig at gaa hjem. — Jeg har jo ligget der før, forklare- de hun. Han nikkede. Og da hun lod sig kysse til God Nat af ham, sagde hun: — Du er alligevel den, jeg vntes bedst om. Vi skal ikke snakke let. Jeg vilde bare lade dig det vide. Da Ejnar Hall og Otto Mander var staaet op henad Middag, var Jomfru Else forsvunden. Hun havde gjort i Stand i Stuen. Servicet stod paa en Stol ved Døren og de tømte Flasker paa Gulvet ved Siden af. Ejnar Hall aabnede Vinduet og strakte sig ud for at se hvad Klokken var paa Kirken i Enden af Gaden, — Lidt i Tolv, meddelte han. Otto Mander saa meget melankolsk ud. Hvis ikke Skæbnen havde været ham saa ugunstig, vilde han nu have været i Besiddelse af 300 Kroner for >Sandhedene. Sikken Jul de kunde have faaet! Det bankede. Det var Jomfru Else, — God Morgen, I Syvsovere! Tøm- mermænd, ikke? Og Fortvivlelse? Haab- løshed? »Sandelig, Livet er en For- bandelse!. Ikke Nikke? De To sad ubevægelige paa en Stol. Stive í Trækkene Hun saa paa dem og brast i en hjertelig Latter. Derefter lukkede hun sin Taske op, tog et tykt Seddelbundt op og lagde det paa Bor- det, — Her er 400 Kroner til Otto Mander for »Frie Menneskere fra den skøre Bankier. Ejnar Halls og Otto Manders Blikke rettedes samtidigt mod Krogen bag Staffeliet. Jomfru Else hoppede op paa Bordet, tog Seddelbundtet og smed den ene »Frie Mennesker< var borte. Tier efter den anden ud i Stuen. — Er Du gal Pige! raabte Otto Man- der, De dejlig e Lapper! Han lagde ned paa alle fire, krøb henad Gulvet, medens han samlede — Der skal kun være seks i det ene Bundt, sagde hun. Jeg var inde og be- talte Gildet i Nat. Og bestilte et nyt, st herop i Aften, Sikken Juleaften vi skal have! Men saa skal reg Ejnar Hall Fortæl rledes Du har baaret Frie Menne- da for Fanden, hv Dig ad med at prakke de skt pa — Jo, begyndte Jomfru Else. Jeg kom ind i et Lokale. hvor der sad et Par Mandfolk bag Jerngitre og lignede Fan- ger. En af dem viste mig 1 til Ban- kieren g Ki r fra Kunstmalel Otto M sagd Da han kom hjerr Gaa! fter fi evt at ha op- t Der ir han syg og maatte gaa 1 Seng, der bl sendt Bud efter mig, og jeg har laget OV( ham hele Natten Han € 12 I af ikke at inne ind- finde sig hos Dem i Dag, som De var saa venlig at anmode ham om. Lægen var hos ham i Dag og sagde, det let kunde gaa over til Lungebetændelse, derfor maatte min Broder lade mig gaa i hans Sted. Jeg har Billedet med mige. Da han fik Billedet at ret forbavset Hvad kan Kunstneren se, blev han me- have ment med det?« spurgte han. »Det , Jeg vilde have Sand- var Sandheden t til Udlandet, sagde jeg, heden Billede betyder »Det evig »og dett« menneskelige<. Medens jeg sad hos min Broder forrige Nat, forklarede han for mig, at der laa en meget dyb Symbolis- me i Billedete, (du snakkede virkeligt i Nat meget om Symbolisme og ldictis- me og alt det der). Jeg maatte saa snøf- te lidt: »Der er jo ogsaa noget sym- bolsk i dette for min Broders Vedkom- mende«, sagde jeg. »Hvis De altsaa kø- ber Billedet, Han har haft det saa svært i den sidste Tid, og nu er han tilmed syge. »Hvad skal Billedet koste? « spurgte han saa, og saa var jeg klar over, at jeg havde ham paa Krogen, „Fem Hundrede, sagde jeg. »Fem Hun- drede! „Sandhedens skulde jo ikke ko- ste mere end tre Hundrede. »Dette er dog et mere betydende og værdifuldt Kunstværk, Men min Broder bad mig hilse, at eftersom de flere Gange har været saa god mod ham og han i Qje- blikket er saa trængende, skulde De have Billedet for fire Hundrede. Det fik jeg, efter at han havde vrøvlet en Del om forfærdelige Tider, om man nu kunde give et saadant Billede i Bryl- lupsgave, om det ikke var for moderne, »for voldsomt i Stemningen« (især det sidste gjorde ham betænkelig). Han vrøvlede ogsaa om denne Viktor Leo- rin, der sagdes at holde paa Skønhed og Veisignelse i Kunsten, det Du, Otto, kalder »Løgnen i Kunsten«, og Datte- ren, som skal giftes, var blevet opfla- sket med det samme, Jeg var nær ved at opgive ham, men saa kom jeg til at tænke paa hvad jeg engang hørte en Mand, der mentes at være meget klog, sige, nemlig: »Værket er skønt, fordi det er strengt moralsk«, og den Sætning, hvis Løgn selv jeg kan indse, gentog jeg nu, med bevæget Stemme (lidt Skuespillerinde er man da) og det blev det Fæ saa rørt over, at han skrev en Anvisning paa de fire Hundred, som jeg hævede hos en af Fangerne bag Gitret. Der opstod Stilhed, medens de alle tre saa paa hinanden. Saa brast de Í Latter. Og Ejnar Hall konstaterede: — Sandelig siger jer: Frækheden har store Chancer her i Verden! Og Jomfru Else tilføjede: — I hvert Tilfælde kan man ikke sælge »Frie Mennesker« uden at lyve. Otto Mander konstaterede: — Sandheden kommer jo nok frem alligevel. Trofaste P roletar- Veninder. Af Johan Skjoldborg. Tegninger af Povl Christensen. ENSKABET begyndte allere- de í Barndomstiden. De var Naboer i samme Hus, kom i Skole paa samme Tid, Dora og Sofie hed de. Dora var stor og Alder, dristig og selvstændig, mørk, Sofie var stærk af sin og kunde nemt blive vred. spinkel, ganske lyshaaret og havde store Øjne, der saa ud som de al- tid var fugtige som Kalveøjne, naar hun drejede dem. Hun var angst og kom let til at græde. Men Dora var hendes Hjælper og Forsvarer til enhver Tid. De var uadskillelige. De fulgtes ad hver Dag til Skolen paa Lampevej; saa det er nogle Aar siden. Det var meget tiltalende at se de to venlige Smaapiger følges ad med deres Skoletasker af Sækkelærred, Navns Forbogstaver var paasyet — med grønne Sting. De syntes begge to, at det var den pæ- neste Farve, pænere end som mange af andre Børns, der var røde eller hvor der sorte eller gule. Hvad har du paa din Mad í Dag, spurgte de hinanden. Den ene hav- de Fedtemad med Rødbeder påa, og den anden havde Fedtemud med Æbler. Saa byttede de. For Resten var de onige om, at man gjorde det bedste Bytte med Karen Top, hvis Fa'r var Staldkarl ved Omnibus- hestene i Allégade. Hun havde al- tid Rullepølsemad, saa hun vilde hellere ha' Fedtebrød .... Aa, hvor den Rullepglse var dejlig. den var hjemmelavet, hendes Forældre var fra Jylland, og de fik sendende hjemme fra Landet saa meget Flæsk, saa megen Pølse — og saa meget af al Slags. Sofie bemærkede, at Tiggerbør- nene, disse der gik med Kurven, de havde skam ogsaa gode Mellemma- der. Dora tænkte ved sig selv, om der rsirkelig var noget galt ved det at saa med Kurven, for det havde hun Í jo gjort saa tit, da hun var mindre, Men hun sa'e ingenting. Derimod spurgte hun, om Sofie i Eftermiddag vilde med ud at samle Brænde, hun havde nemlig fundet en rigtig god Tømmerplads med tykke Huggespaaner og saa meget, saa meget — har du en stor, stor Sæk? Jo, det var der hjemme, svarede Sofie. Rigtig stor, jeg skal nok hjælpe dig Saaledes snakkende trippede de videre i deres nystrøgne Bomulds- forklæder og deres Træsko, hvis Klamper rigtig kunde lyde højt inde paa Fortovets Brolægning. Paa Trappegangen trak de Sutter- ne op af Skoletaskerne, satte Træ- skoene under Knagerækken og traadte ind paa det hvidtskurede Gulv i Skolelokalet med de høje Vinduer og med den store, sorte Tavle, i hvis ene Hjørne Kridtet og Spanskrøret havde sin Plads. Som de to smaa Veninder var Le- gekammerater hjemme, saaledes var de Sidekammerater i Skolen, hvad den letskræmte Sofie syntes var saa beroligende. Lærerinderne dengang var stram- me, fine Damer med Armbaand, Guldkæder og Lorgnetter. En Dag havde Lærerinden skrevet noget op paa den sorte Tavle, som de skulde lære til næste Gang. Men da de skulde høres, kunde Sofie ikke hu- ske det rigtigt. Du har altsaa ikke læst paa det, sagde Lærerinden strengt. Jo, jeg har, svarede den lille Pige i Angst, og hendes Taarer be- gyndie at trille. Du lyver! udbrød Lærerinden. kom her op, saa skal du faa noget at tude for. Dora rejste sig og bemærkede, at Sofie havde daarlige Øjne og kun- de daarligt læse, hvad der stod paa Tavlen. Naa du vil snakke med — sæt dig, jeg skal siden snakke med dig! Lærerinden greb Spanskrøret, lag- de den lille Pige paa Maven op ad Trappen til Kateteret, tog hendes Kjole op og slog til Men som et Lyn var Dora deroppe: Frøkenen maa ikke slaa Sofie! raabte hun i Vrede, for saa siger jeg det til min Fa'r — og han skal slaa dig! Lærerinden studsede lidt. Din Fa'r! vrængede hun foragte- ligt. Ja, og saa skal han rigtig tæve dig, gnistrede det oprørt fra Dora. Derefter greb hun Sofies Haand og førte hende til hendes Plads. Lærerinden vidste ikke lige i Øje- blikket, hvorledes hun skulde tage Situationen. Derfor slog hun det hele hen i en overlegen Latter. Men den var kunstig og virkede kramp- agtig . Allerede før de var konfirmeret, kom de to Veninder fra hinanden og saas sjældent, den ene fik Flads hér og den anden dér, og begge Forældre flyttede flere Gange. Der gik flere Aar, da de som unge voksne Piger pludselig en Som- merdag stod lige overfor hinanden paa Hjørnet af Ørstedsvej og Niels Ebbesensvej. Nej, hvor er det længe siden — sa'e de begge paa een Gang, men ikke højt. De brusede ikke op, de blev snarere mere stille i deres Blik, som om de gennem Døgnets Tummel saa' langt hen og lyttede til noget smukt i det fjerne. De trak sig lidt tilbage paa For- tovet. Jeg synes, du ser saa bedrøvet ud, Sofie, - r der noget særligt? Sofie's Øjne stod straks fulde af Taarer: Aa. du jeg fik jo et Barn, det sødelste lille Væsen, du kan tænke dig. Dora. Men »han« vilde mig ikke noget, da det kom til Stykket, han var af den Slags, forstaar du Nan hjemme var de mange i Forvejen Barnet satte jeg i Pleje og tog mig og Fader vender du jo. en streng Pads, for at tjene saa meget om muligt, — ja jeg vilde gerne slide ver Evne for det kære lille Barn, min dejlige Dreng Og tænk saa, han døde. Jeg tror ikke Pleje:noderen var god ved ham, — det sørger jeg saadan over. Hvad : a nu? spurgte Dora. Jeg er uden Plads og uden Pen- ge og uden Tag over Hovedet. og jeg véd intet om nogen Ting i Ver- den. Da tog Dor: hende om Armen: Nu skal jeg sige dig noget, Sofie. Mine Forældre er døde, min Ster og jeg gaar paa Carl Lunds Fabri- ker. Vi har en lille Toværelsers Lej- lighed, du kan faa det ene Værelse, vi kan dele Sengetøjet, og du kan flytte ind med det samme, saa er du over det. Sofie øftede sit Hoved med det mægtige lysgule Haar og de store uskyldige Kalveøjne. Og hun greb sin Venindes Haand: Der er altid Lykke ved dig, Dora. Og saa græd hun af Glæde Dora tilføjede: Men du mana beta- le en lille Smule til Hjælp, — hvis du kan. Sofie nikkede og bejaede det. Saa henter jeg min Kuffert med det samme. Og hun sprang afste — De første Par Dage snakkede de to hver Aften om Barndommens Dage. De kunde ikke blive færdige. Kan du huske det og kan du huske det, saadan blev de ved. Og kan du huske, Dora, da Skole- frøkenen paa Lampevejen gav mig af Spanskrøret, og du sprang til og skældte hende ud? De lo lidt begge to. Hvordan turde du dog, Dora, det forstaar jeg ikke. N—aa, jeg tænkte ikke over det, jeg blev bare rigtig gal i Hovedet. Saa lo de lidt igen. Og de fort- satte at tale om deres Fælles-Min- der. Ja, det var en lykkelig Tid den- gang, Dora. Kan du huske, hvor- dan vore Forældre sommetider kom sammen. Og de sang, din Fa'r satte 2. Stemme til. Det var herligt at høre paa. Og navnlig var der en Sang, som jeg siden har tænkt me- get paa. I Barndommens Dage, naar glade vi gaar, Og Dora fortsatte straks med 2. Linje: med Roser paa smilende Kind. Og saa sang de begge to sammen: I Barndommens Dage, da ønskede vi, gid blot du var Voksen og stor, gid Skole og Tvang og al Skænd var forbi, og selv vi var Fader og Mor. Men naar vi som Voksne blandt Sor- gerne gaar, da sér vi saa sorgfulde hen og ønsker, mens Taarer i Øjnene staar. Ak, gid jeg var Barn igen! Et Par Dage efter var det Grund- lovsfest. Den Dag herskede over Byen en særlig Stemning, der og- saa berørte de to fattige Veninder Í den lille Lejlighed. Det laa i Luften faktisk. Da de efter at være kommet fra Arbejde om Middagen havde spist lidt Smørrebrød og drukket Kaffe til, satte de sig hen til Vinduet og kikkede paa Flagene, der vajede i Smaahaverne og oppe og nede stak frem over Facaderne Gaden igennem. Alene dette usædvanlige vækkede Følelser i Sindet. Og det vidunderlige Sommervejr straalede