leygardagur 15. desember 1934síða 16

+ > 4 | Fr Í TPE Elisabeth elskede Teaterkunkt, sad derfor ofte oppe paa Galleriet i Byens gamle Teater. mr Tusind Tak, gode Hr, Grosserer! Den paany. — Jeg takker baade paa mine egne og min Hustrus Vegne! Det skal væ- gamle Skuespiller bukkede re os en Forngjelse. Fru Petersen ligefrem nejede af Taknemmelighed. Med det Resultat klatrede saa Fru Petersen ned til sin Peter. — Nu maa du holde op for | Dag, Peter, en Time, De stakkels Mennesker kan jo ikke sidde der oppe og fryse og sulte! — Jamen, jeg maa have disse her Sko færdige til i Aften. Det er Ur- tøkræmmerens, og de skal bruge dem i Morgen tidlig, naar de skal í Kirke. — Du maa sige, at du ikke har naaet at faa dem færdige! De har ingen Mangel paa Fodtøj, og om de har det, saa er det deres egen Skyld Nu skal jeg løbe et Par Ærin- Her kommer Fremmede om maaske der, imedens kan du vaske og harbe- re dig. Og tag en ren Skjorte og et Par andre Benklæder paa dig! Henne paa Hjørnet saa hun Franz Wohl komme dinglend — Jæses! Han er jo fuld! Og hav skal forloves med Clara i Aften! Hun traskede hjem igen. Hendes Peter maatte da have Besked om dette her, — Nu kom Franz hjem, betroede hun Peter, der var gaaet i Gang me at gnide Skægget ind med Sæbe. Han var fuld! tilføjede Fru Petersen med Fortvivlelse. — Fuld? Barberkosten synke ned í Koppen. ingen spurgte Petersen og lod lir behagelig Rei- De faar hos Wohls og — Ja. Juleaften mers, det kan man jo regne ud, Men nu maa jeg afsted igen! Hvis Skuø- spilleren og hans Kone kommer, før jeg er tilbage, san bed dem sidde ned Sæt Kaffevandet over Il- oppe saa længe, den, vi skal have Kaffe, saa snart de kommer. Gud velsigne ár. urossereren! Et Kvarter senere stod hun inde paa et Kontor i en af Byens Hoved- gader. Bag en høj Pult sad en graa- haaret Mand. Han stirrede ud paa Gadelivet, medens hun holdt en Tale for ham, der endte med en uforbehol- den Erkendelse af hans vidt omkring bekendte Barmhjertighed. Baade han og hun har optraadt } i de fineste Teatre, og baade han og hun er sikkert af fin Familie, og, som sagt højstærede Hr. Grosserer, de har ikke saa neyet som en Pind at stoppe i Kakkelovnen, og Mad har de heller ikke. Gode Hr, Gros.... - Sig til ham, at han kommer her- hen! afbrød Grossereren hende. Og han strakte sig frem mod Vindnet, som var d noget særligt ude paa Gaden, han skuld SKÆTLÐ 81Z med; det betød, at hun skulde gaa Det ø 1 | brø let ud Gør han ikke! Hvorfor ikke? — Ja AI 1 daarlig, den Stakk: Han har Gigt, og han hoster, og .... Grossereren løftede Pultens Laag op, tog to T from, som han rakte Vær saa god! Farvel! Tusind Tak, gode Hr, Grosserer! Gud velsig Ir. Grossereren! Tu- sind Tak! Ude paa Gader ndslap hende et dybt Sul f styltede hjem Ja, ! konsta terede hun, d | yilleren og hans Kon ld Sofaen Nær- heden af Kakkelo Nu skal vi minsandten have o en god Kop Kaffe, Siden maa du hente Juletræet ind, Peter! Er Johannes ikke kom- met hjem? Naa, det er jo sandt, han bliver sent færdig idag, Juleaften! havde hun flere I Løbet af Dagen Gange kikket ind til Elisabeth, som var alene Hendes Fader havde ikke Raad til at torsømme sit hjemme, Arbejde, fordi hun var syg. Han havde saa bedt Fru Petersen se ind til hende. Lægen lavde været hos Elisabeth om Formiddagen, og han havde ordineret nogle beroligende Draaber, der skulde hentes paa Apo- teket. Da hun havde drukket Kaffen, gav hun Skuespillerparret det Raad bare at føle sig som hjemme, hun skulde lige løbe over til det syge Pigebarn. Der traf hun Røde Ida. — Ejnar har bedt mig gøre lidt istand herinde og lave Mad, til han kommer hjem, sagde Ida, da hun saa Fru Petersens spørgende Mine, — Ejnar! Hun kalder ham Ejnar! tænkte Fru Petersen, og selvfølgelig tænkte hun højt, Røde Ida mente, det nu var belgj- ligt at afgive Forklaring. — Vi skal forlove os i Aften, for- staar Fru Petersen, Øjeblikkelig maatte Fru Petersen ind til sin Peter med den Nyhed. Nu var det hende, der var mest vidende Han vidste, at hun om Aftenerne ikke blev siddende med Hensyn til Ida. oppe Ii sit Værelse, men nu vidste hun tillige, hvortor Ida ikke gjorde det, Saa nu kunde det vel gaa lige op. Men inden hun løb, vilde hun paany prøve at faa Pigebarnet til at fortælle, hvad hun egentlig fejlede. Med Røde Idas Assistance gik det maaske. Efter baade det ene og det andet, lykkedes adskillige Spørgsmaal! om det de to nysgermige Kvindfolk at faa don unge Pige ti! at græde, Elisabeths Graad endte i et bittert w selvbevidst Smil. Og hun sagde: Nu staar jeg op og gnar til Laa meget, jeg kan udhokle 1 1,1 J Tanken, at i hele Julen skal de sidde nekontoret med saa undvære, for jeg kan ikke og sulte! Nu blev hun afbrudt af Fru Peter- sens Graad, deroppe og bande fryse 1 1 t5 Og da den stiln«de, tog unge Pige om den gamle Kone den kring Halsen og kyssede hende og fortalte, at den gamle Skuespiller og hans Kone sad inde i Varmen i deres Stue og snakkede med hendes Peter. Hvem kunde vel det var barnet ude af sig selv! Og Røde Ila Og tilføjede, at tænke sig, al det, der saadan gjorde Pig- sagde hun. syntes det samme, Elisabeths Sorg har de saa været overflødig af to Grunde; thi Ejnar og hun var jo blevet enige indbyde Skuespillerparret til om at 1 or elsesgildet, De skal naturligvis med allige- vel, hævdede Røde Ida. Og Fru Pø- tærsen og hendes Mand ogsaa, Det var Idé, syntøe Fru Petersen. daarlig ingen Og nu maatte hun da Men halvvejs over og fortælle det hele. ik ke over Porten, saa styltede hun tilbage, løbe hun naaede mere end stak Hovedet ind og spurgte: Saa behøver vi maaske ikke at hente de Draaber paa Apoteket? Elisabeth, der var begyndt at klæ- de sig paa, rystede smilende paa Ho- ve et. Ligesom hun skulde gaa ind ad Døren, kom Fru Reimer ind ad Por- ten. spurgte hviskende:; Fru Petersen trak Deren til og Hvordan gaar det? Jeg saa jo Franz komme hjem. — Det var ikke saa slemt, som det saa ud til. Men han har jo ikke væ ret paa sit Arbejde i Dag, og han si- ger, at hvis hans Fader ikke bøjer sig, saa tager han i Morgen sit Ha- bengut og flytter hjemmefra. Han har været inde hos os hele Eftermid- dagen. Nu er han klar i Hovedet og ved, hvad han vil, siger han, og hans Far skal først komme til ham, før han sætter sine Ben i Hjemmet, Familten Petersen og Larsen blev enige om, at Maden skulde spises hos de første, og det efterfølgende For- lovelsesgilde skulde holdes hos de sid- ste, Det blev en meget behagelig Juleaften: Den gamle Skuespiller læste flere smukke Digte. Fru Pe- tersen benyttede sig, da Skuespille- ren var i særlig lyst Humør, af øn Jólagæs, lambakiøt, oxakiøt, ræst kjøt, turt kjút, rulluskinka, rullupylsa og annar viðskeri fæst best og lættast hjá Karl F. Johansen, Telefon 131. ARBEJDERENS ALMANAK 4 27. AARGANG 1 9 3 5 Af Indholdet nævnes: Carl Gandrup: Oscar Hansen: Carl Johansen: »To K. K. Steincke: Jørgen Nielsen: K. Rønning. Knuth Becher: Billedbilag: Kalenderstof: BILLIG - BILLEDRIG UNDERHOLDENDE passende Lejlighed til at stikke de io Sedler i hans Vestelomme. — Det er fra et godt Menneske, som har Raad til det! sagde hun, Og med et var hun ude i Køkkenet. Den gamle Skuespiller saa spørgende paa sin Kone. Hun svarede med et tavst Nik, og saa stoppede han Pen- Ved Ti Ærinde gene tilbage i Vestelommen. tiden gjorde Røde Ida sig ap paa sit Værelse, Formaalet var at lytte sig til Resultatet af Familie kunde Latter og muntre Stemmer inde fra striden der oppe. Hun høre Reimers, og ved at presse Øret ind til Væggen hørte hun Wohl le og ta- le venligt til Sønnen. Det var vel en Nyhed at løbe ned med, Juleaften blev Julenat, Petersen gik ud for at et Ærinde i nogle Minutters udrette Gaarden og have Meditationer i Mørket. Da han skulde Larsens Lejlig- gaa forbi Døren til hed, kunde han skimte Konturerne af to spinkle Skikkelser, Hans Kone blev tilfreds med, hvad han denne Gang havde set. Johannes behøvede de ikke at skamme sig for, og hvad Elisabeth angik, saa var hun maask« lidt blød, men hun var en pæn Pige, og dygtig og flittig var hun ogsaa, Oscar Hedberg. Ein røsk og álítandi genta kann fån pláss straks ella frá 1. januar. — Pentsmidjan vísir á. Takið góðs við „Tjaldur“. Joh. Skjoldborg: >En lille Komedie«. — Tegninger af Anton Hansen. »De Værgeløses. — Tegninger af Hans Bendix. »Aften«. Digt. — Illustreret af Sikker Hansen. smaa hvide Hans Bendix, »Nye Strøtanker«. — Illustreret af Hans Bendix. »Historien om 1935 bliver et D.S.B.-Aar! — Et Sv. Thorsen-Interview med Generaldirektør Knutzen. UDGIVET AF DET DANSKE SOCIALDEMOKRATI REDAKTION: Jul. Bomholt, Peder Tabor, Hans Hedtoft-Hansen Landets bedste Forfattere, kendteste Navne og dygtigste Tegnere er Medarbejdere ved den populære Almanak Hunde<. — Tegninger af en Moder«. — Tegninger af »Hvad er Ret, og hvad er Vrang«? — Illustreret af Poul Bech. 500 KRONER I PRÆMIER TIL BØRNENE Munter Aarsrevy med farvestraalende satiriske Billeder og Vers. Portræt af Formanden for D.S.& M.F. Johs. Kjærbøl og et fortrinligt Farvebilagsbillede af Olaf Rude: Foraarsdag. Friser af Sikker Hansen, Markedsfortegnelse, Høj vands: og Drægtighedstabel m.m. m. PRIS Kr. 1,25 Danmarks førende Mærke Den sunde Drik er Galle & Jessens Cacao oo Chokolade Brug den daglig den er oplivende, mild, nærende. Faas overalt paa Færøerne, ./ men læg Ma I Navnet A/S Galle á Jessens Chokoladefabriker København í E3 £3 BJESE3E3EJEJEJESEJ EJEBESE3 3 E3 E3 Nogd av vakrum lutum vælhóskandi til JOLAGÅVUR Hjalmar Jacobsens Bokahandil, Telf. 84. EJ EJF3E2E3ESE3E3E3EJESEJESE3E3 EJ 63 E3 Útgevarar: Javnaðarmannafelog. Blaðstýrarar : P. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður. P. K. Mouritsen, Torshavn, Prentsmiðja B. Z. Jensens, Torshavn,