leygardagur 16. februar 1935síða 3

Fiskimannafelagið. eigur at stovna keypslu- og sølufelag. (Framhald.) Eg skrivaði í seinastu viku grein við omanfyri stand- andi yvirskrift. Tann greinin eina mest um Eg keypt snúgvaði seg viðurskiftini her í bygdini. greiddi frá, at vit hava 5000 m* av jorð, hará ætla vit at leggja Har- næst er ætlanin at byggja turki- fiskaturkiplåss. hús og stovna keypslu- og sølu- felag. Eg spurdi foroyskar fiski- menn, um leir vilja styðja okk- Við I. d. al 5000 kr. fiskimannafelagsins um tekna av peningi sum »aklier« í fyritøku okkara her í Porkeri. Nú veit eg væl, at — figgindarnir eru mangir. Allir teir, ið kunna fúa sær vinning av lí privatkapitalistiska systeminum, vilja sela fotur í spenn og ikki bert lað,. Al heita á loglingið um studn- ing ella lán er nyltuleyst, so- leingi sum privatir kapilalistur og leirra húskallar hava fleirtal á tingi. Tað vita vit, men ikki einans lað. lveimum árum síðan til mannafelagsins og spurdi, Fyri skrivaði eg stjórn fiski- um felagið vildi styðja okkum við áðurneyndu fyritøku her í bygd- ini. Stjórn felagsins svaraði, at ífall loglingið vildi veita stjórn- 100 tåsund endamáls, so var stjórnin sinnað ini krónur til suma at slyðja okkum og aðrar, ið ætlaðu at stovna líknandi fyri- lokur. »Tingid hevur íkki pening til Loglingið svaraði: slíkt!“ Guð skal vita, hval tingið hevur ella íkki hevur pening lil. Nýliga viðtók tað at býta í hundraðtali av túsund- um krónum út til jarðaeigararnar fturfyri, at teir hevdu etið fjórðahvenn = grindahval, sum dripin er í Feroyum ella kanska tað var fyri at fáa teir at leggja tann óvanan av? Tá sum ley helst skuldu latið verið born eta ein sukurmola, at elið, ja, so fáa ley ein brest frammaná ella homlubandið ; men jardaeigarar, sum hava elið fleiri grindahvalir, sum fá- hava ríkið fil áh! Guð for- láti tær, fáa leir »homlubandid? tæk ólukkudýr lands og dripið — ikki eili å peningi Menn hava biðið tingið lána sær nøkur fá túsund at keypa skip fyri. Men til slíkt eigur tingið ongan pening. Piskimannafelagið biðir tingið um lán til turkihús og tílíkt. Tingið eigur ongan pening. Og hvussu skal F. F. slíkt? F. F. áraleysur båtur, fyri uttan róður Nei, teir fáa pening - afturfyri. vænta rekist um sum og fyri uttan segl. Ístaðin fyri, at F, Í. tisk skuldi verid ein poli- organisation, hvors limir allir sum ein gingu á val saman og sellu socialt eldhugaðar menn inn á ling, so rekist F. F, higar og hagar fyri uttan mál og mið, oddamonnum F. F.s flestir av slyðja fiskimannsins verstu figg- UR SUDUROY indar og sela fiskimannsins | ovum, og oll bygdafeløgini il 2 ; | 1 slørstu måétslødumenn al stýra | keypslu og sølu eiga at hava í landinum. Tad er lí leyst hjá F. F. tingid. F.F, á egnan målt lítið, ut Slauningur, nyltu- at heita á log- má tessvegna líta Tað ráðharrin, harra og megi. batar hevur lovað at slyðjað fiskimenninar, so leir kunna gerast sjålvbjargnir, tå fiskimenninir eru so illir ímóti sjálvum, at teir sláa ta úl- rættu frá Teir velja legtings- og ríkisdagsmenn, sum verja hitt privatkapitalistiska sær hondina sær. systemið — Gablavaldið stór- mannavaldið. [lin kúgaði for- oyski fiskimaðurin kyssir la herðu hondina, sum knúskur hann. Harfyri má fiskimadurin verða undir okinum eina líð enn; men eg skal 16 loyva ” mær at framseta hugsan mina um, hvussu fiskimadurin kann sleppa undan Gablaokinum. Skal fiskimaðurin sleppa und- an Gablaokinum, so má F. F. laka sær um reiggj. Felagið má virka og selja fisk fiski- mannsins og innfora í stórum allar tær vorur, sum fiskimað- urin skal nýta. Málið og miðið må vera, al F. F. eisini skal eiga oll skipini; men hetta miðið liggur eitl sindur longri burlur, tó neyðin verður skjótt at dríva nakna konu at spinna. við Hvussuleiðis F. F. saman skiparafelagnum, útgerðarfelog- um og løglinginum kunna veita skip til landið, hava vil her í vil eg » blaðnum åvist, harfyri ikki á hesum sinni dvølja meira Tó vil eg peika við hetta mál. »Fiskeribanken« í Keyp vil og tvær milliónir til Á, al mannahavn lána bæði eina Føroyar al keypa fyri, bert vit sjálvir vilja sela pening til. Bankin vil, al loglingið skal laka ábyrgdina fyri lánið, so er hann tilreidar at lána einar tvær milliónir til Føroyar. illt er at gera, um liv skal bjargast: tí nú er deyðin í durunum. Skipini eru gomul og ússalig, nokur mega og alt minkar um, og ov Al allir leggjast burtur í ár nøkur næsta ár, lítið er nakað menn á einum framman undan. má gerast, eru um; men máli ymist er, hval menn meina um leiðina, ið best er at ganga. Fyri mær tykist hin privat- kapitalistiska leiðin at vera skadilig; ti hon er orsøkin i allari neyðini, sum vit eins og oll verðin er komin í. Samløk, samgonga má vera í ollum forum. Skal arbeiðs- og fiski- maðurin fáa betri kor, má hann reiggj. Fiskimenn og arbeiðsmenn eiga ganga felagið og Foroya arbeiðsmannu sjálvur laka sær um al saman. Fiskimanna- felag mega taka løgvatak saman og helst landsfelag, eill meginfeieg, sum ganga saman í eill stovnað skal keypslu- og sølu- hvørjari bygd í Før- felog i | miðsloðu í Torshavn, (Framhald.) J. H. Danbjørg. Tíðindi. Keypmans Th. Gregersens búgv. Auktion er hildin yvir Theo- dor Gregersens búgv. Id gyllin ullangarðs vórðu keyptir fyri 7000 kr. av frú N. J. Mortensen. Eli Mortensen keypti »kjølbtdina« fyri 11500 kr. Sethåsini og úlhúsini Joen Nolsøe (L) yvir 8000 fyri. gav Utsølan og auksjónin sigst at hava givið millum 10—50.000 Utistandandi »fordringar« skulu 114.000. Nakað vera ovgamalt. Krøvini til búgvið vera væl man sigast al liggja uppímóti leim 50.000. Men óivað eru mong av leimum eisini ov gomul. Sátlmáli gjordur. Arbeiðararnir og arbeidsgev- arnir á Tvoroyri eru komnir til sætlis um eina kontrakt fyri eilt ár. Hovuðsframtak arbeidaranna í hesum såttmåla er, at arbeids- gevararnir ikki hereftir kunna nýta óorganiseraðar arbeiðarar, al hvør forrættningur bert hevur loyvi til at nýta 1 fastlontan á arbeiðsplássinum og at arbeid araskifti skal vera hvønn åttanda líma. Lidt om Forholdene paa Tveraa i det Herrens Aar 1935. Hr. G. Mortensen skriver i »Føroyatidindi« Nr. 5, et Pro dukt af en Artikel, i hvilken han gør et fortvivlet Forsøg paa at spille den uskyldige overfor Arbejderne, endog dette er en Umulighed for G. Mortensen. Han har Skylden for det skete og skal ogsaa bære den. Hvor- for ikke være saa meget Mand- folk, at være det bekendt, som en gør med Vilje. Hvorledes mener den ærede Herre G. Mortensen al krybe fra An- svaret for Stridighederne. Vi har, som Hr. Mortensen maaske glemmer, da han forsøger af være Engel, en Skrivelse med Hr. Mortensens egenhændige Underskrift, at han har antagel »Skruebrækkere« i Arbejde og anerkender disses Handlemande imod vor Organisalion, hvilken uhørt Taabelighed at forsøge al løbe udenom juridisk og Hvis Hr. G. Morten- sen er umodtagelig for Fornuft, mo- ralsk Ret. saa gider jeg ikke mere vis« | | ham tilrelte i denne Sag. Saa maa han heller faa Lov frem- | | | | | | | | | | | | | | | deles al gøre sig til Grin, for han kan rolig stole paa, at mangen en faar sig en billig Latter anganende hans Skriverier. »Kors bevare mig«, at blotte sig saadan i Pressen, hvad tæn- ker hans Kollegaer og Folk i sin Helhed om en Mand, som Direktor G. Morlensen. Hr. Mortensen paastaar, al det ikke í ca. 20 Aar har været praktiserel at inlet Sam- arbejde har fundet Sted mellem uorganiserede og organiserede. Han endog saa vidt, at gaar han paastaar, at sandant endog foregaar i Danmark indenfor de samvirkende Organisationer, ligeledes skriver han, at Thors- havns Fagarbejdere er uorgani- serede eller som værre er. ar- bejder sammen med uorgani- serede, del er stadig del samme, Herren disker op med, om igen og igen om igen, for han har ikke noget som helst Stof, saa han bliver ved i sin Fortvivl else og manglende Evne at holde sig til det urigtige, for G. Mortensens Handle- og Fænkemaade henhører Ul Sten- alderliden og er aldeles for- kastelig i vor civiliserede Tid. Mand Helse med G. Mortensens Skibe, Ca. 300 vover Liv og men hvorledes bliver disse be- handlede, naar de vender hjem med Fangslen, som der saa gives dem saa lidt Pris for som muligt, idet Hr. Mortensen bil- der Fiskerne ind, at det er Pro- duktionsomkostningerne, som trykker Prisen ned. Det el en stor Usandhed, idet Fiske pigerne paa Island erholder 60 Øre kontant pr. Arbejdstime, Tveraa er der 38 Øre og paa pr. Kladd« 10 pet. Varefor- dyrelse det giver ca. 20 Øre pr. Time. Jeg vil ikke komme nær- mere ind paa, hvorledes Fi- skerne og Arbejderne bliver behandlet (herom mere en anden Gang om behøves). Jeg .vil kun fremdrage et Til- fælde, hvor 2 Fiskere udtalte sig om en alt andet end pæn Modtagelse fra G Side. Al G. Mortensen var bru- lal, del havde de hert, men al det var saa gall, havde de hverken troet eller ventet al opleve fra en »dannet« Mand al være, som han selv sikkert ogsaa mener om sig selv, Hr. G. M. henviser til »Fyl king,s« Udbetalings Kontor som en Foranstallning, som har vist sig at være medvir- kende til Nedgang i Arbejdet, Hvor lavt og taabeligt at lade sig bemærke desangaaende (for den kære Kladde, Mælkeko Forretningsvæsenet i at bevare den bedste indenfor Tveran) dog ikke for alle Handlendes Vedkommende, Hr. Mortensen 4 í | Í | | | Mortensens | vist var uned- Udbetalingskon- Koen taber ikke fore- ligger Tilfælde, hvor Ar- bejderne ikke har fauel Løn ud betalt. Maaske: har Straf, der spurgt? (hvis en vovede at bede det med skriver, at vendigt (selvfølgelig, toret Mælken) fordi der nogel men saa de faaet først blev om nogle Kroner med stor Frygt for at blive straffet: blive arbejdsløs, san og saa lang Tid, som Arbejdsgiveren behagede): »Hvad skal du bruge Penge til, du faar jo at købe, det er nok, du dine Penge husk al tjene her«, »Ja, men jeg skulde have lidt Medicin eller et eller andet nødvendigt, som Penge skulde tila. Vel, mine ærede Læsere, var saa et saadant Udbetalingskon- Det er til for fra at tor unødvendigt. at frilage hver enkelt staa og trækkes om de faa Skillinger med Arbejdsgiveren. Jeg kom i Tale med en frem- ragende Mand i Thorshavn, og Udbe- talingskontoret i Tveraa. Denne saa kom Talen ind paa Herre sagde: »Jeg var i Køben- » havn, og det lød, at det var Strejke i Trangisvaag, Fær- øerne. Folk stak Hovederne sammen og sagde: »lænk« der er Strejke i Trangisvaag, fordi vil betale Arbejdsgiverne ikke Arbejderne deres Løn, det kan umuligt passe, det kan ikke tænkes«, »Ja, det er sandt, men ikke helt, de vil betale i Form af Brød«. >| Form af Brød siger De, Herre Gud, det er samme Be- tingelser som Slaverne havde i Staterne før Slavekrigen.« Dette er Forholdet. Men Hr. G. M. siger, at Udbetalingskon- unødvendigt. Hr. G. M. Efif. til Skriverier, toret M. bruger A/S J. var Skydeskive i sine fordi al Arbejdsforeningen var imødekommende overfor A/S J. M. EK. Men Hr. G. M. lagde Grundvolden til det, som hvem De spiller stor og overlegen med i Dag? Var det ikke J. sen samt Fiskere og Arbejdere, Morten- som har været med til at op- bygge Tveraa, som De paa en skammelig Maade forsøger at De Hr. G. M. har hundreder af Gange forstyrre og ødelægge. truet med at ødelægge Arbejds- har til Dato be- nyltet hver en Chance, men jeg De til Fornuft og kunne indse, at Ar- foreningen og haaber at maa komme bejdere og Arbejdsgivere maa arbejde sammen í Forstaaelse. Hr. G, M. vidt (hann må vera tåpiligur), endog saa gaar truer med at indføre Politi Kram at han fremmed for at skyde det af ned, som ikke er G. M. under- Man til en saadan Mand er hele Arbejdere danigt. har ikke Lov at sige, at klog, det fremgaar ogsaa tyde- ligt af hans Skriverier, at han ikke er det. Nu begynder G. M. at blive uartig og raaber op om Gæld, Ja, det har altid været en af hans Skødesynder, at gaa ude paa Gaden og raabe op om Gæld. Jeg tog til Island sidste Som-