leygardagur 2. februar 1935síða 3

Fiskimenn. Undirritndn stjórn Suðuroyur Fiskimannafelags ger hervio ollum fiskimonnum kunnugt, al Ind er skeivt, lá ið sagt verður, at vil vilja forða limum av F.F alfara við Suðuroyarskipum. Ein og hvor fiskimadur, hvuðani ið hann nú er, kann óampaður fara við Suðuroyurskipum ímóli at vinda 6 kr. í limagjald til Suðurovar Fiskimannafelag. Og halda vil lað vera sjálvandi, at um Suðuroyingur fiskar við norðan skipi, at hann rindar limagjald til F. F, Tað at vit vilja splil og klúgva fiski- menn í teirra arbeiðsmegi móti er borið okkum ímóti, betri korum. Hetta er ikki rætt. Vit vilja ikki split, og vit vilja ongalunda klúgva arbeiðsmegi og framtaksevnir Føroya fiski- Okkara hugsan og vilji er at gera tað manna. Tvørturimåti! møguligt fyri fiskimenn igjøgn- um felagsskap at slarvast við mál, id F. F. higartil, so sum tað nú er stjórnað, hevur skotið frá sær, hóast tað júst hava verið lívsmálini hjá fiskimonnum. Kontraktin kann rímiligt ikki væntast stórt oðrvísi. ikki rætt nú ið hvussu el Har er ikki slóri al gera. Men annað má verast, lí Foroya Íiskimanna kor eru í dag tann beri undir Tað, ið okkum kemst van: OU fyri at vera tað mest neyðtur vandi takið, taka skeiðinu lað verða teir, ið draga fiskin, teir, id turka fiskin, teir, id selja fiskin, teir, ið verða reiðari, eigari og er, al Føroya fiskimenn so í sína hond, at forvaltari av fiskivinnuni i Føroyum. Vit vilja sum sagt ikki split. Vit hava boðið F. F. bróðurligt og solidariskt samarbeiði, so al F. F. og S. F. ongatíð mega komu í drátt hvori móti ðrum, men altíð draga ema línu yvir tvri útgerðarmønnum og eðrum. sum náttúrliga vilja halda ímóti tiskimonnum í leirra kontrakligu krevum. Og um F. F. vil ganga framtaks- og frigeringarleidir og koma sær burtur úr naggatódn mí um kontraktina, eru vil altíð til reiðar við bróðurhondini eisini her at:dragu eina línu. Men vilja vilt úr naggatóduini vit ikki vera í einum felagsskapi, har ið 1800 burtur Heidur kunna 300 vinna Vil klúgving við ella støduni vilja eilt samarbeiði og ongan skilnað av kraftini í yvir fyri reiðarum og ødrum, sum higartil hevur verið telvað við. Tað liggur so statt í hondum F. F.s, um strid skal verða. Vit vilja umganga bróðurkríggj. Vil biðja F. F. sama. Og vil biðja Foroyingar, Føroya fiskimenn, skilja, at vit krevja fríar ræsur og handlikraft viðvíkjandi at náa frammanfyri uppskotnu lívsmálum. Stjórn Suðuroyar Fiskimannafelags. Oljuklædifernis og seyðavask D. J. Enni. fæst hjá um at vilja tað ÚR SUÐUROY Minder ved Aarskiftet 1934-35. Vær velkommen det nye Aar, med dig vi haaber paa bedre Kaar. Økonomisk var det gamle skidt, for Fattigmand tjente alt for lidt. Paa Fuglefjord Købmand Petersen bor Fortjenesten han siger er meget stor. Saa for Kapitalen er det en anden Sag, den tjente godt selv den sidste Dag. En større Løgn er vel aldrig sagt, end Aaret Rigdom alle har bragt. Nei, den Piller er vist altfor besk for Fisker at sluge ved den tomme Disk. Hr, som Folketingsmand han hævde sig kan. I „Dansk Arbejdets Blad" han fylder op men Kød til Fattigmand han siger stop. Samuelsen, den Sambandsmand Og Patursson falder i samme Kor: »Paa Færøerne mangler de tkke Spor. Min Lade er fyldt med Kød og Hø og Kalvene bræger bø, bø, bø! Og Fattigmand klarer sig paa trods Klods og skidt, de skrider nok de fem Underskud ; han faar paa Maaneder í et Fattigmandshjem.“ Saa taler han den Bondesøn, paa et Jarledømme han haaber i Løn. Med Højfinancen han forene sig maa, saa Fattigmand ingen ford skal faa. Og Løgn maa bruges som aldrig før det skader vel ikke, hvad man gør. Hensigten helliger som bekendt, selv om Proletaren forgaar omtrent. Politisk gaar d'Herrer paa Rov paa Tveraa der hersker alt andet end Sjov i. Mortensen forlanger Arbejder-Kredit, fra Beddingen er hver Arbejder smidt. Det en noget usædvanlig Rente var, men en Arbejder sjælden Renten ta'r. Naar nogen den højre tærske vil, saa skal han jo vende den venstre til. Og det Til men saa ikke mukke mod Herren han maa. skal han Sejl til Skibene S) gøres skal gratis uden at kny. Nod han kan et Rugbrod faa, Men den fattige kender d'Herrer nok, den Tid er forbi, da han faar Chok Det hjælper d'Herrer ikke Spor at slaa í Bordet med store Ord. Thi nu dages det Brødre, det lysner i Øst for Frihed og Ret Mød nu frem med Kræfterne spændt, og Bladet er vendt. og der gaar en Røst: saa Sejren er vor 0. M. Glem ikke Fiskerne! Schultz. ———-——————— »Føroyalidindi« har Nr. 4 í Í skinne igennem, at den nu all | Yrtikkel under Overskriften: ikke ladet en for lange Konflikt pau Beddin- »Glem Fiskerne«, gen har Arbejderne for, og dermed Ansvarel for en | mulig Hindring af Foraarsfiske- | Í riet for 1000 Mennesker. Naar | Bladet har paalagel sig at bringe denne usandfærdige Be retning til Torvs, saa kan man ikke andet end lænke, at del | er gjort med den smud | sige Baglanke, al hei mu- | ligvis var en »taknemlig Ger ning« al udføre. Hvis der | kunde laves Splittelse mellem | Fiskerne og Arbejderne, ja saa | var del halve Slag vundet. Men | »Føroyalidindi« skal ikke være | saa sikker paa, at det ikke selv | kommer til at stifte nøjere Be- | kendtskab med den Grav, der | var tiltænkt andre. Hvem del havde Ansvaret for denne me- | ningsløse og skandaløse Kon | Mikl som jo er til den største | økonomisk« Skud« fol hele | Samfundet er ingen i Tvivl | on Naar Dladet påalagel Ansvaret mn Domme en Sin um «le ) Í | have Ret til at forvente, af selv« Sagens Kærne blev belyst obj uvt fra begge Sid Men del kan ikke falde »Førovatidindi« ind, hvilk« hal SIÐ vodt Grunde; thi den ene Side laa ler jo desværre ikke | Dagens Lys »Førovatidindi« | og dens Haandlangere haabe ikke at se Arbejdernes moral- | ske Ret og Krav bliv« frem- | hævet ved, at der tales den | fulde Sandhed. | Sandheden var jo den, at | ÞA/S Færøernes Ophalingsbed | ding« har en Funklionær, kal | del Beddingsmester Gud hjælpe os for en Mesler, der | ikke en Gang har Forstand paa at ordne en Afløbning denne »Mester« havde som bekendt den Formening, at han kunde | tillade sig at titulere Arbejderne med de værste Sprogblomster. Hvem kan have Agtelse for saa dan et Sivkke Mandfolk, der denne Slags Mi bejdsfolk, der Vi bejd« tillader sig yndige Udtryk overfor bevislig i pi iktisk meget dyøligere nd vedkom Herr vente, at mend« selv Hvordan Yibejde rn Ma id sal kan man ikke forlanger denn: til Arbejdet Vi er under Vægs, forinden de fortsætter ske Lon GrUd endnu ikkt Nazismens sa diske lerror Fiskerne kan ene og alene takke denne Herre og hans Ligemænd for eventuelt Fab, der er forvoldt af Konflik- ten. Kammerater! Mand som Kvinde, hold sam- men, thi det er kun en Vej fremad til bedre Kaar for vore Børn og den kommende Slægt, Saud- alle og denne til gan igennem heden tetfærdighed for i Samfundet, Se, Herre til Samvitlighed, nl Kapitalens mener sig al have Raad at tage pan sin Fiskeriet og dermed Samfundet skal blive ødelagt for en S.-Fogeds Skyld Kan Samfundet, kan vi Al beidere og Fiskere, Flertallet, forsvare at prisgive os til saa- danne Herrers Forgodlbefin- dende ? Vi maa svare nej og vise vor Styrke. Vi har set og ser, hvem der glemmer Fiskerne saa vel som Arbejderne. 0. M. Schultz. Til Eftertanke. Um vidurskiftini å Tvøroyri og í Vági skrivar ein huldu maður, nevnir seg »Y«, »Førovatidind nr. á I dal Hann vns] , il Vågøbingat In VØGIS il () it IVI iðurskifti Vi kki k verða eins Í voroyri N 1 (Al SO í ITKI el Á DD 280 Í } i } I Í im fullut ull 1 Ut eo vil ([essvegna lovs mil o nøkur orð VI harra 3 að er rælt, al munurin el stórur millum Våg og Tvøroyri Í Vági tykist alt at ganga í friði og semju. meðan Í vor ovri er beint tverturímóti. Hví? hvar er orsakin? Hyggja vil at teim streikum, sum beint nú eru á Tvøroyri, so síggja vil fyri tað fyrsta, at ein 26 ára gamal bedingsmeistari hagreiðir gamlar menn eins skúla dreingir, enntá menn sum smíð- aðu á bedingini langt áðrenn meistarin varð føddui Hvussu er vorðið Vági? Jú, har ei friður, og arbeiðið á bedingini verður skjótt og væl gjørt. Bed- ingsmeistarin í Vági er ein eldri lagaligur og hampuligui madur, harra Niels Nolsøe av Tvøi yri Hann hevur ikki verið niðri og lært ns og meistarin í Í verovri; men eg tori at siga, at skipini verða eins væl gjørd í Vági sum nakra aðra slaðni. | | Niels Nolsot arbeiddi l Í vorovri. arbeiddu Tvorovrat menn saman við honum, og ten Irheiða enn. lad er legið. al slíkir menn ikki duga sílt at beið. Teir eru menn beding int Tvørovri, sum hava ar- beitt í 15 år saman við hr. Niels Nolsee og 20 ár aftaná, at hr. Nolsøe gjordist meistari Í Vági. Tað er legið, at slíkir menn ikki skulu kunna vera Fiskere og Arbejdere, lyt ikke | efter Kapitalens og dens Haand- | langeres falske Røster. Thi de vil kun Splittelse af Arbejder- klassen. Hvem glemmer Fiskerne ? Hvem glemmer Enkerne ? Hvem glemmer de forældreløse Børn ? Hvem | glemmer (de udslidte Ansvaret | Gamle? meistarar ja, enntá sigur tann 26 ára gamli bedingsmeistarin, at teir, at hesir menninir duga ikki at arbeiða. Her haldi eg, al oll menniskju við fimm sansum kunna skilja, at órættur verður gjørdur móli arbeiðarunum á bedingini á Tvøroyri. Og skulu arbeiðsmenn finna seg í al verða órættaðir? Ella hvat skulu teir