leygardagur 2. februar 1935síða 4

} A |; | | gera? Bedingsmenninir í Vági eru friðarmenn, jú lað er rætt; men teir verða eisini hampuliga hagreiddir — og soleiðis er tað, at lað eigur at vera. Ein onnur streika byrjaði fyri kortum á Tvøroyri av ti, at ein slórkeypmaður nýtir óorganiseraðar menn í arbeiði. Slíkt finnur ikki stað í Vági og ongustaðni í verðini ultan á Tveroyri. So um eina slíka streiku er íkki vert at skriva langar greinir. Uttanfelagsmenn eiga ikki heimild at arbeiða saman við felagsmonnum, og eitt arbeidsmannafelag tolir ikki skrúubrótarar. Adrastadni í verðini = verða skrúubrótarar tveittir fyri kajirnar; men slíkt er enn ikki gjørt á Tvøroyri, og eg vil vóna, at lað ikki verður gjørt. Eg vóni, at Tvor- oyrar arbeiðsmenn vilja vísa seg sum menlaðir menn. Í Vági arbeiddu tveir óorganiser- aðir menn hjá einum keyp- manni. Arbeiðsmunnafelagsfor- maðurin skrivaði bræv til keyp- senda mannin og bað hann menninar heim. Fyrstu ferð svaraði keypmaðurin ikki aftur; men sama dagin, sum hann fekk annað brævið, koyrdi hann báðar menninar úr arbeiðinum. Soleiðis eru viðurskiftini í Vági og allastaðni uttan einans á Harfyri hann Tvøroyri. ger harra »Y« skeivt, lá skrivar ålopsgreinir å »Fylking«. Grein- irnar eru feil »adresseradar«, Tær áltu at verið stfladar til arbeiðsgevararnar á Tveroyri. Tað kundi verið ein meining í. Skulu nakrir Tveroyrarmenn ikki arbeiðsmenninir, men har- | | afturímóli arbeiðsgevararnir. Í árinum 1934 útfordu Vág- bingar yvir 100 tús. pakkar av meðan klippfiski, Tveroyrar- | menn ikki åtførdu meir enn 38. lús. pakkar. Har var stórur Munur. '. . Í D. tra . r „90 , S - læra av Vágbingum, so eru tað | Papiret, at kun de 2%, skulde ud Nú vil hr. »Y« kanska siga, Tvør- oyri hevur skuld f tf, at Tvør- at útbeltulingakantórið á oyrar keypmenn selja saltfiskin ål av landinum. Tessvegna er at spyrja: Hví noyddist »Fylking« at stovna úlbelalingarkantór? Høvdu arbeidsgevararnir roynt at betalt lønir ål, tå leir høvdu ening um hendi, so varð út- 5 belalingskantórið ongantíð slovn- að; men ongantíð at fáu eina krónu, uttan tú skal standa við húgvuni í hondini og biðja bønilign um hana, og so vid bil og slit fáa hana. Er tud fyri menniskjur í tí harrans ári | 1935? | J. H. Danbjørg. | „Fsroyatíðindis“ „Varsko“ om Arbejdsforhold, »Jordre- forma, »Årbejdsstridigheder« m. m. har jeg underlegnede til- ladt mig at tage til Efterlanke. Og jeg kun ikke undlade at | de bliver gemt og ikke glemt, | ————[""——[$———1[2-"T.»£—————————£|-%uh knytte nogle Bemærkninger til | ralske Ret paa deres Side, thi det alle disse mindre heldige Skri- benter. P. Q. er vist sletikke Man- den, der kan bevise, hvad han kan tillade sig í sine løgnaglige Beskyldninger = mod Socialis- mens Forkæmpere. Nej mine er en international anerkendt Kotume, at ingen organiseret Mand maa eller vil arbejde uorganiserede kulti- hveri lille sammen med Folk. Dette ved veret Menneske, ja, hveri Herrer, »Føroyalfdindi« og | Barn i Verden. Men har dets skrivende Bogstaver maatte | »Fylking«s — Bestyrelse = været hellere se sig i Spejlet først, thi | ubeldig denne Gang, saa kun saa opdagede de sikkert nogle | jeg oplyse, ut del er forste og | sorte Streger, der kendetegner, | sidste Gang, at Arbejdsgiverne viser Løgneren, som man siger, | skal fua Lejlighed til at træde moralske Ret. Disse Jeg vil anbefale »FøroyatfØindi« | paa vor incl. dets Bogstaver, ikke at | Snigløb paa vore Organisationer slaa med Sten, thi som bekendt, | skal herefter Dags nok blive naar man bor í et skrøbeligt | forbindret. Thi faur man ikke Arbejdsforholdene | Arbejdsfred — og dette er jo Dette er »Føroya Glashus . er urolige. rigtigt. | det, der tjener bedst for begge Men hvorfor skriver Parter og dermed for Samfun- tdindi« ikke noget om Uroens | det í sin Helhed ender det Grund. hele i et Kaos. sande »Fylking« har opsagt Overenskomsten! Men »Fylking« har altid forsøgt ikke et Ord om Grunden dertil, | paa at faa Stridighederne jæv- Situalionen paa Beddingen! Nej! | net ved en saglig Forhandling. Det finder »Føroyatidindi« ikki | Men delte har kun bevirket, at Arbejdskøberen har ment, at at være oportunt. Det kunde rense Arbejderne, og sætte de | han herved havde faaet Lille- store Herrer i Miskredit hos | fingeren, og de har gjort For- ordentlige og ærlige Mennesker. | søg paa at tage hele Haanden. » Men hvorfor klarlægger »Før- | Nu er Tiden inde for, at »Fyl- oyalføåindi« ikke sine Læsere, | king« maa gardere sig paa hvilket Ansvar Beddingsbestyrel- | samme Maade som sine Kam- sen og denne Herre fra Vest- | merater Verden over for at faa manna paadrager sig overfor | sin moralske Rel Samfundet ved at indgaa i en | Mit Haab og Ønske er da, at staaende Krig mod Arbejderne? | Arbejdsgiverne maa komme til Forstaaelsen af, hvad der tjener Min Mening »Føroyatidindi« og dels uveder- hæftige Skribenter maa ikke tro, | Samfundet bedst. at den færøske Arbejderklasse | er: Respekt for hinanden, men | en god Forstaaelse og ikke lader sig bedrage af falske Rø- ster eller finder sig i Ting, som | mindst Viljen lil at respektere f. Eks. en Herre som Gudmund | hinanden ogsaa paa det moral- | Mortensen prøvede paa at prak- | ske Omraade. anerkendt. | Med Tak for Optagelsen O. M. Schultz. tisere overfor organiserede Ar- bejdere ved at tilbyde dem Ar- bejde, der blot vilde skrive paa betales til Udbetalings-Kontoret, medens Arbejderne saa skulde tvinges til at købe Varer for Resten af Arbejdslønnen. Er tte ikke e æni Træk? | ; dette ikke et pænt Træl Trongisvág. Det kunde sømme sig, | | ! ifald vi gik paa de fire behøver vil , ; | góða viðferð og umpaleys kot Iméli at fáa tryggjun fyri Jordreformen næppe at knytte nogen Be- | at arbeida undir, hava arbeid- mærkning til, idet det sikkert | . | ararnir á sleipisloðini í Trongis- er gaaet op for Smuakaarstolk, al vági tikið upp aftur arbeiðið. Patursson kun kender Jordre- Nú fæst ut síggjast, um hin formen fra den Side, han anser »gævi harri« fer at rovnast for mindre heldig for sig og sine | bet p jetur Ligemænd. Han viste del jo tydelig nok paa Mødet i Tveraa, hvor han glemte alle de Punk | Trolararnir mp ter Reformen, der var til siga frá miklum fiski við | Gavn for Smaakaarsfolk, der | Mykines. gerne vilde have Jord til Op- | dyrkning. Jeg kan ikke, da jeg Tey íslendsku blødini skriva nævner hans Tale í Klubben, nógv um stríðið, ið stendur undlade at minde om hans Ud- ímillum fiskimenninar og trol- talelser om og Stilling til det 5 araeigararnar. billige Kod og Margarine. Men min gode Hr. Patursson. Angauende Gudmund Morten- Lýsingar sens Produkt om Arbejdsstridig- | hederne, hvor han gør et ynke Vi fremstiller nu færøsk Smoelteost den er fed velsmagende og billig, | lig Forsøg paa at hævde sin hvor han Vold- giftskommissionsmedlemmerne Uskyldighed, men glemle at bemærke, al A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. udtalte, at moralsk set Arbejderne Ret, havde skal jeg bemærke, at juridisl Jeg i: at ju j Bestu og biligastu kyndige Mænd puastaar, at | |" Sukurverur Blokuden ogsaa juridisk var | ud | berettiget. Selvfølgelig havde | Sukurveruhúsið. Arbejderue ikke blot den mo- | BES al og Velsmag. Rita Stangsæbe kun bruges | til Målaraforrættning. Papp, tapet, møpulpolitur, alt målarafakinum vidvikjandi! Best, biligast. ekspederast umgangandi. M. P. Jacobsen, Tórshavn. RITA SÆBESPAANER u = a“ u 8 SYNING OG MARGARINEFABRIK 000 Vejen til en virkningsfuld anden Margarine all bør bruges af alle—. VALDEMAR LUTZEN £ køb kun vor Margarine MIN SNr. I 3 = = Mun Den er lige vidunderlig til Bordbrug, Stegning og Bagning. UT ENr.1.2 og den bliver No. 1. Sun 2 Den er A/S THORSHAVNS MÆLKEFOR- Reklame gaar gennem en Anuonce l - — É—ÉÉÉÉ|— Føroya Social-Demokrat“. pm. Føroya Social-Demokrat' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- | teresse at benytte ,, Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. Krone Margarine overgaar | Hvor forgaa over Aaen efter Vand i Kvalitet | — hvorfor bruge udenlandske Sæ- ber, naar De kan faa færøske, som VS Thorshavns Mælkeforsyning | er bedre og billigere, fra Fabriken „OKKARA“ & Margarinefabrik. Ordrar frá bygdum vilja gerast vissur í, at tað loysir seg at lýsa, bert lygum Á Telef. 287. royna eina lýsing í »Før0ya Social-Demokrat“. | Ringid til prentsmiðjuna málir. 148. til al finere Vask | Takið yods við »Tjaldrinum, Vei „Okkara“ TOILETSÆBER er drøje, billige, og har den Par- fume, som De synes om, Utgevarar : Javnuðarmannafelog. Blaðstýrarar : P. M. Dam, Tvøroyri, ábyrgdarmaður., P, K. Mouritsen, Tórshavn. Prentsmidja B. Z. Jensens, Torshavn. Ferdist við „Tjaldur“!