leygardagur 22. desember 1934síða 4

> Tre smaa Lys. Vel var Hedegaardens Agre magre, og vel stod der í Nøset kun fem pilmagr» Køer, netop saa man- ge, det kunde rumme, og paa Stal- den to smaa Russere, der havde Mugg om Koderne og fældede jævnt Aaret rundt; men Kræn Ru- de var sejg, for det var ham, der var Herre til Hedegaarden, og han slog da ogsaa uð med Haanden den første Gang, Anne Mette kom ind i Nøset. Høm Han rømmede sig som en Proprietær og præsentere- de de gumlende Dyr med et: Tja-a. De har jo ikke meget paa Siderne, men de skal nok komme til at give Smør. Satan tamme! Om Hestene sagde han, at de var et Par Ralli- ker, men villige, bilfaste og tolle. — Høm Men a vil jo nok sige, at til Paradekørsel er de ikke meget værd. Saa lo Anne Mette og søyte at se saglig ud. Hun beun- drede Kræn. Han var saa klog. Og saa blev det Anne Mette og Kræn. De var lykkelige hin Efter- aarsdae de som Nvgifte drog ind paa Hedegaarden Fremtiden teg- nede sig for dem som en nkkende Drøm Der havde ganske vist ikke været noget Stads ved det Bryllup Kun Store Just og hans Kone, hos hvem Kræn tidligere havde tjent, og et Par Husmandsfolk. som fristeie Livet paa et sølle Krog- st d langt inde paa Heden. havde udzjort Brudefølge. En Times Tid før Aften drug Føiget af Gaarde. Og san var Anne Mette og Kræn alone. De tv hinanden ved Haanden og gik langsomt frem og tilbage gen- nem 4: lavloftede Stuer. Her var ikke mere Bohave end det strengt nødvendige. »Der mangler maaske nok ei og andet, Anne Mette,« sag- de Kræn. »men det kommer. Det Anne Mette Der gik en kommer med Tiden.« nikkede med et Smil se: Skælven gennem hende. Og Kræn rette siz og sagde: »Det skal Satan tamme nok gaa.« * Aaret gik saa slideligt. Der skete ikke større Forandringer hverken ude e:ler inde Anne Mette havde ve' haabet, at det var gaaet bedre, men tænkte dog ikke videre over, at hur og Kræn ikke havde faaet bedre lag i Tingene. Nu og da havde de haft Besøg af Store Just. Han var altid saa larmende, og hun kunde ikke undgaa at føle sig stødt over, Kræn beundrede ham. Hun følte sig næsten som øn Fremmed, naar Just var der og han og Kræn skvaldrende og højt- talend- gik fra Nøs til Svinehus, stadigt tingende om Priser paa Kalve eller Smaagrise. Men allige- ve tø. hun et Stik i Hjertet, naar Just var taget af Sted, og Kræn fornøjet kom ind og slog ud med Haanden og afvæbnende ytrede: »Nej se, nej se. Hvor har du dog gjort pænt og ryddeligt. Her er jo, som om der var blæst.« * En Sensommerdag et Par Aar ef- ter sad Anne Mette paa Grøftekan- ten udenfor Gaarden. Høsten var tilend« og Kornet tørt í Hus. Kræn var 'kørt til Byen. Ubevidst følte hun siv som befriet. Her var saa godt i Stilheden. Hun saa sig glad g kke | im om. Til alle Sider hvælvede Ba lrag sig moa den kugleblas I mei, dækket 2 Ud mod Vesi Agre sig som [avl i det rødbrune Dække jo Tavi hvor hun og Kræn slog biomstrende Lyng strakte Gaardens Hun sukkede. Ja. Det var ferning om Lykken Saa slog hun det hen, havde ikke Magt 1 at blive bitter. Hun drømte sig bort En Bi døj forbi, sagte sum- minde Det ed som et wnende Ekko Stilheden En sød svimmel- led betug lende Hvad var det? Hun teg sig til Hjertet. Var det "deli: sket skulde nun — skulde hun ikke mere være alene? Det var vist snadan. — Hun blev revet ud af sine Drømmerier af den brokkende Lyd af Vognhjul, Kræn kom hjem. Hun kunde se, at de; bag i Vognen stod . . ja, hvad var det mon (or noget. Det var vist blaa. Saa kom han altsaa endel med Kommoden, som de san lhengs havde ønsket Hun blev varm af Lykke og løb ham i Møde. og strammued« Paarrr,« raabte hræn Fømmen, dá hun naaede frem, hvad er der | Ncjen?e Hun standsede og saa taarebændet forb! ham. Det var en Maskine, han havde med Kræn slog ad med Haanden. »Ja, det er en Tærskemaskine. Een faar jo Værk af at staa og piejle hele Vinteren ne Mette. Saa faar vi Tid til at Vi kan nok hjælpes An- skide inde og snakke, naar det ly- ster os A fik den forresten san bil- ligt.« Anne Mette nikkede * Saa kom Vinteren. Anne Meite fik ikke Tid at sidde ved sin Rok og skulde ikke mere høre Plejlens dumpe Slag paa Loen. Om det var Tø eller Frost, eller om Sneen føg og Længer og Gavle, stod hun paa Loen og trak í Maskinen. For í Aar havde Kræn travlt med at tærske. sTræk Jidt raabte han gennem Larmen. Han lagde N-gene i. mere, « Hun tog bedre ved, saa Kærnerne hvislede mellem Slaglerne og siyn- gedes raslende langt hen ad Logul- vet. Hun trak og trak. Blot trak. Kræn nynnede. Allerede midi i Januar var de saa vidt fremme med Tærskningen, at der kun var et Par Traver Byg tilbage. Men der blev ikke noget af at sidde inde og snakke. Store Just kom, og han og Kræn blev mige om at tage paa Hestehandel. Kræn sad smaat i det, men han skulde heller ikke handle. Han skulde blot med saadan for et Syns Skyld, som Just sagde. | De tog af Sted tidligt hver Mor- ger og kom først tilbage sent ud paa Aftenen. Anne Mette maatte være baade ude og inde. Hvad Kræn havde for, kendte hun ikke. Han var ikke meddelsom, og hun gad ikke spørge. Hun blev kold og haard og rugede fjendtligt over sin Hemmelighed. En Dag i Marts blev Kræn bjem- me Hun blev urolig, da han ikke svarede paa hendes Spørgsmaal, om har ikke skulde ud. Ved Mid- dagstið kom Store Just. Naa, tænk- te hun de skal nok ud. alligevel. Men Store Just kørte med det sam- me. Han fik en af Køerne med. Anne Mette sukkede. Halvtredje Aar havde hun været gift. Det havde været en Spinken og Sparen paa ale Kanter — og nu havde de alligevel en Ko mindre Noset. Hun greb sig i hadefulde Tanker mod Kræn. Og dog mente han det vel godt paa sin Vis. Men der var ingen rigtig Alvor over ham. Han slumpede sig gennem Tilværelsen og trøstede sig med, at det skulde Satan tamme nok gaa. Hun smilte bittert Over Middag linnede Kræn Bryg- gersdøren og raabte ind: »Saa skul- de vi vel se at blive færdig med skyllede Blo- Hendes Byggen.« Vreden det op i hendes Ansigt Øjne blev store og fugtige. Hun var lige ved at raabe onde Ord efter nam, men tog sig i det Saa sik hun ud og trak | Maskle nen Trak og trak. Blot trak Paa en Gang sorinede det for hendes Øjne. Hun faldt svimmel om paa = det koide Logulv. Noget rørte si J == under hendes Hjerte. Hun følte de som =t usigeligt Kærtegn og brast stennvude i Graad. Kræn sprang til: >Ann- Mette, dette Anne Mette . du man ikke blive syg .. * * De følgende Dage laa Á Met. te til Sengs. Kræn var rod. Nú var han indviet i hend- jeme melighed, og det knugede ham. at han kun havde tænkt paa sit >get Hun følte sig lykkelig. Det var jo omkring Foraarsjævndagn Om Dagen duftede det af Muld og spædgrenne Tuer, og om Natten hørte hun Vildgæssene, som i skrigende Flokke drog nordover med Bud om, det nære Forsa: og Sommer, Snart vilde Skovene derhjemme paa Sjælland stan prydet af tusinde Anemoner, den lyse og ved Havegærdet ved Barndoms- hj-mmet vild: Violerne atter pippe frem, mere rene og mere blaa end alle andre. Underet skete i Maj. Det blev en Dreng. Han kom til at hedde Jens. Og det blev Jens ude, og det blev Jens inde. Tidligt og sent taltø Anne Mette om hans smaa Hæn- der, hans buttede Fødder, hans lillebitte Ører, hans leende Mund og hans store, blaa, straalende, verdenskyssende Øjne. Dagene fløj af Sted for Anne Mette. Hun syntes, hun kunde bære al Verdens Trængsler. Med det timelige gik det stadigt ikke bedre. Det var som alt, hvad der hed Penge, smuldrede bort mel- lem Fingrene paa Kræn. Det kneb ham stadigt med Renter, og det kneb nam med at klare Afdragene paa Maskinen. Hun bebrejdede ham intet, men kunde dog ikke altid skjule sine Følelser. Ja, ja trøstede han. Nu skal du ikke være san ked af det. Vi har jo snart en Gris tjenlig, og saa kan vi da faa dei værste ryddet væk. Det gav et Sæt i hende. »Det værste: Saa var det alligevel sket det, hun mest havde frygtet: Han gjorde Gæld i det skjulte! Hun fik skulde holde Hun passede dem og gik sa! igennem, at de Høns. se:v hver Uge til Byen for at sælge Æggene. Hver Gang satte hun en Halvtredsøre eller en Krone ind pau en Sparebog til Jens. Resten fik Kræn. Saadan gik et Par Aar, og der var alligevel ingen Fremgang at spore, men Anne Mette syntes dog, de holdt Stangen. De mørke Vin- terdage var heiler ikke saa trøstes- Uden Bitterhed trak til sidste Neg ras- løs som før hun Maskiner lede igennem, og uden Bitterhed saa hun Kræn i den følgende Tid tage med Store Just paa Handel. Hun navde jo Jens Jens, den Saa var det en Efteraarsnat An- ne Mette sov ikke. Hun laa og lyttede til Blæsten, der kogende jog eeunen Havens Elme. Om kort Tid skide hun atter opleve Underet, Hun ønskede, det maatte blive en Pie Kræ kastede sig uroligt B g Gange tilbage paa Lejet Et Par sukkede han hørligt [fan sov ikke Haun turde ikke spørge. Hun var angst Da det graa Morgenlys sivede m þá ind geunen smaa Vinduer var der ligesom Angsten ikke længer var saa knugende. Hun vovede sig til at 3“ paa ham. Hans Ansigt var hærge: Det var klemt af Sved. Hans Øjne brændte som i'»ber, »Er det Penge?« spurgte hu ton- løst »Ja.« Hans Stemme var grø- »Fyrre Kro- ner«, han sukkede igen og ulbrød det »Hvormarnge?« saa pludseligt, »det er den forban- dede Maskine«, — Hen paa Formiddagen gik hun til Byen. Bette Jens's Sparebog maatt> holde for. * Det regnede, da hun gik ijemad. Aldrig, syntes hun, at den kring- lede Hedevej havde været saa lang, og at Hedegaarden laa saa trøstes- løst ensomt. Kræn stod í Nøset, da hun kom. Han saa mørkt frem for sig. »De var nu ellers til Jens,« sagde hun forlegent og rakte ham Pengene, — »Til Jens! Har han maaske ikke faaet, hvad han skall Hana. Ja, saa forstaar jeg bedre, jeg er ved at gaa fra Gaard og Grund. Her gaar jeg og slider og slæber . . ,. og du holder igen . » . ja . . . muger til Side. Han kan nok klare for sig den Klør, naar han bliver større, Det maa vi an- dre,« * -- Det blev en Pige. Anne Mette var atter lykkelig og blev ikke træt af at se paa det lille Pus, der laa ved hendes Side med Øjnene til- lukket ligesom fast besluttet paa ikke at ville se Verden og dens Ondskab, Hun kom til at hedde Inger. Jens kunde ikke sige Nav- na. Med Møje kravlede han op pan en Stol og saa smilende over pau den lille. »Ringering,« sagde han alvorligt. »Ringering, du er min Sesters. Han kravlede ned igen og optog sin Leg. Anne Mette Drengens Pludren gav Det stadige Slid for smilede, hende Fred. Dagen og Vejen var blevet en fjern Uvirkelighed. For Kræn biev alt dette ikke no- ger egentlig Fornyelse. Han var nok glad for Børnene, ogsaa paa sin Vis stolt af dem, men det var ikke saadan, at de ubetinget levede med i hans Verden. Han tumlede med Planer om Dit og Dat og hav- de travlt med Handel og Sjakren. Det blev Vinter og Vaar. Aarene skred. Livet paa Hedegaarden gik sin rolige Gang. Ude og inde lød de: Barnelatter og rappe Bums af smaa Fødder. Den lille Familie var atter øget. Det var en Dreng. og han hed Hans. Nú var der fem Mundo, som skulde mættes at de Høst. Anne Mete syntes dog, at ai! gik saa tax'eligt. graa Markers sparsomme Vel var der kun firø Køer ; Nøset, og vel stod 24 Yksene ikke tættere paa Marken end før, men man levede dog og havde og- saa af og til festlige Stunder Hasten holdt Anne Mette rest af. Sau var hun og Kræn ligeson. hin- anden nærmere. Hun fyldtes af vas, sødmefyldt Glæde, naar de gik ud langs Markernes gyldne og grønne Tavl, og naar Kræn svang Leen i Kornet. saa det hvislede. »Nu er der Satan tamme Fart i Landbruget,« sagde han muntert. »Om nogle Aar skil du sc, staar to Straa. hvor der nu kun er eet.e gs ved Juletider havde Anne Mette sine lykkelige Timer, og naar den store Aften kom. og Ber- nene var bænket paa Rad ved Brrdskiven og stirrede om Kap prangede mod Træet, som altid midt paa Bordet med tre smaa Lys og røde Kurve, saa glædedes hun. A!t var dog godt, som det var. Men naar Julen var ovre og Tærskningen til Ende, var Freden forbi. Saa kom Store Just, og der var en Skvaldren og Griner over Gaarden. Børnene hang om ham. Kræn var hans bedste Ven. Naar Just cv var | Gaarde, skulde der handles, og Kræn trak altid det korteste Straa. Og naar han ved Aftenstid drog af Sted var det med Haandslag og Skulderklap og et sid- ste bragende Skvalder afbrudt af et Piskesmæld. Og saa stod Kræn alene tilbage, opfyldt af Beundring og Dagens Oplevelser. Han sendte en sort Spytstraale ud i Sneen og gik med sejge, skrævende Skridt over i Nøset. Jørne stod ude paa Vejen og saa frysende efter den bortdragende, men ude i Køkkenet sad Anne Met- te. Graaden rev i hendes Strube. * Børnene maatte allerede ud at tjene før Konfirmationsalderen. »De har godt af at se andre Skik- ke,« sagde Kræn undskyldende. Anne Mette tav og sukkede. Da Hans som den sidste var fløjet af Reden, var det som noget skred et Sted i hende. Saa stod hun da atter paa Loen i mørke Vinterdage. Hun trak og trak. Blot trak. Og Aarene malede sig af Sted. En sjælder, Gang kom Børnene hjem. Det sik dem vist helt godt. Det sagde ds da. Anne Mette hav- de dog sine Tvivl. En Juleaftensdag vilde Kræn til Byen, »Ager du med?« spurgte han. »Nej,« svarede hun kort. «Jeg synes det kunde være rart at kom- me i Kirke,« fortsatte han. »Det er saa længe siden ... vi tager Slæ- der og kan være tidligt hjemme«. Hun svarede ikke. Kræn tog af Sted uden Farvel. Hun gik da rastløs frem og til- bage | de smaa Stuer. Hvað var der kommet ud af det hele. Hun havde lært at sige Ja, ja. Nej, nej. Og hvad de: var derudover, var nok af det onde. Ja! Saadan var Havde han ikke gauet her í alle disse Aar og tænkt pan sig selv og sin egen Medgang., Og Børnene, hendes tre smag Lys, som hun kælende kaldte dem Ja- get at Gaarde — for at se andre Skikke Han havde slumpet sig gennem Livet, revet hendes Hjerte til Blxls, og nu sad han i Kirken med skyldtri Sjæl og sang Frelse- rens cris med Tak for de svundne Dage. — Og hvad? Om hun nu gjorde det? Om hun nu tog sig be- ta't for alle de onde Aar, lod det være Slut og lod ham følge mad... det: var saa nemt: Øksen og Brøn- den. — Hun løb ud. I Vognporten fandt hun en Hakke. Hun greb den og huggede vildt mod det fros- ne Brsnddæksel. Endelig var det løst. Hun sas et Sekund ned i det bundløse Mørke og hørte Vandet dryppe . . . dryppe . . . dryppe. Hun ges. Men nu skulde det være forbi. Brændeøksen lagde hun paa Blokken i Bryggerset Den skulde hentes. naar han 3ov, og Saa kom han. Han stampede Sne af Støvlerne i Bryggerset og kom ind m2 et Pust af Frost og Stjer- ner. »Glædelig Fest,« sagde han glad, »har du Grøden færdig?« »Ja,« svarede hun mut. De satte sig til Bords i Tavshed. Hun havde puttet Mandelen í har Tallerken. Han skulde jo være den lykkelige. »Skel vi ikke have Saft- vand i Aar?« spørger han. Hun rødmer og løber ud, og han lægger Mandelen over ti! hende. For saa- dan er han! Anne Mette kommer tilbage. »Du var nok glemsom, bet- te Muer«. Han smiler. De spiser videre i Tavshed. Saa lægger hun pludselig Skeen og ser paa ham, haardt. Hun hader ham. Hun spytter Mandelen ud paa Bor- det. >Haa haa,< lér han, »du er al- tid saa heldig.« Han tager en Pak- ke frem og siger glad: >A har kun et Par Træsko til dig, men splin- terny. Kan åu mærke, hvor de duf- ter. Det er en fin Lak.t — — — »Å har forresten en Hilsen til dig,« fortsatte han lidt efter, »fra de tre smaa. De har sendt Kort. Der er megen Sne paa deres Kant. Her kan du selv se — Hilsen fra >jeres tre smaa Lys«.« Hun læste og knu- gede Kortet til sig. Og Træet kom frem. Lysene blev tændt. Der var aldrig blevet Raad til mere end tre. Et til Jens, ét til Inger, ét til Hans. Anne Mette stir- rese frem for sig. Hun drømte om Barnelatter og rappe Bums af smaa Fødder. Saa gik de til Sengs. Kræn sov snart. Anne Mette laa vaagen. Gen- nem de smaa Ruder saa hun Him- len og de talløse Stjerner og et Siædespor, der kringlede sig op over Pakken ud til den store Ver- den, til hendes tre smaa Lys, hen- des try smaa Lys — — Det blev Morgen. Øksen laa urørt paa Blokken. Kræn kom fa- reyde ind. »Anne Mette,« raabte og rev Stuedøren det! Og Kræn? han bestyrte! op. »Brønddækslet er revet løs.« Hun tlegnede og løb hen til Vin- duet. Kræn traadte hastigt hen til hende. »Du maa ikke være bange, bette Anne Mette. Der er ingen, som vil os roget ondt.« Thomas Olufson. Útgevarar: Javnadarmannafeløg. Blaðstýrarar: P. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður. P. K. Mouritsen, Tórshavn. Prenssmiðja B, Z. Jensens, Tórshavn. sp