leygardagur 22. desember 1934síða 3

Teir kundu gera góða nyttu. Til klædna og maltna tørvadi teimum ikki so nógv. Teir vóru jú íkki forvandir. Tað var verri við tí yngsla dronginum, ið var føddur aftaná deyða faðirs síns. Hann segðist ikki at Læknin hevði úttalað, at móðurin hevdi fingið eitt nervabrot tann dagin, vera raskur. tá ið Óli, maðurin, gekk burtur. Tað móðurlívinum, so tað altíð var hevði ávirkað barnið í beingid og ótlasligið. Hann tordi ikki Tá ið tað var ódn, og brimið og oman til strondina. hoyrdist niðan, sat hann stúrdi í einum króki. Tað varð givið formunninum í hendi at royna al fáa onkran kyrruplássi at bónda í einum geva ólukkudýrinum innivist. Adrenn momman doyði, hevði skilið Hon skuldi doyggja. hon fingið aftur. vilsti, at hon Hon bardist við Guð sin sum Jákup á sinni. Hennara sál píndist við minnið um, at hon reist móti tí altvald- Men frið kendi Guds miskunn móti sálini, hevði seg andi. hon fann og ið slóð á bakkanum at fara yvir um. Hon sendi børnum sínum heilsan, at hon hevði staðið yvir fyri Guds andliti og vunn- ið fridin og fyrigevingina fyri sína fortvívlilsisuppreisn ímóti Guði. Hon legði liv og lagnu teirra í Guds hendur. Men Haraldur kundi ikki gloyma. Í honum var sáddur og framvaksin ein hevndar- tanki ímóti tí ræðuliga órætt- vísi, ið ráddi her á foldum. Ta lotuna, tå hanu så mommu sína í forlvívlilsi knýla nevarnar ímóli himli, lá føddist og upp- fylti ein eiður hann. Hesin eiður slóð ristur í honum við stavum. flammandi reydum Vá svór hvor tægr, hvar blóðs- dropi í honum lil einki at eira, men altíð at leggja alla orku sína á at stokka maktina hjá leim, ið høvdu griflað hini herviligu boð — deyðshoðini — il mommu hansara, og sum uttan at helma á, vilja halda fram við at vaða við jarnhæl- um yvir ólukkudýrunum her á foldum. Ta lotuna vígdist Harald til ein apostul og profet ímillum líkar sínar, hin stóra ognar- leysa flokkin. >Friður á jørd, Guðs heilagi friður og bróðurskapur ! So fyri tí stórsta javnaðarmanni, ið hevur sungu einglarnir livað á foldum. So sungu eingl- arnir fyri okkara stóra br6duri. Men hesin fríður er í 1900 ár frystur út úr mannahjørt- unum av leim keldu harðu steinhjørtunum, ið valda her á foldum. Vit megu hava mátt at vinna yvir hesum ikki trysla og knyla nevar í vreiði steinhjørtum, so ley eymu móðurhjertuni og fortvivlilsi móti himli. . . .« Tað er Harald, vit hitta aftur mong år uflaná deyða móður sín- ar. Tað er hann, ið talar jólaaftan ímillum arbeiðs- og ognarleysar. Tað er hann, sum í fullari og frigjørdari mandómskraft bitur á kamp ímóti órættvísinum, ið sló mommu hansara til jarðar. Hann talar við lí stynjandi og líðandi fólkamongdar-protest sjóðandi í æðrum sínum. Hann lalar í samljóð við hin æviga friðar“ og frigeringar boðskapin, ið ljóðaði av himli jólanátt. Postassistent Tobiasens Jul. Det begyndte saamænd i al Hygge- lighed med, at jeg kastede et Blik ud i Køkkenet, hvor min Hushoer- ske, Frk. Juliane Hoppensak, gik og sved Enden paa den Gaas, jeg havde bragt med hjem fra Torvet, Klokken var Post- huset undvære henad 5 Juleaftensdag, og atte Det er mi Snæverstræde mi Bistand. henne i min 7 BN. (A + hk; rå zl / X st Lugen til Fri- godt. ind at som ved plejer at sidde stikke De det se strengt pae Dem og sige: Det er ned i mig mig Næsen kender falde vensire og mærkekassen. Pludselig kan Frimærker, klistret fast Postassistent! 817 Øre, men hvor er de som laa her? De er paa Deres Næse, Hr. Jeg nikker anerkendende. Det er dis- se Frimærker paa Næsen, som sym- bolsk nok kaster mig hid og did som et anbefalet Brev, hvilket De nu vil høre. Jeg kastede som sagt et Blik ud i Køkkenet og fandt Frk. Hoppensak liggende paa langs ad Køkkenbordet med fiaasens Hoved ved sin Barm. Jeg kender Damer, naar de ligger paa langs ad Køkkenbordet, Det plej- er at være Gas. Jeg forudsaa en in- teressant Juleaften med Diskussio- ner om et forspildt Liv paa Hatte- og Kioleomraadet. Ligger De der, Frk. Hoppensak! Det er Benet! svarede hun, Hvis Ben? spurgte jeg. Selvfølgejig mit eget! tordnede hun, Jeg har forstuvet det paa Rød- kaalen. Jeg mumlede forundret, men uden ifald, et Par Smaatanker om det plejede at være Kanalen, der var stu vet Jeg maa tage hjem, sagde Hop- pensal et gør mig ondt, men De klarer nok Jeg tyde en lumsk Mistanke om, at det var Løgn og bestyrkedes heri ved at se Heppensak hoppe paa en Linje 2 henne paa Hjørnet. Men en Mand ved Postvæsenet lader sig ikke rive d af Ligevægt af saa lidt. Han er vant til at se en Pakke komme, Saa gaa og tværs over Tilfæ!- de af Protest. Det var paa den Maa- de, man í gamle Dage stegte Byens Halmtorvet, jeg det ikke for sorterede under Po- agde jeg Gaasen Gasapparatet og bandt den Spaakoner paa men snart, at lau Det litietaten. Jeg slog da op í en Koge- opdagede Postvæsnet. Efter Coopers Kogebog, bog. D var Coopers, De kender de Stykk: Coopers Indanerfortællin ger, hvor Nybyggere steges ved en sagte !ld. Der var en Beretning her- om pan Side 78, som Frk. Constance ikke kunde have skrevet bedre, Man stikker Ofret | Siden med et Spyd for at gøre det mørt. Faktisk kom mit Hjem ti. at af Juleaften alteaa efter at der gaaet Id í et Fag Gardiner og miliens Svigermoder er brændt. sen blev sort, men da jeg som Med- lem af Postvæsnet betragter alle Ra- cer som ligeberettigede, bare de har Frimærker, saa jeg ikke ned paa en Gaas, der var ved at blive Neger. Tværtimod. Juæen er For- soningens Fest, hvor alle Racer sjun- «dufte var Fa- Gaa- den store ge Haand Haand. Omsider felste jeg Guasen og satte den frem paa Julebordet. Jeg opdagede herved, at Trækulsindustri- en er en Industri med mange Veje. Den behøver ikke at ligge stille saa- længe der er Gæs, Jeg gav Katten et Stykke, og det kloge Dyr legede med det paa Gulvet i den Tro, at det var Koks. Efter at have nen tog jeg en F'aske Skabet og huset Snæverstræde. saaledes, at Forholdene rumplet havde Tid til sagde har Næsen dybt og da Næsen altid er svedig og Frimærker s'g overtænkt Situatio- Julerom Í paa Post- Nu det havde over ikke jeg stikke vandrede hen var faaet før mig. Jeg Julebadet, og som Vane at Frimærkekassen, fug- P NT, jeg ned i den sætter de løse den. Man kender denne Ejen tig, fast dommelighed i at de sidder til om Aftenen, hvoref- tilbage mig ved Lug Postvæsnet og véd, igen ter de lægges Jeg anbragte sen med min Julerom. Í Baggrunden gik min Kollega, Hr. Lindevang, ug svedte over de sidste Juleforsende'ser, og for at man kan forstaa det, som ske- Bemærk- sjælden te, vil jeg indskyde et Par ninger om Lindevang, En ordholdende og stabil Postmand. Saa lan en, som Frederik den Sjette øn skede sig hele sin Regeringstid som et Grundlag for Postvæsnet og el Eksempel paa den kongelige Aand. Frimærke ik- Vinger, der faldt Rulle- Lindevang var et ke blot et Mærke, men de Brevene Liv. Naar ned i et Stykke For som gav et Frimærke pølsemad sendte han det med Posten ifølge Regulativ 17, efter hvilket det skulde afsendos omgaaende, naar det var forsynet med Frimærke. Det var Lindevang. Som jeg nu sad kom jeg til a! fryse, Flasken blev tom og jeg vik lede mig ind i et stort Stykke Kar duspapir og bandt Sejlgarn om for at holde det sammen, Jeg havde ikke agt Mærke til, at der stød Adresst , paa Papiret, men det gjorde der, Hi Gaardejer Jacobsen, Kværkebylille, stod der. Saa faldt jeg í Søvn. * i Det var Frimærkerne, der gjorde det Men de | Frimærkern: jer gjord H | hb í 4 ik k Næst ul af Papiret såa il Lindevang aldrig | hypiotiscr ff Frim ne. Jeg lagnet em meilg tørstig Mtentoge vestpaa midt í Postvognens Virvar af Jule pakker. Og da Situationen gik op for mig faldt det mig naturligvis ikke ind at skrige op. Jeg var Postmand. Iføge Regulativet skal alie Pakker med de reglementerede Antal Fri- mærker have at passere uhindret til Adressaten, Det er forbudt med ben og støjende Adfærd at Raa- forstyrre heraf Fængsel. Ved en Station blev jeg baaret ud i en Vogn af to Portører og kastet ind Post- huset. Henad Natten rejste jeg mig op og gik ud paa Stationen for at finde en Vandpost. Nu kan De jo sige, hvad De vil med Hensyn til Overtro. Den har dybe Menneskesindet. Men det at se on Julepostpakke komme spaserende ud af Posthuset Julenat og drikke af Vandposten, det kan ensom Portør ud af hans ellers besindige Betragtnin- ger. Og det var det, der skete, Jeg hørte et højt Skrig og saa en Mand Overtrædelser Bøder og stille. Postgungen. straffes med t Jeg laa altsaa lille Rødder i selve godt rive en styrte ud af Stationsbygningen tende med Armene som en gal, San satte jeg mig paa Bænken, og et Kvarter efter stod Byens Politi. mester samt to Politibetjente og For- manden for den stedlige Afdeling af psykisk Forskning og slog Kors for fæg- En Julepakke, sig paa Perronen. Jeg ønskede glæ delig Jul og forklarede mine Uheld, hvorefter jeg tilbragte en glad Jule- nat hos Politimesteren. Gaasen var hvid. Tredie Juledag sad jeg atter ved min Luge. Postchefen traadte person- lig ind ad Døren og rakte mig Haan- den. — Hr. Tobiasen, sagde han, maa jeg ønske Dem et glædeligt Nytaar. De har Juleaften Of- fer undersøgt Be- handling og Afsendelse, ved personligt Postpakkernes De vedrørende ønskede at sætte Dem i alt Deres Embede, Det var udmærket, Jeg har herved den Ære at udnævne Dem til Overpostkontroller! Jeg stønnede en Tak og sank be svimet om med Næsen i Frimærkt kassen. Pipperup. | Veile Støbegods. Naar De køber en Ovn fra „Hess“ Fabrikker", er De altid paa Kvaliteten sikker. ENEFORHANDLER fol A.S 0. M. Hess' Fabrikker, Vejle, Valdemar Liitzen, Felefond Í „Okkara“ TOILETSÆBER er synes Om. drøje, billige, og Par- fume, som De RITA SÆBESPAANER til al finere Vask. "Se 000000000000000000 Den er w v M R Y Kun med rustfrit Staal kan opnaas en + é fuldstændig hvgiejnisk Løsning Skinnende Nærmere Oplysninger ved Rita Stangsæbe kan bruges til alt — bør bruges af alle- Til Sygekassemedlemmerne. I følgende Sygekasser hal Medlemmerne ogsaa Ret til gra tis Tandudtrækning med Be døvelse hos Tandlæge Kaaber: Thorshavn og Omegns, Ande fjord-Hellernes, Famien, Fun- ding-Gjov, Fuglefjord, Gote, Haldersvig, Hestø, Kolter, Hove, Kalbak-Sund, Kollefjord, Kvalbø Sandvig, Kvivig, Kuno-Kaulso, Lervig, Midvaag, Myggenæs, Næs Sogns, Porkere, Sandevaag, Sjox Sogns, Skopen, Skuø, Skaalevig Husevig, Sumbø, Svinø-Fuglø, Thorsvig-Kvalvig, Vang, Nolsø samt Frodebø Sogns Sygekasse. sølvblankt es Nr. I ul en SM AS THORSHAVNS MÆLKEFOR- SYNING OG MARGARINEFABRIK FANRKEKKERKENARRRKREDROARKKRRDOANRODR DDO AKRRONN DRAK OONDDRRR RAND Edw. Smith, Thorsliavn HEDEET 2 GE LT EET ZIDGET: | } | | | Í | | Kast alle Bekymringer over Bord og køb kun vor Margarine Den er lige vidunderlig til Bordbrug, Stegning og Bagning. og den bliver No. 1. Til det moderne Køkken høre! Køkkenborde med indbygget — y eller løst Vask, $ endvid Dørgreb Knager, ll « rustfrit Staal AA NOONRARRRRE ORKAN RR DORRRN NO ROODR RK DDORRE ODD ODDO EDR KO DONNMANAN ON UNDUR Y U skal ald is Þ sses! y (Á Á Eneforhandleren AA Telf, 233 % o bili stu Bestu liga Sukurvørur Sukurveruhúsið. Toiletsæben „Okkara“ fine og den bil- af al er den fineste ligste billige Foiletsæbe Målaraforrættning. Papp, tapet, møpulpolitur, alt málarafakinum viðvíkjandi! Best, Ordrai ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. Felef. 287. biligast. frá bygdum TINNA 00000000000000000000000